L 135 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens kommentar til det materiale, Vindmølleindustrien præsenterede ved et foretræde den 4/4-13, samt om at redegøre for Trafikstyrelsens seneste regler om belysning af vindmøller m.v., til klima-, energi- og bygningsministeren

Spørgsmål 3”Vil ministeren i forlængelse af svar på spm. 2 kommentere det materiale,Vindmølleindustrien præsenterede for udvalget ved et foretræde den 4. april2013, jf. L 135 – bilag 6, samt redegøre for Trafikstyrelsens seneste reglerom belysning af vindmøller m.v.?”Svar:Værditabsordningen er et væsentligt element i det energipolitiske forlig fra2008, og jeg har ikke hørt ønsker fra forligskredsen om, at ordningen ikkeskulle fortsætte. På den baggrund lægger jeg vægt på, at de få uhensigts-mæssigheder og indkøringsvanskeligheder, som blev påvist ved evaluerin-gen af ordningen i 2011, nu justeres. Det er det, der er lovforslagets formålpå dette punkt.Vindmølleindustrien har hele tiden været modstander af selve ordningen oganbefalet denne afskaffet, hvilket også fremgår af lovforslagets høringsnotat,jf. bilag 1 til L 135.De forhold, som vindmølleindustrien efter de fremsendte plancher har frem-ført over for udvalget på mødet den 4.4. 2013, vedrørende værditabsordnin-gen er:Kystnære møller og værditabsordningenVærditabsordning for lysmaster nær vindmøller,Vilkår for forsøgsmøllerKrav om breve sendt af opstillere ogRammer for domstolsprøvelse.

Værditabsordning for lysmaster nær vindmøller.Efter den gældende lov er det kun tab, der kan henføres til gener fra selvevindmøllerne, der kan udløse krav om værditabsbetaling. Taksationsmyndig-heden, der tager stilling i de konkrete sager, har dog i praksis antaget, at ge-ner fra lysmarkeringsmaster, der skal opstilles i forbindelse med opstilling afvindmøller, der er højere end 150 m, skal tages i betragtning ved fastsættelseaf værditab efter VE-loven. (sagerne fra Østerild, Måde og Kappel)Beslutningen herom skyldes, at Trafikstyrelsen hidtil har stillet krav om ensådan afmærkning. Efter den 15. april 2013 bortfalder dette krav, idet nyeregler fra Trafikstyrelsen indebærer, at lysafmærkningen enten kan anbringespå selve møllen eller på anden måde., jf. nedenfor. Da lysmarkeringsmasterer dyre at opstille, må det forventes at der fremover ikke vil blive opstilletlysmarkeringsmaster i forbindelse med opstilling af vindmøller.De nye regler fra Trafikstyrelsen forelå ikke ved lovforslagets fremsættelse.Der kan derfor være grund til at overveje om forslaget om udtrykkeligt atmedtage lysmarkeringsmaster bør fastholdes.For fastholdelse af lovforslaget på dette punkt taler, at inddragelse af tilknyt-tede lysmarkeringsmaster under værditabsordningen giver opstilleren et inci-tament til ikke at opstille disse, men i stedet anvende anden og mindre gene-rende lysmarkering. På den anden side kan der også argumenteres for, atdet forhold, at der ikke længere stilles krav om særlige lysmarkeringsmastervil betyde, at der stort set ikke opstilles yderligere lysmarkeringsmaster.Da jeg kan forstå, at der fra vindmølleindustrien lægges stor vægt på at und-lade at medtage lysmarkeringsmaster under ordningen, og da imødekommel-se heraf næppe vil have stor praktisk betydning, vil jeg – såfremt dette ønskehar opbakning i udvalget – være indstillet på at fremsætte et ændringsforslag,herom.Vilkår for forsøgsmøllerFor så vidt angår spørgsmålet om forsøgsmøller foreslår Vindmølleindustrien,at loven skal indeholde den såkaldte ”Østerildregel”, som findes i loven omforsøgsmølleanlægget ved Østerild. Efter denne regel skal værditabet vedopstilling af en vindmølle bedømmes en gang for alle, og det skal ved vurde-ringen lægges til grund, at der opstilles en mølle af de højst mulige tilladtedimensioner. Bestemmelsen i § 18, stk. 4 i ”Østerildloven” (L 647 af15.6.2010) har således følgende indhold:”Ved annoncering m.v. efter § 19 og ved taksationsmyndighedens vurderingaf værditab efter § 7 i lov om fremme af vedvarende energi skal det lægges tilgrund, at der opstilles syv vindmøller hver med en totalhøjde på 250 m.”Hvis denne regel indføres i VE-loven, ville det med andre ord betyde, at op-stilleren skulle betale værditabsbetaling vurderet ud fra en mølle med demaksimale dimensioner, hvilket alt andet lige ville indebærer en større beta-ling, end en konkret vurdering af den opstillede forsøgsmølle ville føre til. Detforekommer mere hensigtsmæssigt at lade taksationsmyndigheden bedøm-

