26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder Den foreslåede nye offentlighedslov bliver af embedsmænd i Justitsministeriet markedsført som et skridt i retning af større offentlighed i forvaltningen. Ministeriet forsøgte allerede i Offentlighedskommissionens betænkning i 2009 at give ministre, folketingsmedlemmer og vælgere dette indtryk ved at skrive, at loven på 26 punkter udvider åbenheden i den offentlige forvaltning og kun på 5 områder begrænser åbenheden i den offentlige forvaltning. Altså alt i alt, en overvægt af ændringer, der udvider retten til aktindsigt, får læseren indtryk af. Justitsministeriet har siden gentaget regnestykket begge gange, lovforslaget har været fremsat i Folketinget, og fortællingen om de 26 forbedringer indgår derfor i den politiske debat. F.eks. har ministeriet udstyret justitsminister Morten Bødskov med et talepapir, hvori der står, at han skal oplyse Folketingets medlemmer om, at ”Lovforslaget øger åbenheden i den offentlige forvaltning”, og herefter opregne netop en del af de 26 punkter, som ministeriet lancerer som udvidelser af adgang til aktindsigt i den offentlige forvaltning1. Justitsministeriet skriver flere steder ligefrem, at den foreslåede lov medfører, at ”der vil være en videre adgang til at få aktindsigt i dokumenter og oplysninger i forvaltningen end efter den gældende offentlighedslov”, f.eks. da ministeriet som svar på et spørgsmål fra Folketinget må medgive, at det med den foreslåede nye offentlighedslov ikke længere vil være muligt at få aktindsigt i centrale dokumenter i f.eks. Skattesagen2. Det, der undersøges i denne gennemgang af de 26 punkter, er derfor ministeriets eget udsagn om, at den nye lov medfører, at borgere og journalister kan få ”videre adgang til aktindsigt i dokumenter” end under den nuværende lov. Nedenstående gennemgang viser modsat, at der – på nær nogle ganske få og mindre væsentlige tilfælde – ikke er nogen af de 26 punkter, der reelt giver borgerne adgang til dokumenter, der ikke i forvejen kan gives aktindsigt i med den nuværende offentlighedslov. Flere af de 26 ’forbedringer’ begrænser tværtimod mulighederne for at få aktindsigt i den offentlige forvaltning. 12

På flere punkter markedsfører Justitsministeriet allerede gældende ret som nye rettigheder, selvom det ikke er tilfældet. Ministeriet medregner på andre punkter mulighed for aktindsigt i papirer, som myndighederne allerede i dag i forvejen lægger offentligt frem på internet, og som ministerbemyndigelser i den gældende lov allerede giver mulighed for at give ret til. Endelig medtager justitsministeriet en række punkter, der slet ikke giver nogen form for ret til aktindsigt i myndighedernes dokumenter. En del af oplysningerne nedenfor, har Justitsministeriet hverken fremlagt i bemærkningerne til lovforslaget eller i Offentlighedskommissionens betænkning. For at finde dem frem, skal man bl.a. ned i forarbejderne og vejledningen til den nuværende offentlighedslov, i Folketingets Ombudsmands beretninger, samt i ’Offentlighedsloven med kommentarer’ (Vogter 1998)3. Nærværende gennemgang stiller derfor spørgsmålstegn ved, om de partier, der har indgået aftale om en ny offentlighedslov, er blevet retvisende informeret, inden aftalen blev indgået. Som det fremgår nedenfor, ligner justitsministeriets præsentation af de 26 punkter mest af alt spin. Der sker derfor ingen skade ved, at lovforslaget helt opgives.

3 – Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte KL og Danske Regioner (lovforslagets § 3, stk. 1,nr. 3).

Giver IKKE ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag kunne gives ret til

aktindsigt i indenfor den nuværende offentlighedslov. Er derimod en forudsætning for

mørklægning af kommunikation mellem kommunerne, Regionerne, KL og Danske

Regioner.

