L 163 - 2012-13 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra forsvarsministeren

14. marts 20131. HøringenBetænkning nr. 1529/2012 om PET og FE og de heri indeholdte lovudkast har været sendt ihøring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, samtlige byretter, Dom-stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvoka-ten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Rigspolitiet, Politidi-rektørforeningen, Politiforbundet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Lands-foreningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden,Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Amnesty International, KommunernesLandsforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Forsvarskommandoen,Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps, For-svarets Personeltjeneste, Beredskabsstyrelsen, Offentligt Ansattes Organisationer, HærensKonstabel- og Korporalforening, Centralforeningen for Stampersonel, Akademikernes Cen-tralorganisation, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Foreningen af Forsvarets Au-ditørfuldmægtige, Centralorganisationen af 2010 – CO10 og Foreningen af Forsvarets Audi-tører.2. HøringssvareneForsvarsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationermv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Køben-havns Byret (på vegne af byretspræsidenterne), Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-forening, Rigsadvokaten, Foreningen af Statsadvokater, Rigspolitiet, Politiforbundet, Advo-katrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssik-kerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive Råd, Danske Advokater, Data-tilsynet, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Auditørkorps, For-svarets Personeltjeneste og Beredskabsstyrelsen.Da høringssvarerne primært alene forholder sig til PET-lovudkastet og ikke til de tilsvarendebestemmelser i FE-lovudkastet, er denne høringsoversigt i vidt omfang bygget op på denmåde, at der henvises til og refereres fra de relevante afsnit i Justitsministeriets hørings-oversigt til Retsudvalget af 25. februar 2013.2.1. GenereltØstre Landsret, Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret(på vegne afbyretspræsidenterne),Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Rigspoliti-et, Politiforbundet, Det Kriminalpræventive Råd, Datatilsynet, Forsvarskomman-doen, Forsvarets Auditørkorps, Forsvarets PersoneltjenesteogBeredskabsstyrel-senhar ikke bemærkninger til betænkningen og lovudkastet.Rigsadvokaten,der har deltaget i udvalgets arbejde, tilslutter sig udvalgets forslag medden bemærkning, at Rigsadvokaten tilslutter sig flertallets udtalelse om tilsynets reaktions-muligheder i afsnit 5.10 i kapitel 11 om kontrollen med PET (side 432-433 i betænkningen).Foreningen af Statsadvokateranfører, at man kan henholde sig til de anbefalinger, somflertallet af udvalgsmedlemmerne er fremkommet med. Det bemærkes herefter, at mansåledes kan tilslutte sig, at de endelige administrative beføjelser på området – af de grundeder er anført af flertallet af udvalgets medlemmer – bør være placeret hos ministeren.Advokatrådetfinder overordnet set, at betænkningen er et gennemarbejdet grundlag foren drøftelse om en reform af efterretningstjenesterne. Advokatrådets høringssvar vedrørerprimært PET. Overordnet set kan Advokatrådet endvidere tilslutte sig de foreslåede be-stemmelser i lovforslaget.Institut for Menneskerettighederbemærker generelt, at man finder det positivt, at ud-valget foreslår en lovgivning på områderne for PET og FE med henblik på at fastlægge deopgaver, som disse tjenester har, og de rammer, som tjenesterne opererer indenfor, særligtfor så vidt angår indsamling, behandling mv. af personoplysninger samt etablering af etegentligt lovgrundlag for det foreslåede tilsyns virksomhed. Instituttet har af tidsmæssige

