Høringsnotat vedrørende forslag til lov om finansielle rådgivere (Feb

II)

1. Indledning

Det overordnede formål med lovforslaget er at fastsætte rammer for virk-somheder, der ikke er finansielle virksomheder, og som yder helhedsori-enteret rådgivning om finansielle produkter til forbrugere.Lovforslaget gennemfører de anbefalinger om at indføre lovgivning forrådgivning om finansielle produkter, som er indeholdt i Erhvervs- ogVækstministeriets rapport om muligheder for at styrke uvildig finansielrådgivning.Den foreslåede ordning medfører, at virksomheder, der yder rådgivningom finansielle produkter til forbrugerne, skal have Finanstilsynets tilla-delse som finansiel rådgiver. Medlemmer af bestyrelsen eller direktioneni disse virksomheder skal opfylde krav til egnethed og hæderlighed, lige-som virksomheden skal have tegnet en ansvarsforsikring eller anden til-svarende garanti, der dækker erstatningskrav for pligtforsømmelse. Ende-lig skal virksomheden have forretningsgange på alle væsentlige aktivi-tetsområder.Der vil endvidere i forslaget blive stillet krav om, at virksomheder omfat-tet af loven skal sikre, at deres ansatte, som yder rådgivning, lever op tillovens kompetencekrav.Herudover indeholder lovforslaget regler om god skik, håndtering af inte-ressekonflikter og nærmere regler om, hvornår en finansiel rådgiver måbetegne sig selv som »uafhængig«.Det foreslås, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med loven. Derudover fårForbrugerombudsmanden med lovforslaget mulighed for at anlægge sagvedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og godpraksis, ligesom Forbrugerombudsmanden får mulighed for at behandlesager vedrørende overtrædelse af visse af lovens strafbelagte bestemmel-ser.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014 med en over-gangsordning for virksomheder, der allerede har påbegyndt virksomhedomfattet af denne lov. Overgangsordningen skal løbe frem til den 1. juli2014.

Lovforslaget har været sendt i høring til 114 myndigheder, organisationerm.v.Finanstilsynet har modtaget 36 høringssvar på lovforslaget. Heraf inde-holder 21 bemærkninger til lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrerikke ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og om-tales derfor ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser, at de hørte parter generelt er positive over for lovforsla-get.

3. Bemærkninger til konkrete emner

3.1. Anvendelsesområdet3.1.1. Lejlighedsvis og accessorisk rådgivning3.1.2. Øvrige spørgsmål vedrørende anvendelsesområdet3.2. Betingelser for at opnå en tilladelse som finansiel rådgiver3.3. Kompetencekrav3.4. Regler om god skik, interessekonflikter m.v.3.4.1. Bestemmelsen om uafhængighed3.4.2. Oplysning om provision eller andet vederlag3.5. Tilsyn3.5.1 Tilsynsbeføjelser3.5.2. Offentliggørelse3.5.3. Årligt gebyr til Finanstilsynet3.5.4. Klageadgang3.6. Straffebestemmelser3.7. Øvrige spørgsmål3.7.1. Pris for rådgivning3.7.2 Generelle betragtninger

3.1. Anvendelsesområdet

3.1.1. Lejlighedsvis og accessorisk rådgivning

Landbrug og Fødevarer vurderer, at de landøkonomiske foreningers råd-givningsvirksomhed er omfattet af lovforslagets undtagelsesbestemmelsei § 1, stk. 3, nr. 3, om lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning, og finderat dette bør præciseres i bemærkningerne til bestemmelsen.Ejendomsforeningen Danmark efterlyser, at forarbejderne klart forholdersig til ulovregulerede erhverv, der er omfattet af adfærdsregulerende ko-deks, i forhold til hvorvidt disse er omfattet af lovens anvendelsesområdeeller er undtaget.

