Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 143:

Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 06.02.2013).

Så er det hr. Karsten Lauritzen, Venstre, som ordfører. Nå, det er blevet ændret; det er rart at vide. Så er det fru Inger Støjberg.

Jeg kom lidt trekantet ind i det. Det er den næste sag på dagsordenen, så det er helt i orden. Værsgo til fru Inger Støjberg.

Tak for det. Siden valget har der været en række lovforslag fra regeringen, der har lempet udlændingepolitikken. Det er en udvikling, vi har været meget kede af i Venstre, og som vi har været meget imod, for dels er regeringen ved at sætte de gode resultater på integrationsområdet, som den tidligere VK-regering opnåede, over styr, dels er der stadig en række integrationsproblemer i det danske samfund, der skal tages hånd om.

I dag kommer regeringen så endelig med et lovforslag, der faktisk adresserer et væsentligt integrationsproblem, nemlig de helt afskyelige tvangsægteskaber, der desværre stadig finder sted i visse miljøer i det danske samfund. Det vil vi i Venstre gerne kvittere for at regeringen nu forsøger at gøre noget ved.

Lovforslaget består af fire elementer. For det første foreslås det, at straffen skærpes for tvang i forbindelse med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed, så det ligestilles med tvangsægteskaber i straffelovens forstand. Vi ved, at denne type religiøse vielser i visse miljøer tillægges lige så stor betydning som vielser med borgerlig gyldighed, og uanset ægteskabets form er det et groft overgreb, hver eneste gang nogen tvinges ind i et ægteskab mod deres vilje. Det er skadeligt for det unge menneske, og det er også skadeligt for integrationen. Derfor er det for Venstre også helt naturligt, at tvang i forbindelse med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed straffes lige så hårdt som tvang i forbindelse med almindelige vielser.

Dernæst indebærer lovforslaget en ændring af udvisningsreglerne, så det bliver lettere at udvise en udlænding, der har tvunget nogen til en religiøs vielse. Det synes vi er helt på sin plads, for det hører ikke hjemme i det danske samfund, at man medvirker til tvangsægteskaber.

Det tredje element, der ligger i lovforslaget, er, at det fremover skal være et krav, at religiøse forkyndere skal deltage i undervisning i dansk familieret for at kunne få forlænget deres opholdstilladelse.

Endelig lægger lovforslaget op til en ændring af tilholdsreglerne, så det fremover bliver lettere for politiet at udstede et tilhold i forbindelse med tvangsægteskaber og religiøse vielser.

Det er alt sammen elementer, som vi i Venstre synes ser fornuftige ud, og jeg vil gerne bakke op om dem. Det vil vi i Venstre, fordi det for os er helt fundamentalt, at man selv vælger sin ægtefælle; alt andet er krænkende og undertrykkende og står i skærende kontrast til de værdier, vi har i Danmark. Og kan vi i Venstre på nogen måde være med til at dæmme op for, at nogen tvinges ind i et ægteskab, vil vi selvfølgelig det.

På baggrund af det kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til fru Inger Støjberg.

Så skal jeg lige sige, at det forrige lovforslag naturligvis bliver henvist til Retsudvalget.

Det er næste ordfører, og det er hr. Jacob Bjerregaard fra Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det, formand. Jeg blev jo i dejligt humør af at høre Venstres ordfører. Jeg er meget enig i de vise ord, der kom.

Regeringen udmønter med dette lovforslag den del af vores regeringsgrundlag, som vedrører et opgør med parallelle retsopfattelser i religiøse miljøer. Vi ønsker i regeringen at slå hårdt ned på social tvang og undertrykkelse i forbindelse med religiøse vielser. Vi vil ikke acceptere, at religiøse retsinstanser træder i stedet for dansk lovgivning og danske domstole. Afgørelser om ægteskaber og straf skal ikke bestemmes af religiøse overhoveder, men selvfølgelig af danske myndigheder. Unge nydanskere skal ligesom alle andre have frihed til selv at vælge deres fremtidige partnere og ægtefæller. Vi fremsætter derfor dette lovforslag for at bekæmpe sådanne religiøse retsinstanser.

