Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om ændring af søloven og forskellige andre love. (Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande, styrkelse af søfarendes retsstilling ved sørøveri, modernisering af skibsregistreringsreglerne, gennemførelse af konventionen om aftaler for international transport af gods helt eller delvis til søs, gennemførelse af ændringsprotokol til konventionen om ansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer og nedlæggelse af Dykkerrådet).

Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 27.02.2013. (Omtrykt)).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anni Matthiesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Jeg holder denne tale på vegne af Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen, som desværre ikke kunne være til stede i salen her i dag, og jeg har også lovet at holde talen på vegne af De Konservative, for hr. Brian Mikkelsen havde desværre heller ikke mulighed for at være til stede i dag.

Med det her lovforslag indføres en række ændringer i den maritime lovgivning. Der er tale om vidt forskellige forhold, som jeg kort skal opsummere:

Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for sejlads i det arktiske område vedrørende skærpede sikkerhedskrav for skibe, der udgør en særlig risiko for ombordværende og for miljøet. Der tænkes her primært på de store krydstogtskibe. Sker katastrofen, vil det få uoverskuelige konsekvenser, og der vil eksempelvis skulle organiseres redning og evakuering af måske mere end 4.000 personer i isfyldt farvand. Der bliver efter forslaget mulighed for at stille krav til skibenes opbygning, udstyr og drift, med henblik på at der skal fastsættes skærpede regler for skibe, der udgør en særlig person- eller miljørisiko. Jeg går ud fra, at vi under udvalgsbehandlingen kan få begrebet særlig risiko nærmere defineret.

På tilsvarende vis indføres der af samme grunde mulighed for at fastsætte lodspligt i de grønlandske farvande, ganske som nordmændene har gjort det ved Svalbard. Venstre bemærker med tilfredshed, at lodsning vil kunne varetages af såvel private som offentlige lodserier. Vigtigt er det imidlertid også, at vi her klart og tydeligt får præciseret, hvad der forstås ved skibe med særlig risiko. Ligeledes er det vigtigt, at samtlige sikkerhedsmæssige krav udformes i samarbejde med det grønlandske selvstyre.

Rederens omsorgspligt i tilfælde af gidseltagning omfatter naturligvis en forpligtelse til at arbejde for løsladelse hurtigst muligt. Rederen skal have en plan for gidselsituationen. Ligeledes bliver det ikke muligt for rederen at opsige en søfarende, der tages som gidsel. Samlet set er der tale om naturlige bestemmelser til sikring af de søfarende og deres familier i en mildt sagt utrolig vanskelig og anspændt situation.

Med lovforslaget sker der herudover en tilpasning af de formelle nationalitetskrav i forbindelse med skibsregistrering. Der skal fremover ikke være tvivl om, at selskaber oprettet eller registreret i Danmark fuldt ud betragtes som danske i henhold til sølovens bestemmelser. Hermed bliver der ikke længere forskellige retsstillinger for rederierne alene baseret på ledelsens sammensætning. Kravet om, at hovedparten af bestyrelsens medlemmer skal være danskere, er forældet, og man har da også for længst fraveget det tilsvarende krav i selskabslovgivningen. Derfor er der tale om en fornuftig modernisering af lovgivningen.

Lovforslaget indeholder endvidere en modernisering af reglerne for stykgodstransport i form af en implementering af de såkaldte Rotterdamregler. Der er tale om en gengivelse af Sølovudvalgets betænkning, alt sammen i overensstemmelse med de internationale regler.

Herudover indeholder forslaget en opdatering af sølovens bestemmelser om ansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer i form af en implementering af ændringerne i den såkaldte HNS-konvention.

I småtingsafdelingen er der også lige det, at Dykkerrådet øjensynlig har overlevet sig selv og nedlægges.

Samlet set er der tale om et forslag, som Venstre kan støtte. På den baggrund deltager vi selvfølgelig også positivt i selve udvalgsbehandlingen. Og som jeg indledningsvis nævnte, kan jeg sige, at også De Konservative bakker op om lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Fru Karin Gaardsted som socialdemokratisk ordfører.

L 154 er et forslag til rammelov med forskellige tiltag, der har det tilfælles, at de fokuserer på rammevilkårene for danske rederier og danske søfarere.

Danmark er blandt verdens førende maritime nationer, og søfart er en af grundstenene i vores økonomi. Industrien står i disse år over for både unikke muligheder og også nogle rigtig store udfordringer. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens vækstplan for Det Blå Danmark, der skal gøre det mere attraktivt at drive rederivirksomhed i Danmark og dermed bidrage til vækst og arbejdspladser i Danmark.

Jeg vil her ved førstebehandlingen fokusere på nogle ganske få af forslagets emner.