I dag kan man uden problemer få aktindsigt i alle de dokumenter, som KL og Danske Regioner udveksler med kommuner og regioner ved at begære aktindsigt hos en kommune eller en region. Var KL og Danske Regioner ikke blevet lagt ind under offentlighedsloven, havde de fortsat været private organisationer udenfor loven, og det havde derfor ikke været muligt at mørklægge dokumenter sendt mellem KL og kommunerne og Danske Regioner og regionerne fra aktindsigt, sådan som det sker med den nye offentlighedslovs § 25. Det eneste punkt, hvor udvidelsen af loven til at omfatte KL og Danske Regioner giver en smule adgang til nye dokumenter, er i de situationer, hvor KL og Danske Regioner udveksler dokumenter med private. Men der er ikke behov for at ændre loven for at få denne lille del med. Det kan justitsministeren allerede i dag gøre i kraft af den nuværende offentlighedslovs § 1 stk. 3: ”Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen (…) vil i princippet kunne inddrages med hjemmel i § 1 stk. 3” (Vogter s. 64). Den væsentligste konsekvens er således, at der i en række sager – i modsætning til i dag – ikke længere vil være ret til aktindsigt korrespondance mellem kommunerne og KL og mellem Danske Regioner og regionerne. 4

– Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte selskaber, institutioner m.v., i det omfang de træffer afgørelse på statens, en regions eller en kommunes vegne (lovforslagets § 5, stk. 1).

Giver antagelig INGEN ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag er aktindsigt

i.

Retssikkerhedslovens § 43 stk. 1 giver allerede i dag ret til aktindsigt hos selskaber, institutioner mv.: "Når en myndighed overlader opgaver (…) til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Dette gælder også for privatinstitutioner”. Retssikkerhedsloven gælder for det beskæftigelsesmæssige og det sociale område, hvor man på nuværende tidspunkt har overladt til private at træffe afgørelser i det offentliges sted. Og Retssikkerhedslovens § 43 stk. 1 gælder i øvrigt ikke alene for det smalle område, hvor private ligefrem træffer afgørelse for det offentlige, men i enhver situation, hvor private blot er overladt opgaver. Allerede den nuværende offentlighedslovs § 1 stk. 3 gør det muligt for en minister at lade privatinstitutioner mv. være omfattet af offentlighedsloven, hvis de ”har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse i på statens eller en kommunes vegne.”

– Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at gælde for ikke-·‐børsnoterede selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 % af ejerandelene (lovforslagets § 4).

Giver IKKE ret til indsigt i mange dokumenter, der ikke allerede i dag kunne gives ret

til aktindsigt i indenfor den nuværende offentlighedslov.

Mens den nye offentlighedslov alene vil give aktindsigt i selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 %, kræver den nuværende offentlighedslovs § 1 stk. 3 blot at 60-·‐70 % procent af et selskabs udgifter er dækket af offentlige midler, før en minister kan lade selskabet være omfattet af loven (Vogter s. 71). Det punkt, hvor lovforslagets § 5 stk. 1 kan give indsigt i nye dokumenter, som den nuværende lov ikke kunne give indsigt i, er i de situationer, hvor det offentlige ejer mere end 75 % af et selskab og samtidig ikke dækker over 60-·‐70 % af selskabets udgifter. Den nuværende regel videreføres i den nye lovs § 5 stk. 3, så der er ikke tale om ligefrem at indskrænke retten til aktindsigt på dette punkt her.

– Ophævelse af det subjektive identifikationskrav, der erstattes med et krav om angivelse af temaet for aktindsigtsanmodningen, dog således at en myndighed kan undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, i det omfang det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug (lovforslagets § 9).

Giver INGEN ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag er aktindsigt i.

Gør det alene muligt at formulere en ansøgning en smule anderledes. Betyder samtidig, at borgere ikke længere vil få aktindsigt i dokumenter, det vil tage mere end 25 timer at finde frem. For netop pressens vedkommende er der allerede i dag ret til aktindsigt selv i sager, hvor pressen ikke kender den specifikke sags eksistens: ”Det kan herefter kræves, at den, der ønsker aktindsigt, i hvert fald har et vist kendskab til sagens eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Forvaltningen har altså ikke pligt til at imødekomme begæringer om at få lejlighed til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt periode. I det omfang en sådan begæring fremsættes af pressen, bør begæringen dog normalt imødekommes, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt m.v.”, fremgår det af vejledningen til den nuværende lov, punkt 17.