Jeg synes, det er afgørende at understrege, at hovedparten af herboende udlændinge bidrager positivt til det danske samfund. Der findes dog et mindretal af udlændinge, som ikke respekterer vores retstradition. Det er det mindretal, som vi fra Socialdemokratiets side ønsker at slå hårdt ned på.

Lovforslaget indeholder først og fremmest en forhøjelse af strafferammen for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed. Straffen bliver sat op, så pågældende kan straffes med fængsel i op til 4 år mod 2 år i dag. Religiøse vielser bliver i visse kredse anset som værende lige så bindende og forpligtende som vielser med borgerlig gyldighed. Det kan derfor have enormt store konsekvenser for en ung nydansker at opleve tvang i forbindelse med en religiøs vielse ligesom ved et tvangsægteskab. Vi ønsker derfor at hjælpe ofre for tvangsbaserede vielser ved at ligestille strafferammen for tvungne religiøse vielser med strafferammen for tvangsægteskaber.

Bliver en udlænding straffet for at have tvunget en anden person til religiøs vielse, vil de danske myndigheder nu få mulighed for at udvise pågældende, uanset hvor stor en straf udlændingen bliver tildelt, og uanset hvor længe vedkommende har haft ophold i Danmark. Regeringen vil ikke tolerere religiøse vielser, som er baseret på tvang. Derfor sender vi et klart signal ved at ligestille tvangsbaserede religiøse vielser med tvangsægteskaber.

Et andet element i det her lovforslag, som jeg er rigtig glad for, er skærpede krav til religiøse forkyndere, der ønsker at få deres opholdstilladelse i Danmark forlænget. Vi indfører et krav om, at religiøse forkyndere, senest 6 måneder efter de har fået deres opholdstilladelse udstedt, skal have bestået et kursus i dansk familieret. Det er afgørende for regeringen, at religiøse forkyndere opnår et dybere kendskab til dansk familieret. Det vil nemlig give de religiøse forkyndere en forståelse for forskellen på borgerlige gyldige vielser og vielser uden borgerlig gyldighed. Man kan sige, at jo bedre kendskab religiøse forkyndere opnår til det danske retssamfund, desto bedre vil forkyndere også kunne forstå de hårde konsekvenser, som tvangsbaserede vielser medfører.

Endelig øger lovforslaget politiets mulighed for at udstede tilhold til personer, som forbryder sig mod dansk retsopfattelse. Politiet vil fremover få mulighed for at udstede tilhold uden at vente på, at den eventuelle straffesag bliver gennemført. Samtidig får politiet mulighed for at udstede tilhold i de sager, hvor den forurettede ikke selv har anmodet om det. Det kan ofte være svært for politiet at løfte bevisbyrden i de her sager, det ved vi, og derfor er det meget fornuftigt at udvide deres beføjelser. Med denne tilføjelse giver regeringen politiet mulighed for at gribe hurtigere ind og hjælpe ofrene for tvangsbaserede vielser og ægteskaber.

Hensigten er som sagt at bekæmpe det mindretal af udlændinge, der ikke respekterer det danske retssamfund. Det er derfor, at den her lovændring er fornuftig, og det er derfor, at Socialdemokratiet varmt kan bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er spørgsmål fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg bed mærke i, at hr. Jacob Bjerregaard sagde, at det her var et opgør med parallelle retssystemer eller parallelle retsopfattelser. Altså, hvis det her skal ses som regeringens store opgør med parallelle retssystemer i Danmark, er det jo en dråbe i havet. Hvis det var noget, som regeringen lagde så stor vægt på, forstår jeg simpelt hen ikke, at man ikke sidste år, sidste sommer, stemte for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som rent faktisk lagde op til at gøre det, som regeringen så selv foreslår bliver gjort nu.

