Det er nu ikke, fordi vi vil være sådan specielt meget imod det her lovforslag, og vi læner os sådan set i overvejende grad op ad de kommentarer, som lovforslaget allerede har fået af partierne før os. Men der er alligevel en vis grad af bekymring og betænkelighed fra vores side, for hvis man kigger på det her lovforslag, kan man se, at det jo er tvang pakket ind i flotte ord. Altså, når man siger »obligatorisk«, er det jo det samme som at sige » tvangsmæssigt«, og det betyder, at med det her lovforslag og de mange love, der vil blive ramt af det, er der en lang række love, hvor man går ind og siger, at det er obligatorisk. Det betyder, at man tvangsmæssigt gør det sådan, at virksomhederne skal kommunikere på den her måde.
Vi anerkender fuldt ud, at det er i virksomhedens egen interesse, at de kan se frem til en hurtigere kommunikation imellem deres egen virksomhed og de offentlige myndigheder. Og vi mener også, at det er med til at optimere de administrative arbejdsgange i den enkelte virksomhed, og at det selvfølgelig derfor også er i virksomhedens egen interesse. Men jeg synes alligevel også, at vi skylder os selv at være så hæderlige at sige om det her med at kalde det obligatorisk, at vi lige så godt kunne have sat ordet tvangsmæssig regulering ind i lovforslaget, for det er det, der er tale om. Der er jo tale om en lov, som går ind i 68 forskellige love her i Folketinget og medfører tvang over for den enkelte virksomhed.
Grunden til, at vi støtter lovforslaget alligevel, er, at vi som sagt tror på, at der vil være en lang række steder, hvor man selvfølgelig kan sige at det på den lange bane vil være til glæde for virksomhederne selv. Vi tror også på, at der vil være en række initiativer, som vil kunne gøre det bedre. Og vi har også noteret os, at der bl.a. lægges op til, at der vil være en vis form for hjælp at få hos det offentlige for de virksomheder, som er mindre it-mindede.
I nogle af de høringssvar, vi har fået, kan vi også se, at man highlighter problemet med oversættelse i forbindelse med meget store datamængder, eksempelvis kortfiler, og det er jo noget, som vi selvfølgelig også skal sikre os at få klarhed over i lovgivningen.
Der er også kritik i forbindelse med hurtigheden i implementeringen af det her lovforslag, hvor nogle er betænkelige over, at det går for hurtigt, og andre er betænkelige over, at det går for langsomt. Og så er der nogle, der er betænkelige over, om der nu også er sikret en ordentlig hjælp til de ikke it-parate virksomheder.
En anden side af sagen er jo, at vi med det her lovforslag kan se frem til – og det er noget, som vi i hvert fald ikke umiddelbart er særlig glade for i Dansk Folkeparti – at man giver en automatisk lovhjemmel til ministeren og med sådan en elastiklov siger: Jamen vi kan bare overdrage kompetencen til den til enhver tid siddende minister. Og så kan ministeren med en ministeriel bekendtgørelse gå ind og lovdiktere, ud fra hvad ministeren selv synes er godt og rimeligt og fair. Og det er vi ikke så store tilhængere af, for vi mener faktisk, at lovændringer altså bør foretages gennem parlamentet, som folk er valgt til, og ikke, fordi der sidder en tilfældig minister, som kan gå ind og diktere bekendtgørelsesændringer, fordi man har indført sådan en elastikklausul, som der lægges op til i det her lovforslag.
Vi er overvejende positive, men vi er ikke så glade for, at man prøver at sælge det her som noget, der udelukkende er godt, for det er altså også formynderi, og det er altså også regeltyranni, og det er altså også et sted, hvor man går ind og tager beslutningsgrundlaget og -kompetencen fra den enkelte erhvervsdrivende og lægger ind i en tvangsmæssig ordning. Men det var ordene. Vi glæder os til den videre debat i udvalget.