årsager ikke gennemgået lovudkastet vedr. FE nærmere, men henviser generelt til institut-tets bemærkninger vedr. forslag til lov om PET.Retssikkerhedsfondenfinder det generelt positivt, at der omsider lægges op til et egent-ligt lovgrundlag for efterretningstjenesterne, og at der med betænkningen er gjort et vigtigtstykke arbejde med at udrede de eksisterende regler og retningslinjer, der har betydning fortjenesternes virke. Fonden peger på, at det også retssikkerhedsmæssigt er et fremskridt, atder etableres en egentlig klageordning for borgere, der gerne vil have undersøgt, om deruberettiget er registreret eller på anden måde behandlet oplysninger om vedkommende.Fonden vil imidlertid gerne gøre opmærksom på, at det foreslåede retsgrundlag lider af al-vorlige retssikkerhedsmæssige mangler, ligesom overensstemmelsen med Danmarks kon-ventionsmæssige forpligtigelser ifølge fonden er tvivlsom. Fonden anfører, at betænknin-gens udkast til lovgrundlag er så bredt og generelt formuleret, at det kun i meget ringe om-fang skaber klarhed eller opstiller grænser for efterretningstjenesterne. Det er et retssikker-hedsmæssigt problem, idet det bliver svært for borgerne at se, i hvilket omfang de kan risi-kere at blive berørt af efterretningstjenesternes aktiviteter, ligesom det kan være endogsærdeles vanskeligt for det nyoprettede tilsyn at kontrollere aktiviteterne, når de retligegrænser er så diffust angivet i lovgrundlaget.2.2. FEs behandling af oplysningerInstitut for Menneskerettighederanbefaler, at lovforslaget følger princippet om, at PET– og dermed også FE – som udgangspunkt skal være omfattet af persondataloven.Institut for Menneskerettigheder påpeger endvidere, at lovudkastets §§ 6 og 7 som følge afkommissoriets afgrænsning kun regulerer behandling af oplysninger om personer, der erhjemmehørende i Danmark, og anbefaler, at lovens beskyttelse gælder for alle personerinden for dansk jurisdiktion og uden diskrimination.Institut for Menneskerettigheder finder desuden, at der bør være adgang til genopretning,herunder erstatning mv., hvis PET uberettiget behandler oplysninger om en person, og den-ne behandling har påført en person økonomisk skade eller ikke-økonomisk skade.Der henvises herom til Justitsministeriets høringsoversigt til Retsudvalget af 25. februar2013, s. 11:”Forså vidt angår spørgsmålet om adgang til genopretning, herunder erstatning mv., i til-fælde, hvor PET uberettiget behandler oplysninger om en person, og denne behandling harpåført en person økonomisk skade eller ikke økonomisk skade … gælder dansk rets alminde-lige erstatningsretlige regler for PET på samme måde som for andre offentlige myndighe-der.”

Forsvarsministeriet kan tilslutte sig ovenstående bemærkninger fsva. FE. Med hensyn til in-stituttets bemærkninger om, at lovens beskyttelse bør gælde for alle personer inden fordansk jurisdiktion, så er FEs virksomhed som altovervejende hovedregel – i modsætning tilPETs – rettet mod forhold i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser, her-under for danske enheder i udlandet og andre, som er udsendt til løsning af internationaleopgaver. Selv om FE i den forbindelse kan behandle oplysninger om danske statsborgere ogpersoner, der opholder sig i Danmark, og om juridiske personer hjemmehørende i Danmark,har FE som udenrigsefterretningstjeneste ikke sit fokus rettet mod forhold i Danmark, menderimod mod forhold i udlandet. FE er dog samtidig militær sikkerhedstjeneste for For-svarsministeriets område og behandler i denne sammenhæng oplysninger om i Danmarkhjemmehørende personer. Forsvarsministeriet har derfor – navnlig henset til den mængdeaf oplysninger, som FE behandler om udenlandske personer, og for at sikre at FE fortsat kanløse sine opgaver effektivt – valgt at følge udvalgets forslag, således at behandlingsreglernei lovforslaget omfatter i Danmark hjemmehørende fysiske personer, men dog med den ud-videlse at i Danmark hjemmehørende juridiske personer også vil være omfattet.2.3. FEs behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhedInstitut for Menneskerettighederanbefaler – med henblik på at fremme den enkeltesmenneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at der fastlægges merepræcise kriterier i lovteksten for, i hvilke tilfælde registrering af lovlig politisk virksomhedkan ske, således at det snart 35 år gamle forbud moderniseres til at omfatte nutidens dis-kriminationsgrunde. Instituttet henviser i den forbindelse til EMRK artikel 14 og CPR artikel26, hvoraf det fremgår, at der ikke må ske forskelsbehandling på baggrund af køn, race,farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse ellerethvert andet forhold.Der henvises herom til Justitsministeriets høringsoversigt til Retsudvalget af 25. februar2013, s. 22:

”alene på grundlag af” ændres til ”ikke i sig selv kan begrunde”. Disse sproglige ændringerindebærer ikke ændringer i retstilstanden.Herudover er der foretaget den indholdsmæssige ændring, at forbuddet udvides fra alene atomfatte PETs registrering af borgere i tjenestens registre til at omfatte enhver form for be-handling af personoplysninger, herunder indsamling, indhentning og videregivelse af oplys-ninger.I den foreslåede bestemmelse er det således fastsat, at lovlig politisk virksomhed, der ud-øves af ”en her i landet hjemmehørende personer”, ikke i sig selv kan begrunde, at PET be-handler oplysninger om den pågældende.Ligesom det gældende forbud mod registrering alene på grundlag af lovlig politisk virksom-hed gælder forbuddet i lovforslagets § 11 ikke undtagelsesfrit. PET vil således – ligesom deter tilfældet i dag – kunne behandle oplysninger om en persons politiske virksomhed medhenblik på at afklare, om virksomheden er lovlig. PET vil også fortsat ved behandlingen afoplysninger om politiske foreninger og organisationer kunne medtage oplysninger, hvem derudgør ledelsen.For så vidt angår spørgsmålet om at udvide forbuddet til f.eks. at omfatte lovlig religiøs ellerfilosofisk virksomhed bemærkes, at de behandlingsregler i persondataloven, som med lov-forslaget foreslås sat i kraft for PET, vil føre til, at PET ikke kan behandle oplysninger ompersoner alene på grundlag af deres lovlige politiske, religiøse eller filosofiske virksomhed.Når forbuddet mod behandling af oplysninger på grundlag af lovlig politisk virksomheddesuagtet skal fastsættes i en selvstændig bestemmelse, hænger det sammen med, at re-geringserklæringen fra 1968, hvormed forbuddet mod sin tid blev indført, er et resultat afomfattende politisk debat, og dens tilsikring af udøvelse af lovlig politisk virksomhed som engrundlæggende demokratisk ret er anset for at være af central betydning i spændingsfeldetmellem på den ene side PETs virksomhed og på den anden side politisk motiverede aktivite-ter i samfundet. Der henvises til betænkningen, side 279-281, og pkt. 5.3 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.”Forsvarsministeriet kan tilslutte sig ovenstående bemærkninger fsva. FE.2.4. Indsigt i oplysninger hos FEInstitut for Menneskerettighederstiller sig tvivlende overfor, om den foreslåede indi-rekte indsigtsordning lever op til de menneskeretlige standarder, som gælder på området,herunder også vedrørende effektive retsmidler. Instituttet har svært ved at se, at det skulle

”Udvalget har nøje overvejet spørgsmålet om, hvorvidt der bør være ret til indsigt for enperson i de oplysninger, som PET behandler om vedkommende.Udvalget har imidlertid ikke fundet, at der bør en sådan ret til indsigt for den pågældendeselv (såkaldt direkte indsigt), medmindre der foreligger særlige omstændigheder.Udvalget har i den forbindelse lagt vægt på, at PET også i fremtiden fuldt ud skal kunnevaretage sine opgaver og på det særlige hensyn til fortrolighed, der knytter sig til efterret-ningstjenestens virksomhed.Udvalget henviser til, at hensynet til aktuelle sager om undersøgelser med henblik på atforebygge og opklare forbrydelser med betydelig vægt taler for, at der ikke gives indsigt iefterretningstjenestens oplysninger. Dette hensyn gør sig ifølge udvalget også gældende isager, hvor oplysningerne ikke længere skønnes at have interesse for PET, idet en ret tilindsigt vil kunne give viden om PETs arbejdsmetoder, samarbejdspartnere, kilder mv. og vilkunne påvirke efterretningstjenestens fremtidige virksomhed i negativ retning. Indsigt i denenkelte sag kan måske forekomme ubetænkelig, men oplysninger fra flere sager vil kunnesammenholdes på en sådan måde, at oplysningerne