Dansk Ejendomsmæglerforening finder, at rådgivning om finansielleydelser udbudt som et selvstændigt produkt hos et enkelt forretningsstedhos et medlem af foreningen, som har flere forretningssteder, bør væreundtaget fra loven, fordi der efter foreningens opfattelse reelt er tale omaccessorisk eller lejlighedsvis rådgivning.Dansk Ejendomsmæglerforening og Dansk Kreditråd finder, at såfremtdisse tilfælde skal være omfattet af loven, bør f.eks. kravet om udarbej-delse af forretningsgange kun finde anvendelse på rådgivningsvirksom-heden og ikke ejendomsmæglerens øvrige virksomhed.Sammenslutningen af uafhængige økonomiske rådgivere finder, at undta-gelsesbestemmelsen for lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning børudgå, for at sikre at f.eks. advokater eller ejendomsmæglere ikke yderrådgivning om swaps, som de ikke har forudsætninger for at yde. Forbru-gerrådet finder ligeledes, at bestemmelsen bør udgå.

Kommentar:

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sker opregning af konkretevirksomheder i bemærkningerne til lovforslagets undtagelsesbestemmelseom lejlighedsvis og accessorisk rådgivning af hensyn til at fremtidssikrebestemmelsen. Undtagelsen omfatter virksomheder, der enten er lovregu-lerede eller alternativt er adfærdsreguleret. Det vil blive præciseret i be-mærkningerne, at adfærdsregulerende kodeks skal være udarbejdet af enbrancheforening. Finanstilsynet kan ved vurdering af, om undtagelsesbe-stemmelsen finder anvendelse, anmode om at få forelagt dette kodeks.For at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen om lejlighedsvis elleraccessorisk rådgivning er det en betingelse, at der er tale om rådgiv-ningsvirksomhed, der er reguleret ved lov eller i øvrigt er adfærdsregule-ret. Bestemmelsen omfatter f.eks. ejendomsmæglere, advokater og reviso-rer, der yder lejlighedsvis eller accessorisk rådgivning om finansielleprodukter. Dermed sikres, at loven alene finder anvendelse for de virk-somheder, der yder rådgivning som et selvstændigt produkt, og der opnåsderved, at der er tale om en reguleret branche.Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis f.eks. en ejendomsmægleryder finansiel rådgivning som hovederhverv eller på en anden mere sy-stematisk måde, og derfor ikke kan gøre brug af undtagelsen for lejlig-hedsvis eller accessorisk rådgivning, er denne kun forpligtet til at følgelovens bestemmelser for den rådgivning, der falder inden for lovens an-vendelsesområde. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovfors-laget.

3.1.2. Øvrige spørgsmål vedrørende anvendelsesområdet

Finans og Leasing anfører, at det i overensstemmelse med lovforslagetsbemærkninger bør anføres i lovforslagets undtagelsesbestemmelse i § 1,stk. 3, nr. 1, at rådgivning om finansielle produkter, som virksomheder

udbyder, omfatter både produkter, der udbydes på ”egne eller andresvegne”.Dansk Kreditråd finder, at det bør præciseres i bemærkningerne, at und-tagelsen finder anvendelse på detailhandlens formidling af lån og forsik-ringer. Forbrugerombudsmanden finder, at der er behov for at overvejeafgrænsningen af virksomheder, som er omfattet af undtagelsesbestem-melsen i § 1, stk. 3, nr. 1.Forsikring & Pension finder, at undtagelsen bør præciseres, så den omfat-ter finansielle virksomheder, der udbyder andre finansielle virksomhedersprodukter. Forsikring & Pension foreslår endvidere, at rådgivning omforsikringer, der ydes af en forsikringsformidler, og ikke alene af forsik-ringsmæglere, undtages loven. Herved sikres, at også forsikringsagenterer undtaget loven.Advokatsamfundet anfører, at det formentlig i afgrænsningen melleminvesteringsrådgivning og ”almindelig” finansiel rådgivning vil værevanskeligt at foretage en skarp afgrænsning. Advokatsamfundet menerderfor, at det kan synes formalistisk at kræve, at sådanne nogenlunde til-svarende rådgivningsydelser skal udøves i separate juridiske enheder,hvorfor Advokatsamfundet anfører, at det kan overvejes at tillade, atsammenlignelige aktiviteter kan udøves inden for de samme juridiskerammer.Kromann Reumert finder, at de øvrige undtagelser i § 343 a, stk. 2, i lovom finansiel virksomhed, der gælder for investeringsrådgivere, samt und-tagelsen i § 3, stk. 2, i lov om forsikringsformidling også bør finde an-vendelse for finansielle rådgivere.Kromann Reumert finder endvidere, at undtagelsen i § 1, stk. 3, nr. 2, børomfatte medarbejdere i samme koncern, da det formentlig ofte forekom-mer, at det ikke er den virksomhed i koncernen, hvor medarbejderen eransat, der yder rådgivningen, men at rådgivningen ydes af f.eks. et hol-dingselskab, mens medarbejderen er ansat i et datterselskab.

