Tak, formand.
Der eksisterer parallelle retssystemer i Danmark.
Det er blevet dokumenteret i flere artikler og indlæg i landets aviser igennem de senere år.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at disse parallelle retssystemer har nået et sådant omfang, at Folketinget bør reagere med ny lovgivning, som giver myndighederne de redskaber, der skal til for at kunne bekæmpe de konstante angreb på dansk kultur, herunder dansk retskultur.
Derfor fremsatte Dansk Folkeparti sidste sommer et beslutningsforslag, der lagde op til at kriminalisere handlinger, der er med til at skabe og fastholde parallelle retssystemer.
Ingen partier ville sidste år støtte Dansk Folkepartis forslag.
Det er derfor glædeligt, at regeringen nu imødekommer Dansk Folkeparti, om end det er i en noget mindre og lidt forkølet udgave, men lidt har også ret.
Det er en uskik, at der i ghettoområder er selvbestaltede ledere, som henter deres inspiration fra sharia, fra religiøse og kulturelle normer og værdier, som afgørende bryder med grundlæggende danske retsprincipper og de demokratiske værdier, som Danmark bygger på.
Eksistensen af parallelle retssamfund er en realitet blandt visse grupper af muslimer i Danmark.
Denne farlige tendens har vi efterhånden set mange konkrete eksempler på.
Et af de mere skræmmende eksempler så vi i oktober 2011, hvor en gruppe såkaldte salafister under navnet Kaldet til Islam skabte stor opstandelse, da de erklærede, at de flere steder i København ville indføre shariazoner, hvor islamiske straffeprincipper skulle være gældende.
Indførelsen af shariazoner i Danmark fremstår måske som et verdensfjernt ønske fra en lille gruppe ekstremister.
Men det er virkeligheden i Storbritannien, at muslimske grupper patruljerer i gaderne med det formål at håndhæve sharia, hvilket social- og integrationsministeren har bekræftet i et svar til Folketinget.
Dette fænomen burde lovforslaget naturligvis have taget højde for.
I Danmark er realiteten den, at mange mennesker allerede i dag lever et liv, hvor de må rette sig efter muslimske privatretlige praksisser og instanser, som intet har med dansk lovgivning at gøre.
F.eks.
er det i visse områder med mange muslimske beboere almindeligt, at dansk lov kombineres med eller erstattes af skrevne og uskrevne religiøse love.
Politiet i Vollsmosebydelen i Odense afslørede f.eks.
i Information i 2008, at op imod 90 pct.
af alle politianmeldelser bliver trukket tilbage i området, og i stedet bliver konflikterne løst uden om politi og domstole.
Socialdemokratisk byrådsmedlem og beboerformand for Mjølnerparken i København, Mohammed Aslam, bekræftede desuden over for Berlingske, at fænomenet med et retssystem uden om politiet er udbredt.
Et tredje eksempel på eksistensen af parallelle retssystemer ser vi i forbindelse med muslimske ægteskaber.
I november 2011 udkom en rapport fra SFI, der dokumenterer, at islamisk lov og forskellige kulturelle og sociale normer i høj grad er virkeligheden for masser af kvinder overalt i Danmark.
De bliver muslimsk viet i såkaldte nikahforhold og indgår dermed ægteskaber, som det ikke er nemt at komme ud af, idet opløsning af et muslimsk ægteskab som udgangspunkt fordrer mandens tilsagn.
Jeg og Dansk Folkeparti mener, at det er afgørende, at vi én gang for alle gør op med de parallelle retssystemer og den tankegang, der ligger bag.
Det er vigtigt, det er afgørende for den sociale og kulturelle sammenhængskraft i Danmark, at vi konsekvent siger fra over for dem, der åbenlyst foragter de værdier og retsprincipper, som Danmark bygger på.
Dansk kultur, herunder dansk retskultur, skal ikke tilsidesættes af religiøse mørkemænd, der ønsker at praktisere sharia i det danske samfund.
Formålet med Dansk Folkepartis beslutningsforslag fra i sommer var derfor at kriminalisere de handlinger, som udspringer af parallelle retssystemer og er med til at fastholde disse.
Til trods for den skepsis, der var dengang over for forslaget, er det, som jeg også indledningsvis sagde, glædeligt, at der nu rykkes lidt på området.
Det er dog stærkt utilfredsstillende, at regeringen ikke har fremlagt et omfattende lovprogram til bekæmpelse af det omtalte fænomen.
Hvad angår delen om et kursus i familieret, synes vi, det er fint, at religiøse forkyndere skal gennemgå et sådant kursus.
Men vi mener, at regeringen bør undersøge muligheden for at målrette de foreslåede regler til de trossamfund, hvor problemerne er størst, alternativt at udarbejde forskellige niveauer.
Dansk Folkeparti ønsker derudover at afskaffe den særordning, som Tyrkiet har, og som gør, at tyrkiske imamer er undtaget.
Det ville den tidligere borgerlige regering ikke være med til.
Det vil selvfølgelig være fint, hvis den nuværende regering vil være med til det.
Kristeligt Dagblad har jo i den senere tid beskæftiget sig med indvandringsprøven og med, hvem den rammer og ikke rammer.
Disse erfaringer bør efter vores opfattelse tænkes ind i dette lovforslag.
Og det er selvfølgelig noget, vi vil rejse under udvalgsbehandlingen.
Alt i alt er dette lovforslag et udtryk for et lille skridt i den rigtige retning, og derfor stemmer vi for.
Men det er langtfra nok, og problemerne vil desværre ikke blev løst med dette tiltag, så vi opfordrer regeringen til at komme i gang med et meget mere omfattende initiativ imod parallelle retssystemer.