KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om etablering af et udvalg om forsva-

rets og politiets efterretningstjenester (Styrkelse af den parlamentari-

ske kontrol og indsigt)

1. Høringen

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,Beredskabsstyrelsen, Centralforeningen for Stampersonel, Centralorgani-sationen af 2010 – CO10, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsy-net, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Foreningen af Forsvarets Auditører, Foreningen af Forsvarets Audi-tørfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Stats-advokater, Forsvarets Auditørkorps, Forsvarets Efterretningstjeneste, For-svarets Personeltjeneste, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskomman-doen, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- ogKorporalforening, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-forening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Offentligt Ansattes Or-ganisationer, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk For-ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byret-ter, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centralorganisation,CEPOS, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, Kommu-nernes Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politifor-bundet, Præsidenten for Københavns Byret (på vegne af byretspræsiden-terne), Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre Landsretog Østre Landsret.De væsentligste punkter i de modtagne høringssvar er gengivet nedenfor,og Justitsministers kommentarer er anførti kursiv.

2. Høringssvarene

Akademikernes Centralorganisation, Datatilsynet, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Kommunernes Landsforening, Politiforbundet, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret

(på vegne af byretspræsidenterne),

Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Vestre Landsret

Østre Landsret

har ingen bemærknin-ger til lovudkastet.

2.1. Generelle bemærkninger

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at bemærkningerne i lov-forslagets indledning om ”den alvorlige og komplekse terrortrussel, somDanmark står overfor”, er en indholdsløs retorisk bemærkning, der brugessom begrundelse for at styrke Politiets Efterretningstjeneste og ForsvaretsEfterretningstjeneste. Landsforeningen anfører, at der ingen dokumentati-on eller andet belæg er for påstanden, men at den alene opfattes som etskræmmebillede til brug for gennemførelse af en måske unødvendigstramning af efterretningstjenesternes beføjelser. Landsforeningen anførervidere, at foreningen generelt er lydhør over for kontrol med efterretnings-tjenester, såfremt denne er effektiv. Den eksisterende kontrol er efterLandsforeningens opfattelse af tvivlsom karakter, fordi den reelt ikke giveret egentligt indblik i konkrete sager, så en skærpelse af den parlamentari-ske kontrol vil ifølge foreningen næppe vinde meget ved det foreslåede, sålænge kontrollen hviler på oplysninger fra efterretningstjenesterne selv,eventuelt formidlet via regeringen. Ifølge Landsforeningen gives ingen

konkrete værktøjer til en reel kontrol, så skærpelsen virker ifølge forenin-gen mere kosmetisk end reel.

Advokatsamfundet

kan generelt tilslutte sig lovforslaget, men bemærkerat den foreslåede styrkelse af den parlamentariske kontrol som udgangs-punkt beror på, hvilke oplysninger der bliver afgivet fra Politiets Efterret-ningstjeneste, og at forslaget ikke har karakter af en egentlig kontrol medefterretningstjenesten. For en egentlig styrkelse af kontrollen henviser Ad-vokatsamfundet til sit høringssvar vedrørende betænkning nr. 1529/2012om PET og FE.

Institut for Menneskerettigheder

henviser ligeledes til instituttets hø-ringssvar vedrørende betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE. Instituttetanfører bl.a., at det allerede nu kan konstateres, at der ikke vil blive gen-nemført en gennemgribende regulering af området for tilsyn og kontrolmed efterretningstjenesternes virke. Reguleringen og kontrollen med Poli-tiets Efterretningstjeneste vil være begrænset til bestemte områder for tje-nestens virksomhed og vil dermed – efter instituttets opfattelse – ikke leveop til internationale anbefalinger for en uafhængig og effektiv kontrol medefterretningstjenesterne. Institut for Menneskerettigheder anbefaler fortsat,at regeringen i samarbejde med Folketinget tager initiativ til en kortlæg-ning og systematisk vurdering af det samlede tilsyn med efterretningstje-nesterne, og instituttet anbefaler fortsat, at der etableres uafhængige og ef-fektive tilsyn og kontroller med hele tjenesternes virksomhed.