De globale klimaændringer har åbnet de arktiske farvande for øget aktivitet. Årligt krydser 40-50 krydstogtskibe med flere tusinde passagerer de arktiske farvande. Og olieselskaberne har også gjort deres indtog med olietankere, der sejler i farvandene. Med den øgede aktivitet følger nye muligheder, men med den øgede aktivitet følger også nye udfordringer. Et af de centrale mål i forslaget er at forbedre sejladssikkerheden i arktiske farvande for søfarere. Undersøgelser har vist, at det er yderst vanskeligt at hjælpe nødstedte skibe i de fjerne arktiske farvande rettidigt. Derfor foreslås det bl.a., at der stilles krav om koordineret sejlads, således at skibe hurtigt kan komme hinanden til undsætning. Det er særlig relevant for den stigende trafik af krydstogtskibe.

Forslaget styrker videre rettighederne for de søfarere, der kommer til skade ved transport af farlige stoffer, de såkaldte HNS-sejladser, og det er regeringens forventning, at den stigende transport af farlige og forurenende stoffer, herunder olie, i de arktiske farvande også vil medføre flere ulykker. Således kan søfarere, der kommer til skade, kræve erstatning, såfremt skaden er opstået i forbindelse med kontakt med HNS-stoffer. I samme åndedrag er det også værd at fremhæve, at søfareres retsstilling ved sørøveri styrkes. Det er en klar forbedring af rammevilkårene for de søfarendes sikkerhed på linje med resten af forslaget.

Forslaget fokuserer ikke kun på at forbedre rammevilkårene for de søfarendes sikkerhed, men indeholder også en række tiltag, der kan synliggøre kravene til rederivirksomhederne. I den forbindelse er det værd at fremhæve forslagets ændringsprotokol til konventionen om forureningsskader forårsaget af de føromtalte HNS-transporter. Forslaget fremhæver rederiernes medansvar ved miljøforurening forårsaget af transport af miljøskadelige stoffer helt eller delvis ad søvejen. Det gælder bl.a. ved transport af olie. Det er kun rimeligt, at rederierne holdes ansvarlige for miljøskadelige udslip, og forslaget skaber et økonomisk incitament til, at rederierne sikrer, at transporten af farlige og forurenende stoffer sker forsvarligt.

Helt konkret foreslås det også, at vi gennemfører konventionen om aftaler for international transport af gods helt eller delvis til søs, også kaldet Rotterdamreglerne. Lovforslaget sikrer således, at Danmark indgår i en harmonisering af de internationale regler for søtransport. Det bliver herved nemmere at kontrollere, at reglerne bliver overholdt på tværs af landegrænser, og det styrker de danske rederiers konkurrenceevne.

Socialdemokraterne mener, at det er afgørende, at den danske lovgivning afspejler de udfordringer, som de danske rederier og søfarere står over for i disse år. Vi mener, at lovforslaget adresserer disse udfordringer. Det glæder mig derfor også, at man i høringssvarene har reageret overvejende positivt på forslaget. Over en bred kam har erhvervslivets interesseorganisationer tilsluttet sig lovforslaget, og det styrker min tro på, at L 154 er et vigtigt og fornuftigt forslag. Forslaget vil bidrage positivt til regeringens overordnede ambition om at forbedre rammevilkårene for Det Blå Danmark.

Socialdemokraterne kan tilslutte sig forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Ordførerne for Venstre og Socialdemokraterne har jo før mig redegjort for mange af de her delelementer i lovforslaget her – også ned i de mindre dele af lovforslaget. Jeg skal undlade endnu en gang at referere til de delelementer. Men overordnet set vil Dansk Folkeparti meddele, at vi kan støtte det her lovforslag, om end vi jo nok synes, at det er et lovforslag, som måske bliver oversolgt lidt for meget fra regeringens side.

Der henvises i ministerens skriftlige fremsættelse til, at det er et led i den »Vækstplan for Det Blå Danmark« og den strategi, som regeringen sætter i værk for at forbedre bl.a. konkurrencevilkårene for den danske skibstrafik. Og det er selvfølgelig også rigtigt, at det her lovforslag bliver en forbedring, omend det er i en mindre skala. Vi håber selvfølgelig i Dansk Folkeparti, at der netop i forbindelse med de anbefalinger, der er kommet i »Vækstplan for Det Blå Danmark«, også – om end på et senere tidspunkt – vil komme et mere omfattende initiativ fra erhvervsministerens side til gavn for de danske rederivirksomheder. Det er jo et erhverv, som har stolte danske traditioner, og som også stadig væk giver beskæftigelse til mange danskere – både i Danmark og ude på verdenshavene.

Noget af det, der er talt om her i debatten – også før min taletid – har jo netop været det her om lodspligt og lodsvilkår, specielt i det arktiske område med de nye passagemuligheder nordøst og nordvest om Grønland. Der vil vi i hvert fald gerne i forbindelse med udvalgsarbejdet have ministeren til at give en måske lidt mere dybtgående orientering om, hvad det egentlig er for en lodspligt, man kan se frem til. For alle har jo en bekymring om, at de stigende mængder af både passagertrafik og turisttrafik – og selvfølgelig også i form af handelsfartøjer, der vælger den vej for at spare tid, fordi det jo er hurtigere at komme den vej rundt om jorden – vil medføre, at der vil være en større risiko for, at der vil kunne ske ulykker til havs.

