Det er jo en omfattende sag, vi skal behandle i dag, og den er så omfattende, at hvis man skal nå at sige noget her i sin ordførertale på 5 minutter, er man enten nødt til at speedsnakke, eller også er man nødt til at undlade at kommentere noget af det, og jeg gør begge dele.
Jeg koncentrerer mig om sejlads i arktiske farvande, søfolkenes retsstilling ved pirateri og den såkaldte modernisering af skibsregistreringsreglerne, og jeg vil så undlade at kommentere Rotterdamregler og andre konventioner og nedlæggelse af Dykkerrådet.
Omkring Arktis vil jeg sige, at det i lovforslaget først og fremmest er rettet mod krydstogtskibe med et større antal passagerer, nemlig mere end 250.
Vi synes faktisk, at der i lovforslaget ligger en masse rigtig gode forslag og gode ting, som vi helt klart kan tilslutte os.
Det drejer sig om det med at fastsætte lidt skrappere regler for skibes bygning, man snakker om koordination af planlagt sejlads, så skibe kan komme hinanden til undsætning i erkendelse af, at et beredskab på så stort et område, i så store farvande, ikke er til stede, og man snakker noget om lodspligt for skibe med over 250 passagerer, og at man vil etablere en lodskapacitet i Grønland med et antal kvalificerede lodser.
Det er på baggrund af en tilkendegivelse fra DanPilot, som jo mener, de har 10 lodser, de kan stille til rådighed.
Man snakker også om krav til isklasser, og her synes jeg, man skal være opmærksom på høringssvaret fra selvstyret, vistnok fra det, der hedder Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, om, at man jo nok rimeligvis bør stille samme krav til isklassen i hele Arktis, så det ikke bliver indbyrdes forskelligt i Canada, Grønland, og hvor der ellers sejles i isfyldt farvand.
Hvad angår anbefalede ruter i en prøveordning, som kan gøres obligatorisk, vil jeg sige, at jeg synes, det er vældig fornuftigt.
Der er man lidt i modsætning til selvstyret, kan jeg se, som er lidt forbeholden, fordi man er lidt bange for, hvad det får af indflydelse på krydstogtturismen og sådan noget.
Jeg må sige, at jeg altså vægter det sårbare havmiljø deroppe højere.
Desuden er træning af besætning og sådan noget alt sammen vældig gode forslag, som vi kan tilslutte os.
Jeg vil sige nogle ting omkring DanPilot.
De bliver udnævnt til at have forsyningspligten, og i henhold til det lovforslag, der også er på vej, skal DanPilot omdannes til et SOV-selskab, som vi bestemt ikke er tilhængere af.
Men det skal jo så konkurrere på markedsbetingelser og bliver dermed også konkurrenceudsat.
Men jeg må sige, at hvis man udnævner DanPilot til at have en forsyningspligt, og det synes jeg er rigtig fornuftigt, så kan det ikke nytte noget, at man samtidig udsætter dem for konkurrence fra private lodserier, hvis sådan nogle skulle opstå.
Det betyder jo bare, at man i virkeligheden udhuler forsyningspligten, forstået på den måde, at jo flere sejladser, jo flere lodserier, som private firmaer ville gå hen og foretage, jo mere udhuler man jo den erfaring og den ekspertise, som DanPilot så skal opbygge, som jo altså så har forsyningspligten.
Der bliver jo snakket meget om ret og pligt i disse dage, og det må også være sådan på det her område, at hvis man har forsyningspligten, har man også -retten, og det synes vi faktisk man skulle sætte ind over for.
Så vi synes, at al snak om at konkurrenceudsætte DanPilot, især i de grønlandske farvande, er helt vildt.
Vi kan godt af det omtalte svar fra selvstyret se, at man er noget forbeholden over for det her, og vi synes også, det er meget fornuftigt, at der selvfølgelig samarbejdes med selvstyret om det her.
Men der skal jo findes en balance mellem den natur og det land, som turismen bygger på, og som gør, at turister overhovedet kommer derop, og så den skade, man kan forvolde ved manglende omhyggelighed, og der synes jeg, det er vigtigt, at man er opmærksom på, at det er sårbare miljøer, man sejler rundt i, og derfor skal man vægte, at der er lodspligt, og at der er godt lodseri i de pågældende farvande.
Så vil jeg omkring modernisering af skibsregistreringsreglerne sige, at de jo skal forbedre de her rammevilkår, som jeg var inde på.
Nu er rederierhvervet jo altså uden sammenligning det med de bedste rammevilkår, og det bygger jo i høj grad på DIS-loven og det, at søfolk ikke betaler skat til den danske stat.
Det betyder altså, at man har forbud mod overenskomsters gyldighed, når man overgår til DIS, man begrænser rækkevidden af overenskomster, så udlændinge ikke kan omfattes, man forhindrer søfolk i at lade sig repræsentere af danske forbund, og man aflønner arbejde af samme værdi til forskellig løn.
Det er det, der er kommet ud af det der, og det har ikke skabt en eneste arbejdsplads på dækket af de danske skibe, og man kan endda se nu, at ved de skattelettelser, som der har været tale om i de senere år, stikker rederne gudhjælpemig pengene i lommen, og der er jo altså også fra søfartens ledelse indledt sag mod DFDS, altså Royal Arctic Line, skal jeg lige sige.
Man har at gøre med lovgivning, som strider imod LO's konventioner, 87 og 98, og jeg synes, at man med de forbedrede regler til at indregistrere i DIS efterhånden er ved at gøre Dannebrog, hvis ikke det er det i forvejen, til et bekvemmelighedsflag, og det synes jeg er rigtig kedeligt.
Søfolks retsstilling kan jeg ikke nå at kommentere, kan jeg se, for formanden rejser sig, så jeg må prøve at se, om jeg kan komme ind, når jeg engang får mulighed for at stille spørgsmål.