CEPOS

bemærker generelt, at dets anbefalinger skal ses i lyset af, at Til-synet med Efterretningstjenesterne alene får begrænsede kompetencer. Idet omfang Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev tildelt kompetencetil at føre retligt tilsyn med hele Politiets Efterretningstjeneste og relevantedele af Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed og fik mulighed for afegen drift og direkte at orientere Kontroludvalget, ville lovforslagets klarefokus på orientering frem for egentlig kontrol være mindre betænkelig.CEPOS anfører, at der ikke med lovforslaget introduceres nye effektive til-tag, som kan styrke den parlamentariske kontrol med Politiets Efterret-ningstjenestes virksomhed, eksempelvis tjenestens tvangsindgreb efterretsplejeloven. Ifølge CEPOS fremgår det heller ikke af lovforslaget,hvordan Kontroludvalgets rent kontrollerende funktion reelt styrkes, lige-som udvalget ikke tilføres reelle tilsynskompetencer eller reaktionsmulig-heder på nær retten til at afgive fortrolige tilkendegivelser over for rege-ringen.

CEPOS

foretager desuden en sammenligning af Kontroludvalgets tilsyns-kompetencer med andre europæiske tilsyns kompetencer. Sammenlignin-gen foretages på baggrund af oplysninger i en rapport, som Europa-Parlamentet udgav i 2011 (”Parliamentary Oversight of Security and Intel-ligence Agencies in the European Union”). CEPOS anfører i den forbin-delse, at lovforslaget må antages fortsat at placere Danmark blandt de lan-de i EU med den mindst omfattende parlamentariske kontrol med efterret-ningstjenesterne. Som eksempel på Danmarks placering i dag nævner CE-POS bl.a. i et bilag til høringssvaret, at hvis de 18 parlamentariske tilsynrangeres ud fra antallet af tilsynskompetencer per tilsyn, så ligger Kontrol-udvalget næstsidst sammen med Østrigs parlamentariske tilsyn (begge medto kompetencer), mens Sveriges, Frankrigs og Grækenlands parlamentari-ske tilsyn ligger sidst med kun én kompetence. CEPOS anfører endvidere,at såfremt lovforslaget bliver vedtaget, vil Kontroludvalget få tildelt yder-ligere én kompetence, således at kontroludvalget har tre ud af de ni kom-petencer omtalt i Europa-Parlamentets rapport.Justitsministeriet kan om terrortruslen mod Danmark bl.a. henvise til trus-selsvurderingerne fra Center for Terroranalyse (PET) og skal i øvrigt be-mærke, at forslaget til ændring af kontroludvalgsloven vedrører Folketin-gets Kontroludvalg og ikke indebærer en regulering af efterretningstjene-sternes beføjelser.Justitsministeriet skal bemærke, at der samtidig med dette lovforslag erfremsat forslag til love om Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Ef-terretningstjeneste. Lovforslagene bygger på Wendler Pedersen-udvalgetsbetænkning nr. 1529/2012 om PET og FE. Om høringssvarene til betænk-ningen henvises til de kommenterede høringsoversigter, der er oversendt iforbindelse med fremsættelsen af lovforslagene om Politiets Efterretnings-tjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.For så vidt angår den af CEPOS foretagne rangering af de parlamentari-ske tilsyn skal Justitsministeriet bemærke, at man bør være forsigtig medat placere europæiske lande på en rangliste over åbenhed og kontrol.Overvejelserne i de enkelte lande er forskellige, og forholdene i landene erligeledes forskellige.Justitsministeriet skal endelig i relation til bemærkningerne vedrørendekarakteren af den kontrol, som udøves af Folketingets Kontroludvalg, hen-vise til omtalen i det følgende af udvalgets funktion som parlamentariskkontrolorgan (se særligt pkt. 2.2.1).4

2.2. Kontroludvalgets indsigt i efterretningstjenesternes virksomhed

2.2.1. Meddelelse af oplysninger til Kontroludvalget (forslaget til § 2)

Advokatsamfundet

finder det positivt, at regeringen fremover årligt skalgive udvalget en orientering om efterretningstjenesternes virksomhed. Li-geledes kan

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

tilslutte sig, at detlovfæstes, at der skal gives en årlig orientering.

CEPOS

anfører, at det børfremgå af lovforslaget, at den årlige orientering skal indeholde en udførligredegørelse vedrørende antallet af foretagne tvangsindgreb, efterfølgendedomfældelser, og i hvilket omfang disse indgreb sker på baggrund af for-udgående eller efterfølgende retskendelser, og at denne årlige redegørelsebør offentliggøres i anonymiseret form.

