1. IndledningLovforslaget har været sendt i høring den 21. december 2012 med svarfrist den18. januar 2013.Social- og Integrationsministeriet har modtaget i alt 28 høringssvar. Bilaget påside 32 rummer en oversigt over, hvilke myndigheder og organisationer der harafgivet høringssvar.Om lovforslagetDet foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Lovforslaget indeholder 4 dele:Lovforslagets del 1: Styrket indsats over for kriminelle og kriminalitets-truede børn og unge.Lovforslagets del 2: Etablering af delvist lukkede afdelinger for børn ogunge.Lovforslagets del 3: Styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltnin-ger m.v.Lovforslagets del 4: Kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn.Lovforslaget skal bidrage til en mere effektiv kriminalitetsforebyggelse overfor børn og unge samt personer med nedsat psykisk funktionsevne i det socialesystem. Lovforslagets del 3 og 4 er et led i udmøntningen af satspuljeaftalen for2013-2016 om domfældte udviklingshæmmede.

Lovforslagets del 2Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der skal være en fy-sisk adskillelse mellem de åbne og de delvis lukkede afdelinger.Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at man kan anvendedelvis lukkede afdelinger som åbne pladser med det formål at undgåtomme pladser, men at der – i de tilfælde, hvor man anvender afdelin-gen som delvis lukket – skal være en tydelig adskillelse fra de øvrigelokaliteter på døgninstitutionen af hensyn til de øvrige børn og unge,der opholder sig på døgninstitutionen.Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det er op til kommu-nerne at beslutte antallet af pladser på den delvis lukkede afdeling.Lovforslagets del 3Den forslåede § 137 f, stk. 2, er ændret, således at:1. Lederen af boformen, jf. servicelovens § 108, og lederens stedfor-træder kan træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g - § 137 j, om ind-greb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt, og somikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen.2. Lederen af anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, oglederens stedfortræder kan ligeledes træffe foreløbige afgørelser, jf. §137 g, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uop-sætteligt, og som ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbe-styrelsen.3. En foreløbig afgørelse, der er truffet af lederen og lederens stedfor-træder, skal snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsen forelæg-ges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen.Det er præciseret i bemærkningerne til den foreslåede § 137 f, stk. 2, atet indgreb er uopsætteligt, hvis formålet med indgrebet vil forspildes.I den foreslåede § 137 h er der indsat bestemmelse om, at der skal væreto personer til stede ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum ogejendele.

Personer under 18 år undtages bestemmelserne i lovforslagets § 137 h -§ 137 j, da der allerede er mulighed for at foretage de foreslåede ind-greb efter reglerne om magtanvendelse over børn og unge, der er an-bragt uden for hjemmet, i serviceloven.Det er indsat en klageadgang for personer under 18 år i servicelovens §167, stk. 1, så det sikres, at afgørelser om indskrænkning i den anbragteunges adgang til internet og telefon efter § 137 g kan indbringes af denunge for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og ad-ministration på det sociale område.Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at forældremyndig-hedsindehaveren naturligvis skal underrettes straks i de tilfælde, hvorder træffes afgørelse, jf. lovforslagets § 137 g, over for en person under18 år.Det er i bemærkningerne til § 137 l, stk. 2, tilføjet, at kommunalbesty-relsen ifølge servicelovens § 82, stk. 2, skal påse, om der er pårørendeeller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en per-son med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrel-sen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvalt-ningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Det er endvide-re tilføjet, at kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 47, skal overve-je, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og net-værk, da dette er et vigtigt grundlag for at nå formålet med indsatsen.EvalueringEvaluering af virkningerne for de berørte borgere og kommunerne af lovforsla-gets del 2 og 3 vil blive igangsat 2 år efter lovforslagets ikrafttræden.I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 551 af 26. maj 2010, hvor man indførtehjemlen til at etablere delvis lukkede døgninstitutioner, blev det besluttet, atinitiativet skulle evalueres i 2013. Evalueringen skulle bl.a. afdække effektenaf, herunder hvilken målgruppe den nye effekt har bedst effekt over for, samtindholdet af den pædagogiske behandling, der gives i den nye institutionstype.Baggrunden for lovforslaget om adgangen til at etablere delvis lukkede afde-linger på døgninstitutioner skyldes, at der endnu ikke er etableret delvis lukke-de døgninstitutioner. I den forbindelse nedsatte man en arbejdsgruppe, somskulle gennemgå reglerne, og som anbefalede, at man skabte hjemmel til atetablere delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Det foreslås derfor, atevalueringen af delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger

3. Bemærkninger til lovforslagetFølgende høringsparter har svaret, at de ikke har bemærkninger til udkasteteller ikke ønsker at afgive bemærkninger:Advokatrådet, Byretterne, DanskArbejdsgiverforening, Det Kriminalpræventive Råd, Retslægerådet, Rådet forSocialt UdsatteogVestre Landsret.De øvrige høringsparters bemærkninger til lovforslaget og kommentarer hertilfremgår af det følgende, som er struktureret således:4. Generelle bemærkninger ................................................................................ 44.1 Generelle bemærkninger til hele lovforslaget .......................................... 44.2 Generelle bemærkninger til lovforslagets del 1 - Styrket indsats over forkriminelle børn og unge ................................................................................. 54.3 Generelle bemærkninger til lovforslagets del 2 - Etablering af delvistlukkede afdelinger for børn og unge .............................................................. 64.4 Generelle bemærkninger til lovforslagets del 3 - Styrket fuldbyrdelse afstrafferetlige foranstaltninger m.v. ................................................................. 84.5 Generelle bemærkninger til lovforslagets del 4 - Præcisering afkommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn ....................................... 135. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer ....................................... 135.1 Til lovforslagets del 1 - Styrket indsats over for kriminelle børn og unge...................................................................................................................... 135.2. Til lovforslagets del 2 - Etablering af delvist lukkede afdelinger for børnog unge ........................................................................................................ 165.3 Til lovforslagets del 3 – Styrket fuldbyrdelse af strafferetligeforanstaltninger m.v. .................................................................................... 195.4. Til lovforslagets del 4 - Præcisering af kommunalbestyrelsenskriminalpræventive tilsyn............................................................................. 30

Dansk Erhvervstøtter forslaget, men pointerer, at forslaget skal implementeresmed fokus på retssikkerhed for borger og institution samt så ensartet anvendel-se som muligt på tværs af de enkelte kommuner.Dansk Erhvervfinder detendvidere væsentligt, at der stilles ensartede krav til offentlige og private leve-randører.Dansk Erhvervpåpeger, at alle initiativerne skal implementeres medhensyn til de forventede ændringer i det sociale tilsyn.FOAer bekymret for, om forslaget indebærer en kvalitetsforringelse for udsattebørn og unge samt borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samtmedarbejderne, og at forslaget vil udfordre det faglige pædagogiske arbejde.Samlet set finderFOA,at lovforslaget indeholder for mange usikre momenterfor både borgere og personale i sin nuværende form.Socialpædagogernes Landsforbundmener, at det er rodet, når lovforslagetsbestemmelser omfatter såvel unge som voksne og anbefaler, at lovforslagetfølger samme systematik, som der ellers er i serviceloven, nemlig en opdelingmellem børn og unge under 18 år og voksne fra 18 år.KommentarSocial- og Integrationsministeriet har den 21. januar 2013 sendt forslag til lovom socialtilsyn samt forslag til konsekvensændringer som følge af lov om soci-al tilsyn mv. i ekstern høring. Lovforslaget forventes fremsat i marts 2013.Lovforslaget til lov om socialtilsyn indeholder bl.a. nye godkendelseskrav,hvorefter bl.a. anbringelsessteder, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, samt bo-former, jf. § 108 i samme lov, skal godkendes af det foreslåede socialtilsyn.Det er en betingelse for godkendelse, at tilbuddet efter en samlet vurdering harden fornødne faglige kvalitet. Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for en rækketemaer, herunder målgrupper, metoder og resultater samt kompetencer.En evaluering af virkningerne over for de berørte borgere og kommunerne aflovforslagets del 2 vedrørende etablering af delvis lukkede afdelinger samt aflovforslagets del 3 om styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltningerm.v. vil blive igangsat 2 år efter lovforslagets ikrafttræden. Dette er præciseret ivedlagte udkast til lovforslag under punkt 2.5 i de almindelige bemærkninger.Lovændringerne vil blive uddybet i vejledningen.I forhold til spørgsmålet om strukturen for lovforslaget bemærkes, at det ervalgt at udarbejde særskilt kapitel i serviceloven om regulering om indgrebs-muligheder over for personer over den kriminelle lavalder. Et hensyn bag denvalgte struktur er at skabe bedre sammenhæng mellem afgørelsen i det straffe-retlige system og den efterfølgende udmøntning af afgørelsen i det sociale sy-stem.

Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Socialpædagogernes Lands-forbund, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Foreningen af Danske Døgn-institutioner (FADD), Børnesagens Fællesråd, Det Kriminalpræventive Råd(DKR)ogSelveje Danmarkbifalder, at de tre initiativer forlænges. EndvidereopfordrerBørnerådet, TABUKAogBKFtil at gøre eller overveje at gøre initia-tiverne permanente.KLbakker op om forslaget om at forlænge VISO’s rådgivning til kommunerne,men kan ikke støtte forslaget om at forlænge kravet om en sammenhængendeplan for bekæmpelsen af ungdomskriminalitet og om Ankestyrelsens kvalitets-sikring af kommunernes indsats på området.DSbemærker, at kombinationen af de tre initiativer kan være med til at sikre enbred, tidlig kriminalpræventiv indsats og en større kvalitet i kommunernes be-slutninger i de konkrete sager.BørnerådetogFADDfremhæver i forbindelse med forslaget vigtigheden af, atAnkestyrelsen i højere grad end hidtil får større fleksibilitet i kvalitetssikringenaf kommunernes indsats.KommentarFormålet med forlængelsen af de tre initiativer er fortsat at sætte særligt fokuspå kommunernes indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn ogunge. Målet er således at sikre, at der sker en tilstrækkelig og konsekventkommunal indsats over for børn og unge, der begår kriminalitet, samt at kom-munerne understøttes i at udvikle en praksis, hvor de griber tilstrækkeligt ogkonsekvent ind over for disse børn og unge.Der er tale om en særlig indsats, der skal sætte et afgrænset og specifikt fokuspå indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Derfor erdet foreslået, at forlængelsen af de tre initiativer sker for yderligere en treårigperiode.