giver information om f.eks. kilder ogarbejdsmetoder.Udvalget henviser endvidere til, at hensynet til udenlandske samarbejdspartnere efter ud-valgets opfattelse også taler imod en indsigtsret. Samarbejdet med andre landes efterret-ningstjenester om udveksling af oplysninger bygger således generelt på, at oplysningernebehandles fortroligt. Udenlandske samarbejdspartnere vil blive tilbageholdende med at giveoplysninger til den danske efterretningstjeneste, hvis der er risiko for, at modtagne person-oplysninger ikke behandles fortroligt. Det siger ifølge udvalget sig selv, at PETs mulighederfor i fremtiden at løse sine opgaver vil blive forringet, hvis udenlandske efterretningstjene-ster begrænser samarbejdet med tjenesten på grund af risiko for, at oplysningerne ikke kanbehandles fortroligt.Udvalget henviser desuden til, at hensynet til at beskytte tredjemand efter udvalgets opfat-telse ligeledes taler mod en indsigtsret. Der vil således kunne være knyttet alvorlige skade-

virkninger i forhold til en kilde eller lignende, hvis kilden kunne identificeres. Som en afledtvirkning heraf ville PETs muligheder for i fremtiden at få personer til at bidrage med oplys-ninger af interesse for tjenesten kunne blive forringet. Selv om PET ikke skulle give navnepå kilder mv. til en person, der søgte indsigt, ville der kunne være risiko for, at kilden kunneidentificeres gennem andre oplysninger.Udvalget finder imidlertid, at de hensyn, der taler for at give en person indsigt i de oplys-ninger, som PET behandler vedkommende, i væsentligt omfang vil kunne varetages ved, atder gives den enkelte borger en indirekte indsigtsret. Udvalget foreslår, at indholdet af ensådan indsigtsret skal være, at tilsynet efter anmodning fra en borger, skal kunne undersø-ge, om PET behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynsmyndigheden skal væreborgerens garant for, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger om borgeren. Heri lig-ger, at tilsynsmyndigheden skal kunne pålægge PET at slette oplysninger, som PET eftertilsynsmyndighedens opfattelse behandler med urette. Af tilsynets meddelelse til borgerenom den undersøgelse, der er foretaget på den pågældendes vegne, skal imidlertid alenekunne udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om borgeren, og ikke om derslet ikke behandles eller har været behandlet oplysninger, om der tidligere uberettiget harværet behandlet oplysninger, eller om der berettiget behandles oplysninger.…For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den foreslåede ordning er forenelig med DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er det Justitsministeriets opfattelse, atretstilstanden med bl.a. den foreslåede kompetence for Tilsynet med Efterretningstjenester-ne er i overensstemmelse med EMRK, herunder konventionens artikel 13 om effektiveretsmidler. Der henvises herom til pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.”Forsvarsministeriet kan tilslutte sig ovenstående bemærkninger fsva. FE.2.5. Midlertidig adgang til historiske oplysninger hos FEInstitut for Menneskerettighederfinder, at den af udvalget foreslåede historiske ind-sigtsret forekommer tilstrækkeligt afbalanceret, og at en sådan oplysningsordning må anta-ges at kunne være medvirkende til at afmystificere tjenestens arbejdsmetode og registre-ringer i den pågældende periode.Der henvises herom til Justitsministeriets høringsoversigt til Retsudvalget af 25. februar2013, s. 30:

get har valgt at lægge problemstillingen frem uden angivelse af de enkelte udvalgsmed-lemmers stillingtagen. For det tilfælde, at det politisk besluttes at gennemføre en historiskindsigtsordning, har udvalget redegjort for, hvorledes en indsigtsordning kan begrundes oggennemføres, ligesom udvalget har udarbejdet et lovudkast til en sådan ordning.Justitsministeriet har ligesom udvalget overvejet spørgsmålet om indførelse af en særlighistorisk indsigtsret. Justitsministeriet har efter afvejning af de hensyn, der også har indgåeti udvalgets drøftelser, fundet, at der ikke bør indføres en sådan særlig ordning.Justitsministeriet lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at en historisk indsigtsord-ning kun ville give begrænset mening. Der eksisterer i dag kun ca. 1.500 sager fra den kol-de krig (perioden 1945-1989) vedrørende danske statsborgere og herboende udlændinge.En historisk indsigtsordning vil derfor komme til at fremstå vilkårlig og illusorisk.”Forsvarsministeriet kan tilslutte sig ovenstående bemærkninger fsva. FE.2.6. Kontrol med FE2.6.1. Generelle bemærkningerInstitut for Menneskerettighederanbefaler, at Folketinget udpeger Tilsynet med Efter-retningstjenesternes ”menige” medlemmer (bortset fra formanden) for at styrke Tilsynetmed Efterretningstjenesternes uafhængighed, retssikkerheden og den generelle tillid til til-synet.Instituttet bemærker videre, at tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, hvorvedforstås, at tilsynet ikke er undergivet tjenestebefalinger fra anden administrativ myndighedmed hensyn til dets virksomhed. Denne uafhængighed er efter instituttets opfattelse en for-udsætning for varetagelsen af de opgaver, som tilsynet har.Der henvises herom til Justitsministeriets høringsoversigt til Retsudvalget af 25. februar2013, s. 32:

udvalget – have sit eget sekretariat, som tilsynet selv vil kunne antage medarbejdere til.Sekretariatet vil ved udøvelsen af sit hverv alene være undergivet tilsynets instruktion.Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets forslag om tilsynets sammensætning mv., her-under at tilsynets medlemmer udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvars-ministeren og drøftelse med Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.Justitsministeriet finder ikke, at det nye tilsyn har en sådan særlig karakter, at dets med-lemmer bør udpeges af Folketinget. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er alminde-ligt, at Folketinget udpeger medlemmer af administrative klage- og tilsynsorganer.”Forsvarsministeriet kan tilslutte sig ovenstående bemærkninger fsva. FE.2.6.2. Tilsynets opgaver, beføjelser og ressourcerInstitut for Menneskerettighederfinder, at det bør overvejes, om Tilsynet med Efter-retningstjenesternes opgaver skal udvides til at omfatte mere end den legalitetskontrol, somlovudkastet fastlægger. Samtidig anbefaler instituttet, at PET skal indberette fejl til en uaf-hængig myndighed, f.eks. Tilsynet med Efterretningstjenesterne, i tilfælde, hvor der er sketovertrædelse af national lovgivning eller menneskeretten.Instituttet bemærker videre, at det er af den opfattelse, at kontrolfunktionen styrkes vedlovudkastet, idet denne ikke »mudres« af en eventuel tidligere godkendt registrering påområdet, som også kan rejse habilitetsmæssige spørgsmål. Det understreges imidlertid, atden foreslåede ordning forudsætter tilførsel af ganske betydelige ressourcer for ikke at gørekontrollen utilstrækkelig og illusorisk. Afgørende for en efterfølgende kontrol er efter insti-tuttets opfattelse tilstedeværelsen af et stærkt sekretariat og en stærk IT-enhed. Det anbe-fales således – med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder og imøde-komme internationale anbefalinger – at det i tilknytning til Tilsynet med Efterretningstjene-sterne foreslåede sekretariat tilføres tilstrækkelige økonomiske ressourcer for derved atkunne løfte den store opgave, som ligger i et effektivt tilsyn med tjenesten.Instituttet mener endeligt, at det på side 579 i betænkningen omtalte princip om »need toknow« udgør en lille begrænsning i Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til indsigti kilder mv. Instituttet anbefaler, at tilsynets medlemmer kan modtage alle relevante infor-mationer uden nogen form for indskrænkninger. Det anføres, at tilsynets medlemmer måforudsættes at være i stand til at modtage alle former for fortrolige informationer.Der henvises herom til Justitsministeriets høringsoversigt til Retsudvalget af 25. februar2013, s. 35:

”Udvalget foreslår, at opgaven for det nye tilsyn ikke som for Wamberg-udvalget vil værebegrænset til nærmere opregnede spørgsmål vedrørende navnlig registrering af oplysningerom fysiske og juridiske personer. Tilsynet bliver derimod væsentligt udbygget, således atTilsynet med Efterretningstjenesterne i enhver henseende vil skulle føre tilsyn med PETsbehandling af sådanne oplysninger.Ud over registrering i PETs databaser, fortegnelser mv. vil tilsynets således kunne føre tilsynmed bl.a. PETs indsamling, indhentning, opbevaring, systematisering, samkøring, tilpasning,ændring, søgning, brug, videregivelse og sletning af oplysninger. Tilsynet vil også kunneføre tilsyn med uveksling af oplysninger som led i et samarbejde med udenlandske partnere.Tilsynets kontrol med PET vil efter udvalgets forslag i alle tilfælde være efterfølgende. Tilsy-net inddrages altså ikke i forbindelse med selve beslutningsprocessen hos tjenesten. I mod-sætning til Wamberg-udvalget vil tilsynet således ikke få forelagt sager af PET.Tilsynet vil efter udvalgets forslag have adgang til enhver oplysning og alt materiale hos PETaf betydning for tilsynets virksomhed. Tilsynet vil – som alle andre, der beskæftiger sig medmeget fortrolige efterretningsoplysninger – skulle være meget opmærksom på ikke at skaffesig oplysninger, der ikke er af betydning for tilsynets virksomhed (”need to know”). Det ertilsynet selv, der vurderer, hvilke oplysninger tilsynet ønsker adgang til, og tilsynet kan såle-des modtage alle relevante informationer uden nogen form for indskrænkninger.Tilsynet vil endvidere kunne afkræve PET skriftlige redegørelser om faktiske og retlige for-hold i en sag. En lignende bestemmelse findes i ombudsmandslovens § 19, stk. 2. Tilsynetvil også have adgang til PET og FEs arkiver og registre, lokaler, installationer og anlæg afenhver art, herunder adgang til tjenesternes it-systemer.Justitsministeriet kan i det væsentligste tilslutte sig udvalgets forslag til opgaver, beføjelsermv.Justitsministeriet er i den forbindelse enig med udvalget i, at tilsynets kompetence bør væreat føre legalitetskontrol med, at PET behandler personoplysninger i overensstemmelse medde regler, der foreslås fastsat herfor i lovforslaget. Der lægges således ikke op til, at det nyetilsyn skal godkende og kontrollere PETs nærmere valg af virkemiddel til at indsamle og ind-hente oplysninger, herunder anvendelse af meddelere, agenter mv.Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at PET også fremover vil være undergivetkontrol fra en række andre instansers side, herunder domstolene, Rigsrevisionen, Folketin-gets Ombudsmand …

Det vil dog ikke være sådan, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke skal kunne rea-gere, hvis de bliver opmærksom på uregelmæssigheder, som falder uden for tilsynets kom-petence. Det er derfor i pkt. 9.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger understreget, athvis tilsynet i forbindelse med sit virke bliver opmærksom på uregelmæssigheder, som fal-der uden for tilsynets kompetence, kan tilsynet – hvis forholdets karakter tilsiger dette –rette henvendelse til rette myndighed og gøre opmærksom herpå. Tilsynet kan forindenundersøge, om det umiddelbart kan afkræftes, at PET har handlet uden for rammerne af sinvirksomhed, og kan i den forbindelse stille spørgsmål til PET herom.…Justitsministeriet er også enig med udvalget i, at tilsynets kontrol i alle tilfælde bør væreefterfølgende. Justitsministeriet henviser i den forbindelse til, at det ikke skal fremstå sådan,at tilsynet først godkender en registrering og derefter skal kontrollere selvsamme registre-ring, som tilsynet selv har været med til at godkende, f.eks. efter en anmodning om indirek-te indsigt.…Som det fremgår af pkt. 