Men derudover foreslog Dansk Folkeparti dengang, at man skulle kriminalisere handlinger, der skal holde sociale myndigheder og/eller politiet ude af bestemte boligområder. Der er set en lang række eksempler på det i f.eks. Vollsmose, hvor jeg tror det er 80-90 pct. af de anmeldelser, der bliver indgivet, der bliver trukket tilbage, fordi man simpelt hen klarer tingene internt. Man har sit eget retssystem – det lyder mærkværdigt, men det er der eksempler på.

Jeg forstår ikke, at man kun vælger at kriminalisere og øge straffen for den her lille del, når vi ved, der foregår så meget andet derude. Så hvad er grunden til at man holder sig til den her lillebitte del, når det handler om at kriminalisere parallelle retssystemer i stedet for så at sige at gå hele vejen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. En dråbe i havet! Altså, nu består havet jo af dråber, og jeg synes sådan set, at der med det her er taget et rigtig godt skridt i retning af at beskytte unge menneskers frihed. Det er det, det her lovforslag handler om.

Det er rigtigt, at vi har debatteret en række andre forslag, men vi har også grundloven, der skal overholdes, vi har her i landet nogle retsprincipper, der skal overholdes. Derfor vil jeg sige, at nogle af Dansk Folkepartis forslag jo også har været lidt ukonkrete; det kan jeg huske vi diskuterede tidligere.

Det her synes jeg sådan set er ret konkret, og jeg synes, man skal forholde sig til, at vi med det kommer et rigtig godt skridt videre med at beskytte unge piger og drenge, som bliver udsat for et overgreb, med hensyn til hvem de får lov at gifte sig med, og det vil jeg egentlig håbe Dansk Folkepartis ordfører finder positivt.

Hr. Martin Henriksen.

Jamen vi finder det altid positivt, når regeringen imødekommer Dansk Folkeparti, det er bare ærgerligt, at det ikke sker så tit.

Jeg forstår ikke, at hr. Jacob Bjerregaard siger, at nogle af de forslag, som Dansk Folkeparti før har været fremme med, skulle være grundlovsstridige. Altså, det beslutningsforslag, som vi behandlede sidste år, og som var fremsat af Dansk Folkeparti, var da bestemt ikke grundlovsstridigt, og at kriminalisere handlinger, der skal holde sociale myndigheder eller politiet ude af bestemte boligområder, er i hvert fald ikke grundlovsstridigt.

Et eksempel på noget, som vi også ønskede at kriminalisere fra Dansk Folkepartis side, var patruljering med det formål at indføre eller fastholde sharia i bestemte områder. Vi har jo set, hvordan der i Storbritannien er grupper med muslimsk baggrund, som patruljerer i bestemte boligområder. Det er også blevet bekræftet her i Folketinget af social- og integrationsministeren, som har været i kontakt med de britiske myndigheder, at det finder sted.

Vi ved, at der er mindst én gruppe i Danmark, nemlig Kaldet til Islam, en salafistgruppe, der har sagt, at de vil gøre det samme i Danmark, så jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke fra Socialdemokratiets side er åbne over for også at kriminalisere den slags parallelle retssystemer.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg vil bare præcisere, at jeg ikke sagde, at Dansk Folkepartis forslag overtrådte grundloven. Jeg sagde, at det generelt i den her debat jo er vigtigt at sige, at der er nogle retsprincipper, som man skal følge. Nogle gange kunne man godt have lyst til at stramme skruen, men det kan også blive så meget, at det overtræder nogle gældende retsprincipper.

Jeg er altid klar til at diskutere både med Dansk Folkeparti og andre om, hvordan vi sætter ind over for parallelle retsopfattelser, og det her er jo kun en del af regeringens opgør, men jeg synes, det er en vigtig del.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, som ordfører, værsgo.

Tak, formand. Der eksisterer parallelle retssystemer i Danmark. Det er blevet dokumenteret i flere artikler og indlæg i landets aviser igennem de senere år.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at disse parallelle retssystemer har nået et sådant omfang, at Folketinget bør reagere med ny lovgivning, som giver myndighederne de redskaber, der skal til for at kunne bekæmpe de konstante angreb på dansk kultur, herunder dansk retskultur.