4.3 Generelle bemærkninger til lovforslagets del 2 - Etab-

lering af delvist lukkede afdelinger for børn og unge

FADD, KLogDanske Regionerer positive over for forslaget om at etableredelvis lukkede afdelinger, mensSocialpædagogernes Landsforbundikke vilmodsætte sig muligheden for etablering af delvis lukkede afdelinger.KLfinderdet positivt at kommunerne med delvis lukkede afdelinger fremover får en øgetmulighed for at fastholde unge i længerevarende behandlingsforløb, ogFADDpåskønner forslagets bestemmelser om de anbragtes retssikkerhed og alminde-lige proportionalitetsprincipper.Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og TABUKAer imod oprettel-sen af delvis lukkede institutioner såvel som afdelinger. I den forbindelse påta-lerDSogTABUKAden manglende viden om effekten.DSbemærker endvide-

re, at den eksisterende mulighed ikke anvendes, ligesomTABUKAstillerspørgsmålstegn ved behovet for ændringen.BKFbemærker ligeledes manglende viden om effekten og udtrykker generelbekymring for, at der peges på sanktioner og begrænsninger uden sådan viden.Børnerådetfinder, at den eksisterende lovgivning (magtanvendelsesbekendtgø-relsen) giver de nødvendige muligheder for at kunne handle med henblik på atforhindre yderligere kriminalisering, øget misbrug og at unge gentagne gangestikker af.Børnerådetfinder, at der bør være betydelig tilbageholdenhed med at etablerehjemmel til administrativ frihedsberøvelse af børn og unge og finder, at fri-hedsberøvelse bør reserveres til tilfælde, hvor særligt tungtvejende grunde tilsi-ger det, herunder med tilsvarende tunge retssikkerhedsgarantier, der sikreroverholdelse af formelle som materielle krav.Red Barnetbemærker, at det vigtigt, at formidling om indsatsmuligheder, me-toder og erfaringer løbende er på dagsordenen og overvåges i kommunerne,ikke mindst i tilknytning til anvendelsen af delvist lukkede afdelinger.KommentarMed satspuljeaftalen for 2010-13 blev det aftalt, at kommunerne skulle havemulighed for at etablere en ny ikke sikret institutionstype med øgede magtbefø-jelser, delvis lukkede døgninstitutioner. Hjemlen til at oprette den nye instituti-onstype blev indført med lov nr. 551 af 26. maj 2010 om ændring af lov omsocial service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminali-tetstruede børn og unge), der trådte i kraft den 1. juli 2010. Efter servicelovens§ 123 b og bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelseover for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet §§ 5-10, er en delvislukket døgninstitution en døgninstitution, hvor det er muligt i perioder at aflåseyderdøre og vinduer. Delvis lukkede døgninstitutioner er målrettet børn ogunge med en negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kri-minel adfærd med behov for længerevarende behandlingsforløb.Da Folketinget vedtog reglerne om delvis lukkede døgninstitutioner tilbage i2010, var det således ud fra overvejelser om, at mulighederne for at kunne til-bageholde børn eller unge i et positivt pædagogisk og behandlingsmæssigtforløb i visse tilfælde var utilstrækkelige, og at det efter gældende regler kunkunne foregå på sikrede afdelinger.Der har imidlertid vist sig nogle udfordringer for kommunerne med at etableredelvis lukkede døgninstitutioner, herunder kravet om oprettelsen af en instituti-on, som betyder, at det kan være vanskeligt for den enkelte kommune at udfyl-de alle pladser på institutionen. I forlængelse heraf anbefalede en arbejdsgrup-pe, at der blev skabt hjemmel til at etablere en delvis lukket afdeling på en åbendøgninstitution målrettet adfærdsvanskelige børn og unge.

Med lovforslaget ændres der således ikke ved det nærmere indhold af beføjel-serne, i forhold til hvad man allerede kan gøre i dag på de delvis lukkede insti-tutioner. Kommunerne tillægges således ikke yderligere magtbeføjelser medlovforslaget, men adgangen til at etablere efter principperne om ”delvis lukke-de” udvides til også at omfatte afdelinger på åbne døgninstitutioner med detformål, at kommunerne anvender reglerne i videre omfang fremover.Den delvis lukkede afdeling skal lige som en delvis lukket institution væreindrettet således, at børn og unge, som ikke skal tilbageholdes, kan færdes fritud og ind af institutionen. Den stedlige kommune skal således bl.a. sikre, at defysiske rammer er i orden, herunder at det kun er børn og unge, over for hvem,der er truffet afgørelse om tilbageholdelse i perioder på op til fem dage ad gan-gen, som tilbageholdes. Dørene til børn og unges værelser må ikke aflåses.Der vil blive gennemført en evaluering af de forslåede bestemmelser i lovfors-laget. Evalueringen igangsættes 2 år efter lovforslagets ikrafttræden.

4.4 Generelle bemærkninger til lovforslagets del 3 - Styr-

ket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.

KLer indstillet på, at der er behov for at finde en løsning, så kommunerne fårforbedrede muligheder for at løfte opgaven med at fuldbyrde strafferetlige for-anstaltninger.Rigsadvokatener enig i, at der er behov for en særskilt regulering af strafferet-lige foranstaltninger over for personer med udviklingshæmning samt unge un-der 18 år, der er anbragt på et anbringelsessted eller en boform i henhold til enstrafferetlig afgørelse.Danske Regioneroplyser, at det er deres erfaring, at langt de fleste problema-tikker i forhold til mennesker med nedsat psykisk funktionsevne løses bedstgennem socialpædagogiske metoder, og at de foreslåede indgreb kun bør ske iganske særlige tilfælde.Danske Regionermener, at lovforslaget er for upræcisti forhold til beskrivelsen af de hensyn, der kan begrunde iværksættelse af ind-greb.Danske Regionerfinder, at der i lovgivningen bør være en nærmere angi-velse af, hvilke typer ordens- og sikkerhedsmæssige forhold, der kan begrundeindgrebene.Foreningen af Danske Døgninstitutionerbifalder forslaget, men finder, at 18års grænsen vil kunne medføre uhensigtsmæssig forskelsbehandling, såfremtinstitutionen har børn/unge hhv. over og under 18 år.LOShenviser til høringssvaret fraBørnesagens Fællesråd,som ikke har be-mærkninger til forslaget om styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltnin-ger.Samrådet for kriminelle udviklingshæmmede i Nordjyllandhenviser til KL’skommentarer til lovforslaget og bemærker, at det er et godt og klart lovforslag.Side 8 af 33

DHer generelt skeptisk over for nødvendigheden af lovforslaget og mener, atde foreslåede indgrebsmuligheder strider mod proportionalitetsbegrebet. Derhenvises til, at de foreslåede indgrebsmuligheder ikke kun retter sig mod udvik-lingshæmmede, der har begået personfarlig kriminalitet, men også andre typerkriminalitet.Landsforeningen LEVdeler forslagets grundlæggende formål om at forebygge,at udviklingshæmmede begår kriminalitet, mens de er anbragt, men at det ikkeer proportionalt, at dette skal ske gennem et nyt regelsæt.Landforeningen LEVfinder, at beslutninger om indgreb kan håndteres inden for gældende regler ogvia domstolene og i akutte tilfælde af politiet, og at der er tale om ganske få oghelt enkeltstående situationer, hvor domsanbragte har misbrugt telefon ellerinternet til at begå ny kriminalitet.TABUKAfinder, at det kan være rigtigt at indføre de foreslåede indgrebsmulig-heder over for personkredsen for lovforslaget.TABUKAunderstreger, at detskal sikres, at der tages størst muligt hensyn til de unges integritet og retssik-kerhed, samt at der ikke sker spredning til andre dele af institutionernes daglig-dag.Børnerådetkan ikke tilslutte sig forslaget om nye indgrebsmuligheder over forunge i fuldbyrdelsen af strafferetlige foranstaltninger på opholdssteder ogdøgninstitutioner.Børnerådeter betænkelig ved at indføre sanktioner og be-grænsninger, hvis positive og motiverende virkning ikke er dokumenteret,mens risikoen for, at de snarere motiverer til negativ og oppositionel adfærd, ernærliggende.Dansk Socialrådgiverforeningkan acceptere de foreslåede indgrebsmulighederunder forudsætning af, at indgrebsmulighederne anvendes mindst muligt, såændringen ikke medfører en væsentlig ændring af den eksisterende situation.Børne- og Kulturchefforeningener bekymret for, at der med forslaget peges påsanktioner og begrænsninger for den unge, selvom der ikke er dokumenteretviden om positive effekter.KommentarFormålet med lovforslagets del 3 om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstalt-ninger, der en udmøntning af satspuljeaftalen for 2013-2016 om domfældteudviklingshæmmede, er at indføre særskilt regulering i serviceloven om ind-grebsmuligheder over for personer, der er anbragt på anbringelsessteder, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, og i boformer, jf. § 108 i samme lov, i henholdtil en afgørelse truffet i forbindelse med en straffesag.Det fremgår af lovforslagets § 137 f, stk. 5, at det er en betingelse for at foreta-ge indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås vedmindre indgribende initiativer. Bestemmelsen udtrykker et krav om forholds-mæssighed. Af lovforslagets § 137 k, stk. 1, fremgår, at iværksatte indgrebSide 9 af 33