Der bliver så indført en lodspligt, og det er ganske fint. Det var netop det, der blev indstillet til i forbindelse med det samråd, der var i Erhvervsudvalget for et par uger siden, hvor ministeren jo også svarede på spørgsmål om beredskabet omkring de her sejladser nord om Grønland.

Vi synes, det er meget vigtigt, at der bliver gået mere i dybden med de ting her i Folketinget. Det er vigtigt, at vi får sikkerhed for, hvad det egentlig er, vi kan se frem til at udbyde, og hvad det er for en finansiering, der skal være af de her mange nye aktiviteter.

Ministeren nævnte jo i samrådet, at det ikke var noget, man kunne tage betaling for, ligesom andre kan i Suezkanalen osv; det var internationalt farvand, og vi skulle sådan set bare sørge for sikkerheden. Og det medfører jo selvfølgelig nogle udgifter, som måske nok ikke ligefrem vil kunne stå mål med de indtægter, vi får fra de her lovpligtige lodsudbud, der skal være.

Der sagde ministeren jo på det samråd, at hele beredskabet skulle foregå på frie, markedsmæssige vilkår, og vi vil selvfølgelig også gerne have ministeren til måske at gå ind og evaluere lidt på, hvad det egentlig er for nogle markedsmekanismer, man kunne forestille sig i forbindelse med et søberedskab. For det er jo ikke noget, man sådan bare går ud og laver inden, og det nytter i hvert fald heller ikke, at man bagefter de store forureningsulykker kommer og siger, at nu skal der på markedsvilkår sikres et bedre beredskab. Det er jo vigtigt, at det beredskab kommer til at køre fra dag et af. Vi kan ikke slå os til tåls med, at der opleves dårligt beredskab, hvis der kommer store skibskatastrofer nord for Grønland.

Det, som jeg synes er det væsentligste i det her lovforslag, er det om det arktiske og de her regler om styrket lodspligt osv. Det er det grundlæggende.

Så er der noget om nedlæggelse af Dykkerrådet. Jeg vil sige tillykke til ministeren. Det var da en bedrift. Jeg anede næsten ikke engang, at vi havde et dykkerråd. Men vi har mange råd og nævn i Danmark, og jeg er da kun glad for, at man vælger at få nogle af dem nedlagt og lægger ressortområdet over til andre, således at de får lidt mere at arbejde med.

Men grundlæggende er det her lovforslag positivt. Vi synes, det er glimrende, at de her små delelementer bliver implementeret i dansk lovgivning. Det er forbedringer hele vejen igennem. Men vi vil også gerne kunne se frem til, at der kommer et øget, markant vækstinitiativ fra regeringens side i forhold til Det Blå Danmark, det maritime Danmark, til gavn for dansk erhvervsliv og ikke mindst dansk eksport. Endelig vil jeg have ministeren til at have meget fokus på det med søberedskabet.

Det skulle være ordene.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

En af de afgørende udfordringer, som regeringen tager op, er selvfølgelig udfordringen med at få Danmark ud af krisen og igen at få skabt nogle rammer for dansk erhvervsliv, så vi får skabt private arbejdspladser igen. Et af de midler, vi har valgt at tage i brug, er de såkaldte vækstteams; det er en form for arbejdsgrupper, som skal komme med forslag inden for de erhvervsområder, hvor Danmark allerede har rigtig mange arbejdspladser.

En af disse arbejdsgrupper har kigget på Det Blå Danmark. Det Blå Danmark dækker over rederier og industri på landjorden, som vedligeholder skibe og bygger skibsdele. Det Blå Danmark står for 24 pct. af den danske eksport, der er ca. 80.000 personer beskæftiget direkte inden for Det Blå Danmark, og søfartens valutaindtjening var i 2011 på ca. 180 mia. kr.

Så man kan roligt konkludere, at det er et vigtigt erhverv, og at det er et erhverv, som regeringen gerne vil udvikle.

Det lovforslag, vi førstebehandler nu, gennemfører en række af de anbefalinger, som vækstteamet for Det Blå Danmark kom med.

For det første laver vi et regelsæt for sikkerhed, når skibe sejler ved Arktis og ved Grønland. Vi ønsker at være på forkant med udviklingen, og vi forventer, at der i fremtiden vil være endnu flere skibe, som sejler nord om Grønland. Det vil selvfølgelig især være krydstogtskibe, som ønsker at tage turister på en tur rundt om Grønland, som sejler den vej.

Det her lovforslag giver mulighed for lodspligt, og for Radikale Venstre har det været vigtigt, at grønlænderne får mulighed for at bruge den såkaldte kendt mand-ordning og ikke er bundet til udelukkende at bruge det danske lodsvæsen, DanPilot.

For det andet sikrer vi sømændenes retsstilling, hvis de bliver kidnappet, f.eks. ved at de ikke kan blive afskediget, mens de er taget til fange.