Derfor fremsatte Dansk Folkeparti sidste sommer et beslutningsforslag, der lagde op til at kriminalisere handlinger, der er med til at skabe og fastholde parallelle retssystemer. Ingen partier ville sidste år støtte Dansk Folkepartis forslag. Det er derfor glædeligt, at regeringen nu imødekommer Dansk Folkeparti, om end det er i en noget mindre og lidt forkølet udgave, men lidt har også ret.

Det er en uskik, at der i ghettoområder er selvbestaltede ledere, som henter deres inspiration fra sharia, fra religiøse og kulturelle normer og værdier, som afgørende bryder med grundlæggende danske retsprincipper og de demokratiske værdier, som Danmark bygger på.

Eksistensen af parallelle retssamfund er en realitet blandt visse grupper af muslimer i Danmark. Denne farlige tendens har vi efterhånden set mange konkrete eksempler på.

Et af de mere skræmmende eksempler så vi i oktober 2011, hvor en gruppe såkaldte salafister under navnet Kaldet til Islam skabte stor opstandelse, da de erklærede, at de flere steder i København ville indføre shariazoner, hvor islamiske straffeprincipper skulle være gældende. Indførelsen af shariazoner i Danmark fremstår måske som et verdensfjernt ønske fra en lille gruppe ekstremister. Men det er virkeligheden i Storbritannien, at muslimske grupper patruljerer i gaderne med det formål at håndhæve sharia, hvilket social- og integrationsministeren har bekræftet i et svar til Folketinget. Dette fænomen burde lovforslaget naturligvis have taget højde for.

I Danmark er realiteten den, at mange mennesker allerede i dag lever et liv, hvor de må rette sig efter muslimske privatretlige praksisser og instanser, som intet har med dansk lovgivning at gøre. F.eks. er det i visse områder med mange muslimske beboere almindeligt, at dansk lov kombineres med eller erstattes af skrevne og uskrevne religiøse love.

Politiet i Vollsmosebydelen i Odense afslørede f.eks. i Information i 2008, at op imod 90 pct. af alle politianmeldelser bliver trukket tilbage i området, og i stedet bliver konflikterne løst uden om politi og domstole. Socialdemokratisk byrådsmedlem og beboerformand for Mjølnerparken i København, Mohammed Aslam, bekræftede desuden over for Berlingske, at fænomenet med et retssystem uden om politiet er udbredt.

Et tredje eksempel på eksistensen af parallelle retssystemer ser vi i forbindelse med muslimske ægteskaber. I november 2011 udkom en rapport fra SFI, der dokumenterer, at islamisk lov og forskellige kulturelle og sociale normer i høj grad er virkeligheden for masser af kvinder overalt i Danmark. De bliver muslimsk viet i såkaldte nikahforhold og indgår dermed ægteskaber, som det ikke er nemt at komme ud af, idet opløsning af et muslimsk ægteskab som udgangspunkt fordrer mandens tilsagn.

Jeg og Dansk Folkeparti mener, at det er afgørende, at vi én gang for alle gør op med de parallelle retssystemer og den tankegang, der ligger bag. Det er vigtigt, det er afgørende for den sociale og kulturelle sammenhængskraft i Danmark, at vi konsekvent siger fra over for dem, der åbenlyst foragter de værdier og retsprincipper, som Danmark bygger på.

Dansk kultur, herunder dansk retskultur, skal ikke tilsidesættes af religiøse mørkemænd, der ønsker at praktisere sharia i det danske samfund. Formålet med Dansk Folkepartis beslutningsforslag fra i sommer var derfor at kriminalisere de handlinger, som udspringer af parallelle retssystemer og er med til at fastholde disse. Til trods for den skepsis, der var dengang over for forslaget, er det, som jeg også indledningsvis sagde, glædeligt, at der nu rykkes lidt på området. Det er dog stærkt utilfredsstillende, at regeringen ikke har fremlagt et omfattende lovprogram til bekæmpelse af det omtalte fænomen.