straks skal bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til stede.De to bestemmelser tilsammen udtrykker et almindeligt forvaltningsretligtprincip om proportionalitet.Servicelovens bestemmelser om handleplaner, hjælp og støtte, herunder social-pædagogisk bistand, jf. servicelovens § 85, forbliver med forslaget uændret.Målet med lovforslaget er alene at styrke fuldbyrdelsen af de strafferetlige for-anstaltninger over for personer, der er frihedsberøvet, og anbragt på anbringel-sessteder eller boformer.Der vil blive igangsat en evaluering af virkningerne af forslaget om fuldbyrdel-se af strafferetlige foranstaltninger m.v. 2 år efter lovforslagets ikrafttræden,hvilket der er redegjort for i vedlagte udkast til lovforslag under punkt 2.5 i dealmindelige bemærkninger.Ikrafttræden, implementering og evalueringKLser en række udfordringer i forhold til at finde en effektiv løsning, som eradministrerbar.KLfinder, at der er behov for en række uddybende præciserin-ger, dels i lovteksten, dels i en bekendtgørelse og eventuelle vejledninger.Endelig finderKL,at det er urealistisk, at lovforslaget forventes at kunne trædei kraft den 1. juli 2013, fordi personalet på de sociale tilbud skal opkvalificerestil at administrere lovgivningen, og fordi lovforslaget efterKL’sopfattelse for-udsætter en klar kobling til godkendelses- og tilsynsreformen.KLfinder, atforeslåede kommende godkendelsesprocedurer må omfatte godkendelse af, atanbringelsesstedet eller boformen kan administrere den foreslåede lovgivning.KL, Danske Regioner og Dansk Socialrådgiverforeningforeslår evaluering afloven.KLfinder det af afgørende betydning, at brugen af lovhjemlen til at fore-tage indgreb og eventuelt afledte konsekvenser følges løbende, og at lovenevalueres.DHer bekymret for, at de foreslåede indgrebsmuligheder vil have afsmittedeeffekt på kulturen i botilbuddene, hvor der også bor ikke-domsanbragte.Af afledte effekter for andre beboere end de beboere, hvis ophold skyldes enafgørelse truffet i forbindelse med en straffesag, erLandforeningen LEVbe-kymret for, at forslaget generelt vil påvirke den faglige medarbejderkultur inegativ retning.Landforeningen LEVfinder det uklart, hvad der menes med, at VISO skal ydevejledende rådgivning om metoder til risikovurdering, herunder hvad betegnel-sen vejledende rådgivning mere præcist dækker.KommentarTilKL’skommentar vedrørende den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. juli2013 bemærkes, at der ikke findes grundlag for at udskyde denne. Myndighe-Side 10 af 33

der og personale på området er allerede vant til at yde indsatser over for mål-gruppen for lovforslaget. Det gælder også i komplicerede tilfælde, hvor lov-forslaget forventes at give bedre redskaber i konkrete situationer, så formåletmed anbringelsen styrkes. Henset til lovforslagets formål og indhold er detunødvendigt, at lovforslaget afventer det kommende lovforslag om socialtilsyn.Det skal dog understreges, at de anbringelsessteder og boformer, der er omfat-tet af lovforslagets del 3 om en styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstalt-ninger m.v. vil være omfattet af et godkendelseskrav i forbindelse med etkommende lovforslag om socialtilsyn.I forhold til implementering af lovforslaget henledes opmærksomheden på, atder i forbindelse med lovforslaget er afsat midler til at understøtte implemente-ringen. Der vil blive iværksæt forskellige implementeringsaktiviteter af Social-styrelsen i form af udarbejdelse af en håndbog og landsdækkende undervis-ningsdage for sagsbehandlere og personale på de berørte bosteder. Herudoverhenvises til, at lovforslaget vil blive præciseret i Social- og Integrationsministe-riets vejledninger til serviceloven.I forhold til virkningerne af lovforslaget for de berørte borgere bemærkes, atder vil blive igangsat en evaluering af virkningerne af forslaget om fuldbyrdel-se af strafferetlige foranstaltninger m.v. 2 år efter lovforslagets ikrafttræden.VISO yder generelt gratis vejledende rådgivning til kommuner og tilbud, jf.servicelovens § 13. Det er denne gratis vejledende rådgivning, som vil blivestyrket. Styrkelsen vil omfatte brugen af metoder til risikovurdering i forhold tilpersoner omfattet af lovforslaget. At vejledningen er rådgivende betyder, athverken kommunen eller anbringelsesstedet/boformen er forpligtet til følgeVISO’s rådgivning. Hvilke metoder, der skal anvendes lokalt, afgør VISO ikke.FN’s HandicapkonventionDHer af den opfattelse, at de foreslåede indgrebsmuligheder strider mod Han-dicapkonventionens principper om ikke-diskrimination, samt konventionensartikel 12 om lighed for loven og artikel 14, nr. 1, litra b, når domfældte udvik-lingshæmmede kan udsættes for magtanvendelse, der er sammenlignelig medde muligheder, der er over for andre dømte, uden at det er domstolene, dertræffer beslutningen.DHfinder, at beslutninger om de foreslåede indgreb bør træffes af retssyste-met.DHerindrer om, at målgruppen for lovforslaget kan have vanskeligere vedat skelne mellem ret og uret end andre, og at der bør gives mulighed for, atunge og voksne med funktionsnedsættelse, der begår kriminalitet, støttes ogudvikler sig i et miljø, som tager højde for funktionsnedsættelsen, så de får debedst mulige forudsætninger for at fungere i samfundet uden at begå kriminali-tet.DHfinder, at der er behov for at vurdere, hvordan de øvrige beboere i et botil-bud, dvs. beboere hvis ophold ikke skyldes en afgørelse truffet i forbindelsemed en straffesag, får opfyldt deres rettigheder i henhold til Handicapkonventi-Side 11 af 33

onens artikel 16, nr. 1, om frihed for udnyttelse, vold og misbrug.KommentarDet er karakteristisk for de bestemmelser i FN´s Handicapkonvention, somDHrefererer til, at foranstaltninger for de af konventionen omfattede personer skalstå i forhold til og være tilpasset den enkelte persons situation, gælde i kortestmulige tid og gennemgås regelmæssigt af en kompetent, upartisk, myndighedeller retlig instans.Herudover er det afgørende, at der ikke sker vilkårlig eller ulovlig frihedsberø-velse, og at enhver frihedsberøvelse sker i overensstemmelse med loven. Hertilkommer, at eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsbe-røvelse. Når der er sket frihedsberøvelse, skal menneskerettighederne og kon-ventionen overholdes.Forslaget ses ikke at stride mod de hensyn, der er fastlagt i konventionen. Derer ved denne vurdering lagt vægt på, at anbringelsen udspringer af en strafferet-lig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, og at det i serviceloven udtrykkeliger fastsat, at anvendelse af magt skal stå i et rimeligt forhold til det, der søgesopnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse an-vendes. Indgreb efter de foreslåede bestemmelser skal udøves så skånsomt ogkortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende ogandre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse ellerulempe.De i Handicapkonventionen forudsatte proportionalitetshensyn findes såledesat være tilgodeset.Udkastet til lovforslaget er efter høringsrunden blevet ændret, således at lede-ren af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige af-gørelser, jf. § 137 g - § 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af ind-grebet er uopsætteligt, og som ikke kan afvente, at sagen behandles af kommu-nalbestyrelsen. Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, og lederensstedfortræder kan ligeledes træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, om indgrebi tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt, og som ikke kanafvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. En foreløbig afgørelseskal snarest muligt efter iværksættelsen af indgrebet forelægges til godkendelseaf kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp til borge-ren efter serviceloven.Det forhold, at lederen af et botilbud eller et anbringelsessted og lederens sted-fortræder efter forslaget kan beslutte at gennemføre indbegreb på baggrund afen foreløbig afgørelse i det omfang, dette er uopsætteligt, vurderes heller ikkeat være i strid med konventionen. Der er herved lagt vægt på, at forslaget inde-holder et ikke ubetydeligt element af beskyttelse af den berørte person. Denforeløbige afgørelse, som lederen og stedfortræderen træffer, skal snarest mu-ligt efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges til godkendelse hos kommu-

nalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9-9 a, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område.Endelig bemærkes, at Folketingets Ombudsmand overvåger forholdene på depågældende institutioner, ligesom den kompetente kommunalbestyrelse skalføre tilsyn med forholdene efter de almindelige regler i serviceloven. I denneforbindelse kan det nævnes, at regeringen forventer i marts 2013 at fremsætteet lovforslag om socialtilsyn med henblik på at styrke dette.Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter ser-viceloven, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde, fører ifølge servicelovens § 148 tilsyn med de tilbud, som kommunal-bestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgø-relse om.Det generelle driftsorienterede tilsyn fører kommunalbestyrelsen, jf. servicelo-vens § 148 a. Det generelle driftsorienterede tilsyn omfatter ikke tilbud, hvor enanden kommune eller region har indgået en generel aftale om anvendelse afsamtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn, eller hvor tilbuddet er omfattet afregionsrådets generelle driftsorienterede tilsyn, jf. servicelovens § 5, stk. 7.

4.5 Generelle bemærkninger til lovforslagets del 4 - Præci-

sering af kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn

Foreningen af Danske Døgninstitutionerbifalder forslaget og har ikke be-mærkninger.Socialpædagogernes Landsforbund, Børne- og Kulturchefforeningen og Børne-rådethar ikke bemærkninger til forslaget.LOShenviser til Høringssvaret fraBørnesagens Fællesråd,som ikke har bemærkninger til forslaget.Red Barnetbetoner vigtigheden af, at anbringelse af kriminalitetstruede børnog unge og kortvarige ophold i døgninstitutioners lukkede afdelinger afsnit eren forebyggende foranstaltning, som også gerne har et behandlingsmæssigperspektiv og ikke en staffeforanstaltning.

