Spørgsmål nr. 82 vedrørende forslag til lov om offentlighed i forvalt-

ningen (L 144):

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren mener, atOmbudsmandsinstitutionen, Rigsrevisionen m.v. kan erstatteden adgang til aktindsigt, som ifølge lovforslagets §§ 22, 24 og27 for fremtiden afskæres. Der henvises til, at ministeren fleregange har henvist til bl.a. disse institutioner i debatten vedrø-rende lovforslaget, herunder i forbindelse med samråd d. 11.april 2013 i Folketingets Retsudvalg.”

Svar:

1.

Regeringen har som bekendt den 3. oktober 2012 indgået en politisk af-tale med Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov, der skal af-løse den nugældende offentlighedslov fra 1985.Forslaget til en ny offentlighedslov indeholder en modernisering og en ud-bygning af den gældende lovs grundlæggende princip om åbenhed og de-mokratisk kontrol med den offentlige forvaltning.Lovforslaget lægger således op til en række væsentlige forbedringer afåbenheden i forvaltningen. Det kan i den forbindelse f.eks. nævnes, at dennye offentlighedslov fremover også vil gælde for selskaber, hvor det of-fentlige har en betydelig ejerandel, ligesom Kommunernes Landsforening(KL) og Danske Regioner fremover vil være omfattet af loven. Der indfø-res endvidere som noget nyt en ret til i overensstemmelse med lovens al-mindelige regler at få aktindsigt i bødeforelæg, som selskaber har vedtageti forhold til f.eks. arbejdsmiljø-, fødevare- og miljømyndighederne mv., li-gesom der som udgangspunkt også vil være adgang til aktindsigt i oplys-ninger om interne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang oplys-ningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort re-degørelse, handlingsplan eller lignende.Hvad særligt angår ministerbetjeningsreglen i § 24 foretages der – i lysetaf den debat, der har været – en nyaffattelse af denne bestemmelse, såledesat betingelserne for adgangen til at undtage dokumenter fra aktindsigt efterbestemmelsen præciseres. Dette vil tydeliggøre hensigten om, at bestem-melsen skal fortolkes og anvendes restriktivt, og det vil bidrage til, at be-stemmelsen ikke bliver anvendt forkert i praksis.

2.

Om kontrolmulighederne i forhold til forvaltningsmyndigheders virk-somhed kan generelt oplyses følgende:

2.1.

Folketingets Ombudsmand har efter de nærmere regler, der fremgår afombudsmandsloven (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013), til op-gave at kontrollere, at offentlige forvaltningsmyndigheder overholder gæl-dende ret. Ombudsmanden påser således myndighedernes overholdelse aflovgivningen, herunder reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.Prøvelsen angår i den forbindelse både myndighedernes overholdelse af deprocessuelle regler, herunder de regler der fremgår af forvaltningsloven ogoffentlighedsloven, og de materielle forvaltningsretlige regler, herunderdet grundlæggende krav om, at en forvaltningsafgørelse skal have fornø-den hjemmel i lovgivningen.Ud over kontrollen med myndighedernes overholdelse af skrevne regler,omfatter ombudsmandens kontrol også myndighedernes iagttagelse afuskrevne forvaltningsretlige principper (såkaldte retsgrundsætninger). Detdrejer sig f.eks. om forbuddet mod magtfordrejning, der bl.a. indebærer, atforvaltningsmyndigheder ikke må inddrage usaglige hensyn og præmisser iforbindelse med afgørelsen af en konkret sag. Som eksempler på andreretsgrundsætninger kan nævnes den forvaltningsretlige lighedsgrundsæt-ning og det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.Ombudsmanden undersøger også, om offentlige forvaltningsmyndighederbehandler borgerne i overensstemmelse med såkaldt god forvaltningsskik.Normerne om god forvaltningsskik – som primært er udviklet gennemFolketingets Ombudsmands praksis – indebærer bl.a., at offentlige forvalt-ningsmyndigheder over for borgerne skal optræde venligt, hensynsfuldt ogtillidsskabende, samt at forvaltningsmyndighederne skal tilrettelægge de-res arbejde på en sådan måde, at sagerne ekspederes hurtigt, grundigt ogmed så få fejl som muligt.Efter ombudsmandslovens § 13, stk. 1, kan klage til Folketingets Om-budsmand over de myndigheder, som er omfattet af ombudsmandenskompetence, indgives af enhver. Folketingets Ombudsmand kan endvidereaf egen drift optage en sag til undersøgelse, jf. ombudsmandslovens § 17,stk. 1. Ombudsmanden kan herunder gennemføre generelle undersøgelseraf en myndigheds sagsbehandling, jf. lovens § 17, stk. 2.

Det følger endvidere af ombudsmandslovens § 18, at ombudsmanden kanundersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested,der hører under ombudsmandens virksomhed. I forbindelse med en sådanundersøgelse kan ombudsmanden bedømme forhold vedrørende en institu-tions eller myndigheds indretning og drift samt forhold vedrørende be-handlingen af og aktiviteterne for institutionens eller myndighedens bruge-re ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter.Efter ombudsmandslovens § 19, stk. 1, er myndigheder mv., der er omfat-tet af ombudsmandens virksomhed, forpligtet til at meddele ombudsman-den de oplysninger samt udlevere de dokumenter mv., som forlanges afombudsmanden.Det er i den forbindelse uden betydning, om der efter f.eks. offentligheds-loven eller forvaltningsloven er adgang til aktindsigt i de pågældende do-kumenter mv.Ud over at ombudsmanden har adgang til en myndigheds dokumenter mv.,kan ombudsmanden – efter ombudsmandslovens § 19, stk. 2 og 4 – afkræ-ve de pågældende myndigheder skriftlige udtalelser, ligesom ombudsman-den kan besigtige ethvert tjenestested og har adgang til samtlige lokaler.Der kan bl.a. henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret,2. udgave (2002), side 632f., og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret Almin-delige emner, 5. udgave (2009), side 116f og side 222ff.