Kommentar:

Undtagelsesbestemmelsen for rådgivning om finansielle produkter, somvirksomheder udbyder, vil blive tilrettet, så det fremgår, at den både om-fatter produkter, der udbydes på ”egne eller andres vegne”, ligesom detvil blive præciseret i bemærkningerne, at dette f.eks. omfatter detailhand-lens formidling af lån og forsikringer.I overensstemmelse med Forsikring & Pensions forslag vil begrebet for-sikringsmægler blive erstattet med forsikringsformidler i undtagelsesbe-stemmelsen i lovforslaget, da også forsikringsagenter er reguleret i lovom forsikringsformidlere.

For så vidt angår afgrænsningen mellem investeringsrådgivning og ”al-mindelig” finansiel rådgivning som anført af Advokatsamfundet, følgerdet af lovforslaget, at denne rådgivning kan udøves i samme juridiskeenhed. Lovforslaget har til formål at regulere rådgivning ydet til forbru-gere om transaktioner i tilknytning til finansielle produkter og indførerpå den baggrund et enkelt regime for at opnå tilladelse hertil med henblikpå at sikre forbrugerbeskyttelsen. Det vil sige, at man som finansiel råd-giver alene er forpligtet til at følge lovens bestemmelser for den rådgiv-ning, der falder inden for lovens anvendelsesområde.For så vidt angår de øvrige undtagelser i lov om finansiel virksomhed,der gælder for investeringsrådgivere, samt undtagelsen i lov om forsik-ringsformidling, vurderes disse ikke relevante for nærværende lovforslag,da reglerne ikke er relevante i forhold til forbrugerforhold.For så vidt angår undtagelsen i lovforslaget om rådgivning om finansiel-le produkter til virksomhedens medarbejdere, ændres denne til også atomfatte alle medarbejdere i koncernen og foreslås indføjet i bemærknin-gerne. Det sker for at sikre, at rådgivning ydet til en medarbejder af enanden virksomhed i koncernen, end der hvor medarbejderen er ansat,ikke omfattes af loven.

3.2. Betingelser for at opnå en tilladelse som finansiel rådgiver

Dansk Kreditråd finder, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, er så generelt for-muleret, så den medfører, at alle virksomheder skal have tilladelse somfinansiel rådgiver.Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet anfører, at lovens be-mærkninger ikke forholder sig til forholdet mellem lovforslaget og Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visseretlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektroniskhandel, i det indre marked, herunder hvordan retsstillingen er for finan-sielle rådgivere i et EU-land, der ikke stiller krav om en forudgående til-ladelse, ligesom lovforslaget ikke forholder sig til, hvordan loven tilsigteshåndhævet over for internetbaserede virksomheder, der driver virksom-hed fra lande uden for EU.Finansrådet og Forsikring & Pension anfører, at investeringsrådgivere ogforsikringsmæglere med tilladelse i andre EU-lande har mulighed for atudøve virksomhed i Danmark og ønsker det præciseret i bemærkninger-ne, hvorledes dette lovforslag forholder sig hertil.Sammenslutningen af uafhængige økonomiske rådgivere foreslår, at detskal være muligt for uafhængige økonomiske rådgivere, som både yderfinansiel rådgivning og investeringsrådgivning, kun at være omfattet afen forsikringsordning. Sammenslutningen fremhæver endvidere, at dæk-ningssummen bør være omsætningsafhængig og på et niveau, der svarertil ejendomsmæglere og revisorer.

Ejendomsforeningen Danmark finder det bekymrende, at Finanstilsynetfår mulighed for at vurdere, om et ledelsesmedlem har tilstrækkelige kva-lifikationer til at bestride sit erhverv på det niveau, som lovforslaget læg-ger op til.