ForKLer det vigtigt, at VISO alene går ind i enkeltsager på kommunernesforanledning.KLbemærker endvidere, at det forudsættes, at VISO’s rådgivningløses inden for VISO’s budget, alternativt at staten finansierer opgaverne, og atVISO fortsat kan løfte de nuværende opgaver i forhold til rådgivning mv.I tilknytning til forslaget om at forlænge kravet om en sammenhængende planfor bekæmpelsen af ungdomskriminalitet finderKLikke, at kravet harmonerermed ønsket om at afbureaukratisere og bemærker desuden, at det bør være optil den enkelte kommune selv at vurdere, hvordan dette sker, og om kriminelleunge skal indgå som et tema i den sammenhængende børnepolitik.KommentarDet bemærkes, at der med forslaget er lagt op til en videreførelse af den eksi-sterende ordning for kommunernes rådgivningsmuligheder hos VISO. Dvs., atrådgivningen sker på baggrund af henvendelse fra den enkelte kommune. Derhenvises i øvrigt til forslagets afsnit 3 om økonomiske og administrative kon-sekvenser for det offentlige.I forhold til bemærkningerne vedrørende forlængelsen af kravet om at have ensammenhængende plan for bekæmpelse af ungdomskriminalitet bemærkes det,at den sammenhængende børnepolitik er et lokalpolitisk styringsværktøj. Der erikke krav til det konkrete indhold eller formen af disse politikker men alene til,hvilke emner politikkerne skal omhandle, herunder det foreslåede krav omfokus på bekæmpelse af ungdomskriminaliteten. Formålet med forslaget om atforlænge ordningen er at fastholde det særlige fokus på bekæmpelse af ung-domskriminalitet. Det vurderes ikke, at forslaget medfører væsentligt bureau-krati for kommunerne, herunder særligt henset til at kommunerne siden 2010har været forpligtet til at have en sådan plan som led i deres sammenhængendebørnepolitikker.Til forslagets enkelte bestemmelser til nr. 1Ankestyrelsenpåpeger, at Ankestyrelsen har truffet flere foreløbige afgørelserefter § 65, stk. 2 uden forudgående pålæg, og at manglende efterlevelse af på-bud påses af Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed, hvorforAnkestyrelsenforeslår, at sætningen ”Hvis kommunen ikke følger Ankestyrelsens pålæg, kanAnkestyrelsen træffe foreløbig afgørelse herom” udgår.Ankestyrelsenforeslår endvidere, at det præciseres, at politiets underretningertil Ankestyrelsen også skal indeholde barnets eller den unges adresse, dato for,hvornår politiet har sende mail til kommunen om sagen, underretningsmetodentil kommunen, den person i kommunen der er underrettet, samt status hos poli-tiet, hvilket svarer til oplysningerne afgivet fra politiet i dag.Rigspolitiethar i sit høringssvar forudsat, at den hidtidige procedure mellemRigspolitiet og Ankestyrelsen vedrørende identifikation og tilsendelse af sagerkan videreføres dog eventuelt med ændret kadence såfremt Ankestyrelsen ogRigspolitiet aftaler dette.

KLkan ikke støtte forslaget, da de mener, det medfører dobbeltadministration,når sager både behandles i kommunerne og Ankestyrelsen. Herudover menerKL,at forslaget vil begrænse kommunernes råderum, idet det kan medføre, atflere sager tages op af egen drift.KLfinder, at det, hvis forslaget fastholdes,bør fremgå af lovforslaget, hvad der ligger i Ankestyrelsens opfølgning, herun-der hvor mange sager, Ankestyrelsen forventes at anmode om fra politiet ogkommunerne, samt at det er vigtigt, at Ankestyrelsens gennemgang af sagerbruges i et læringsperspektiv og ikke til at kritisere indsatsen i kommunerne.KommentarSætningen ”Hvis kommunen ikke følger Ankestyrelsens pålæg, kan Ankesty-relsen træffe foreløbig afgørelse herom” udgår, som foreslået.Kravet i lovbemærkningerne om, at orienteringen om underretninger fra politietskal indeholde de nødvendige oplysninger til identifikation i kommunen, dvs.barnets/den unges cpr. nummer, dato for politiets underretning og den kommu-ne, som underretningen er sendt til, udvides til også at indeholde barnets ellerden unges adresse, dato for, hvornår politiet har sende mail til kommunen omsagen, underretningsmetoden til kommunen, den person i kommunen der erunderrettet, samt status hos politiet, hvilket svarer til oplysningerne afgivet frapolitiet i dag.Der er i lovforslaget lagt op til, at Ankestyrelsen skal have større fleksibilitet itilrettelæggelsen af sin kvalitetskontrol, dog således at der sker en gennemgangaf et antal konkrete sager. Disse sager udvælges på baggrund af orienteringerfra politiet og for at sikre fleksibiliteten reguleres kadencen for orienteringerneikke, men overlades til aftale mellem Rigspolitiet og Ankestyrelsen. I den for-bindelse bemærkes det desuden, at antallet af sager kan variere fra år til år.Med hensyn til kommentarerne om dobbeltadministration bemærkes det, atAnkestyrelsens rolle er at sikre, at barnet eller den unge gives den nødvendigestøtte i overensstemmelse med loven, samt i forbindelse med kvalitetssikringenat overse kommunernes indsats på området. Der er således ikke tale om dob-beltarbejde i kommunerne og i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har mulighed forat tage sager op af egen drift alene i de tilfælde, hvor der er grund til at antage,at kommunen i en konkret sag, ikke har foretaget det fornødne. Dette kan f.eks.ske på baggrund af en gennemgang af sager i forbindelse med kvalitetssikrin-gen af kommunernes indsats, og der er således ikke tale om en indskrænkningaf kommunernes råderum.Social- og Integrationsministeriet kan tilslutte sig kommentaren om, at Anke-styrelsens opfølgning på kommuners indsats over for unge kriminelle anvendesi et læringsperspektiv.

5.2. Til lovforslagets del 2 - Etablering af delvis lukkede

afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge

Økonomiske følgevirkningerBKF forventer en udgiftsstigning for institutioner, der godkendes til at havedelvis sikrede afdelinger, da lokaliteterne vil skulle stå klar, men ofte vil væretomme.KLmener, at det bør fremgå af lovforslaget, at det i perioder er muligt at an-vende disse pladser som ”åbne” pladser, hvis der er tomme pladser på de del-vist lukkede afdelinger, for at sikre en effektiv drift.KommentarKommunerne blev i 2010 kompenseret for udgifterne til oprettelse af delvislukkede institutioner, og lovforslaget forventes derfor ikke at medføre merud-gifter for kommunerne i forbindelse med etablering af delvis lukkede afdelin-ger.Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at man kan anvende delvislukkede afdelinger som åbne pladser med det formål at undgå tomme pladser,men at der – i de tilfælde, hvor man anvender afdelingen som delvis lukket –skal være en tydelig adskillelse fra de øvrige lokaliteter på døgninstitutionen afhensyn til de øvrige børn og unge, der opholder sig på døgninstitutionen.Adskillelse af afdelingerBørnesagens Fællesråd og Red Barnetanbefaler, at delvis lukkede afdelingerpå døgninstitutioner indrettes med fysisk adskillelse af lukkede og åbne afde-linger/pladser.FOAfrygter en øget institutionalisering og efterspørger en tydelig beskrivelseaf kravene til adskillelsen af de delvis lukkede afdelinger fra resten af døgnin-stitutionen.FOAer desuden bekymrede for en negativ påvirkning mellem mål-gruppen for delvis lukkede afdelinger og målgruppen for den åbne del af døgn-institutionerne.Børnerådetmener, at det at have frihedsberøvede børn og unge på samme insti-tution, som børn og unge, der frit kan komme og gå, vil udgøre en trussel modfællesskabet i de unges hverdag og dermed underminere den socialpædagogi-ske praksis.KommentarDet er hensigten med lovforslaget, at delvis lukkede afdelinger på døgninstitu-tioner fysisk skal være adskilt fra den åbne del. Dette vil blive præciseret i lov-forslagets specielle bemærkninger.I lighed med, hvad der gælder for delvis lukkede døgninstitutioner, skal endelvis lukket afdeling være indrettet således, at børn og unge, som ikke skaltilbageholdes, kan færdes frit ud og ind af institutionen. Den stedlige kommuneSide 16 af 33

skal derfor bl.a. sikre, at de fysiske rammer er i orden, herunder at det kun erbørn og unge, over for hvem, der er truffet afgørelse om tilbageholdelse i peri-oder på op til fem dage ad gangen, som tilbageholdes.Efteruddannelse, supervision mv.Danske Regionerbemærker, at det kræver særlige faglige kompetencer og erfa-ring at arbejde med børn og unge i sikret regi og er bekymrede for, om der medmuligheden for oprettelse af afdelinger er grundlag for at skabe den fornødnefaglighed.Red Barnetfremhæver, at medarbejdere på institutioner, der godkendes til athave en delvis lukket afdeling, bør gennemgå særlige kurser og supervision.KLbemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om der er afsat midler tilefteruddannelse.Det Kriminalpræventive Råd (DKR)fremhæver, at det altovervejende ud-gangspunkt for socialpædagogisk behandling bør være, at barnet eller den ungefrivilligt indgår i behandlingen og anbefaler på den baggrund blandt andet, atledelse og personale på delvis lukkede døgninstitutioner sikres tilstrækkeligeressourcer og faglige forudsætninger for at motivere målgruppen til socialpæ-dagogisk behandling, således at tilbageholdelse kun finder sted, hvor alle andrekvalificerede muligheder er udtømte.KommentarDet bemærkes, at der i forbindelse med indførelsen af hjemlen til oprettelsen afdelvis lukkede døgninstitutioner varigt blev afsat 1 mio. kr. årligt til efterud-dannelse af personale på delvis lukkede anbringelsessteder.Metodevalg og pædagogikRed Barnetbemærker, at tilbageholdelse på en delvis lukket afdeling for børnover 12 år men under den kriminelle lavalder, kun bør finde sted i helt speciellesituationer og i en meget kort periode, og kun som pædagogisk forebyggendemiddel, der ikke har karakter af straf.Børnesagens Fællesrådmener principielt, at kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge skal behandles, opdrages og mødes af socialpædagogiske indsat-ser snarere end restriktioner og straf.Børnerådetudtrykker bekymring for, at der med oprettelsen af delvist lukkedeinstitutioner og afdelinger vil ske en sammenblanding af straf og socialpæda-gogisk behandling.Børnerådetforudser store forskelle i den måde, en delvist lukket afdeling vilblive brugt på, herunder at det vil være uklart hvilke handlinger og kriterier, derkvalificerer til straf.