– Ret til at få foretaget en sammenstilling af oplysninger ved brug af få og enkle kommandoer i myndighedernes databaser (dataudtræk) (lovforslagets § 11).

Giver antagelig IKKE ret til indsigt dokumenter, der ikke allerede i dag kunne gives ret

til aktindsigt indenfor den nuværende offentlighedslov. Indskrænker samtidig

gældende muligheder.

Også den nuværende offentlighedslovs § 5 stk. 3, slår fast, at enhver "minister kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-·‐registre m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders registre.". F.eks. siger bekendtgørelsen om registret for genteknologis § 7, at ”Registrets oplysninger er i øvrigt offentligt tilgængelige, med mindre de efter § 5 er registreret som fortrolige.” (Vogter s. 149). I det omfang, den foreslåede § 11 skulle give ret til indsigt i data, som den nuværende lov ikke kan give indsigt i, er der i offentlige databaser i reglen alene data om borgere og om virksomheder. Bestemmelsen giver altså som udgangspunkt ikke adgang til oplysninger om en regerings forvaltning af magten, men primært om borgere og virksomheder. Ministerbemyndigelsen i den nuværende lovs § 5 stk. 3 bliver ikke videreført, hvorfor det fremover ikke længere vil være muligt for en minister at give ret til aktindsigt databaser, ud over hvad der kan gives med ”få og enkle kommandoer”, som den nye lovs § 11 siger. På dette punkt, er der altså tale om en direkte indskrænkning, sammenholdt med den nuværende offentlighedslov.

– Ret til at få indsigt i den databeskrivelse, der knytter sig til en database (lovforslagets § 12).

Giver antagelig IKKE ret til indsigt i mange dokumenter, der ikke allerede i dag kunne

gives ret til aktindsigt i indenfor den nuværende offentlighedslov.

Som nævnt ovenfor, slår allerede den nuværende offentlighedslovs § 5 stk. 3, fast, at enhver "minister kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-·‐registre m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders registre.". Også på dette punkt kan en minister allerede med den nuværende lov give samme ret til indsigt, som den foreslåede nye lovs § 12.

– Pligt for myndighederne til af egen drift at overveje meroffentlighed (lovforslagets § 14, stk. 1).

Giver INGEN ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag er aktindsigt i.

Pligten gælder i øvrigt fuldt ud i dag. Det fremgår af forarbejderne til den nuværende offentlighedslov på side 70 i den daværende betænkning (Vogter s. 121). Det fremgår ligeledes af gældende ret fra Ombudsmanden, f.eks. FOB 2005.494. Det fremgår også af Justitsministeriets vejledning til den nuværende offentlighedslov: "Det følger af meroffentlighedsprincippet, at en myndighed, der behandler en begæring om aktindsigt, ikke alene bør overveje, om begæringen kan afslås efter offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser, men også om der navnlig efter reglerne om tavshedspligt er noget til hinder for, at der meddeles aktindsigt. Hvis oplysningerne i et dokument ikke er fortrolige, bør myndigheden altså i almindelighed imødekomme en begæring om aktindsigt, selv om myndigheden ikke er forpligtet til det.", se under punkt 8 i vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60826

– Udvidelse af meroffentlighedsprincippet til også at omfatte sager undtaget fra aktindsigt (lovforslagets § 14, stk. 2).

Giver INGEN ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag er aktindsigt i, men

indskrænker gældende aktindsigt.