Kommentar:

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, vedrørende betingelserne for at opnå tilladelsesom finansiel rådgiver, skal læses i sammenhæng med lovens anvendel-sesområde, som omfatter rådgivning om finansielle produkter til forbru-gere. Den medfører derfor ikke, at alle virksomheder skal have tilladelsesom finansiel rådgiver.For så vidt angår rådgivere med tilladelse i andre EU-lande og deresmulighed for at udøve virksomhed i Danmark, ses der ikke at gøre sigsærlige forhold gældende for forholdet mellem dette lovforslag og e-handelsloven set i forhold til det øvrige finansielle område, hvorfor dennerelation ikke er behandlet i lovforslaget. Tilsvarende gør sig gældende iforhold til håndhævelse af virksomhed udøvet uden for EU. Det vil imid-lertid blive anført i lovforslagets bemærkninger, at en finansiel rådgiver iet EU-land, der ikke stiller krav om en forudgående tilladelse, skal søgeom tilladelse i Danmark, for at kunne udøve virksomhed i Danmark, så-fremt rådgivningsvirksomheden er omfattet af lovforslagets anvendelses-område. Det vil tillige blive præciseret i bemærkningerne, at dette lov-forslag ikke griber ind i adgangen for investeringsrådgivere og forsik-ringsmæglere med tilladelse i andre EU-lande til at udøve virksomhed iDanmark.For så vidt angår Finanstilsynets mulighed for at vurdere om et ledel-sesmedlem har tilstrækkelige kvalifikationer til at bestride sit erhverv pådet niveau, som lovforslaget lægger op til, skal det bemærkes, at reglerneom egnethed og hæderlighed for medlemmer af en virksomheds ledelsesvarer til de krav, der stilles i den øvrige finansielle lovgivning.

3.3. Kompetencekrav

Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at finansielle rådgivere børunderlægges mindst samme kompetencekrav som tilsvarende rådgivere ifinansielle virksomheder.Dansk Aktionærforening finder, at finansielle rådgivere skal have sammekompetencekrav som investeringsrådgivere og forsikringsmæglere.Forsikring & Pension finder, at finansielle rådgivere bør have en formelviden og uddannelse, så de kan yde en ordentlig og redelig rådgivning.Forsikringsmæglerforeningen finder, at kompetencekravene for finansiel-le rådgivere bør bygge på uddannelse af mere formel art, så erfaring kunundtagelsesmæssigt vil kunne anses for at være tilstrækkelig.

Sammenslutningen af uafhængige økonomiske rådgivere finder, at lov-forslagets kompetencekrav også bør finde anvendelse på rådgivere i fi-nansielle virksomheder for at sikre alle forbrugere rådgivning på et højtfagligt niveau.

Kommentar:

Lovforslaget stiller overordnet krav om, at ansatte hos en finansiel rådgi-ver skal have tilstrækkelige kompetencer til at yde en forsvarlig rådgiv-ning. Det er hensigten, at disse kompetencekrav skal præciseres gennemregler i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lovforslaget.Bekendtgørelsen vil blive udformet med udgangspunkt i eksisterendekompetencekrav, hvorfor det vil blive sikret, at de finansielle rådgiverefår samme uddannelsesniveau, som rådgivere i den finansielle sektor idag besidder.

3.4. Regler om god skik, interessekonflikter m.v.

3.4.1. Bestemmelsen om uafhængighed

Finans og Leasing anfører, at det bør overvejes at stille krav om, at enfinansiel rådgiver skal være uafhængig for at få tilladelse efter loven.Dansk Aktionærforening finder, at betegnelsen ”rådgiver” kun må anven-des af rådgivere, der er uafhængige. Såfremt dette ikke imødekommes,bør rådgivere, der ikke opfylder betingelserne for at kunne anvende be-tegnelsen uafhængig, oplyse, at der ikke er tale om uafhængig rådgivning,bl.a. i markedsføringsmateriale.Forsikringsmæglerforeningen finder, at alle finansielle rådgivere bør væ-re uafhængige for at sikre, at forbrugeren ikke vildledes til at tro, at f.eks.en rådgiver i et pengeinstitut er uafhængig.Forbrugerrådet finder, at kravet om, at en finansiel rådgiver ikke må be-tegne sig som uafhængig, hvis en finansiel virksomhed besidder 20 pct.eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen, bør ændres, så enhverforbindelse til en finansiel virksomhed bør medføre, at den finansiellerådgiver ikke kan betegne sig som uafhængig.