Hvad angår delen om et kursus i familieret, synes vi, det er fint, at religiøse forkyndere skal gennemgå et sådant kursus. Men vi mener, at regeringen bør undersøge muligheden for at målrette de foreslåede regler til de trossamfund, hvor problemerne er størst, alternativt at udarbejde forskellige niveauer.

Dansk Folkeparti ønsker derudover at afskaffe den særordning, som Tyrkiet har, og som gør, at tyrkiske imamer er undtaget. Det ville den tidligere borgerlige regering ikke være med til. Det vil selvfølgelig være fint, hvis den nuværende regering vil være med til det.

Kristeligt Dagblad har jo i den senere tid beskæftiget sig med indvandringsprøven og med, hvem den rammer og ikke rammer. Disse erfaringer bør efter vores opfattelse tænkes ind i dette lovforslag. Og det er selvfølgelig noget, vi vil rejse under udvalgsbehandlingen.

Alt i alt er dette lovforslag et udtryk for et lille skridt i den rigtige retning, og derfor stemmer vi for. Men det er langtfra nok, og problemerne vil desværre ikke blev løst med dette tiltag, så vi opfordrer regeringen til at komme i gang med et meget mere omfattende initiativ imod parallelle retssystemer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Liv Holm Andersen, som ikke er til stede. Jamen så går vi videre, og så er det hr. Steen Gade, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg er her i stedet for SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, i dag. Jeg taler også på vegne af Det Radikale Venstres ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

SF støtter lovforslaget. Det at ligestille religiøse vielser under tvang med det, vi traditionelt har kaldt tvangsægteskaber, synes vi er en rigtig ting. Da vi diskuterede tvangsægteskaber for nogle år siden her i Folketinget, var jeg integrationsordfører og fik lejlighed til at læse nogle sagsmapper under stærk fortrolighed om nogle af de unge mennesker, som bliver udsat for tvang.

Det gjorde, at der var to ting jeg fandt ud af. Den ene var, at der næsten er lige så mange drenge som piger eller unge mænd som unge kvinder, der bliver presset, tvunget, forsøgt tvunget ind i ægteskaber. Det andet var, at der i virkeligheden kræves en opsøgende indsats fra myndighedernes side, for at vi faktisk får noget ud af den lovgivning, vi laver.

Når det så er sagt, håber jeg, at det også er det, der ligger i det, vi nu gør her; vi forstår, hvor svært det her er, hvor svært det er for unge mennesker, der kommer i den situation, at deres nærmeste, deres forældre, vil presse dem og tvinge dem til noget.

Der kræves rent faktisk et ganske stærkt mod hos de unge mennesker. Lovgivningen kan ikke løse alt, men lovgivningen kan hjælpe. Og det er jo derfor, jeg synes, at det er en god idé, at vi får ligestilling mellem de religiøse vielser og det, vi plejer at kalde tvangsægteskaber.

Det blev også klart for mig, dengang man meget sjældent havde styr på, om nogen, der ikke var blevet tvangsgift i Danmark, så rent faktisk blev gift i Malmø. Så det er jo et svært område, men jeg tror, at det her er en hjælp, især en hjælp for de unge mennesker, som kan sige til deres forældre eller deres bedsteforældre: Jamen det her er ikke tilladt. Det vil i sig selv styrke dem, og det vil være en forbedring af de unge menneskers situation. Og det er jo, hvad det her handler om. Det handler om at give nogle unge mennesker den frihed, som de har ret til, og som de har fortjent.

Det næste element i forslaget er, at man vil lave en undervisning i familieret til forkyndere. Og det er jo bare en god idé, og det kunne vi jo have gjort for længe siden. Det har vi ikke, men nu gør vi det. Så der er fuld støtte.