Pligten gælder i øvrigt fuldt ud i dag, jf. Justitsministeriets vejledning til den nuværende offentlighedslov, jf. ovenfor fra punkt 8, samt tillige vejledningens punkt 6: ”Offentlighedsloven regulerer alene spørgsmålet om, i hvilket omfang forvaltningen er forpligtet til at give aktindsigt. Den enkelte forvaltningsmyndighed er derfor ikke afskåret fra efter eget skøn at give adgang til aktindsigt i videre omfang end fastsat i loven, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v., jfr. § 4, stk. 1, 2. pkt. (meroffentlighedsprincippet).” Et forhold daværende justitsminister Erik Ninn Hansen tilmed udtrykkelig understregede i forordet til vejledningen: ”Som det er fremhævet i loven og i vejledningen er offentlighedsloven en minimumslov. Loven er ikke til hinder for, at den offentlige forvaltning giver aktindsigt i videre omfang eller giver flere

oplysninger til pressen og andre, end det følger af selve loven, når blot det sker uden at krænke myndighedernes tavshedspligt.”5 Mens myndighederne med den nuværende lov kan give meroffentlighed i alle dokumenter, så længe det ikke strider mod reglerne om tavshedspligt, så indskrænkes den kommende bestemmelse, så myndighederne ikke længere må give meroffentlighed i kalendere. I bemærkningerne til den nye lov, står der således eksplicit, at ”meroffentlighedsprincippet i § 14, stk. 2, ikke [vil] gælde for sager om førelse af en kalender”. På det punkt er her er altså også ligefrem tale om en indskrænkning og ikke en udvidelse af princippet om meroffentlighed.

– Etablering af et forsøg med en postlisteordning (lovforslagets § 16).

Giver INGEN ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag er aktindsigt i.

Postlister giver ikke adgang til dokumenter, men alene adgang til lister over dokumenter. Der er i øvrigt i forvejen lavet masser af forsøg med åbne postlister under den nuværende lov. Allerede den nuværende lov tillader den slags forsøg. Justitsministeriet har i øvrigt under lovforslagets behandling tilkendegivet, at det nye postlisteforsøg vil blive begrænset6.

– Aktindsigt i bødeforelæg, der er vedtaget af en juridisk person (lovforslagets § 19, stk. 2).

Giver nogen ny ret til aktindsigt, men INGEN ret til indsigt i dokumenter vdr. en

regerings eller myndighedernes forvaltning.

Bøderne udstedes alene til virksomheder. Oplysninger om bødeforelæg lægges i øvrigt i allerede i dag af nogen myndigheder frit tilgængelige ud på internet. Se f.eks. Fødevarestyrelsens hjemmeside: http://www.findsmiley.dk/KontrolRapport.aspx?id=41314830&akt=1&AktLbNr=816683&Region=03

– Ret til indsigt i den øverste ledelseskontrakt for så vidt angår oplysninger om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed (lovforslagets § 21, stk. 4).

Given stort set INGEN ny ret til indsigt i papirer, der ikke allerede i dag ligger åbnet

fremme på nettet.

Justitsministeriet skriver selv i Offentlighedskommissionens betænkning, at "en del ministerier" allerede i dag lægger de fulde kontrakter på deres hjemmeside. Lovforslagets § 21 stk. 4 giver derimod kun ret til aktindsigt i de passager i kontrakterne, der handler om myndighedens helt overordnede prioriteringer og kun for den øverste ledelse -·‐ altså ikke de fulde kontrakter, sådan som mange myndigheder allerede lægger dem frem på nettet. Se f.eks.: http://www.fm.dk/Om%20os/Finansministeriets%20koncern/~/media/Files/Borger/Resultat%20og%20direktorkontrakter/2012/direktørkontrakt%202012_Moderniseringsstyrelsen.pdf http://www.odense.dk/topmenu/kommunen/forvaltninger/borgmesterforvaltningen/om%20forvaltningen/~/media/BMF/BMF%20fra%20roden/Resultatkontrakter%202011/Stad.ashx.

– Bemyndigelsesbestemmelse om aktindsigt i visse kommunale og regionale interne arbejdsdokumenter (lovforslagets § 23, stk. 3).

Giver INGEN ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag er aktindsigt i.

Der er alene tale om en paragraf, der giver en minister bemyndigelse til at forhandle med kommunerne om "i hvilket omfang interne dokumenter i kommunernes eller regionernes besiddelse skal være omfattet af retten til aktindsigt, når de foreligger i endelig form". Allerede den nuværende offentlighedslov giver i øvrigt forvejen ret til aktindsigt i en række "interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form", som det fremgår af den nuværende lovs § 8. 7

– Ret til indsigt i såkaldte praksisoversigter (lovforslagets § 26, nr. 5).

