L 144 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/5-13, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål B:”I hvilken udstrækning mener ministeren, at ministerens vurdering af, atder ikke med L 144 vil være adgang til aktindsigt i de såkaldte dagpen-getal, er forenelig med de forudsætninger, der fremgår af Offentlig-hedskommissionens betænkning? Der henvises til professor Søren Høj-gaard Mørups oplæg på Retsudvalgets høring om L 144 den 17. april2013.”Samrådsspørgsmål C:”Hvordan mener ministeren, at grænsen mellem faglige vurderinger ogfaktuelle oplysninger skal trækkes, og er ministeren enig i, at det afgø-rende for om en oplysning skal ekstraheres er den funktion oplysningenhar i myndighedens sagsbehandling?”Samrådsspørgsmål D:”Hvordan vil ministeren håndtere den store usikkerhed om fortolknin-gen af L 144, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at Of-fentlighedsloven bliver mere anvendelig?”Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

[Indledning]1.Udvalget har stillet fire samrådsspørgsmål til forslaget til en ny of-fentlighedslov. De to første har en vis sammenhæng, så jeg vil tillademig at besvare dem samlet. Herefter vil jeg besvare de to øvrigespørgsmål.De dele af forslaget til en ny offentlighedslov, som der er lagt op til, atvi skal drøfte i dag, er i vidt omfang ret tekniske.Det er efter min opfattelse vigtigt, at man mere generelt holder sig forøje, at der med forslaget til en ny offentlighedslov lægges op til nyeregler om øget åbenhed i den offentlige forvaltning. Det betyder, at derpå en lang række punkter vil være en videre adgang til at få aktindsigt idokumenter og oplysninger i den offentlige forvaltning end efter dengældende offentlighedslov.Bare for at nævne nogle få eksempler, så vil Kommunernes Landsfor-ening (KL) og Danske Regioner fremover være omfattet af loven. Imodsætning til i dag vil der blive mulighed for aktindsigt i såkaldte bø-deforelæg, som selskaber har vedtaget i forhold til f.eks. Arbejdstilsy-net, fødevaremyndighederne og miljømyndighederne. Og i modsætningtil i dag vil der fremover være mulighed for temaaktindsigt.Samtidig lægges der op til, at der i visse nærmere bestemte tilfældefremover ikke vil kunne gives aktindsigt efter lovforslaget, hvor dette idag er muligt. Det sker af helt saglige og legitime grunde. Det gælderbl.a. lovforslagets § 24 om ministerbetjening og § 27, nr. 2, om den så-kaldte folketingspolitikerregel.[Spørgsmål B og C]2.Jeg vil herefter vende mig mod samrådsspørgsmål B og C, som beg-ge angår det svar, som jeg gav i forbindelse med et samråd her i udval-get den 11. april.Samrådet handlede som bekendt om, i hvilket omfang der efter lovfors-laget vil være adgang til aktindsigt i oplysninger om de vurderinger,som førte til, at Beskæftigelsesministeriet i januar i år kom med et nyt

skøn over, hvor mange personer, der måtte forventes at opbruge deresdagpengeret i første halvår af 2013.Under samrådet redegjorde jeg bl.a. for betydningen af ministerbetje-ningsreglen i lovforslagets § 24 og i forlængelse heraf for ekstrahe-ringsreglerne i lovforslagets §§ 28 og 29.Som jeg anførte i den forbindelse bygger lovforslaget – ligesom dennugældende offentlighedslov – på den ordning, at der skal foretages enkonkret vurdering i forhold til hvert enkelt dokument. Og at det kræveren nøje gennemgang af hvert enkelt dokument for at kunne udtale sigom, hvorvidt der efter lovforslaget er aktindsigt i dokumentet.Med det forbehold svarede jeg udvalget, at det er Justitsministeriets op-fattelse, at man efter L 144 ikke vil kunne få aktindsigt i oplysningerom myndighedernes vurderinger af, hvor mange personer der måtteforventes at være udfaldstruede i første halvår af 2013.Dette uddybede jeg som nævnt nærmere, og jeg kunne derfor i princip-pet nøjes med at henvise til min besvarelse under samrådet den 11.april.Jeg har imidlertid forstået, at professor Søren Højgaard Mørup underhøringen om lovforslaget her i Retsudvalget den 17. april 2013 gav ud-tryk for tvivl om den nærmere forståelse af bestemmelserne i lovforsla-gets §§ 28 og 29. Og i den forbindelse satte spørgsmålstegn ved Ju-stitsministeriets begrundelse for, at der ikke ifølge L 144 vil være ad-gang til aktindsigt i de foreløbige skøn over udfaldstruede personer iførste halvdel af 2013.Jeg vil gerne slå fast, at det, som Søren Højgaard Mørup har peget påunder høringen, ikke ændrer ved Justitsministeriets vurdering.Det er således fortsat Justitsministeriets vurdering, at der ikke er taleom ekstraheringspligtige oplysninger. Og jeg vil gerne benytte lejlighe-den til igen at redegør for, hvorfor dette er tilfældet. Også selv om jegdermed kommer til at gentage mig selv.3.Som jeg oplyste under samrådet følger det af lovforslaget, at hvis etdokument er undtaget fra aktindsigt efter lovforslagets § 24 om mini-sterbetjeningsdokumenter, skal det overvejes, om dokumentet indehol-4