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger, forøges udgifterne tilkontrollen med efterretningstjenesterne ganske betragteligt set i forhold til udgifterne tilWamberg-udvalget. Herunder får Tilsynet med Efterretningstjenesterne mulighed for atetablere et robust sekretariat med de nødvendige faglige kompetencer. Det er således Ju-stitsministeriets opfattelse, at Tilsynet med Efterretningstjenester får tilført de ressourcer,som skal til for, at tilsynet kan føre en effektiv kontrol med PET.”Forsvarsministeriet kan tilslutte sig ovenstående bemærkninger fsva. FE.2.6.3. Tilsynets reaktionsmulighederInstitut for Menneskerettighederhenviser for så vidt angår Tilsynet med Efterretnings-tjenesternes reaktionsmuligheder til, at flertallets argumentation imod at tildele Tilsynetmed Efterretningstjenesterne en egentlig afgørelseskompetence over for PET særligt er be-grundet i, at hensynet til at fastholde ministerens endelige parlamentariske og retlige ansvartaler imod en sådan ordning. Instituttet finder ikke, at denne argumentation forekommeroverbevisende. Det anføres, at en uafhængig, selvstændig kontrol med tjenesten hervedsynes at blive draget i tvivl, og det anbefales – med henblik på at fremme den enkeltesmenneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at Tilsynet med Efter-retningstjenesterne skal kunne give påbud og nedlægge forbud.Der henvises herom til Justitsministeriets høringsoversigt til Retsudvalget af 25. februar2013, s. 39:

”For så vidt angår spørgsmålet om tilsynets reaktionsmuligheder har udvalget delt sig i etflertal og et mindretal. Mindretallet i udvalget finder, at tilsynet generelt skal have mulighedfor at meddele retligt bindende påbud til PET, mens et flertal i udvalget finder, at tilsynetikke – ud over de tilfælde, hvor tilsynet i forbindelse med den indirekte indsigtsordning kanpålægge PET at slette oplysninger – skal kunne give påbud eller nedlægge forbud over forPET.Justitsministeriet er enig med udvalgets flertal. Som det fremgår af pkt. 9.4.2 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger, lægger Justitsministeriet i den forbindelse navnlig vægt på, atdet er regeringen, der inden for lovgivningens rammer og under ansvar for Folketinget hardet endelige ansvar for rigets sikkerhed mv. og dermed også for, at der træffes de fornødneforanstaltninger for at sikre samfundet mod meget alvorlige trusler og forbrydelser. Ved attildele tilsynet kompetence til at forbyde PET at foretage nærmere bestemte former for be-handling af oplysninger, som f.eks. at udveksle oplysninger i visse sammenhænge, vil tilsy-net både principielt og efter omstændighederne også reelt have det endelige ansvar for, atforanstaltninger til beskyttelse af rigets sikkerhed mv. i en given situation ikke blev foreta-get, og Folketinget vil ikke på samme måde, som hvis regeringen selv havde det fulde ogendelige ansvar, kunne gøre et ansvar gældende over for regeringen.Justitsministeriet skal understrege, at det må antages, at det kun er i helt ekstraordinæresituationer, at justitsministeren ikke vil følge en udtalelse fra tilsynet. Det er imidlertid i så-danne helt ekstraordinære situationer, at det er afgørende, at det er regeringen, der har detfulde ansvar for de dispositioner, der foretages.I stedet for at tildele tilsynet adgang til at give påbud finder Justitsministeriet, at der børskabes en mekanisme, som involverer den parlamentariske kontrol, der udøves af Folketin-gets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne. I det samtidigt fremsatte forslag til æn-dring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester fore-slås det således bl.a. fastsat, at regeringen vil skulle underrette Folketingets Udvalg vedrø-rende Efterretningstjenesterne, hvis der måtte opstå en sag, hvor en henstilling i en udtalel-se fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke følges.”Forsvarsministeriet kan tilslutte sig ovenstående bemærkninger fsva. FE.2.6.3. Tilsynets årlige redegørelseRetspolitisk Foreningfinder, at det arbejde, udvalget har brugt megen tid på, yder etoverordentlig væsentligt bidrag til forståelsen af efterretningstjenesternes virksomhed. For-eningen finder det væsentligt, at begge efterretningstjenesters virksomhed lovreguleres ividere omfang end hidtil sket. For så vidt angår FE henviser foreningen i det hele til forenin-