For det tredje gør vi det nemmere for rederierne at indregistrere skibe i Danmark. Vi øger konkurrenceevnen, og det skulle gerne betyde, at flere skibe bliver indregistreret, indflaget i Danmark, og det betyder, at vi kan skabe job ved at vedligeholde dem, og det betyder, at vi kan skabe indtjening ved at eje dem.

Vi letter også de administrative byrder ved at indføre en række internationale regler for godstransport til søs. Det øger også konkurrenceevnen, fordi reglerne bliver de samme i hele verden og det derfor bliver nemmere for rederierne at agere.

Radikale Venstre ser det her lovforslag som et eksempel på, at vores vækstteam virker og er en succes. Konkurrenceevne handler selvfølgelig om de økonomiske rammevilkår, som vi kigger på i »Vækstplan DK«, men det handler også om at se på de regler og rammer, vi sætter op gennem lovene. Bl.a. derfor har vi nedsat disse vækstteams, og vi er rigtig glade for i dag at kunne gennemføre en række af de initiativer, som udspringer af det første vækstteam omkring Det Blå Danmark.

Vi kan støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Ordføreren taler meget, meget begejstret om de her gode og nu endda forbedrede muligheder for at tilslutte sig rammevilkårene for rederierhvervet. Jeg tror ikke, at ordføreren er uenig med mig i, at det danske rederierhverv, det danske søfartsområde, er et af de mest begunstigede, et af de erhverv, der har vel de allerbedste rammevilkår. Men jeg vil da gerne stille ordføreren et spørgsmål. En af forudsætningerne for at lave så gunstige rammevilkår er jo, at det gerne skulle skabe danske jobs. Jeg vil gerne høre, om ordføreren ved, hvor mange jobs de gode rammevilkår for rederierhvervet, her tænker jeg navnlig på DIS-registeret, har skabt på dækket af de danske skibe.

Ordføreren.

Det tal, jeg nævnte i min tale, er taget fra den her afrapportering fra vækstteamet, som altså konkluderer, at det er 80.000 personer, som er ansat direkte inden for det, der hedder Det Blå Danmark, der jo ikke kun er rederier, men også industri, som f.eks. bygger motorer og andet indmad til skibene. Det dækker også over de folk, der er ansat offshore, f.eks. i Esbjerg, til at vedligeholde skibe og lave andre ting for rederierne. Så 80.000 personer er det, som er det officielle tal fra vækstteamet.

Hr. Henning Hyllested.

Nu spurgte jeg ikke til Det Blå Danmark i det hele taget, jeg spurgte specifikt til søfart og til rederierne, og hvad de beskæftiger af folk på de danske skibe. Jeg tror da, at ordføreren vil give mig ret i, at der ikke er mange danske søfolk tilbage på de danske skibe, og det kan vel i høj grad tilskrives indførelsen af DIS-registeret i sin tid med de manglende muligheder for fagbevægelsen, for fagforeningerne, dels til at repræsentere søfolkene, dels til overhovedet at tegne overenskomster på det her område, og at det jo har ført til, om jeg så må sige, en ren katastrofe i hvert fald for den del af Det Blå Danmark, som så skulle være beskæftiget på dækket af de danske skibe.

Jeg konstaterer sådan set, at det udenomssvar, som ordføreren giver mig, jo nok kommer, fordi man må indrømme, at hvis der er noget, der ikke har skabt danske jobs, er det DIS-registreret, som man nu vil forbedre muligheden for at tilslutte sig. Derfor er det sådan lidt hult, når man snakker om, at vækstplanerne her skal give nye jobs.

Ordføreren.

Jeg kan ikke give hr. Henning Hyllested svar på, hvor mange arbejdspladser der er konkret på skibene, det må hr. Henning Hyllested stille et spørgsmål om i udvalget. Men vi støtter op om DIS-ordningen, for alternativet havde været, at vi slet ikke havde haft nogen rederier i Danmark, og så havde vi slet ikke haft nogen arbejdspladser. Og der er jo i hvert fald her i København på Esplanaden ansat en del mennesker i Mærsk til at styre de her skibe. Så kan det godt være, at mange af dem, der er på skibene, ikke er danskere, men der er masser af arbejdspladser i at have DIS-ordningen, for alternativet havde været, at alle rederierne havde været i Tyskland eller i Singapore eller i et andet land.

Så skal vi også huske på, at det jo altså giver os en valutaindtjening i 2011 på 180 mia. kr. – det er Det Blå Danmark samlet set. Men vi tjener masser af penge på at have de skibe under dansk flag i stedet for at have dem under et andet lands flag.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Det her lovforslag handler jo om rammevilkår og sikkerhed for det maritime erhverv. Det er en blandet landhandel med mange forskellige punkter i. Andre før mig har på fornemste vis gjort rede for mange dele af lovforslaget, så jeg vil koncentrere mig om to punkter, som jeg vil sige noget om.