Tak til hr. Steen Gade. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen, værsgo.

Tak. Jeg er her også som stedfortrædende ordfører, nemlig for vores ordfører på området, fru Johanne Schmidt-Nielsen. Jeg skal på hendes og Enhedslistens vegne sige følgende:

Tvang i forbindelse med ægteskaber, hvad enten de er juridisk gyldige eller ej, er helt uacceptabelt, og tvangsægteskaber findes desværre i Danmark.

Problemet er ikke løst med den 24-årsregel, som ellers havde til formål at forhindre tvangsægteskaber. Den regel har i stedet medført, at en masse mennesker forhindres i at bo sammen med deres mand eller kone her i Danmark.

Som sagt eksisterer der desværre fortsat tvangsægteskaber i Danmark. Problemet med tvang i forbindelse med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed er principielt lige så alvorligt som tvang i forbindelse med juridisk anerkendte ægteskaber. Derfor giver det god mening at sidestille de to begreber i lovgivningen.

Enhedslisten er generelt skeptisk over for strengere straffe som et middel til at løse problemerne. Vi tvivler på, at det vil have en forebyggende effekt, men vi er enige i, at strafferammen bør være ens, uanset om der er tale om en vielse med juridisk gyldighed eller ej.

Vi er til gengæld tvivlende over for, hvilken effekt de skærpede udvisningsregler vil få, eftersom de generelle udvisningsregler i forvejen er yderst stramme. Vi vil derfor stille en række spørgsmål til den del af lovforslaget, der omhandler udvisningsreglerne.

Vi synes, at det er yderst positivt, at lovforslaget vil forebygge tvangsægteskaber ved at sikre, at religiøse forkyndere får et obligatorisk kursus i dansk familieret.

Hvad angår den øgede adgang til at udstede tilhold til personer, der mistænkes for at udøve tvang i forbindelse med ægteskaber, vil Enhedslisten gå ind i en konstruktiv dialog om forslaget. Der er tale om en kraftig udvidelse af politiets beføjelser, men Enhedslisten vil gerne lytte til politiets og andres erfaringer for at vurdere, om der er behov for denne del af lovforslaget.

Tak til Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Jeg vil starte med konklusionen: Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Liberal Alliance er selvfølgelig imod enhver form for tvang. Vi mener, at folk selv skal have lov til at bestemme over deres tilværelse. Vi mener selvfølgelig, at borgerne også selv skal have mulighed for at bestemme, hvem de vil giftes med. Og vi synes, at tvangsægteskaber er noget af det mest modbydelige, man kan forestille sig – at blive gift med en anden, at blive bundet til et andet menneske, uden at man selv har valgt det, uden at man selv har lyst til det.

Vi synes sådan set, at det er en god idé, at man går ind og skærper bestemmelserne om ulovlig tvang ved den her sidestilling af ulovlig tvang og den religiøse vielse uden borgerlig gyldighed.

Samtidig strammer man også udvisningsreglerne. Det er jo sådan, at Liberal Alliance mener, at udlændinge, som forbryder sig mod dansk lov, bør udvises af Danmark, så vi synes selvfølgelig, at det er positivt, at man strammer udvisningsreglerne på det område. Vi håber selvfølgelig, at det kan være starten til, at man gennemgår lovgivningen yderligere og ser på, om der ikke kunne være andre steder, hvor lovovertrædelser kunne medføre udvisning, hvor de i dag ikke medfører udvisning.

Så går man også ind i diskussionen om religiøse forkyndere. Det har jo, i hvert fald nogle gange, været et lidt kildent spørgsmål, når det tidligere har været diskuteret. Vi synes, at det er godt, at man også strammer op her.

Så alt i alt er det et fint, lille forslag, som gør, at tingene kommer til at gå lidt mere i den rigtige retning, hvis man er på frihedens og det enkelte menneskes side, og det er vi altid i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal allerede fra starten af afsløre, at vi fra konservativ side kan støtte lovforslaget fra regeringen. Vi er meget tilfredse med, at regeringen har taget fat på den her problemstilling. Det løser selvfølgelig ikke alle problemer, men nu har man taget fat på en del af det, og det er vi meget tilfredse med, og det kan vi selvfølgelig støtte.