der oplysninger, som er ekstraheringspligtige efter lovforslagets §§ 28og 29.3.1.Som jeg også oplyste under samrådet fastsætter lovforslagets § 28,at retten til aktindsigt i dokumenter, der bl.a. kan henføres under § 24,uanset denne bestemmelse omfatter:oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplys-ningerne er relevante for sagen (1. pkt.), ogoplysninger om eksterne faglige vurderinger (2. pkt.).Det er den førstnævnte regel, der har betydning i forhold til den om-handlede sag. Af reglen følger, at retten til aktindsigt omfatter oplys-ninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er re-levante for sagen.Efter lovforslagets bemærkninger er det afgørende, om der er tale omegentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, der bidrager tilat supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringesfor at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag. Det svarertil gældende ret.I lovforslagets bemærkninger er udtrykket ”oplysninger om en sags fak-tiske grundlag” beskrevet på den måde, at det omfatter ”egentlige fak-tuelle oplysninger”.Det drejer sig f.eks. om oplysninger i et internt dokument om, at der påen motorvejsstrækning passerer 20.000 biler dagligt. Det kan også væreen oplysning – der bygger på undersøgelser og analyser – om, at der påsamme motorvejsstrækning tidligere passerede mellem 20.000 og50.000 biler dagligt.Andre oplysninger, der medvirker til at skabe klarhed om sagen, herun-der oplysninger om de metoder og forudsætninger, som en forvalt-ningsmyndighed har anvendt ved fastlæggelsen af de ”egentlige faktu-elle oplysninger”, er også omfattet af udtrykket ”oplysninger om ensags faktiske grundlag”.I lovforslagets bemærkninger er det også anført, at ekstraheringspligtenbl.a. ikke omfatter interne og eksterne faglige vurderinger samt politi-5

ske og strategiske udtalelser. Det er meget væsentligt i denne sammen-hæng.Ved en ”faglig vurdering” forstås efter lovforslagets bemærkninger envurdering, der er foretaget af en person, institution eller myndighed,som på grund af sin faglige viden og indsigt har særlige forudsætningerfor at udtale sig om et bestemt spørgsmål.Det fremgår også af lovforslagets bemærkninger, at udtrykket ”fagligevurderinger” omfatter det faglige resultat som sådan. Det kan f.eks. væ-re, at et lovforslag må forventes at indebære, at 5000 arbejdsløse kom-mer i arbejde. Udtrykket ”faglige vurderinger” omfatter også de meto-der og forudsætninger, der af en forvaltningsmyndighed er anvendt vedden faglige vurdering.3.2.Lovforslagets § 29 fastsætter, at uanset § 24, så omfatter retten tilaktindsigt oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form,hvis oplysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en of-fentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende.Det gælder dog ikke oplysninger om interne faglige vurderinger, somfindes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for bl.a. ministerrådgiv-ning.Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Offentlig-hedskommissionen har fremhævet, at de faglige vurderinger og udtalel-ser, som et ministerium indhenter fra et andet ministerium eller en un-derordnet myndighed i forbindelse med ministerbetjening, som følge afbestemmelsen i § 24, stk. 1, er interne. Det fremgår af lovforslagetsbemærkninger (pkt. 4.16.1), og det er et andet forhold, der er meget væ-sentlig i denne sammenhæng.Som jeg tilkendegav under samrådet, må de pågældende vurderinger påden baggrund anses for interne vurderinger, når de er indeholdt i et do-kument, der er omfattet af § 24, stk. 1, om ministerbetjening.Det vil altså sige, at vurderingerne om, hvor mange personer, der måtteforventes at være udfaldstruede i første halvår af 2013, som er indeholdti interne dokumenter, der er udvekslet mellem bl.a. Arbejdsmarkedssty-relsen og Beskæftigelsesministeriet, må anses for interne vurderinger.