Det ene handler om reglerne for sejlads i det arktiske. Grønland er et rigtig smukt område, og jeg tror også, at det er blevet opdaget af rigtig mange turister. Jeg havde selv lejlighed til at være på Grønland i 2010 med et af forsvarets inspektionsskibe. Dengang var en af bekymringerne det stigende antal krydstogtskibe i de grønlandske farvande – mest fordi man ikke ville have redningskapacitet til at sikre de her skibe, hvis noget gik galt. Derfor er det godt, at vi nu kan stille nogle bedre krav til skibe, der sejler lige præcis på Grønland. Der kommer nogle krav i forhold til lodspligten og i forhold til at planlægge sejladsruten. Det synes jeg sådan set er godt og fornuftigt. Vi er nødt til at kere os om sikkerheden og om den kapacitet, vi har, for at kunne redde et meget stort antal mennesker under nogle vanskelige vilkår i et vanskeligt farvand.

Jeg har lovet at sige fra vores grønlandske folketingsmedlem, fru Sara Olsvig, at høringsfristen til lovforslaget har været for kort. Den lå ind over julen, hvor mange fra det grønlandske selvstyre havde ferie. Det har derfor været vanskeligt at forholde sig til hele det her store og komplekse lovforslag. Jeg håber, at fru Sara Olsvig får stillet nogle spørgsmål til lovforslaget, hvis der er ting, der er uafklarede.

Det andet, som jeg vil sige noget om, er pirateri og sørøveri. Det er jo meget aktuelt set i lyset af, at vi jo lige nu desværre har to danske besætningsmedlemmer i Somalia, som på ulykkelig vis sidder der og er taget som gidsler af somaliske pirater. Jeg synes, det er godt, at vi får set lidt på rammerne for, hvad vi skal pålægge rederier i den forbindelse. De skal simpelt hen have planer for og ressourcer til at kunne håndtere, hvis sådan en episode opstår. Det må være det mindste, vi kan forlange. Der kommer også nogle regler om, at man er sikret løn i den periode, man sidder som gidsel, at der er mulighed for at forsørge eventuelle familiemedlemmer og andre regler.

Jeg synes i hvert fald, at det er et skridt på vejen til at få nogle bedre regler på det her område. Det tror jeg at vi alle sammen kan se den gode nytte af, så fra SF's side kan vi selvfølgelig stemme for det her lovforslag

Hr. Henning Hyllested, en kort bemærkning.

Jeg vil have lov at spørge, hvad man egentlig så har tænkt sig at gøre fra SF's side. Jeg er enig i, at her ligger der nogle forbedringer i forhold til, at nu kan søfolk da få løn, mens de sidder som gidsel. Ja, det manglede bare. Men hvad vil man egentlig gøre, når der opstår de her gidselsituationer, for lovforslaget tager ikke højde for den situation? Der er der bare status quo, og er det tilfredsstillende? Jeg henviser jo netop til det, som ordføreren selv var inde på. Vi har i øjeblikket to danske søfolk siddende plus deres fire kammerater fra det samme skib fra rederiet Shipcraft, som sidder dernede på tredje år og rådner op. Hvad vil man gøre? Lovforslaget siger ikke noget om det.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er en rigtig, rigtig ubehagelig og beklagelig situation for de to søfolk, der sidder dernede, og det, vi jo fremadrettet kan gøre, er at sikre, at rederierne har en plan for, hvad de skal gøre, når det her opstår, og at de også har ressourcer til at håndtere sådan en situation. Det er jo først og fremmest rederiet, som har et ansvar for deres besætningsmedlemmer, og her må vi jo opstille nogle rammer, som også i det mindste pålægger dem at have nogle planer for, hvordan de håndterer sådan en situation, når den opstår.

Hr. Henning Hyllested.

Problemet er bare, at hvis man står over for et rederi, som enten ikke magter det – det kan være af økonomiske grunde – eller måske vægter forretningen højere, end det vægter dets søfolk, hvad gør man så? Skal man så virkelig bare lade det være overladt til rederiet at forestå de her forhandlinger, som man må gå ud fra der er med gidseltagerne, eller skal man i højere grad fra statens side blande sig i det eller sørge for, at det foregår på en mere organiseret måde? Vi kan jo se det i øjeblikket. Jeg mener faktisk, at Shipcraft har dumpet deres søfolk – for at sige det meget groft. Hvad gør man så med et rederi, som ikke vil eller ikke kan? Man bliver da nødt til at have et eller andet i baglommen i forhold til sådan nogle rederier, for de findes altså.

Ordføreren.

Vi er jo fuldstændig enige i, at vi skal undgå de her situationer, og det er jo også derfor, at det her lovforslag er blevet til. For fremtiden må vi sørge for, at rederierne dels har planer for, hvordan de håndterer en situation, når den opstår, dels har ressourcer til at håndtere den. Det er jo derfor, at det her lovforslag er blevet til. Det er simpelt hen for at forebygge, at vi kommer ud i de situationer. Så jeg synes sådan set, at vi fra regeringens side prøver at blande os i det her og prøver at sikre en højere grad af sikkerhed omkring de søfolk. Jeg mener stadig væk, at det er rederiets ansvar, men det må være vores opgave at sætte rammerne for, at rederiet så også kan leve op til det ansvar.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo en omfattende sag, vi skal behandle i dag, og den er så omfattende, at hvis man skal nå at sige noget her i sin ordførertale på 5 minutter, er man enten nødt til at speedsnakke, eller også er man nødt til at undlade at kommentere noget af det, og jeg gør begge dele. Jeg koncentrerer mig om sejlads i arktiske farvande, søfolkenes retsstilling ved pirateri og den såkaldte modernisering af skibsregistreringsreglerne, og jeg vil så undlade at kommentere Rotterdamregler og andre konventioner og nedlæggelse af Dykkerrådet.