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslaget kun i yderst beskedent om-fang giver øget indsigt i efterretningstjenesternes arbejde, idet der i det væ-sentlige synes at ske en lovfæstelse af den praksis, der har udviklet sigomkring Kontroludvalgets arbejde.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at lovforslaget alene indehol-der en styrkelse af den orientering, som Kontroludvalget modtager, og atder ikke er tale om, at udvalget udstyres med en selvstændig kontrolfunk-tion, ligesom udvalget vil være afhængigt af de informationer, som medde-les udvalget fra efterretningstjenesterne. Ligeledes bemærker

Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater

Advokatsamfundet,

at den foreslåedestyrkelse af den parlamentariske kontrol som udgangspunkt beror på, hvil-ke oplysninger der bliver afgivet fra Politiets Efterretningstjeneste, og atlovforslaget ikke har karakter af en egentlig kontrol med efterretningstje-neste, jf. også de generelle bemærkninger under pkt. 2.1.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker herudover, at der på grundaf medlemmernes tavshedspligt ikke vil kunne ske offentliggørelse af an-befalinger på baggrund af de forhold, der afdækkes af udvalget. Instituttetanfører, at der derfor ikke vil være nogen egentlig og uafhængig kontrolmed den del af Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, som vedrørerandet end behandlingen af personoplysninger, og at en stor del af PolitietsEfterretningstjenestes virksomhed, herunder tjenestens brug af f.eks. civileagenter, tjenestens tvangsindgreb, f.eks. hemmelige ransagninger, brugenaf indgreb i meddelelseshemmeligheden og aflytninger og samarbejde medfremmede stater fortsat vil foregå uden en effektiv og uafhængig kontrol.5

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Kontroludvalget får kompe-tence til at kunne anmode tilsynet om at undersøge nærmere angivne om-råder af Politiets Efterretningstjenestes og Forsvarets Efterretningstjenestesvirksomhed.

CEPOS

anfører bl.a., at det bør fremgå af lovforslaget, at Kontroludvalgetfører tilsyn med hele Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, herundertvangsindgreb, og ikke blot den overordnede virksomhed, ligesom Kon-troludvalget bør kunne kræve indsigt i konkrete sager og dokumenter, hvisudvalget anser det for nødvendigt, dog således at efterretningstjenesterne ihelt særlige tilfælde vil kunne nægte en sådan udlevering. CEPOS anførerdesuden, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne bør have pligt til løbendeat afrapportere til Kontroludvalget, og at Tilsynet med Efterretningstjene-sterne bør have pligt at informere Kontroludvalget om regeringens mang-lende efterlevelse af tilsynets henstillinger.Det er en væsentlig forudsætning for, at Folketingets Kontroludvalg kanudøve kontrol med efterretningsområdet, at udvalget har den nødvendigeindseende med tjenesternes virksomhed. Forslaget til § 2 indeholder be-stemmelser om regeringens pligt til løbende at orientere udvalget og omudvalgets adgang til at kræve oplysninger.Et eksempel herpå er den årlige orientering, som regeringen skal give omefterretningstjenesternes virksomhed, jf. forslaget til § 2, stk. 1. I lovfors-lagets bemærkninger er nærmere redegjort for, hvad den årlige oriente-ring som minimum skal omfatte, herunder eksempelvis en orientering omPolitiets Efterretningstjenestes brug af civile som agenter, men Kontrolud-valget og regeringen kan sammen etablere en praksis, hvorefter også an-dre oplysninger skal være omfattet. I øvrigt kan Kontroludvalget i medføraf forslaget til § 2, stk. 3 – under hensyntagen til de særlige forhold, somgør sig gældende for efterretningsvirksomhed – til enhver tid kræve atmodtage oplysning om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder sta-tistiske oplysninger.Det er med lovforslaget forudsat, at Kontroludvalgets indhentning af op-lysninger som hidtil sker gennem regeringen, som har det politiske og ret-lige ansvar på området. For god ordens skyld bemærkes, at en ministerkan ifalde ansvar efter ministeransvarlighedsloven, hvis han eller hun tilFolketinget afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller under Fol-ketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig be-tydning for tingets bedømmelse af sagen.6