Noget, vi særlig har lagt mærke til, er jo, som det fremgår af teksten, og jeg citerer fra forslaget:

»Samtidig foreslås det at ændre udvisningsreglerne, så der kan ske udvisning uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet, hvis udlændingen har tvunget nogen til en religiøs vielse.«

Se, det er jo virkelig at gennemføre konsekvens, og vi er helt enige. Det eneste, vi så savner fra regeringens side, er, at man overfører denne bestemmelse til en lang række andre kriminelle områder. Så hårdt burde man jo også træde i karakter, når vi taler om udlændinge, som er mistænkt for organiseret kriminalitet, drabsforsøg, skyderier osv. osv. Der burde det være det samme der gør sig gældende, altså at man ikke skal tvivle; der skal det ikke være domstolen, der skal sidde og vurdere, om det nu er synd eller det ikke er synd. Der burde det simpelt hen konsekvent være sådan, at selvfølgelig skal det medføre udvisning, uanset hvor længe vedkommende har opholdt sig i Danmark.

Så vi er tilfredse med det nye tiltag fra regeringens side. Vi er tilfredse med den konkrete bestemmelse, der nu bliver lovgivet om, og vi håber at se, at det også på en lang række andre kriminalitetsområder kommer til at gøre sig gældende, at det selvfølgelig skal have en konsekvens. Man skal ikke rende rundt her i landet og begå kriminalitet; så må man tage konsekvensen af det.

Vi støtter som sagt forslaget fra regeringens side.

Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak for den meget brede opbakning til forslaget her. Flere af ordførerne har jo gennemgået forslaget, men bare for at understrege det vil jeg sige, at lovforslaget jo for det første indebærer, at straffen for ulovlig tvang til en religiøs vielse uden borgerlige gyldighed bliver skærpet, og hermed ligestilles altså sådanne religiøse vielser med tvangsægteskaber i straffelovens forstand.

For det andet ændres udvisningsreglerne samtidig, som det også har været fremført, så der kan ske udvisning uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet, hvis altså udlændingen har tvunget en anden til en religiøs vielse.

For det tredje indeholder lovforslaget det element, at hvis man skal have forlængelse af sin opholdstilladelse, vil forlængelsen blive betinget af, at man i fremtiden skal have deltaget i et kursus om dansk familieret.

Endelig, for det fjerde, ændres, som det også har været fremført, tilholdsreglerne nu, således at de i højere grad kan målrettes situationer, hvor en person tvinges til at indgå i et ægteskab eller at blive gift ved en religiøs vielse.

Ud over de første punkter er ikke mindst det sidste utrolig vigtigt. Vi skylder at yde unge, som er under pres fra familie og netværk, en større beskyttelse mod det pres, og det er det, det her handler om. Det er for at sikre, at indsatsen mod de parallelle retsopfattelser, som eksisterer i Danmark, skærpes.

Jeg vil i øvrigt henvise til, at social- og integrationsministeren jo har fremlagt en stor strategi for lige nøjagtig det her med parallelle retsopfattelser – der er flere, der har spurgt til det. Her vil man kunne se, hvad regeringen i øvrigt arbejder med på området. Men her handler det om udvisningsreglerne, det handler om bedre at beskytte unge – og det er jo primært kvinder – som er udsat for tvang og trusler om at indgå i ægteskaber eller blive gift ved religiøse vielser.

Jeg synes som sagt – og det kan ikke undre – at det er et ganske udmærket lovforslag, og jeg er glad for, at der er bred opbakning til det i Folketinget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Man kan læse i bemærkningerne til lovforslaget, at personer fra Tyrkiet er undtaget fra kravet om, at religiøse forkyndere skal deltage i et kursus i familieret. Der har jo været en række artikler i Kristeligt Dagblad, der har problematiseret, at personer fra de lande, hvor man må antage at problemerne kommer fra, er undtaget fra indvandringsprøven.