TABUKAfrygter, at forslaget vil føre til en ændring af den pædagogiske kulturog er uenig i anvendelse af aflåsning og fastholdelse i det pædagogiske arbejdemed målgruppen.KommentarDet fremgår af lovforslaget, at delvis lukkede afdelinger bliver omfattet af deregelsæt, der allerede gælder for de delvis lukkede døgninstitutioner i dag. Del-vis lukkede døgninstitutioner er målrettet børn og unge med en negativ ogudadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behovfor længerevarende adfærdsforløb. Formålet med anbringelse på en delvis luk-ket døgninstitution eller afdeling er derfor ikke at straffe børn og unge, menderimod at sikre den nødvendige insisterende indsats for at kunne fastholdedem i den socialpædagogiske behandling. Delvis lukkede afdelinger skal såle-des tilbyde en intens og struktureret socialpædagogisk behandling, og underopholdet skal der arbejdes målrettet med barnets eller den unges udvikling.Godkendelse mm.Danske Regionerfinder det uhensigtsmæssigt, at forslaget alene giver kommu-ner og ikke regioner mulighed for at oprette delvis lukkede afdelinger.Red Barnetforeslår, at kommunen ud over godkendelse af de fysiske rammerbør stille krav om, at institutionens metodevalg er beskrevet og skal godkendesaf kommunen.Selveje Danmarkfremhæver, at der ved godkendelse og etablering ikke gøresforskel på hhv. en selvejende eller offentlig institution.KLmener, at det bør fremgå af lovforslaget, at det er op til den enkelte kom-mune at beslutte antallet af pladser på en delvis lukket afdeling, samt hvilkekrav der stilles til de fysiske rammer.KommentarDelvis lukkede afdelinger bliver omfattet af de gældende regler vedrørendedelvis lukkede institutioner, og der kan ikke anvendes magt ud over alleredegældende regelsæt. Det vil blive præciseret i vejledningen, at det er op til denenkelte kommune at beslutte antallet af pladser på den sikrede afdeling, men atdet er vigtigt, at den delvis lukkede afdeling er tydeligt adskilt fra den øvrigedel af døgninstitutionen.Placering af afgørelseskompetencenKLfinder det ikke nødvendigt, at børn og unge-udvalget skal træffe beslutningom anbringelse på en sikret afdeling i de tilfælde, hvor der er tale om en frivil-lig anbringelse.KommentarDet vurderes, at en afgørelse om anbringelse på en delvis lukket døgninstitutioneller afdeling fortsat bør træffes af børn og unge-udvalget på baggrund af enanbringelse uden for hjemmet med eller uden samtykke. Der er forud for detteSide 18 af 33

krav om, at der forinden er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, jf. service-lovens § 50, lige som der skal laves en handleplan for støtte efter servicelovens§ 140.EvalueringSocialpædagogernes Landsforbundanbefaler, at der foretages en evaluering af,hvordan delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner fungerer.Institut for Menneskerettighederanbefaler, at der inden for en årrække sker enevaluering af brugen af delvis lukkede afdelinger på åbne døgninstitutioner.KommentarDer vil blive iværksat en evaluering af effekterne af de foreslåede bestemmel-ser 2 år efter lovforslagets ikrafttræden.

5.3 Til lovforslagets del 3 – Styrket fuldbyrdelse af straffe-

retlige foranstaltninger m.v.

5.3.1. Anvendelsesområde og formål – forslagets § 137 eKLfinder, at der er behov for at tydeliggøre målgruppen for forslaget i selvelovteksten, da den brede definition giver anledning til uklarhed om, hvem derreelt er omfattet.DHhenleder opmærksomheden på værdien af den valgte anbringelsesform ogde foreslåede indgreb, herunder at de skal have en præventiv effekt i forhold tilfremtidige overtrædelser af straffeloven.DHmener, at øget brug af magtan-vendelse i mange tilfælde ikke vil være løsningen på dette, og at anden foran-staltning bør overvejes, hvis den valgte anbringelsesform og indgrebene ikkekan bidrage til dette.TABUKAunderstreger, at lovforslagets præcisering af, at institutionerne ikkemå foretage personundersøgelser, skal fastholdes.Dansk ErhvervogForeningen af Danske Døgninstitutionerpåpeger, at en ræk-ke institutioner har anbragte unge på både under og over 18 år, og at dette kanindebære forskelsbehandling.Selveje Danmarkfinder det vigtigt at fastholde betydningen af de grundlæg-gende rettigheder for såvel den anbragte som de mennesker, der arbejder medden anbragte, og finder det positivt, at der udarbejdes en tydelig præcisering iforhold til magtanvendelse, således at der ikke opstår misforståelse i forhold til,hvilke former for magtanvendelse, der kan anvendes, og under hvilke omstæn-digheder.Børnerådetser ingen reelle begrundelser i det fremsendte materiale til udvidel-sen af målgruppen for forslaget til også at omfatte børn og unge uden nedsatSide 19 af 33

psykisk funktionsevne. Argumentet om uhensigtsmæssig forskelsbehandling erifølgeBørnerådetlangt fra tilstrækkeligt, idet der er tale om sanktioner og ind-greb, som opleves voldsomt krænkende af børn og unge, mens virkningen end-nu ikke er belyst. Hertil kommer, atBørnerådetfrygter, at indgrebene i praksisvil blive anvendt over for andre børn og unge, end hensigten var.KommentarMålgruppen for lovforslaget er personer, hvis ophold på et anbringelsessted, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller en boform, jf. § 108, skyldes en afgørelsetruffet i forbindelse med en straffesag, og den omfattede persongruppe er såle-des over den kriminelle lavalder.Målgruppen efter den foreslåede bestemmelse i § 137 e, stk. 1, omfatter perso-ner med domstype 1-4 i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007, afsnit 7.5, dvs.en personkreds, der er frihedsberøvet. Målgruppen omfatter ikke personer, derhører under Kriminalforsorgen eller psykisk syge, hvor den strafferetlige foran-staltning fuldbyrdes af sygehusvæsenet.Målgruppen er ændret i lovforslaget, således at målgruppen i lovforslagets §137 e, stk. 2, omfatter personer med eller uden nedsat psykisk funktionsevne,der opholder sig på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, i hen-hold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Unge over 18år er således omfattet af bestemmelsens ordlyd i lovforslagets § 137 g, om ind-skrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon. Begrundelsen herforer, at en idømt ungdomssanktion kan udstrække sig ud over det fyldte 18. år, ogat det derfor fortsat skal være muligt at indskrænke adgangen til internet ogtelefon, jf. lovforslagets § 137 g, over for denne gruppe.Indgrebet i lovforslagets § 137 g, kan kun anvendes over for unge, der er an-bragt på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, som led i enstrafferetlig afgørelse, hvilket også begrunder, at unge uden nedsat psykiskfunktionsevne bør medtages.Ifølge den foreslåede § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelseom indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan nås ved min-dre indgribende initiativer.Opmærksomheden henledes på, at de foreslåede indgreb ikke kan gennemføresunder anvendelse af fysisk magt. Hvis den anbragte modsætter sig indgrebet påen sådan måde, at dette ikke kan udføres uden anvendelse af magt, må persona-let således om nødvendigt tilkalde politiet med henblik på at lade indgrebetgennemføre ved politiets foranstaltning.Bestemmelsen vil blive præciseret i vejledningen.Evaluering af virkningerne for de berørte borgere og kommunerne af lovforsla-get om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v. vil blive igangsat 2 år

efter lovforslagets ikrafttræden.5.3.2. Myndighed – forslagets § 137 fKLfinder, at der er behov for en præcisering af, hvornår iværksættelse af etindgreb er uopsætteligt, og spørger, hvilke handlemuligheder, der er, hvis hand-lekommunen finder, at ledelsen/stedfortræderen har grebet ind uden gyldiggrund.KLer skeptisk over for, at afgørelseskompetence vedrørende indgreb efter for-slaget kan overlades til lederen/stedfortræderen af anbringelsesstedet eller bo-formen og henviser til, at delegation forudsætter kendskab til, at den, hvortilder delegeres, har de rette kompetencer til at administrere beslutningskompe-tencen.KLspørger endvidere, hvordan lederen/stedfortræderen skal kunne håndtere, atforskellige handlekommuner har forskellige tolkninger af, hvornår der givesbemyndigelse til at iværksætte indgreb.IfølgeKLbør der i lovteksten skelnes mellem bemyndigelse til, at der over enlængere periode, f.eks. kan ske aflåsning af beboerens bopæl, og bemyndigelsetil at træffe beslutning om indgreb, hvis der opstår akut behov.KLfinder, at det bør præciseres, at kommunen kan bemyndige en leder ellerstedfortræder på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller enboform, jf. § 108, til at træffe beslutning om at iværksætte indgreb over fornavngivne personer på baggrund af en beslutning fra handlekommunen.I forbindelse med delegation til lederen og lederens stedfortræder finderKL,atdet udestår i lovforslaget, hvad den kommunale myndighed gør efter at havemodtaget registrering om indgreb, der er besluttet af lederen og lederens sted-fortræder.KLspørger, om lederen og stedfortræderen skal revurdere en klage,inden den sendes til det sociale nævn.KLfinder, at der i loven bør ske en præcisering af, hvornår og hvor ofte og somfølge af hvad, afgørelser efter de forslåede § 137 e- § 137 k skal træffes.Danske Regionerforeslår, at der indføres en ordning i stil med godkendelses-kravet om magtanvendelse i servicelovens kapitel 24, hvor der skal være enforudgående godkendelse af en foranstaltning, og hvor foranstaltningen efter-følgende kan anvendes i henhold til godkendelsen.DHfinder, at forslaget om, at indgreb kan ske af ordens- eller sikkerhedsmæs-sige hensyn giver en uklar retsstilling for den anbragte, særligt når kompeten-cen til at træffe afgørelse kan delegeres af kommunalbestyrelsen til souschef-niveau i den enkelte boform.Landsforeningen LEVfinder, at det er uklart, om der vil være mere specifikkekrav til, hvordan indgreb kan forebygges, og om der vil være mere specifikkeSide 21 af 33