Folketingets Kontroludvalg udgøres af folketingsmedlemmer og udøverparlamentarisk kontrol på efterretningsområdet. Kontroludvalgets funkti-on er bl.a. at sikre en demokratisk indsigt og medvirke til at fastholde re-geringens politiske og retlige ansvar på efterretningsområdet. Som parla-mentarisk kontrolorgan har Kontroludvalget ikke til opgave eksempelvis attræffe afgørelser i relation til efterretningstjenesternes virksomhed eller atanmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at foretage undersøgelseaf en konkret sag. Lovforslaget viderefører således den gældende ordning,hvorefter det er Kontroludvalgets primære opgave at holde sig informeretom og eventuelt tilkendegive sin opfattelse af efterretningstjenesternesvirksomhed, mens udvalget som udgangspunkt ikke foretager nogen be-dømmelse af tjenesternes behandling af konkrete sager.Lovforslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med etableringen af Tilsy-net med Efterretningstjenesterne, jf. det samtidig fremsatte lovforslag omPolitiets Efterretningstjeneste. Tilsynet med Efterretningstjenesterne er etuafhængigt administrativt tilsynsorgan, som fører tilsyn med efterretnings-tjenesternes behandling af oplysninger om såvel fysiske som juridiske per-soner, og hermed – til forskel fra Folketingets Kontroludvalg – foretageren bedømmelse af efterretningstjenesternes konkrete sager. Om Tilsynetmed Efterretningstjenesterne kan bl.a. nævnes, at det kan tage sager opbåde efter klage og af egen drift, og at tilsynet i forbindelse med behand-lingen af en sag kan kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af be-tydning for dets virksomhed.

2.2.2. Efterretningstjenesternes årlige budget (forslaget til § 4, 4. pkt.)

Retspolitisk Forening

bemærker, at bestemmelsen om, at udvalgets ind-sigt med efterretningstjenesternes forhold tillige skal omfatte detaljeretindsigt i tjenesternes budgetter, er en væsentlig forbedring.

Advokatsam-

fundet

finder det også positivt, at Kontroludvalget skal underrettes om detårlige budget. Ligeledes kan

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

til-træde forslaget og anfører, at indsigt i økonomi er en væsentlig forudsæt-ning for at forstå helheden og omfanget af efterretningstjenesternes virke.

2.3. Udpegning af medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenester-

ne

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslagets bemærkninger intet oply-ser om, hvorfor det anses for at være en styrkelse af Kontroludvalgets7

virksomhed, at udvalget skal inddrages ved udpegningen af medlemmer afTilsynet med Efterretningstjenesterne. Ifølge Retspolitisk Forening må detpå forhånd anses for givet, at udpegningen af medlemmer til det nye tilsynsker under iagttagelse af et krav om størst mulig uafhængighed og person-lig integritet hos de udpegede medlemmer. Retspolitisk Forening anførerendvidere, at da udpegningen ifølge forslaget alene sker efter drøftelsemed Kontroludvalget, må dette forstås som et ønske om at tillægge udval-get en rådgivende funktion, der ikke på nogen måde binder ministeren.Hvis Kontroludvalget skal styrkes, må det ifølge Retspolitisk Forening idet mindste fremgå, at såfremt ministeren ikke finder Kontroludvalgets rådanvendelige, skal ministeren redegøre herfor over for udvalget. Retspoli-tisk Forening henstiller desuden, at Kontroludvalget tillægges mulighedfor at forkaste kandidater, som foreslås af ministeren.

Institut for Menneskerettigheder

anerkender, at den foreslåede ændringstyrker tilsynets uafhængighed, men instituttet anbefaler, at Folketingetudpeger tilsynets medlemmer. Dette vil efter instituttets opfattelse styrketilsynets uafhængighed, retssikkerheden og den generelle tillid til tilsynet.I medfør af forslaget til § 2 a, stk. 1, sker udpegning af medlemmerne afTilsynet med Efterretningstjenesterne med undtagelse af formanden efterdrøftelse med Kontroludvalget. På baggrund af drøftelserne udpeger ju-stitsministeren endeligt formanden for og de øvrige medlemmer af Tilsynetmed Efterretningstjenesterne.Justitsministeriet finder ikke grundlag for at etablere en ordning, hvorefterdet f.eks. er Folketinget, der udpeger medlemmerne af Tilsynet med Efter-retningstjenesterne, eller hvor Kontroludvalget kan forkaste medlemmer.Lovforslaget svarer således til den af Wendler Pedersen-udvalg forudsatteordning, jf. betænkning nr. 1529/2012 om PET og FE (side 421), hvorefterden endelige udpegelse af tilsynets formand og de øvrige medlemmer skerefter drøftelse med kontroludvalget. Det bemærkes i den forbindelse, atudpegning af formanden efter forslaget til § 2 a, stk. 1, ikke skal drøftesmed Kontroludvalget. Dette skyldes, at vedkommende, der skal værelandsdommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Ve-stre Landsret, hvilket også Wendler Pedersen-udvalget forudsatte (be-tænkningens side 422).Til forskel fra det, som er forudsat af Wendler Pedersen-udvalget, indebæ-rer lovforslaget i øvrigt, at Kontroludvalget inddrages på et tidligere tids-punkt end ved den endelige udpegning af Tilsynet med Efterretningstjene-8