Omkring Arktis vil jeg sige, at det i lovforslaget først og fremmest er rettet mod krydstogtskibe med et større antal passagerer, nemlig mere end 250. Vi synes faktisk, at der i lovforslaget ligger en masse rigtig gode forslag og gode ting, som vi helt klart kan tilslutte os. Det drejer sig om det med at fastsætte lidt skrappere regler for skibes bygning, man snakker om koordination af planlagt sejlads, så skibe kan komme hinanden til undsætning i erkendelse af, at et beredskab på så stort et område, i så store farvande, ikke er til stede, og man snakker noget om lodspligt for skibe med over 250 passagerer, og at man vil etablere en lodskapacitet i Grønland med et antal kvalificerede lodser. Det er på baggrund af en tilkendegivelse fra DanPilot, som jo mener, de har 10 lodser, de kan stille til rådighed. Man snakker også om krav til isklasser, og her synes jeg, man skal være opmærksom på høringssvaret fra selvstyret, vistnok fra det, der hedder Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, om, at man jo nok rimeligvis bør stille samme krav til isklassen i hele Arktis, så det ikke bliver indbyrdes forskelligt i Canada, Grønland, og hvor der ellers sejles i isfyldt farvand. Hvad angår anbefalede ruter i en prøveordning, som kan gøres obligatorisk, vil jeg sige, at jeg synes, det er vældig fornuftigt. Der er man lidt i modsætning til selvstyret, kan jeg se, som er lidt forbeholden, fordi man er lidt bange for, hvad det får af indflydelse på krydstogtturismen og sådan noget. Jeg må sige, at jeg altså vægter det sårbare havmiljø deroppe højere. Desuden er træning af besætning og sådan noget alt sammen vældig gode forslag, som vi kan tilslutte os.

Jeg vil sige nogle ting omkring DanPilot. De bliver udnævnt til at have forsyningspligten, og i henhold til det lovforslag, der også er på vej, skal DanPilot omdannes til et SOV-selskab, som vi bestemt ikke er tilhængere af. Men det skal jo så konkurrere på markedsbetingelser og bliver dermed også konkurrenceudsat. Men jeg må sige, at hvis man udnævner DanPilot til at have en forsyningspligt, og det synes jeg er rigtig fornuftigt, så kan det ikke nytte noget, at man samtidig udsætter dem for konkurrence fra private lodserier, hvis sådan nogle skulle opstå. Det betyder jo bare, at man i virkeligheden udhuler forsyningspligten, forstået på den måde, at jo flere sejladser, jo flere lodserier, som private firmaer ville gå hen og foretage, jo mere udhuler man jo den erfaring og den ekspertise, som DanPilot så skal opbygge, som jo altså så har forsyningspligten. Der bliver jo snakket meget om ret og pligt i disse dage, og det må også være sådan på det her område, at hvis man har forsyningspligten, har man også -retten, og det synes vi faktisk man skulle sætte ind over for. Så vi synes, at al snak om at konkurrenceudsætte DanPilot, især i de grønlandske farvande, er helt vildt.

Vi kan godt af det omtalte svar fra selvstyret se, at man er noget forbeholden over for det her, og vi synes også, det er meget fornuftigt, at der selvfølgelig samarbejdes med selvstyret om det her. Men der skal jo findes en balance mellem den natur og det land, som turismen bygger på, og som gør, at turister overhovedet kommer derop, og så den skade, man kan forvolde ved manglende omhyggelighed, og der synes jeg, det er vigtigt, at man er opmærksom på, at det er sårbare miljøer, man sejler rundt i, og derfor skal man vægte, at der er lodspligt, og at der er godt lodseri i de pågældende farvande.

Så vil jeg omkring modernisering af skibsregistreringsreglerne sige, at de jo skal forbedre de her rammevilkår, som jeg var inde på. Nu er rederierhvervet jo altså uden sammenligning det med de bedste rammevilkår, og det bygger jo i høj grad på DIS-loven og det, at søfolk ikke betaler skat til den danske stat. Det betyder altså, at man har forbud mod overenskomsters gyldighed, når man overgår til DIS, man begrænser rækkevidden af overenskomster, så udlændinge ikke kan omfattes, man forhindrer søfolk i at lade sig repræsentere af danske forbund, og man aflønner arbejde af samme værdi til forskellig løn. Det er det, der er kommet ud af det der, og det har ikke skabt en eneste arbejdsplads på dækket af de danske skibe, og man kan endda se nu, at ved de skattelettelser, som der har været tale om i de senere år, stikker rederne gudhjælpemig pengene i lommen, og der er jo altså også fra søfartens ledelse indledt sag mod DFDS, altså Royal Arctic Line, skal jeg lige sige.