Giver stort set INGEN ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag er aktindsigt

i.

Allerede den nuværende offentlighedslovs § 8 nr. 4, giver ret til aktindsigt i dokumenter, der indeholder "generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper", uanset om ”retningslinjerne foreligger som internt cirkulære, praksisoversigt, håndbog for medarbejderne eller på anden måde” (betænkningen side 534), så længe der er tale om bindende retningslinjer. Det er ikke-·‐bindende praksisoversigter, der nu også gives aktindsigt i. Samlinger af tidligere afgørelser, såkaldte ’visdomsbøger’, er undtaget efter både den nuværende og den nye offentlighedslov. Flere myndigheder lægger i øvrigt i allerede i dag deres praksisoversigter frem på deres hjemmesider. Se f.eks. http://www.nyidanmark.dk/da-·‐dk/LegalInfo/SearchDecisions.htm?searchtype=legalinfo http://fln.dk/da-·‐dk/Praksis/Praksis.htm?SearchCountry=Afghanistan

– Ret til indsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, der indgår i en sag om et fremsat lovforslag m.v. (lovforslagets 29, stk. 1, 1. pkt.), dog bortset fra de tilfælde, hvor den pågældende interne faglige vurdering findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for (den direkte) ministerrådgivning eller rådgivning af formandskabet i KL og Danske Regioner (lovforslagets § 29, stk. 1, 2. pkt.).

Giver stort set IKKE adgang til oplysninger, der ikke i forvejen allerede er offentliggjort.

De omtalte faglige vurderinger i endelig form, der indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort rapport, fremgår i næsten alle tilfælde i forvejen af netop den allerede offentliggjorte rapport eller bemærkningerne til det allerede fremsatte lovforslag. Skulle dele af en rapport ikke blive offentliggjort, vil der til gengæld ikke være ret til aktindsigt i disse dele, fremgår det af betænkningen, hvor der står: ”Der vil således ikke være adgang til aktindsigt i de interne faglige vurderinger, der måtte knytte sig til den (tidligere) del af redegørelsen mv., der ikke bliver offentliggjort” (betænkningen s.628). Ligeledes vil der heller ikke være ret til aktindsigt i en de faglige vurderinger i endelige form, der har form af en indstilling til en minister, hvilket ministerforelæggelser til resolution altid har (s. 629), ligesom der for alle tilfældes skyld heller ikke vil være ret til aktindsigt i faglige vurderinger i endelig form, i det omfang de afspejler politisk-·‐strategiske overvejelser (s. 630) eller indgår i dokumenter til brug for ministerrådgivning. Ud af de foreløbig 12 sager, som Justitsministeriet har været forelagt, har ministeriet ikke i en eneste sag vurderet, at nogen form for oplysninger er omfattet af den nye § 29.

– Indførelse af en sagsbehandlingsfrist på syv arbejdsdage, som efter omstændighederne kan fraviges, for den myndighed, der modtager en anmodning om aktindsigt m.v. (lovforslagets § 36, stk. 2).

Giver INGEN ret til indsigt i dokumenter, der ikke allerede i dag er aktindsigt i.

Forslaget betyder ligefrem at fristen bliver forlænget fra i dag 10 kalenderdage til 11 kalenderdage, hvis man begærer aktindsigt på en torsdag, en fredag eller i forbindelse med en helligdag. Justitsministeriet er selv klar over det, og skriver i Offentlighedskommissionens betænkning på side 805, at ”Udtrykket 7 arbejdsdage medfører, at bl.a. lørdage, søndage og helligdage ikke -·‐ i modsætning til, hvad der følger af den gældende 10-·‐dagesfrist i lovens § 16, stk. 2 -·‐ skal medregnes ved beregningen af 7-·‐arbejdsdages-·‐fristen.”. Alligevel kalder Justitsministeriet også dette et fremskridt, der giver mere offentlighed i forvaltningen8.