sternes medlemmer. I bemærkningerne til lovforslaget er der redegjortnærmere for den procedure, der skal følges ved udpegningen. Den foreslå-ede procedure indebærer, at udvalget inddrages allerede ved fastlæggelseaf de generelle kriterier for udpegning af medlemmer og efterfølgende fo-relægges navnene og en begrundet indstilling for de personer, der ønskesudpeget til medlem af tilsynet. Kontroludvalget har i forbindelse med drøf-telserne mulighed for at komme med indsigelser i forhold til de foreslåedepersoner og fremsætte alternative forslag til medlemmer.

2.4. Indsigt i Tilsynet med Efterretningstjenesternes virksomhed

2.4.1. Forelæggelse af redegørelser fra Tilsynet med Efterretningstje-

nesterne (forslaget til § 2 a, stk. 2)

Retspolitisk Forening

anfører, at det ville have set besynderligt ud, så-fremt den årlige redegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikkeskulle forelægges udvalget inden offentliggørelse, og at forslaget heromnærmest er en selvfølge.

2.4.2. Underretning hvis en henstilling fra Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne ikke følges (forslaget til § 2 a, stk. 3)

Retspolitisk Forening

anfører, at det ikke fremgår, hvilke – om nogen –reaktionsmuligheder Kontroludvalget kan tage i anvendelse, hvis en hen-stilling fra Tilsynets med Efterretningstjenesterne siddes overhørig, nårbortses fra muligheden for at stille spørgsmål til ministeren og udtale kri-tik. Retspolitisk Forening anfører, at tavshedspligten for udvalgets med-lemmer taget i betragtning, synes Folketingets handlemuligheder begræn-set til rent teoretiske forestillinger om udtalelse af mistillid til den ansvar-lige minister. Retspolitisk Forening anfører, at denne lukkethed forekom-mer betænkelig, uagtet at efterretningsvirksomhed ifølge sagens natur ikkekan være underkastet samme offentlighed som andre dele af den offentligeforvaltning.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan tilslutte sig ændringen af § 2a, stk. 3, således at udvalget orienteres, hvis en henstilling fra Tilsynet medEfterretningstjenesterne ikke følges, men anfører – under henvisning tilforeningen generelle bemærkninger, jf. pkt. 2.1 – at det næppe ændrer no-get ved kontrollen.

Institut for Menneskerettigheder

anerkender, at ændringen styrker Kon-troludvalgets indsigt og efter omstændighederne kan anses som tilstrække-lig om end ikke optimal.

Advokatsamfundet

anfører, at forslaget indebærer en vis styrkelse af kon-trollen med Politiets Efterretningstjeneste, men påpeger, at udvalget ikkehar nogen beføjelser, hvis udvalget underrettes om, at en henstilling fraTilsynet med Efterretningstjenesterne ikke følges. Ifølge Advokatsamfun-det er der derfor mere tale om en styrkelse af informationsniveauet om Po-litiets Efterretningstjeneste for Kontroludvalget, hvad der i sig selv kanvære af vigtighed.Det følger af forslaget til 2 a, stk. 3, at regeringen underretter Kontrolud-valget, hvis en henstilling fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikkefølges. En henstilling fra Tilsynet med Efterretningstjenesten må som alt-overvejende hovedregel forventes at blive fulgt. Det bemærkes, at hvis enhenstilling ekstraordinært ikke følges, vil den pågældende ministers be-slutning herom ske under sædvanligt politisk og retlige ansvar. I den for-bindelse skal også nævnes, at Folketingets Kontroludvalg på baggrund afunderretningen – uden at overtræde den i lovens § 5 foreskrevne tavsheds-pligt – kan rette direkte henvendelse til statsministeren om sagen, og atogså statsministeren i sagens natur handler under sædvanligt politisk ogretligt ansvar.Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med ordningen i relation tildet nye Tilsyn med Efterretningstjenesterne, jf. det samtidig fremsatte lov-forslag om Politiets Efterretningstjeneste. Det kan således bl.a. nævnes, atTilsynet med Efterretningstjenesterne skal afgive en årlig redegørelse omsin virksomhed, som offentliggøres, og at tilsynet i den forbindelse vil kun-ne anføre, hvis der har været et tilfælde, hvor en henstilling fra tilsynet ik-ke er blevet fulgt.