Man har at gøre med lovgivning, som strider imod LO's konventioner, 87 og 98, og jeg synes, at man med de forbedrede regler til at indregistrere i DIS efterhånden er ved at gøre Dannebrog, hvis ikke det er det i forvejen, til et bekvemmelighedsflag, og det synes jeg er rigtig kedeligt.

Søfolks retsstilling kan jeg ikke nå at kommentere, kan jeg se, for formanden rejser sig, så jeg må prøve at se, om jeg kan komme ind, når jeg engang får mulighed for at stille spørgsmål.

Tak til Enhedslistens ordfører. Er det hr. Joachim B. Olsen, der er ordfører for Liberal Alliance? Jeg blev forvirret over, at ordføreren ikke sad på sin plads. Værsgo.

Mange tak. Jeg skal på vegne af fru Mette Bock, som desværre ikke kan være her, læse følgende ordførertale:

Dette er et lovforslag, som indeholder rigtig mange fornuftige om end ret separate elementer. Ønsket om at skærpe sikkerhedskravene til fartøjer, der sejler i arktiske farvande, er forståeligt i forhold til de farer, sejlads her medfører, og i forhold til manglen på et effektivt beredskab. Som vi ser det, står de foreslåede stramninger i fin proportion til risikoen.

Forslaget farer med lempe i forhold til den del, der handler om søfarendes retsstilling ved sørøveri. På dette område ligger en række meget svære problemstillinger, men forslagets styrkelse af de søfarendes retsstilling over for rederiet er et rigtig godt initiativ, der hjælper nogle særdeles hårdt ramte familier uden at være kompromitterende over for indsatsen imod pirateri.

Moderniseringen af skibsregistreringsreglerne og implementeringen af Rotterdamreglerne og ændringsprotokollen til HNS-konventionen vil sikre gode og ensartede rammevilkår samt administrative lettelser for rederierne. De ensartede internationale regler, der sikrer danske virksomheder rimelige konkurrencevilkår, er specielt vigtige.

En fjernelse af Dykkerrådet ligger i forlængelse af regeringens sanering af nævn og råd. Denne effektiviseringsindsats kan Liberal Alliance støtte op om.

Samlet set synes vi, at det er et rigtig fint forslag, og vi vil derfor stemme for. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg takker for de positive og konstruktive bemærkninger, som er kommet til forslaget, og med hensyn til spørgsmål fra bl.a. hr. Hans Kristian Skibby vil jeg bede om, at vi kan tage dem under udvalgsbehandlingen.

Det, vi vil med lovforslaget, er at underbygge og videreføre den igangværende positive udvikling af det blå Danmark, der er kendetegnet ved kvalitetsskibsfart og høje standarder for sikkerhed, sundhed og sociale forhold for de søfarende.

Med lovforslaget gennemfører vi en række initiativer fra ”Vækstplan for Det Blå Danmark”. Lovforslaget indeholder således en række vigtige initiativer: forbedret sejladssikkerhed i arktiske farvande, mere moderne skibsregistreringsregler, gennemførelse af konventionen om aftaler for international transport af gods helt eller delvis til søs samt forbedret retssikkerhed for søfarende i piratfarvand. Det er vigtige initiativer, som tager hånd om en række aktuelle problemstillinger.

Særlig på det arktiske område vil jeg understrege, at vi ønsker at være på forkant med udviklingen og gøre, hvad der skal til for at sikre sejladsen. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i Grønland er sket en stigning i antallet af store passagerskibe med mange turister om bord. Det handler bl.a. om, at søfartserhvervet selv skal medvirke til at forbedre sikkerheden via deres sejladsplanlægning. Samtidig er det vigtigt, at reglerne passer til de aktuelle forhold, og de nærmere regler vil derfor blive fastsat i samarbejde med det grønlandske selvstyre og erhvervet.

Jeg vil desuden fremhæve, at vi med reglerne om rederansvar og sikring af den søfarende ved sørøveri ønsker at gøre det helt klart, at sørøveri er en alvorlig trussel for den internationale skibsfart, og der må ikke herske tvivl om, hvem der har ansvaret for at sikre, at forholdene er i orden. Lovforslaget er et vigtigt element i ”Vækstplan for Det Blå Danmark”, og det følger op på et møde, jeg har haft med søfartserhvervet om sørøveri.

Jeg mener som indledningsvis nævnt, at vi med forslaget underbygger og viderefører den igangværende positive udvikling for det blå Danmark, der er kendetegnet ved kvalitet og høje standarder for sikkerhed, sundhed og sociale forhold for de søfarende. Og jeg ser frem til udvalgets velvillige behandling af forslaget.

Hr. Henning Hyllested, en kort bemærkning.