me, hvorvidt ombygning af en eksisterende mølle eller opstilling af en ny møl-le på samme sted, bør udløse en fornyet vurdering af værditabet for naboer-ne. Jeg kan derfor ikke støtte forslaget.Krav om breve sendt af opstillereHvad angår breve fra opstilleren, er det korrekt, at lovforslaget indebærer, atnaboer helt tæt på opstillingsstedet skal orienteres om opstillingen direktemed brev. Forslaget skal se på baggrund af, at taksationsmyndigheden haroplyst, at hver 10. anmeldelse afvises som for sent indgivet, hvilket indebæ-rer, at kravet bortfalder. Taksationsmyndigheden har påpeget, at det fore-kommer mindre rimeligt og disproportionalt, at manglende gennemlæsning afen lokalavis kan resultere i bortfald af retten til værditabsbetaling.Jeg har forstået, at Vindmølleindustrien ikke finder, at der bør sendes sådan-ne breve, eller at de i givet fald bør sendes af en offentlig myndighed.Værditabsordningen drejer sig fundamentalt set om, at en invester ved opstil-ling af vindmøller kan påføre ejere af omkringliggende ejendomme et værdi-tab på deres beboelsesejendom. Der er med andre ord ikke tale om, at detoffentlige foretager sig en aktivitet, men om en ordning der retter sig til opstil-leren. Jeg har svært ved at se begrundelsen for, at det offentlige skulle på-lægges en pligt til at sende underretning om et kommende vindmølleprojekt,og selv om der ville være tale om et beskedent beløb, kan jeg heller ikke sebegrundelsen for, at det offentlige – eller elforbrugerne – skulle pålægges atbetale herfor.Den foreslåede regel indebærer, at naboer til eksempelvis en mølle på 150meters højde skal have et brev, hvis de bor inden for 6 gange møllehøjden,dvs. inden for 900 meter fra møllen. Der kan i den forbindelse være grund tilat gøre opmærksom på, at nye store vindmøller oftest opstilles i det åbneland, og der derfor som regel vil være tale om et ret begrænset antal ejere,som skal have et direkte brev. Forslaget pålægger derfor ikke opstilleren sto-re administrative og økonomiske byrder. Som nævnt i mit svar på spørgsmål2, fremskaffes adresseoplysningerne af Energinet.dk, og det er alene opstil-lers ansvar at sende brevene til adressaterne på den af Energinet.dk frem-bragte adresseliste.Jeg finder, at dette forslag er udtryk for en rimelig balance, hvor der både ta-ges rimeligt hensyn til de tætte naboer og til opstilleren, og jeg deler ikkevindmølleindustriens bekymringer for denne ordning, der styrker naboernesretsstilling.Rammer for domstolsprøvelse.Hvad angår spørgsmålet om frist for at indbringe taksationsmyndighedensafgørelse for domstolene er lovforslagets tidsfrist på 3 måneder begrundet iet ønske om at give opstilleren mulighed for at afslutte sagen, såfremt dennehar betalt den tilkendte værditabsbetaling, og der er forløbet 3 måneder. Derer ikke fastsat frist for indbringelse af sager i andre situationer, bl.a. fordi dernormalt ikke fastsættes frister, der afskærer borgerne for at indbringe sagerfor domstolene inden for en bestemt kortere frist.

Da jeg kan forstå, at der fra bl.a. vindmølleindustrien lægges stor vægt på atfastsætte en sådan frist, vil jeg – såfremt dette ønske har opbakning i udval-get – være indstillet på at fremsætte et ændringsforslag, der imødekommerdette ønske.Desuden er der stillet spørgsmål om Trafikstyrelsens seneste regler om be-lysning af vindmøller m.v.Hertil kan jeg oplyse, at Trafikstyrelsen den 21.marts 2013 med hjemmel i lovom luftfart har udstedt nye regler for lysafmærkning af vindmøller. Bestem-melserne, betegnetBL 3 -11, Bestemmelse om luftfartsafmærkning af vind-møller, 1. udgave af 21. marts 2013har gyldighed fra den 15. april 2013.Med bestemmelserne fastsættes nye regler for afmærkning af vindmøller,hvorefter der som udgangspunkt, 1) ikke er krav om lysmarkeringsmaster, 2)at møller og vinger skal være hvide, og 3) at kravene til lysafmærkningen, derer afhængig af højden, er:Under 100 m: Ingen krav til lysafmærkningMellem 100-150 m: To lavintensive faste røde hindringslys med en in-tensitet på 10 cd placeret på overdelen af nacellenOver 150 m: To hindringslys på oversiden af nacellen (med individuel-le krav til frekvens og intensitet) eller, hvis vindmølleejeren fremlæg-ger en dokumenteret risikovurdering, en alternativ afmærkningsforan-staltning (fx uden brug af lys).