krav til, hvordan disse overvejelser dokumenteres i sagsbehandlingen.FOAer bekymret for den domsanbragtes rettigheder, når indgrebene skal initie-res af kommunalbestyrelsen med delegationsret og foreslår, at indgrebsmulig-hederne fastsættes ved domsafsigelsen.FOAer bekymret for, at de foreslåedeindgrebsmuligheder ved delegation til den stedlige ledelse i nogle tilfælde vilfinde anvendelse fremfor en styrket pædagogisk indsats gennem bedre norme-ring eller kompetenceudvikling af personalet til at kunne løse en given situationad pædagogisk vej.Socialpædagogernes Landsforbunder ikke i tvivl om, at det i nogle situationerkan være nødvendigt med de foreslåede indgreb, men finder, at indgrebene skalvære en beslutning, der træffes af retssystemet.Socialpædagogernes Landsfor-bundforeslår, at det overvejes at indføre en akutbestemmelse.Socialpædagogernes Landsforbundfinder, at beslutningen om indgreb børtræffes af børne- og ungeudvalget og undrer sig over, at forslaget om indgrebikke kommer til at fremgå af bekendtgørelsen om magtanvendelse over forbørn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.KommentarDet er præciseret i bemærkninger til den foreslåede § 137 f, stk. 2, at et indgreber uopsætteligt, hvis formålet med indgrebet vil forspildes. En afgørelse omindgreb, f.eks. i form af inddragelse af internettet, kan træffes for en periode.Indgrebet skal dog straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længe-re er til stede.Den forslåede § 137 f, stk. 2, er ændret, således at lederen af boformen, jf. §108, og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser, jf. de foreslåe-de bestemmelser i § 137 g - § 137 j, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelseaf indgrebet er uopsætteligt, og som ikke kan afvente, at sagen behandles afkommunalbestyrelsen. Den forslåede § 137 f, stk. 2, er ligeledes ændret, såle-des at lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, og lederens stedfortræ-der kan træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, om indskrænkning i den an-bragtes brug af adgang til internet og telefon i tilfælde, hvor iværksættelse afindgrebet er uopsætteligt, og som ikke kan afvente, at sagen behandles afkommunalbestyrelsen.Lovforslaget er ændret, så det fremgår, at en foreløbig afgørelse snarest muligtefter iværksættelsen af afgørelsen skal forelægges til godkendelse hos kommu-nalbestyrelsen.Ifølge lovforslagets § 137 l kan indgreb påklages til det sociale nævn efter reg-lerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på sociale område.Med hensyn til bemærkningen om, at lederen/stedfortræderen skal forholde sigtil forskellige handlekommuner for forskellige borgere, skal det understreges,at dette allerede er tilfældet i dag. Lovforslaget indebærer således intet nyt påSide 22 af 33

dette punkt.Når det handler om bl.a. forebyggende pædagogiske tiltag og metoder til risi-kovurdering henvises til, at personalet allerede i dag arbejder pædagogisk medmålgruppen, og at Socialstyrelsen i forbindelse med lovforslagets implemente-ring vil udarbejde håndbog og afholde landsdækkende undervisningsdage omde nye regler, forebyggende pædagogiske tiltag m.v. Hertil kommer, at de fore-slåede regler vil blive uddybet i vejledningen.Der skønnes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte regler om bestemte krav til be-slutningsgrundlaget for afgørelser om indgreb.Bestemmelsen vil blive præciseret i vejledningen.5.3.3. Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon – forslagets§ 137 gRigsadvokatener enig i, at der er behov for at regulere spørgsmålet om de på-gældende persongruppers brug af internet og telefon.KLspørger, hvordan personalet skal reagere, hvis der er truffet afgørelse omindgreb over for en person, fordi den pågældende ser børneporno på internettet,og den pågældende går ind til naboen, som ikke er anbragt på anbringelsesste-det eller boformen i henhold til en afgørelse truffet i forbindelse med en straf-fesag, og beder den pågældende om at finde billederne frem.Børne- og Kulturchefforeningenfrygter, at der lægges pres på de øvrige an-bragte unge på anbringelsesstedet, hvis den unge, som der er iværksat kommu-nikationsindgreb for, truer eller presser andre til at kommunikere ud af huset,hvilket indebærer yderligere kriminalisering både af de unge, der presser, og afde unge, der lader sig presse.TABUKAslår fast, at de er i mod, at personalet på anbringelsessteder fremoverkan styre telefonkommunikation og adgang til nettet.TABUKAanfører i densammenhæng, at dette kun må ske i mindst muligt omfang, samt at det ikke måspredes til den øvrige del af institutionen.Børnerådeter enig i, at der kan være behov for at begrænse unges kommunika-tion ud ad, men finder, at en forhindring i adgang til telefon og internet kanrisikere at føre til, at den unge lægger pres på andre unge på stedet ved at trueeller presse dem til kommunikation, hvilket kan føre til yderligere kriminalise-ring af såvel den unge, indgrebet er rettet mod, som de andre unge, der pressestil, at udføre de kriminelle handlinger. Endvidere henviserBørnerådettil enundersøgelse i 2012 blandt anbragte børn og unge, der viste meget tydeligt, aten indskrænkning i unges adgang til internet og telefon har store konsekvenserfor deres deltagelse i sociale fællesskaber, og opleves som meget krænkende afde anbragte børn og unge. Det er derfor afgørende, at indgreb af denne karakterudelukkende iværksættes, når der ikke er andre muligheder.KommentarSide 23 af 33

Det er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgre-bet ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initiativer.Personalet har efter lovforslaget de muligheder for at foretage indskrænkningeri den anbragtes brug af mobil og internet, som fremgår af den foreslåede § 137g. Hvis indgrebsmuligheden, jf. § 137 g, ikke er tilstrækkelig, f.eks. hvis denanbragte sætter sig til modværge, kan det overvejes at rette henvendelse tilpolitiet.Indgreb skal foretages så skånsomt som muligt og under hensyntagen til deøvrige beboere. Formålet med indgrebet, jf. den foreslåede § 137 g, er ikke atafskærme unge fra sociale fællesskaber, men derimod at sikre ordens- ellersikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminali-tet. Det er op til personalet på anbringelsesstedet at sikre, at de øvrige børn ogunge, der er anbragt på anbringelsesstedet, ikke trues til at begå kriminalitet.Bestemmelsen vil blive præciseret i vejledningen.5.3.4. Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele – forslagets §137 hRigsadvokatener enig i, at der er behov for at regulere spørgsmålet om under-søgelse af de pågældendes opholdsrum og ejendele, herunder eventuel inddra-gelse heraf.Danske Regionerfinder, at der af hensyn til den anbragtes og personalets rets-sikkerhed med fordel kan indføres et krav om, at der skal være to personer tilstede ved undersøgelse af personens opholdsrum og ejendele i lighed med kra-vet i bekendtgørelsen om magtanvendelse for børn og unge.TABUKAer i mod at anvende rumundersøgelser over for unge, men erkender,at det kan være nødvendigt over for lovforslagets målgruppe, da alternativetellers er en af Kriminalforsorgens institutioner.KommentarUnge under 18 år er ikke omfattet af bestemmelsen længere, da et sådant ind-greb allerede kan finde sted efter servicelovens § 123 a.Den foreslåede bestemmelse er blevet ændret, så der indføres krav om, at derskal være to personer til steder ved undersøgelse af personens opholdsrum ogejendele.Bestemmelsen vil blive præciseret i vejledningen.5.3.5. Inddragelse af den anbragtes effekter – forslagets § 137 iRigsadvokatener enig i, at der er behov for at regulere spørgsmålet om inddra-gelse af de pågældendes ejendele.