Jamen jeg vil lige høre ministeren om noget. Der ligger jo netop i lovforslaget om skibsregistreringsreglerne en såkaldt modernisering af muligheden for at tilslutte sig Dansk Internationalt Skibsregister.

Jeg vil gerne høre, hvordan ministeren har det med, at det er et register. Nu gør man det altså lettere for folk, redere osv., fra tredjelande at tilslutte sig det.

Det er et register, som på mange måder – det er især § 10 i Dansk Internationalt Skibsregister – er erklæret i strid med konventionerne 87 og 98 af ILO, fordi man fratager fagforeningerne mulighederne for, om jeg så må sige, at kæmpe for de søfolk, der er på de danske skibe.

Overenskomsternes gyldighed forsvinder, hvis man tilslutter sig skibsregisteret. Man forhindrer søfolk i det hele taget i at lade sig repræsentere af et dansk forbund f.eks., og man aflønner arbejde af samme værdi med forskellig løn.

Hvordan har ministeren det med, at man gør det nemmere at tilslutte sig et sådant register, som er i direkte strid med ILO's og fagbevægelsens ønsker?

Ministeren.

Tak. Jeg vil lige slå reglerne i lov om Dansk Internationalt Skibsregister fast her. Vedrørende kollektive overenskomster er der ingen sammenhæng med det her lovforslag. Reglerne er vedtaget af Folketinget i 2009 og godkendt af Europa-Kommissionen. Og der gennemføres ingen ændringer heri med det lovforslag, som vi behandler her.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, det ved jeg jo godt. Men ikke desto mindre gør man det jo altså lettere at tilslutte sig registeret. Og der bliver da i hvert fald en ændring af bekendtgørelsen på området, kunne jeg se, så derfor kunne man jo godt have forventet sig, at ministeren måske havde en eller anden holdning til hele spørgsmålet omkring disse registre, når man nu gøre det nemmere at tilslutte sig det. Men det kan jeg forstå ministeren ikke vil svare på. Alt i orden, så tager vi fat på en anden problemstilling. Det er spørgsmålet om pirateri og søfolkenes retsstilling i den forbindelse.

Jeg synes, at det er fornuftigt med de forslag, der ligger i lovforslaget om, at man nu kan sikre løn, og at man også i højere grad kan gå ind og sikre familie og andre, som der er forsørgerpligt over for for eventuelt gidseltagne søfolk.

Men der ligger f.eks. et høringssvar fra 3F, som siger, at man jo godt kunne nedsætte et krisenævn, som træder sammen i forbindelse med gidseltagningssituationer, så der hele tiden kan vurderes en balance mellem det at få forhandlet en løsesum ned og de søfarendes tarv.

Det kunne jo, hvis man har sådan en ekspertgruppe, eller hvad man skal kalde det, sikre den bedste ekspertise og en meget mere ensartet handling, i tilfælde af at sådan nogle situationer opstår.

Er det ikke for meget, at det er det enkelte rederi? Nu oplever vi det jo i øjeblikket med Shipcraft, som enten ikke vil eller ikke kan tackle opgaven ordentligt. Så ville det jo være rart, hvis man havde sådan et krisenævn, hvor staten også på en eller anden måde var involveret og kunne gå ind og sige til sådan et rederi: Nu laver I altså en aftale, koste hvad det vil. Og hvis endelig staten skulle smide nogle penge i det, gjorde det så noget?

Man kunne jo eventuelt lave det sådan, at man tog pant i rederiets værdier bagefter, skibe, bygninger, eller hvad de måtte det være.

Ministeren.

Jeg skal lige først og fremmest sige, at jeg naturligvis ikke kan gå ind i den verserende sag, som jo på sørgeligste vis udspiller sig og har gjort det gennem meget lang tid.

Det, som hr. Henning Hyllested påtaler her, vil jeg simpelt hen knytte nogle kommentarer til, for også ligesom at få redt det ud. Først og fremmest er det altså vigtigt at påpege, at redere er lovmæssigt forpligtede til at drage omsorg for de søfarende, hvis skibet anløber farvande eller havne, hvor der er fare for sørøveri. Det er redernes ansvar.

Den lovmæssige forpligtelse omfatter forberedelse af skibet og besætningen på mulige overfald, forebyggelse af overfald og håndtering af angreb.

Der er ikke fastsat et strafansvar for redere ved manglende overholdelse af omsorgspligten. Men rederiet vil kunne pådrage sig erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets helt almindelige, gældende regler. Et sådant ansvar vil i særlige tilfælde efter omstændighederne også kunne gøres gældende over for de personer, som har medvirket til, at omsorgspligten er blevet tilsidesat.

Så bliver der spurgt om sådan et krisenævn. Der er mit svar, at den danske stat ikke forhandler med kriminelle. Erfaringerne fra forhandlinger med pirater viser desuden, at det er hensigtsmæssigt, at der kun er en ganske begrænset kreds. Men – hvad skal man sige – det, der står på bundlinjen her, er: Vi forhandler ikke med kriminelle.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.