2.2.

Rigsrevisionen har (i samarbejde med Statsrevisorerne) til opgave atrevidere statens regnskaber. Efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statensregnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012) omfatterRigsrevisionens (rigsrevisors) kompetence – foruden statens regnskaber –også regnskaberne for bl.a. selvstændige forvaltningssubjekter, der er op-rettet ved lov, og regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvorif.eks. staten deltager som interessent. Det følger af lovens § 3, at det vedrevisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner,der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med med-delte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler ogsædvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er ta-get skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driftenaf de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Det følger af § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om revisionen af statens regnskaber,at de myndigheder mv., der er omfattet af loven, skal afgive regnskabs-oversigter med bilag til rigsrevisor inden en måned efter regnskabsperio-dens udløb. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 3, at vedkommen-de statsmyndighed efter rigsrevisors anmodning snarest muligt skal ind-sende regnskaber, revisionsbemærkninger og andre fornødne oplysninger.Det følger endvidere af lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at rigsrevisor af enhveroffentlig myndighed kan forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger ogforelagt alle sådanne aktstykker, som efter rigsrevisors skøn er af betyd-ning for udførelsen af rigsrevisors hverv.Rigsrevisionen rapporterer til Statsrevisorerne i form af beretninger og no-tater. Statsrevisorerne afgiver på denne baggrund beretningerne til Folke-tinget, ligesom Statsrevisorerne kan udtale sig til offentligheden om, hvil-ke initiativer der bør tages på baggrund af Rigsrevisionens beretninger ognotater.

2.3.

Der kan også peges på, at der i dansk ret findes en veludbygget ad-gang til administrativ prøvelse af forvaltningsmyndigheders virksomhed.På en lang række områder gælder er der særlige klageordninger vedrøren-de forvaltningsmyndighedernes afgørelser, ligesom der i øvrigt gælder al-mindelige uskrevne regler om administrativ rekurs (dvs. hvor én forvalt-ningsmyndighed efter klage fra en klageberettiget fysisk eller juridisk per-son kontrollerer en anden forvaltningsmyndigheds afgørelser).På mange forvaltningsområder har borgerne således mulighed for at på-klage en afgørelse truffet af en forvaltningsmyndighed til en anden for-valtningsmyndighed. Dette tilgodeser borgernes retssikkerhed derved, aten sådan to-instansbehandling giver en større sikkerhed for, at retsregler,hensigtsmæssighedsspørgsmål og faktum i en sag vurderes og anvendeskorrekt, end hvis der kun skete behandling af sagen i én instans, ligesomto-instansbehandlingen skaber større sikkerhed for, at fejl bliver rettet.Der findes – ud over de skrevne og uskrevne rekursregler – endvidere enrække andre ordninger, som indebærer administrativ kontrol. Som eksem-pler kan nævnes det almindelige kommunaltilsyn, godkendelses- og veto-ordninger.

Derudover findes der på forskellige lovområder en række forskellige rådog nævn, som efter de nærmere regler på det pågældende forvaltningsom-råde kan føre tilsyn og kontrol med offentlige forvaltningsmyndigheder.Der kan bl.a. henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret,2. udgave (2002), side 913ff,, og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret Almin-delige emner, 5. udgave (2009), side 293ff.

2.4.

Det kan også nævnes, at domstolene fører kontrol med forvaltningensvirksomhed. Det følger således af grundlovens § 63, 1. pkt., at domstoleneer berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedensgrænser, hvilket betyder, at domstolene kan efterprøve forvaltningsmyn-dighedernes virksomhed. Det gælder både de traditionelle forvaltningsor-ganer (f.eks. departementer og styrelser) og særlige forvaltningsmyndig-heder.Der kan bl.a. henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret,2. udgave (2002), side 801ff., og Jens Garde m.fl., Forvaltningsret Almin-delige emner, 5. udgave (2009), side 353ff.

3.

Det er min opfattelse, at de ovenfor nævnte kontrolorganer mv. udføreret særdeles kvalificeret og vigtigt arbejde med at kontrollere den offentligeforvaltning, der er med til at sikre, at forvaltningsmyndighederne admini-strerer i overensstemmelse med lovgivningen og almindelige forvaltnings-retlige principper mv. Det gælder således f.eks. også i forhold til myndig-hedernes anvendelse af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven.Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at bestemmelserne i lov-forslaget ikke ændrer kontrolorganernes mulighed for at få adgang til allerelevante dokumenter til brug for deres undersøgelse af forvaltningsmyn-dighederne, jf. f.eks. ombudsmandslovens § 19 og lov om revisionen afstatens regnskaber § 12, der er omtalt ovenfor.

4.

Der kan også peges på, at den almindelige parlamentariske kontrol, bl.a.via folketingsspørgsmål og samråd, giver mulighed for, at en minister –under ministeransvar – f.eks. kan klarlægge bestemte forhold i forvaltnin-gen.Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget naturligvis ikke har til formål atsvække den parlamentariske kontrol, som Folketinget udøver i forhold tilregeringen, eller i øvrigt ændre regeringens samarbejde med Folketinget.6