KLspørger, hvordan personalet i praksis skal definere grænsen for, hvornår eneffekt er farlig eller forstyrrer orden og sikkerhed.KLfinder, at der i en be-kendtgørelse bør ske en nærmere præcisering af f.eks. hvilke effekter, der kanvære tale om, samt proceduren omkring fjernelse af effekter.KLspørger, hvor-dan effekterne eksempelvis opbevares og hvilken type optegnelse, der skalforetages.Danske Regionerbemærker, at der med fordel kan indføres et krav om, at ind-dragne genstande skal registreres.KommentarPersoner under 18 år er undtaget fra bestemmelsen i lovforslaget, da der allere-de er hjemmel til at foretage det foreslåede indgreb over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet, jf. servicelovens § 123 a, stk. 6.Det er ikke muligt nærmere at afgrænse, hvilke effekter det kan være nødven-digt at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for atforebygge eller forhindre kriminalitet, da det vil afhænge af en konkret vurde-ring i det enkelte tilfælde.Lovforslaget er ændret, så der i § 137 i, som stk. 2 er indsat bestemmelse om, atboformen skal udfærdige en liste over de genstande, der tilbageholdes, og atden anbragte skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret en kopi aflisten. Det følger af det foreslåede § 137 k, stk. 1, at iværksatte indgreb skalbringes til ophør straks, når betingelserne herfor ikke længere til er til stede.Det følger heraf, at genstande skal udleveres til den anbragte, når der er ikkelængere er grundlag for at tilbageholde dem.Bestemmelsen vil blive præciseret i vejledningen.5.3.6. Aflåsning af den anbragtes bolig for natten – forslagets § 137 jKLspørger, hvor meget af boligen, der skal aflåses, når borgeren bor på etbotilbud med fælles serviceareal og yderdøre, som deles med andre beboere.FOAfinder, at aflåsning af den anbragtes bolig for natten har karakter af fri-hedsberøvelse og sondrer mellem undvigelse fra eget værelse og undvigelse fraboformen.FOAhar vanskeligt ved at se, hvordan det pædagogiske og omsorgs-faglige personale skal have kompetence til at afgøre, om en borger er suici-daltruet, ligesomFOApåpeger, at personalet ikke uddannet til at afgøre, omindelåsning indebærer en sundhedsmæssig risiko.FOAnævner, at der i mangeboformer alene er en sovende nattevagt, og hvis der er en vågen nattevagt, fin-derFOA,at den pågældende lige så godt kunne opholde sig i nærheden af denanbragte og ad pædagogisk vej forhindre, at den anbragte rømmer fra bofor-men.FOApeger også på muligheden for, at der afsættes ressourcer til fast vagt,som via en pædagogisk indsats vil kunne afhjælpe, at den anbragte rømmer fraboformen om natten.

Rigsadvokatenfinder, at det med fordel kan præciseres i bemærkningerne tilden foreslåede § 137 j om aflåsning af den anbragtes bolig for natten, at be-stemmelsen omfatter domstype 1-4 i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007,afsnit 7.5.TABUKAanfører, at det er problematisk, at de unge med lovforslaget kan låsesinde på deres værelser i op til 8 timer pr. nat, hvilket TABUKA er i mod, menTABUKAerkender, at det kan være nødvendigt over for lovforslagets målgrup-pe, da alternativet ellers er en af Kriminalforsorgens institutioner.KommentarDet foreslåede indgreb kan alene iværksættes over for voksne personer meddomstype 1-4 i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007, afsnit 7.5, dvs. over foren personkreds, der er frihedsberøvet. Det er præciseret i bemærkningerne til §137 j, at bestemmelsen omfatter domstype 1-4 i Rigsadvokatens meddelelse nr.5/2007, afsnit 7.5. Der er således tale om personer med psykisk nedsat funkti-onsevne, der er anbragt i en boform, jf. servicelovens § 108, i henhold til enstrafferetlig afgørelse.Til det afFOAanførte bemærkes, at der i den foreslåede bestemmelse er enrække krav, der skal være opfyldt for, at der kan træffes afgørelse om indgreb iform af aflåsning. Det fremgår således af bestemmelsen, at afgørelse om aflås-ning af den anbragtes bolig for natten forudsætter, at indgrebet er forsvarligt ogikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for den anbragte, den anbragte ikkeer selvmordstruet, den anbragte har tilkaldemulighed fra boligen, som den på-gældende er i stand til at betjene, og at personalet via den kan tilkaldes, denanbragte har adgang til toilet og vand i sin bolig, og der iværksættes jævnligovervågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst inde.I § 137 f, stk. 1, er der regler om, at afgørelse om indgreb træffes af kommu-nalbestyrelsen, og i stk. 2 om, at lederen og lederens stedfortræder kan træffeforeløbige afgørelser, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt, og somikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Det er såledesikke den enkelte medarbejder, der træffer afgørelse om indgrebet.Den foreslåede bestemmelse giver ikke mulighed for at foretage indgreb overfor personer, der vil forlade deres bolig for at opholde sig et andet sted på bo-formen, jf. servicelovens § 108, men alene over en for person, hvor der er nær-liggende risiko for, at den pågældende vil undvige boformen, dvs. det byg-ningskompleks, der afgrænser boformen.Den enkelte beboers bolig er nærmere afgrænset og defineret i det boligdoku-ment, som kommunalbestyrelsen skal udarbejde, jf. § 4 i bekendtgørelse nr.397 af 25. maj 2009 om lejerrettigheder til visse botilbud efter serviceloven.Det er den enkelte beboers bolig, som bestemmelsen giver hjemmel til at aflå-se, når betingelserne herfor er opfyldt. Hvis der til boligen hører fællesbolig-areal, som den anbragte deler med andre beboere, er det den del af boligen, sombeboeren råder over alene, som kan aflåses. Bestemmelsen giver ikke hjemmelSide 26 af 33

til at aflåse de fællesboligarealer, som beboeren deler med andre beboere elleryderdørene, der deles med flere beboere.Det er den kommune, leder eller stedfortræder, der træffer afgørelse om ind-greb, som skal vurdere, om betingelserne for at iværksætte indgrebet er til ste-de.Bestemmelsen vil blive præciseret i vejledningen.5.3.7. Indgrebets udstrækning – forslagets § 137 kKLfinder, at der i loven bør ske en præcisering af varigheden af indgrebet efterde forslåede bestemmelser i § 137 e - § 137 k.Landsforeningen LEVfinder, at det er uklart, om der vil være mere specifikkekrav til, hvordan indgreb kan bringes til ophør.KommentarIndgreb, jf. de foreslåede § 137 g - § 137 i, kan opretholdes så længe, det skøn-nes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for atforebygge eller forhindre kriminalitet. Indgreb, jf. den foreslåede § 137 j, kanopretholdes så længe, der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vilundvige fra boformen. Iværksatte indgreb skal, jf. forslagets § 137 k, bringes tilophør straks, når betingelserne herfor ikke længere er til stede.Bestemmelsen vil blive præciseret i vejledningen.5.3.8. Klageadgang – forslagets § 137 lDanske Regionerfinder, at der bør være krav om, at afgørelsen om indgrebetskal være skriftlig med tilhørende begrundelse og klagevejledning, så borgerenhar mulighed for at vide, på hvilket grundlag indgrebet er vurderet tilladt, oghvilke forhold, der er tillagt betydning. I de tilfælde, hvor der behov for en akutafgørelse, finderDanske Regioner,at der bør være et krav om en umiddelbarefterfølgende skriftlig afgørelse.Landsforeningen LEVfinder det uklart, om værger, bistandsværger, pårørendem.fl., der er berettigede til at klage på den anbragtes vegne over indgrebene, nården anbragte ikke selv er i stand til at klage, altid skal informeres om den afgø-relse, der ligger til grund for indgrebet, og at det er uklart, hvordan retsstillin-gen for borgere uden pårørende, værger og lignende sikres.Dansk Socialrådgiverforeningforeslår, at det i tilknytning til § 137 l præcise-res, hvilke pårørende og ”en anden repræsentant for den person, som indgrebetvedrører”, der har ret til at klage over afgørelser efter de foreslåede bestemmel-ser.Dansk Socialrådgiverforeningmener, at det vil kunne bidrage til at sikre,at bestemmelsen ikke udhules af en restriktiv kommunal praksis.Red Barnetundrer sig over, at bestemmelsen om klageadgang ikke præcisererbarnets eller den unges egen ret til at klage, og at den unge skal støttes i even-Side 27 af 33

tuelt at klage over indgrebet og f.eks. hjælpes til at komme i kontakt med Om-budsmandens Børnekontor.Ankestyrelsenforeslår, at det overvejes, om den foreslåede § 137 l om klagead-gang bør præciseres, så det fremgår, at forældremyndighedsindehaveren altidkan klage over afgørelsen, også selv om den unge selv er i stand til at klage.KommentarBestemmelsen vil blive præciseret i vejledningen, hvor der vil være eksemplerpå, hvad der forstås ved en anden repræsentant.Det er endvidere i bemærkningerne til bestemmelsen tilføjet, at kommunalbe-styrelsen ifølge servicelovens § 82, stk. 2, skal påse, om der er pårørende ellerandre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med bety-delig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærk-som på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en vær-ge efter værgemålsloven. Det er endvidere tilføjet, at kommunalbestyrelsen, jf.servicelovens § 47, skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddra-gelse af familie og netværk, da dette er et vigtigt grundlag for at nå formåletmed indsatsen.I forhold til unges klageadgang, foreslås servicelovens § 167, stk. 1, ændret,således, at de anbragte unge under 18 år, der er omfattet af lovforslaget, kanklage over afgørelser truffet efter lovforslagets § 137 g, jf. reglerne i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.5.3.9. Registrering og indberetning til kommunen – forslagets § 137 mKLer af den opfattelse, at der bør defineres nærmere krav til indberetningen,idet lederen/stedfortræderen af botilbuddet bør beskrive, hvordan og hvor oftede vil oveveje spørgsmålet om at bringe et iværksat indgreb til ophør, og atdette bør fremgå af et indberetningsskema.KLfinder, at der med fordel kanudarbejdes særskilte indberetningsskemaer til indberetning af et iværksat ind-greb.KLfinder, at det med fordel kan præciseres, at uopsættelige afgørelser om ind-greb skal forelægges myndigheden ved førstkommende lejlighed, der herefterskal træffe afgørelse om, hvorvidt tvangsforanstaltningen skal/bør fortsætte,såfremt den er ophørt, når myndigheden kontaktes, så det ikke først sker vedmånedens udgang, som det foreslås. Der bør desuden efterKL’sopfattelse ta-ges stilling til handlemuligheder, hvis myndigheden efterfølgende vurderer, atindgrebet ikke burde være fortaget.KLer af den opfattelse, at der skal ske en ensretning af reglerne om indberet-ning af magtanvendelse, jf. servicelovens kapitel 24, således, at servicelovens §136, hvor det er tilsynskommunen for det driftsorienterede tilsyn, der skal vide-resende orienteringer om indberetninger af magtanvendelse til borgerens hand-lekommune, ændres, så lederen af botilbuddet forpligtes til at sende magtindbe-retningerne direkte til myndighedskommunen med kopi til den kommune, derSide 28 af 33