2.5. Kontroludvalgets beretninger (forslaget til § 3, stk. 2)

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at hvis en kontrol skalvære effektiv, så skal Kontroludvalget afgive beretninger, og disse skal of-fentliggøres, således at medierne som den fjerde statsmagt får indsigt ogderved måske en reel kontrol.

Institut for Menneskerettigheder

bifalder,at det nu lovfæstes, at Kontroludvalget kan afgive beretning til Folketingetom sin virksomhed, men anbefaler ligeledes, at bestemmelsens ordlyd æn-dres, således at Kontroludvalget afgiver en årlig beretning, som offentlig-10

gøres. Ligeledes anfører

Advokatsamfundet,

at såfremt Kontroludvalgetsberetninger skal offentliggøres, vil dette være en yderligere styrkelse af of-fentlighedens indsigt med Politiets Efterretningstjeneste.

CEPOS

anførerligeledes, at Kontroludvalget bør have en pligt til at afgive en årlig beret-ning til Folketinget, og at det bør fremgå, i hvor mange tilfælde Tilsynetmed Efterretningstjenesterne har indrapporteret en manglende efterlevelseaf dets henstillinger, og hvorvidt Kontroludvalget er enig med Tilsynetmed Efterretningstjenesterne eller Politiets Efterretningstjeneste og rege-ringen.

Retspolitisk Forening

bemærker, at lovforslagets hensigt angiveligt er atskabe øget åbenhed om udvalgets arbejde, men at forslaget ikke synes pånogen måde at leve op til denne hensigt, idet der alene er tale om en lovfæ-stelse af den eksisterende praksis med offentliggørelse af Kontroludvalgetsberetninger. Foreningen foreslår, at Kontroludvalget skal afgive en årligberetning samt i øvrigt afgive beretning, når hensynet til væsentlige rets-sikkerhedsinteresser tilsiger det.

Retspolitisk Forening

anfører endvidere, at såfremt Kontroludvalget ud-øver kritik, vil denne kritik på grund af tavshedspligten ikke umiddelbartkomme til offentlighedens kundskab, men eventuelt fremkomme som etdrøftet emne i forbindelse med offentliggørelsen af udvalgets redegørelser.Dette indebærer efter foreningens opfattelse, at et grundlæggende kontrol-element i udvalgets arbejde svækkes, og efter foreningens opfattelse måKontroludvalgets beretning kunne omfatte eksempelvis konkret kritik afPolitiets Efterretningstjenestes praksis ved brug af telefonaflytninger ogbrug af civile agenter. Retspolitisk Forening anfører, at en sådan kritikudmærket kan affattes således, at hensynet til efterretningstjenesternes ef-fektivitet og samarbejdsrelationer ikke bringes i fare.Det følger af forslaget til 3, stk. 2, at Kontroludvalget kan afgive beretningtil Folketinget om sin virksomhed, herunder om hvilke emner der har væretunder behandling i udvalget. Af bestemmelsen fremgår endvidere, at be-retningen kan offentliggøres.Lovforslaget indebærer en lovfæstelse af den gældende ordning, hvorefterKontroludvalget kan afgive beretning om sin virksomhed. I bemærknin-gerne til lovforslaget anføres, at der f.eks. kunne være tale om en årlig be-retning. Justitsministeriet finder imidlertid ikke, at der bør indføres en lov-bestemt forpligtelse for Folketingets Kontroludvalg til at afgive og offent-liggøre beretninger.11

For så vidt angår spørgsmålet om tavshedspligt indebærer forslaget til §3, stk. 2, som noget nyt en præcisering af, at Kontroludvalget inden forrammerne af den særlige tavshedspligtsbestemmelse, som udvalgets med-lemmer er underlagt, i sine beretninger kan angive, hvilke emner der harværet behandlet i udvalget. Hermed bliver der skabt øget åbenhed omKontroludvalgets virksomhed. Det skal samtidig for god ordens skyld be-mærkes, at Kontroludvalgets primære opgave som parlamentarisk kon-trolorgan er at holde sig informeret om og eventuelt tilkendegive sin opfat-telse af efterretningstjenesternes virksomhed, hvorimod udvalget som ud-gangspunkt ikke skal foretage nogen bedømmelse af tjenesternes behand-ling af konkrete sager.Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets bemærkninger under pkt. 2.4.2.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag svarer til høringsudkastet. Der er dog foretagetenkelte ændringer af sproglig og redaktionel karakter.