Som Justitsministeriet har forstået det, er vurderingerne vedrørende an-tallet af udfaldstruede foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæf-tigelsesministeriet.Disse myndigheder må på grund af deres faglige viden og indsigt ansesfor at have særlige forudsætninger for at udtale sig om netop spørgsmå-let om det forventede antal af udfaldstruede. Derfor vil der efter Ju-stitsministeriets opfattelse være tale om interne faglige vurderinger ilovforslagets forstand.3.3.Der vil på denne baggrund efter Justitsministeriets opfattelse ikkevære adgang til aktindsigt i oplysninger om Arbejdsmarkedsstyrelsensog Beskæftigelsesministeriets vurderinger af, hvor mange personer dermåtte forventes at være udfaldstruede i første halvår af 2013.Jeg vil gerne fremhæve, at dette også gælder i dag, hvis den pågælden-de vurdering alene er udarbejdet i et ministeriums departement. Der eraltså ikke efter de gældende regler nogen pligt til at udlevere sådannefaglige vurderinger i interne arbejdsdokumenter, der er udarbejdet i etdepartement.Samtidig skal det understreges, at lovforslaget også her indeholder enudvidelse af muligheden for aktindsigt. Som noget nyt giver lovforsla-get adgang til aktindsigt, hvis der måtte være tale om interne fagligevurderinger, som foreligger i endelig form, og som samtidig indgår i ensag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, hand-lingsplan eller lignende.Adgangen til aktindsigt gælder dog ikke, hvis der er tale om sådanne in-terne faglige vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet tilbrug for ministerrådgivning.4.Jeg skal beklage, at jeg hermed i vid udstrækning er kommet til atgentage, hvad jeg allerede har sagt under samrådet den 11. april. Mendet er meget teknisk stof, og jeg finder det derfor væsentligt at få for-klaret grundigt, hvornår der er tale om oplysninger, som er omfattet afekstraheringspligten i henholdsvis § 28 og § 29.

Det er lagt helt åbent frem i lovforslaget og bemærkningerne hertil. Såjeg mener som sagt ikke, at der er noget grundlag for at rejse tvivl her-om.Det er og bliver således Justitsministeriets vurdering, at der ikke er taleom ekstraheringspligtige oplysninger, når det gælder oplysninger om devurderinger, som førte til, at Beskæftigelsesministeriet i januar i år kommed et nyt skøn over, hvor mange personer, der måtte forventes at op-bruge deres dagpengeret i første halvår af 2013.[Spørgsmål D]5.Så spørges der i samrådsspørgsmål D om, hvad jeg vil gøre for athåndtere – og nu citerer jeg: ”den store usikkerhed om fortolkningen afL 144, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at Offentlig-hedsloven bliver mere anvendelig”.Jeg mener ikke, at forslaget til en ny offentlighedslov giver anledningtil stor usikkerhed om fortolkningen.Det er min opfattelse, at der foreligger et meget omfattende materiale,som vil udgøre et godt fortolkningsbidrag, når den nye offentlighedslovskal anvendes i praksis.Jeg tænker her på Offentlighedskommissionens grundige og omfattendebetænkning og på lovforslaget og dets omfattende bemærkninger, somjo i høj grad bygger på betænkningen.Det gælder også i forhold til ekstraheringsreglerne i lovforslagets §§ 28og 29, som er indgående omtalt i lovforslagets bemærkninger, herunderbl.a. med angivelse af konkrete eksempler på, hvornår reglerne vil findeanvendelse.Også mine svar på Retsudvalgets spørgsmål om lovforslaget vil udgøreen del af lovens forarbejder og vil kunne anvendes som fortolkningsbi-drag. Det gælder også det svar, som vi her diskuterer.Hertil kommer, at Justitsministeriet som bekendt inden lovens ikraft-trædelse vil udarbejde en vejledning til den nye offentlighedslov, somnærmere vil beskrive indholdet af reglerne i loven, ligesom vejlednin-gen vil indeholde praktiske eksempler på, hvordan loven skal anvendes.8

Det er klart, at hvis der opstår tvivlsspørgsmål og fortolkningsspørgs-mål, så har jeg fuld tillid til, at der i praksis vil ske en afklaring af detvivlsspørgsmål, der måtte opstå. Jeg tænker her ikke mindst på Folke-tingets Ombudsmand, som jo udøver en væsentlig funktion, når detgælder spørgsmål om aktindsigt.[Spørgsmål E]6.For så vidt angår samrådsspørgsmål E, kan jeg henvise til mit svar påspørgsmål nr. 82 vedrørende lovforslaget, hvor der spørges til det sam-me.Som jeg giver udtryk for i svaret, er det min opfattelse, at både om-budsmanden og Rigsrevisionen udfører et særdeles kvalificeret og vig-tigt arbejde med at kontrollere den offentlige forvaltning, og at det ermed til at sikre, at forvaltningsmyndighederne administrerer i overens-stemmelse med lovgivningen og almindelige forvaltningsretlige prin-cipper.Det gælder f.eks. også i forhold til myndighedernes anvendelse af reg-lerne om aktindsigt i offentlighedsloven.Det er også væsentligt at være opmærksom på, at lovforslaget ikke æn-drer kontrolorganernes muligheder for at få adgang til alle relevantedokumenter til brug for deres virksomhed.Og så vil jeg også gerne minde om, at der med lovforslaget ikke ændresved den almindelige parlamentariske kontrol, som Folketinget udøver.7.Afslutningsvis vil jeg sige, at det er vigtigt, at man ikke kun har fo-kus på de mere tekniske aspekter i lovforslaget.Som jeg også indledte med at sige, så vil forslaget til en ny offentlig-hedslov på en lang række punkter indebære en videre adgang til at fåaktindsigt i dokumenter og oplysninger i den offentlige forvaltning endefter den gældende offentlighedslov. Det fører til øget åbenhed i for-valtningen, og det hører bestemt med til det samlede billede, når vidrøfter forslaget om en ny offentlighedslov.Tak for ordet.9