gens bemærkninger vedr. PET med de modifikationer, der er følger af opgaveangivelsen iFE-lovudkastets §§ 1 og 2. Foreningen anfører videre, at den kan tilslutte sig mindretalsfor-slaget til FE-lovudkastets § 14, stk. 1, 2. pkt. vedr. tilsynets kompetence. Videre finder for-eningen, at FE ligesom PET årligt bør offentliggøre en generel redegørelse om tjenestensvirksomhed.Ifølge forslag til lov om PET § 2 skal PET afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed tiljustitsministeren. En sådan bestemmelse er ikke medtaget i FE-lovforslaget, idet FE i forve-jen løbende offentliggør trusselsvurderinger, ligesom der årligt udsendes en omfattendeefterretningsmæssig risikovurdering FE offentliggør også en beretning hvert andet år jf.Kontroludvalgets beretning 2010. Endvidere vil tilsynet, jf. lovforslagets § 19, afgive en årligredegørelse om sin virksomhed til forsvarsministeren. Redegørelsen offentliggøres.2.7. Øvrige bemærkningerHjemmeværnskommandoenbemærker, at det med lovforslaget bør sikres, at FE fortsathar til opgave at lede og kontrollere den militære sikkerhedstjeneste inden for hele forsvaretog således også Hjemmeværnet.Forsvarsministeriet er enig heri. Det følger således af lovforslagets § 1, stk. 2, at FE er an-svarlig for at lede og kontrollere den militære sikkerhedstjeneste og varetage funktionensom national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område.3. LovforslagetLovforslaget bygger ligesom lovforslaget om PET på betænkningen fra det såkaldte WendlerPedersen-udvalg og svarer i det væsentligste til udvalgets lovudkast. Det fremsatte lovfor-slag adskiller sig navnlig på følgende punkter fra betænkningens lovudkast:1.Lovforslaget opregner, hvilke opgaver FE skal varetage, men FEs opgaver ændres ikkemed lovforslaget. FEs opgavebeskrivelse i lovforslaget er mere omfattende og adskiller sigfra ordlyden i udvalgets lovudkast. Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, er i lovmæssighenseende ny og vedrører FEs eksisterende opgaver som national it-sikkerhedsmyndighed,militær varslingstjeneste for internettrusler mv. (MILCERT) og statens civile varslingstjene-ste for internettrusler (GovCERT). Opgaven som national it-sikkerhedsmyndighed varetagesgennem Center for Cybersikkerhed, der organisatorisk er en del af FE.2.Det fastslås i lovforslaget, at FE har en særlig underretningsforpligtelse over for For-svarsministeriet. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, som indebærer, at FE harpligt til på eget initiativ løbende at underrette Forsvarsministeriet om forhold af betydning

for Danmark og danske interesser, om forhold af væsentlig betydning inden for tjenestensvirksomhed, herunder om vigtigere enkeltsager og principielle forhold vedrørende kontaktermed inden- eller udenlandske myndigheder.3.Det anføres, at FE i forbindelse med sin efterretningsmæssige virksomhed efter § 1 ogsåkan medtage oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer ogpersoner, der opholder sig i Danmark. I den forbindelse er der fsva. FEs fysiske indhentningtale om en ændring af gældende ret, idet FE får mulighed for aktivt at fx afdække om iDanmark hjemmehørende personer deltager i terrortræning i udlandet. Der opstilles endvi-dere et nødvendighedskriterium for FEs tilvejebringelse og behandling af oplysninger, derikke vedrører den efterretningsmæssige virksomhed.4.FEs interne behandling og videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørendejuridiske personer (foreninger, organisationer mv.) reguleres i loven, således at adgangen tilat behandle oplysninger om i Danmark hjemmehørende juridiske personer som udgangs-punkt svarer til adgangen til at behandle personoplysninger. I Danmark hjemmehørendejuridiske personer vil endvidere blive tillagt ret til indirekte indsigt, ligesom det er fastsat ilovforslaget, under hvilke betingelser FE kan behandle, herunder videregive, oplysninger omi Danmark hjemmehørende juridiske personer. Tilsynets kompetence udvides tilsvarende.5.Der indsættes en overordnet slettefrist for oplysninger om i Danmark hjemmehørendefysiske og juridiske personer tilvejebragt som led i den efterretningsmæssige virksomhed.FE vil således senest skulle slette sådanne oplysninger, når der ikke er tilvejebragt nye op-lysninger, der indholdsmæssigt vedrører samme sag inden for de seneste 15 år.Der angives ligeledes en slettefrist for rådata. Bestemmelsen indebærer, at FE skal sletterådata senest 15 år fra indhentningstidspunktet.