Kommentar:

Lovforslaget stiller krav om, at en finansiel rådgiver, der betegner sigsom uafhængig, reelt skal være uafhængig, ved at opfylde en række krav.Herved er det muligt at skelne mellem afhængige og uafhængige rådgive-re. Derfor er det vurderingen, at der ikke er behov for at forbeholde be-tegnelsen ”rådgiver” for rådgivere, der er uafhængige. Tilsvarende vur-deres, at der ikke er behov for at forbeholde betegnelsen finansiel rådgi-ver for uafhængige rådgivere. Hertil kommer, at virksomheden på sinhjemmeside skal oplyse, hvis den ikke er uafhængig.Det vurderes, at kravet om, at en finansiel rådgiver ikke må betegne sigsom uafhængig, hvis en finansiel virksomhed besidder 20 pct. eller mere

af stemmerettighederne eller kapitalen, er tilstrækkeligt til at sikre, atvirksomheden reelt er uafhængig. Det skal bemærkes, at dette kriteriumstemmer overens med reglerne i lov om finansiel virksomhed.

3.4.2. Oplysning om provision eller andet vederlag

Forsikring & Pension finder, at der bør indføres et effektivt provisions-forbud i loven for at sikre en åben og fair konkurrence og reel uafhæng-ighed, hvilket vil være til fordel for den enkelte forbruger og foreslår, aten finansiel virksomhed ikke må videreformidle midler til den finansiellerådgiver via en tredjepart. Forbrugerrådet finder tilsvarende, at der børindføres et provisionsforbud.Finansrådet finder, at lovforslagets § 10 om oplysning om provision børhave samme indhold som § 11 i god skik-bekendtgørelsen.

Kommentar:

Lovforslaget indeholder et provisionsforbud for virksomheder, der beteg-ner sig som uafhængige. Lovforslaget indeholder herudover en pligt til atoplyse om provision eller andet vederlag til virksomheden, herunder enforpligtelse til at oplyse, hvis denne ikke er uafhængig. På den baggrundvurderes der ikke at være behov for at indføre et provisionsforbud.Lovforslaget indeholder endvidere en hjemmel til at fastsætte nærmereregler om redelig forretningsskik og god praksis på området, herunderfastsætte regler om modtagelsen af provision. § 11 i god skik-bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om oplysningspligt om en virk-somheds eller dennes medarbejderes særlige interesse i rådgivningensresultat, ligesom der er oplysningspligt for den finansielle virksomhed,hvis medarbejderen modtager provision afhængig af det enkelte salg.Disse forhold vil blive omfattet af den kommende bekendtgørelse om godskik for finansielle rådgivere.

3.5. Tilsyn

3.5.1 Tilsynsbeføjelser

Forbrugerombudsmanden anfører, at det bør vurderes, om der er behovfor at indsætte en hjemmel i loven til, at Finanstilsynet kan give Forbru-gerombudsmanden oplysninger i tilfælde, hvor denne optager en sag tilbehandling.Forbrugerombudsmanden anfører endvidere, at det i bemærkningernestår, at ”Forbrugerombudsmanden skal ikke behandle konkrete henven-delser fra borgerne om overtrædelse af § 7”. Forbrugerombudsmandenfinder, at dette ikke er et helt korrekt billede af Forbrugerombudsmandenskompetence, fordi han typisk vil oversende evt. modtagne henvendelserom finansielle rådgivere, som er omfattet af lovforslaget, til Finanstilsy-net som den primære tilsynsmyndighed, men har dog også mulighed forat tage konkrete sager op til behandling.

Kommentar:

For så vidt angår Finanstilsynets videregivelse af oplysninger til Forbru-gerombudsmanden i de tilfælde hvor denne optager en sag til behandling,vil der i lovforslaget blive indsat en hjemmel hertil, svarende til, hvad derfølger af lov om finansiel virksomhed.Det er Finanstilsynet, der er primær tilsynsmyndighed, for så vidt angårhenvendelser vedr. overtrædelser af reglerne om god skik. Såfremt For-brugerombudsmanden modtager henvendelser herom, skal disse derforoversendes til videre behandling hos Finanstilsynet. Forbrugerombuds-manden har dog mulighed for at tage en konkret sag op til behandling,såfremt den vurderes at være af principiel eller vidtgående betydning.Dette vil blive præciseret i lovens bemærkninger.