Det her kommer jo af nogle EU-retlige forpligtelser, som Danmark har, fordi EU i sin tid har indgået en aftale med Tyrkiet. Jeg vil høre, om ministeren vil kigge på, om der er mulighed for at komme uden om det her, sådan at de krav, der bliver stillet til udenlandske religiøse forkyndere, også bliver stillet til f.eks. imamer fra Tyrkiet, for vi ved jo godt, at det nok er derfra, at i hvert fald en del af problemet kommer.

Ministeren.

Det her lovforslag ligger helt i forlængelse af, hvad jeg forstår at den tidligere regering også har tilkendegivet, og det handler om vores EU-retlige forpligtelser, som jeg også tror at hr. Martin Henriksen gjorde opmærksom på her fra Folketingets talerstol. Men de pågældende tyrkiske statsborgere vil jo selvfølgelig også kunne dømmes og straffes for ulovlig tvang, hvis de foretager en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, vel vidende at vielsen indgås som følge af, at der er udøvet tvang efter straffelovens § 260, som det her handler om.

Vi er bundet af EU-retlige forpligtelser, men de pågældende tyrkiske statsborgere vil altså som alle andre religiøse forkyndere kunne straffes, hvis de udøver ulovlig tvang.

Tak. Martin Henriksen.

Det er trods alt ikke kommet dertil, at EU siger, at vi skal holde tyrkiske statsborgere uden for dansk lovgivning, hvis de bryder dansk lovgivning. Så vidt er det ikke kommet endnu, og det er jo fint, at justitsministeren kan bekræfte det, men det er nok ikke den store nyhed.

Mit spørgsmål gik sådan set på det her kursus om familieret. Der er meget sund fornuft i, at hvis en udenlandsk religiøs forkynder kommer til Danmark, får vedkommende et kursus i dansk familieret, fordi de skal herop og formentlig vie nogle folk. Derfor vil jeg bare gerne høre, om justitsministeren vil være villig til at kigge på, om der er en mulighed for at komme uden om den her del af vores EU-retlige forpligtelser.

En religiøs forkynder bliver jo betragtet som en arbejdstager på lige fod med en håndværker, der ønsker at komme til Danmark. Det kunne godt være, at man kunne komme uden om det ved simpelt hen at lave en paragraf, der hedder, at det her handler om religiøse forkyndere, og derfor mener vi, at man godt kan tillade sig at stille krav om, at indvandringsprøven skal bestås, og at forkynderen f.eks. skal tage et kursus i dansk familieret, hvis en sådan religiøs forkynder fra Tyrkiet ønsker at komme til Danmark.

Er der politisk vilje til det fra regeringens side?

Tak. Ministeren.

Det, hr. Martin Henriksen nævner her, følger helt af vores EU-retlige forpligtelser. Det er årsagen til, at den tidligere regering sagde nej til det, hr. Martin Henriksen taler om her, og det er også det, der er årsagen til, at den nuværende regering siger det samme, altså at vi naturligvis skal overholde de her EU-retlige forpligtelser. Men altså: Tyrkiske statsborgere vil som alle andre religiøse forkyndere kunne straffes, hvis de udøver det, som netop er i fokus her, altså ulovlig tvang.

Noget af det, der har været fremme i debatten, har været påstanden om, at man ligesom ville ramme de forkerte med det her forslag, altså at der var visse religiøse forkyndere, som man ikke ville ramme. Jeg tror bare, det er vigtigt at holde sig for øje, at det her forslag er en skærpelse af indsatsen over for parallelle retsopfattelser. Det handler om at sikre, at vi bl.a. beskytter unge kvinder, som jo er udsat for konsekvenserne af de parallelle retsopfattelse, som findes i visse dele af Danmark. Det her er nye værktøjer, som sætter myndighederne i stand til at beskytte dem bedre.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.