Tak for ordet, formand.
Det er jo et stort lovforslag, vi tredjebehandler her i dag, og som vi andenbehandlede i sidste uge med en række ændringsforslag, bl.a.
stillet af Venstre og en række andre borgerlige partier, som blev stemt ned.
Lovforslaget bygger jo på Straffelovrådets store betænkning om straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, og lovforslaget afspejler et stykke hen ad vejen Straffelovrådets anbefalinger, men på en række centrale områder fraviger man også fra det, og der havde vi i Venstre gerne set, at det havde været sendt i høring, så man kunne høre høringsparterne om de her dele.
Jeg skal også sige, at derudover indeholder lovforslaget en række strafskærpelser, som vi sådan set er positive over for, på tre, fire områder – nogle mindre skærpelser.
Derudover indeholder lovforslaget altså 35 ændringer af straffelovens kapitel 24 og også en række principielle ændringer.
I Venstre finder vi det problematisk, at en række alvorlige forbrydelser med lovforslaget løftes op i kategorien voldtægt, uden at man ændrer på de idømte straffe.
Man laver altså det, der mere har karakter af en jurateknisk øvelse end en øvelse, hvor man som lovgiver sætter sig ned og siger, hvor strafværdig en forbrydelse er over for en anden forbrydelse.
Det var en øvelse, vi gerne havde set man i forlængelse af Straffelovrådets betænkning ovre hos justitsministeren havde lavet til en politisk forhandling, så vi kunne sikre et bredt politisk flertal for de her væsentlige ændringer af straffeloven.
Det har man ikke ønsket fra regeringens side, og det tager vi selvfølgelig til efterretning, men det gør så, at vi i Venstre ikke kan stemme for lovforslaget, og vi stemmer derfor gult, og det gør vi som sagt, fordi der er nogle ting, vi er positive over for, bl.a.
en forlængelse af forældelsesfristerne i forbindelse med pædofilisager og nogle af de her mindre strafskærpelser.
Men der er også en lang række ting, hvor vi ikke synes lovforslaget går langt nok, og så er der en lang række ting, hvor vi må sige, at vi i hvert fald ikke har fuldstændig overblik over, og kan heller ikke se, vi har fået det i lovbehandlingen, hvad de længererækkende konsekvenser kommer til at være af det her lovforslag.
Derfor kan man komme til at stå i en situation, som man f.eks.
har set med knivloven og andre love, hvor lovgiver vedtager én ting i én tro, men så viser det sig at forholde sig anderledes ude i virkeligheden, når nogle af de her ting bliver præsenteret for domstolene og de første domme falder.
Derfor havde vi i Venstre gerne set, at det her lovforslag havde oversomret til den næste samling, hvor vi i fællesskab kunne dyrke det mere i Folketingets Retsudvalg, skaffe den politiske forhandling hos justitsministeren og sikret, at det her ikke blot bliver en jurateknisk øvelse, men også en politisk diskussion om, hvor strafværdig en forbrydelse er over for en anden i straffelovens kapitel 24.
Men på nuværende grundlag kan Venstre ikke støtte lovforslaget.
Vi er på den anden side heller ikke imod, og derfor benytter vi os en sjælden gang af muligheden for at stemme gult.