3.5.2. Offentliggørelse

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet anfører en række be-tænkeligheder ved, at der efter forslaget skal ske offentliggørelse af tilta-lefrafald og påtaleopgivelse. Dette vil bl.a. kunne medføre en ubegrundetmistænkeliggørelse af en virksomhed, ligesom det vil kunne fratage envirksomhed incitamentet til at deltage i opklaringen af en straffesag.

Kommentar:

Lovforslagets bestemmelser om offentliggørelse vil blive affattet i over-ensstemmelse med den seneste ændring af en række love på det finansiel-le område i medfør af lov nr. 1287 af 19. december 2012, således at derskal ske offentliggørelse, hvis en sag er overgivet til politimæssig efter-forskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtagetbøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bøde-forelæg. Virksomheden kan dog selv vælge tillige at offentliggøre et tilta-lefrafald eller påtaleopgivelse eller anmode Finanstilsynet herom.

3.5.3. Årligt gebyr til Finanstilsynet

Sammenslutningen af uafhængige økonomiske rådgivere finder, at derkun bør betales ét gebyr til Finanstilsynet, også i tilfælde af, at virksom-heden har tilladelse både som investeringsrådgiver og finansiel rådgiver.

Kommentar:

En tilladelse til investeringsrådgivning efter lov om finansiel virksomhed,giver adgang til at rådgive erhvervsdrivende om investeringer, hvilketikke er muligt med en tilladelse som finansiel rådgiver. Der er såledestale om to forskellige tilladelser og dermed to forskellige slags tilsyn, somikke dækker over fuldstændig samme indhold, hvorfor det fastholdes, atder i sådanne tilfælde skal betales to gebyrer.

3.5.4. Klageadgang

Dansk Aktionærforening, Forsikring & Pension, Fondsmæglerforeningen,Realkreditforeningen og Forbrugerrådet finder, at forbrugere altid børhave adgang til et klage- eller ankenævn, som kan behandle klager overfinansielle rådgivere.

Finansrådet og Realkreditforeningen finder, at finansielle rådgivere børhave en klageansvarlig, så der opnås en beskyttelse svarende til andrefinansielle virksomheder.

Kommentar:

I forbindelse med gennemførelsen af direktivet om alternativ tvistløsning(ADR-direktivet) skal der gennemføres klageadgang for alle varer ogtjenesteydelser. Gennemførelse af en klageadgang for forbrugere, der harmodtaget rådgivning hos finansielle rådgivere, bør derfor ske i forbindel-se med gennemførelsen af ADR-direktivet.Klageadgangen for finansielle virksomheder er reguleret af bekendtgø-relsen om klageansvarlige, hvorefter det følger, at bl.a. pengeinstitutterog realkreditinstitutter skal udpege en klageansvarlig. Denne bekendtgø-relse står over for en kommende revision, og det vil i den forbindelse bli-ve vurderet om finansielle rådgivere og f.eks. investeringsrådgivere tilli-ge skal omfattes af denne bekendtgørelse.

3.6. Straffebestemmelser

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet finder, at henvisnin-gen i straffebestemmelsen til ”medmindre højere straf er forskyldt efterden øvrige lovgivning” rejser usikkerhed om kriminaliseringens omfang,fordi gerningsindholdet i bestemmelsen kun undtagelsesvist vil være om-fattet af andre lovbestemmelser. Statsadvokaten for Særlig ØkonomiskKriminalitet finder endvidere, at der tillige bør henvises til § 4, stk. 4, forat sikre, at manglende oplysninger fra enkeltmandsvirksomheder er straf-bare, ligesom det anføres, at kriminaliseringen af god skik-bestemmelserer vanskeligt at håndtere strafferetligt.Dansk Kreditråd finder det unødigt, at § 7, stk. 2, som er en hjemmelsbe-stemmelse, er strafbelagt, og henviser til at der i straffebestemmelsenalene bør henvises til § 7, stk. 1.Advokatsamfundet finder, at der særligt inden for et nyt retsområde børudvises tilbageholdenhed med at indføre hjemmel til at fastsætte admini-strative bødeforelæg i tilfælde, hvor den berørte virksomhed erklærer sigskyldig i en påstået lovovertrædelse.