er ansvarlig for det driftsorienterede tilsyn.KLfinder, at forpligtelsen bør væreens i begge regelsæt, og at det vil sikre en hurtigere sagsbehandling, når indbe-retningerne sendes direkte til den myndighed, der skal sagsbehandle og ikke viatilsynskommunen, som anført i servicelovens § 136.Landsforeningen LEVspørger, hvor præcist kravet bliver om orientering afopholdskommunen om indgreb, og hvilke specifikke krav der vil være til dennekommunes behandling af oplysningerne.Landsforeningen LEVbemærker, at det er uklart, hvad konsekvenserne bliver,hvis kommunalbestyrelsen efterfølgende underkender et indgreb, som er truffetaf en botilbudsleder på vegne af kommunen.FOAfinder, at borgerens handlekommune bør orienteres om hvert indgreb forat sikre borgeren bedst muligt og henviser til den kommende tilsynsreform,hvor samarbejdet mellem det personrettede tilsyn og det driftsorienterede tilsyner essentielt for kvalitetsforbedring.FOAfinder endvidere, at der i forbindelsemed kravet til registreringen mangler en beskrivelse af de pædagogiske tiltag,der allerede er afprøvet, samt en beskrivelse af de fremadrettede pædagogisketiltag, der skal afhjælpe behovet for indgrebsmuligheder.Institut for Menneskerettighederfinder, at der i forbindelse med registreringenaf indgreb bør anføres, i hvilket omfang pædagogiske tiltag har været forsøgtinden et indgreb og bemærker herved, at inddragelse af personer med nedsatpsykisk funktionsevne samt børn og unge – med mulighed for indflydelse ud-gør et vigtigt princip i efter både handicapkonventionen og børnekonventionen.Institut for Menneskerettigheder foreslår, at det i forbindelse med registrerin-gen efter § 137 m tillige anføres, i hvilket omfang pædagogiske tiltag som al-ternativ til indgreb har været anvendt.Børnerådetanfører, at det må være en klar betingelse, at indgrebene straksmeddeles barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver samt kommu-nalbestyrelsen og barnets handlekommune.Børnerådetpåpeger også behovet for indførelsen af et registreringssystem, dergør det muligt for kommunalbestyrelsen, der modtager registreringen, at kon-trollere, hvorvidt den anbragte reelt har fået denne mulighed, og om registre-ringer uden barnets perspektiv skyldes et aktivt fravalg fra barnet, eller at bar-net ikke har fået, forstået eller turde benytte dette tilbud.KommentarIfølge den foreslåede § 137 m, stk. 1, skal registreringen indeholde oplysningom den anbragtes navn, tidspunktet for indgrebet, indgrebets varighed, indgre-bets art og begrundelse for indgrebet. Der er ikke på baggrund af høringssvare-ne fundet anledning til at foreslå yderligere proceskrav til registreringen ogindberetningen.Der kan samtidig henvises til, at den forslåede § 137 f, stk. 2, er ændret, såledesSide 29 af 33

at lederen af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan træffe foreløbi-ge afgørelser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 137 g - § 137 j, om indgreb itilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt, og som ikke kan af-vente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Den forslåede § 137 f, stk.2, er ligeledes ændret, således at lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og6, og lederens stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, omindskrænkning i den anbragtes brug af adgang til internet og telefon i tilfælde,hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt, og som ikke kan afvente, atsagen behandles af kommunalbestyrelsen. Lovforslaget er ændret, så det frem-går, at en foreløbig afgørelse snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsenskal forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen.Det fremgår af lovforslaget, at registreringerne skal sendes til kommunalbesty-relsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9-9 a, i lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område.Med lovforslagene, som udmønter aftalen om ”Et Nyt Socialtilsyn”, og som ersendt i ekstern høring den 21. januar 2013, foreslås det, at reglerne om indbe-retning af magtanvendelser på børneområdet, jf. § 123, og på voksenområdet,jf. § 136, bliver ensrettet, så indberetninger fremover skal ske både til denkommunalbestyrelse, der har ansvaret for den pågældendes ophold i tilbuddet,jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, og til socialtilsynet. Det forslås at gælde,uanset om der er tale om et privat, et kommunalt eller et regionalt tilbud. Findermagtanvendelsen sted i et regionalt eller kommunalt tilbud, skal tilbuddet efterforslaget desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre ommagtanvendelsen. Forslaget skal bidrage til, at driftsherren så tidligt som mu-ligt kan foretage en vurdering af, om magtanvendelsesforløbet giver anledningtil ændringer i driften af tilbuddet.Endelig skal kommunalbestyrelsen føre et personrettet tilsyn med indsatsenover for borgeren og foretage en løbende opfølgning på indsatsen, jf. servicelo-vens § 148. Kommunalbestyrelsen har således flere veje til at skaffe sig adgangtil viden om indsatsen i tilbuddet, herunder om hvordan anbringelsesstedet, jf.servicelovens § 66, nr. 5 og 6, eller boformen, jf. § 108 i samme lov, varetageropgaverne efter de foreslåede bestemmelserDet er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at forældremyndighedsindeha-veren naturligvis også skal underrettes straks, i de tilfælde, hvor afgørelsentræffes over for en person under 18 år.Bestemmelsen vil blive præciseret i Social- og Integrationsministeriets vejled-ninger til serviceloven.

KLforeslår, at det i en bekendtgørelse eller vejledning præciseres, hvilke kravder er til det kriminalpræventive tilsyn.KLpåpeger, at kommunalbestyrelsenstilsynsforpligtelse er nævnt flere steder i udkastet, og at der er behov for, at detbliver præciseret, hvilket tilsyn der er tale om, dvs. om der er tale om det per-sonrettede tilsyn, det kriminalpræventive tilsyn eller det driftsorienterede tilsyn.KLfinder, at der er behov for en klar afgræsning af målgruppen for tilsynet,idet det bør fremgå klart, om det forventes, at der sker tilsyn med andre typer afdomfældte end udviklingshæmmede.Dansk Erhvervpointerer, at der skal sikres den nødvendige koordinering mel-lem det kriminalpræventive tilsyn og det overordnede driftstilsyn, særligt ilyset af et kommende forslag om samling og styrkelse af de sociale tilsynsen-heder.KommentarLovforslaget omfatter alene den personkreds, som allerede i dag er omfattet afkommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn. Lovforslaget omfatter ikkeden personkreds, som Kriminalforsorgen fører tilsyn med.Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2007, at påstand om tilsyn afkommunen anvendes over for mentalt retarderede, der skønnes at have behovfor social støtte i dagligdagen. Påstanden kan suppleres med særlige vilkår ompsykiatrisk behandling, der også giver mulighed for lægelig behandling modmisbrug.Bestemmelsen omfatter ikke den personkreds, der er omfattet af Kriminalfor-sorgens tilsyn.

Bilag. HøringsparterLovforslaget har været sendt i høring hos3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrel-sen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne-og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Ung-domspsykiatrisk Selskab, Børns Vilkår, Civilstyrelsen, Danmarks Lærerfor-ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund,Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, DanskSocialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Han-dicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, DenUvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FOA, Fagligt selskab for sundheds-plejersker, Familiestyrelsen, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Forenin-gen af ledere for sundhedsordninger for børn og unge i Danmark, Foreningenaf Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen afStatsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSfor-eningen, HK/kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kennedy Centret,KL, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge,Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af Forsvarsadvo-kater, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Opholdsste-der og Skole- og Behandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,Landsforeningen BOPAM, Landforeningen KRIM, Landsforeningen LEV,Landsorganisationen Skole og Forældre, Ligebehandlingsnævnet, Lægefor-eningen, Lærernes Centralorganisation, Politidirektørforeningen, Politiforbun-det i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet, Retslægerådet, Retssik-kerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet forSocialt Udsatte, Samtlige byretter, Socialpædagogernes Landsforbund, SocialtLederforum, Statsforvaltningerne, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsrin-gen, Vestre Landsret og Østre Landsret.Social- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fraAdvokatrådet, Ankestyrelsen, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen,Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening, DH DanskeHandicaporganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-ske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, FOA – Fag og Arbejde, Forenin-gen af Danske Døgninstitutioner, HK/Kommunal, Institut for Menneskerettig-heder, KL, Landsforeningen LEV, LOS - Landsforeningen af Opholdssteder,botilbud og Skolebehandlingstilbud, Red Barnet, Retslægerådet, Rigsadvoka-ten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Socialpædago-gernes Landsforbund, TABUKA - landsforeningen for nuværende og tidligereanbragte.Der er endvidere modtaget høringssvar fra følgende parter uden for hørings-listenSamrådet for kriminelle udviklingshæmmede i Nordjylland.

Social- og Integrationsministeriet har ikke modtaget høringssvar fra3F - Fagligt Fælles Forbund, Amnesty International, BUPL - Forbundet af Pæ-dagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Sel-skab, Børns Vilkår, Civilstyrelsen, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejds-giverforening, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk PsykiatriskSelskab, Dansk Psykologforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater,Danske Handicaporganisationer, Den Danske Dommerforening, Den UvildigeKonsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Direktora-tet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Familiestyrelsen, Foreningen af lederefor sundhedsordninger for børn og unge i Danmark, Foreningen af OffentligeAnklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsadvoka-ter, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen,HK/kommunal, Kennedy Centret, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig foreningfor bistand for Børn og Unge, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen BOPAM, Landfor-eningen KRIM, Landsorganisationen Skole og Forældre, Ligebehandlingsnæv-net, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Politidirektørforeningen,Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Retssikkerhedsfonden,Retspolitisk Forening, Socialt Lederforum, Statsforvaltningerne, UngdommensVel, Ungdomsringen, Vestre Landsret og Østre Landsret.

4.2 Generelle bemærkninger til lovforslagets del 1 - Styr-

ket indsats over for kriminelle børn og unge