Spørgsmål nr. 3 (L 161) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i skemaform redegøre for de samlede regler,der gælder for PET’s virke udover lovforslaget, herunder rets-plejelovens regler, straffeloven, folkeretten, samt redegøre for,hvilke kontrolorganer, der i hvert tilfælde kontrollerer PET’soverholdelse af reglerne?”

Svar:

1.

Politiets Efterretningstjeneste er en del af det danske politi, og tjenestensvirksomhed er derfor som udgangspunkt omfattet af de samme regler, her-under af folkeretlig karakter, som gælder for den øvrige del af politiet. Ef-terretningstjenesten skal således – i lighed med det øvrige politi – iagttagereglerne i bl.a. retsplejeloven, straffeloven, politiloven og forvaltningslo-ven.For så vidt angår retsplejeloven skal Justitsministeriet henvise til lovfors-lagets § 6, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at retsplejelovens regler ogsågælder for Politiets Efterretningstjenestes efterforskning og tvangsindgrebmv.Formålet med bestemmelsen er at understrege, at bestemmelserne i §§ 3-5om efterretningstjenestens adgang til at tilvejebringe oplysninger og indle-de undersøgelser ikke giver tjenesten en selvstændig hjemmel til at iværk-sætte en strafferetlig efterforskning eller tvangsindgreb mv.For en nærmere gennemgang af retsplejelovens regler om efterforskningog tvangsindgreb mv. henvises til betænkning nr. 1529/2012 om PET ogFE, kapitel 7, afsnit 6.2, side 304 ff.

2.

For så vidt angår kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste kan Ju-stitsministeriet oplyse, at der med loven nedsættes et uafhængigt tilsyn tilafløsning af Wamberg-udvalget. Tilsynet skal føre kontrol med, at PolitietsEfterretningstjeneste behandler personoplysninger i overensstemmelsemed de regler, som er fastsat i lovforslagets §§ 3 og 4 (om indsamling ogindhentning af oplysninger) og §§ 7-11 (om behandling og videregivelse afpersonoplysninger).Det vil derimod ikke høre til tilsynets opgaver at påse, om Politiets Efter-retningstjeneste udfører sine opgaver på en hensigtsmæssig måde, herun-der hvordan tjenesten prioriterer sine operative og efterforskningsmæssige2

ressourcer, da dette beror på en politifaglig vurdering. Tilsynet vil af sam-me grund ikke kunne føre tilsyn med, hvornår og mod hvem Politiets Ef-terretningstjeneste beslutter af indlede en undersøgelsessag.Det betyder imidlertid ikke, at tilsynet vil være afskåret fra at reagere, hvisdet bliver opmærksom på uregelmæssigheder, som falder uden for detskompetence. Spørgsmålet er nærmere behandlet i bemærkningerne til lov-forslagets § 18. Heraf fremgår, at hvis tilsynet i forbindelse med sit virkebliver opmærksom på uregelmæssigheder, som falder uden for dets kom-petence, kan det – hvis forholdets karakter tilsiger dette – rette henvendel-se til rette myndighed og gøre opmærksom herpå. Tilsynet kan forindenundersøge, om det umiddelbart kan afkræftes, at Politiets Efterretningstje-neste har handlet uden for rammerne af sin virksomhed, og kan i den for-bindelse stille spørgsmål til efterretningstjenesten herom. Som eksempelkan nævnes, at tilsynet kan rette henvendelse til Justitsministeriet, hvis til-synet bliver opmærksom på, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt et af Poli-tiets Efterretningstjeneste foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden(f.eks. telefonaflytning) holder sig inden for rammen af den foreliggenderetskendelse herom.Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at Politiets Efterretningstje-neste – udover tilsynets kontrol – også fremover vil være undergivet kon-trol fra en række andre instanser.Justitsministeren fører på regeringens vegne tilsyn med Politiets Efterret-ningstjeneste, og tjenesten er undergivet ministerens instruktioner. Det føl-ger i den forbindelse af lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5, at efterretningstjene-sten er forpligtet til at holde justitsministeren orienteret om forhold af be-tydning for landets indre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning in-den for tjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager.Efterretningstjenestens virksomhed er desuden omfattet af den almindeligeadgang til domstolsprøvelse af forvaltningen, jf. grundlovens § 63 (om øv-rigmyndighedens grænser). Såvel forvaltningsakter, der tilsigter at haveretsvirkninger, som faktiske handlinger, antages at være omfattet af be-stemmelsen. Spørgsmål om efterretningstjenestens virksomhed vil såledeskunne prøves ved domstolene, hvis de almindelige procesforudsætninger iøvrigt er opfyldt.Som nævnt i pkt. 1 er Politiets Efterretningstjeneste derudover som ud-gangspunkt omfattet af de almindelige regler i retsplejeloven om efter-3

forskning og straffeprocessuelle indgreb. Sådanne foranstaltninger kanderfor – som hidtil – kun iværksættes, hvis betingelserne i retsplejeloven,herunder kravet om retskendelse, er opfyldt.Politiets Efterretningstjeneste er desuden underlagt kontrol fra Den Uaf-hængige Politiklagemyndighed, der undersøger og træffer afgørelse vedrø-rende klager over politipersonalets adfærd i tjenesten. Endvidere skal an-meldelser om strafbare forhold, der er begået af politipersonale i tjenestenindgives til politiklagemyndigheden. Udtrykket ”politipersonale” omfatterbåde det politiuddannelse personale og juridiske medarbejdere hos Politi-ets Efterretningstjeneste.Efterretningstjenesten er endvidere omfattet af Folketingets Ombudsmandkompetence. Ombudsmanden har i flere tilfælde behandlet sager vedrø-rende efterretningstjenesten. Disse sager har navnlig vedrørt spørgsmåletom indsigt i tjenestens registre.Udgifterne til Politiets Efterretningstjeneste, herunder til løn mv., er omfat-tet af den almindelige revision af politiets regnskaber, som foretages afRigsrevisionen i samarbejde med Rigspolitichefens revisionsafdeling. Endel af efterretningstjenestens regnskaber, f.eks. dem, der vedrører dækningaf kilders omkostninger, er undergivet en særlig revisionsprocedure, derindebærer en mere fuldstændig revision af udgifterne.Endelig vil den parlamentariske kontrol med Politiets Efterretningstjenesteblive styrket med det samtidigt fremsatte lovforslag til ændring af lov ometablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (L162).