Kommentar:

Lovforslagets strafferetlige bestemmelser er udformet efter sædvanligpraksis på det finansielle område og vurderes derfor som udgangspunktat burde fastholdes. Imidlertid vil der i strafbestemmelsen ske en præcise-ring, således at manglende afgivelse af oplysninger fra enkeltmandsvirk-somheder tillige er strafbare.For så vidt angår overtrædelser af generelle bestemmelser om god skik,som eksempelvis lovforslagets § 7, er sådanne regler i dag ikke strafbe-

lagt, hvorfor det foreslås at ændre straffebestemmelsen, således at over-trædelse af § 7, ikke bør være strafbar.For så vidt angår muligheden for at give Finanstilsynet adgang til at ud-stede administrative bødeforelæg, vil dette efter bemærkningerne alenekunne ske i de tilfælde, hvor der er tale om ensartede og ukompliceredeovertrædelser uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsni-veauet ligger fast. Dette er i overensstemmelse med andre lignende om-råder inden for Finanstilsynets virke.

3.7. Øvrige spørgsmål

3.7.1. Pris for rådgivning

Forbrugerrådet finder, at der bør indføres en forpligtelse for finansiellevirksomheder til at oplyse om de omkostninger, som er forbundet medrådgivning.Dansk Aktionærforening og Sammenslutningen af uafhængige økonomi-ske rådgivere finder, at der bør indføres en forpligtelse til at opdele priserfor finansielle produkter generelt i en pris for produkter og en pris for denrådgivning, som f.eks. et pengeinstitut yder. Sammenslutningen af uaf-hængige økonomiske rådgivere fremfører, at en sådan opsplitning vilmedføre større gennemsigtighed og styrke konkurrencen på prisen pårådgivning. Sammenslutningen finder endvidere, at en sådan opsplitningbør medføre, at forbrugeren skal kunne fravælge rådgivningen i pengein-stituttet og i stedet anvende den sparede rådgivning til at købe rådgivninghos en finansiel rådgiver. En opdeling vil endvidere kunne bidrage tiløget konkurrence om finansielle produkter, fordi den finansielle rådgivervil kunne udpege det bedste og billigste produkt for forbrugere.

Kommentar:

Som det fremgår af Erhvervs- og Vækstministeriets rapport fra august2012 om mulighederne for at styrke uvildig rådgivning, er det ikke muligtat opsplitte prisen for rådgivning af finansielle produkter og låntagning,da det ikke var muligt endeligt at foretage en opdeling af den tid, der an-vendes til kreditvurdering, og den tid, der kun anvendes til rådgivning, ogsom vil kunne overlades til en uafhængig rådgiver. Dette skyldes, at enstor del af den informationsindsamling, der sker med henblik på selverådgivningen, alligevel skal indhentes til brug for kreditvurderingen.Det vurderes på den baggrund ej heller muligt reelt at opgøre prisen forrådgivningen på grund af denne tætte sammenhæng, hvorfor en bestem-melse om at finansielle virksomheder skal oplyse om de omkostninger,som er forbundet med rådgivning, ikke vurderes at have en reel nyttevær-di.Endelig vil en opsplitning, der kan medføre, at en forbruger kan fravælgerådgivningen i pengeinstituttet og i stedet anvende den sparede rådgiv-ning til at købe rådgivning hos en finansiel rådgiver, kunne medføre enrisiko for, at der vil ske en sænkelse af forbrugerbeskyttelsen, da nogle

forbrugere sandsynligvis vil fravælge rådgivning i pengeinstituttet udenat købe sig til rådgivning ved en uvildig rådgiver. Der er med andre ordrisiko for, at forbrugerne ikke anvender det sparede rådgivningsgebyr tilat købe rådgivning hos en uafhængig rådgiver.

3.7.2 Generelle betragtninger

Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Sammenslutningen af uaf-hængige økonomiske rådgivere finder, at en del af rådgivningssalæret ieksempelvis pengeinstitutter er ”bygget ind” i renter og bidragssatser somer fradragsberettigede, og finder derfor at rådgivning ydet af finansiellevirksomheder og finansielle rådgivere bør behandles ens i skattemæssighenseende, således at kunden opnår fradragsret hvad enten, der er tale områdgivning i et pengeinstitut eller ved en uafhængig rådgiver.Forsikring & Pension finder, at der er behov for en vurdering af, hvormange virksomheder, der er omfattet af loven, for at kunne vurdere lov-forslagets omkostninger, ligesom der ønskes en vurdering af konsekven-serne for erhvervslivet.Forbrugerrådet finder, at der bør være et fælles regelsæt for alle, der yderfinansiel rådgivning. Dette vil bidrage til at sikre en reel konkurrencemellem finansielle rådgivere og den finansielle sektor og sikre, at forbru-geren får betryggende rammer, uanset hvor forbrugeren efterspørger råd-givning. Det er endvidere Forbrugerrådets opfattelse, at det bør overvejesat lette bevisbyrden ved erstatningssager om dårlig rådgivning, ligesomdet bør overvejes at fastsætte civilretlige sanktioner ved overtrædelse afudvalgte forbrugerbeskyttelsesregler.Finansrådet og Forsikring & Pension finder, at der er behov for at gøredet mere klart, hvad forholdet er mellem reglerne om investeringsrådgi-vere og forsikringsmæglere på den ene side og dette lovforslag om finan-sielle rådgivere på den anden side. Det skal være med til at præcisere, aten finansiel rådgiver, der f.eks. ønsker at yde investeringsrådgivning tilen erhvervsdrivende, skal have en tilladelse som investeringsrådgiver.

Kommentar:

For så vidt angår skattespørgsmålet, er den rette ressortmyndighed Skat-teministeriet. Skatteministeriet har tidligere oplyst, at det forslåede fra-drag ikke bør indføres.Det vurderes, at der vil være omkring 50 virksomheder, der vil søge omtilladelse efter loven. Der vil endvidere inden lovforslagets fremsættelseblive indsat en beskrivelse af forslagets konsekvenser for erhvervslivet.Ved udarbejdelsen af loven er der i videst mulig omfang søgt tilvejebragten retstilstand, hvor der gælder det samme beskyttelsesniveau for forbru-gere i finansielle virksomheder og forbrugere, der søger rådgivning hosfinansielle rådgivere.

For så vidt angår spørgsmålet om bevisbyrde og civilretlige sanktioner erder nedsat et udvalg om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielleprodukter, som skal undersøge hvorvidt de gældende regler giver forbru-geren et tilstrækkeligt værn i de situationer, hvor rådgiverne ikke harefterlevet de gældende regler i forbindelse med rådgivning om investe-ringer og kreditgivning. Der bliver derfor ikke taget særskilt stilling tilspørgsmålet om bevisbyrde og civilretlige sanktioner i forbindelse meddette lovforslag.Endelig vil der ske en præcisering i lovforslagets bemærkninger, såledesat forholdet mellem reglerne om investeringsrådgivere og forsikrings-mæglere på den ene side, og dette lovforslag om finansielle rådgivere påden anden side fremstår mere klart.

1. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capitaland Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Re-deriforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, DanskeForsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri,Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-brevsforening, Dansk Kredit Råd, Datatilsynet, Den Danske Aktuarfor-ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmægler-forening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Ejendoms-foreningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, FDFA –Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Fi-nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S,Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbru-gerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Penge-institutter, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer,Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Håndværksrådet,Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-ringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommu-neKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, Købmands-standens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen forBæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsor-ganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, LønmodtagernesDyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhus-ejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditfor-eningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale BankersForening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigs-

revisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvoka-ten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien iDanmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyrevia Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigs-ombudsmanden i Grønland.

2. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-

ger til lovforslaget:

AdvokatrådetDansk AktionærforeningDansk EjendomsmæglerforeningDansk KreditrådDatatilsynetDen Danske FondsmæglerforeningEjendomsforeningen DanmarkErhvervsstyrelsenFinansforbundetFinans og LeasingFinansrådetFinanssektorens ArbejdsgiverforeningForbrugerombudsmandenForbrugerrådetForsikringsmæglerforeningenForsikring og PensionKromann ReumertLandbrug og FødevarerRealkreditforeningenRealkreditrådetSammenslutningen af uafhængige økonomiske rådgivereStatsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet