Retsudvalget 2012-13
L 164
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
16. maj 2013StrafferetskontoretJean Elisabeth Hørdum2013-0037-0041758809
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 164), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2013. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Morten Bødskov/Freja Sine Thorsboe
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 3 (L 164) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt ministeren forven-ter, at hemmelige ransagninger ift. rocker- og bandekriminali-tet vil få? Ministeren bedes desuden fremsende konkrete ek-sempler på, at politiet har efterspurgt denne hjemmel.”Svar:
1.
Forslaget om at udvide muligheden for at anvende hemmelig ransagninger udarbejdet efter drøftelse med og på baggrund af oplysninger modtagetfra Rigsadvokaten.Som det fremgår af pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,har Rigsadvokaten anført, at den seneste udvikling inden for den organise-rede kriminalitet tyder på, at det ikke længere er afgørende, hvilken type afkriminalitet der er tale om, når blot der er tale om et betydeligt udbytte, ogat de karakteristika, der tidligere primært kendetegnede narkotikakrimina-litet, nu i højere grad også synes at passe på andre kriminalitetsformer,herunder organiseret indbrudskriminalitet, der ofte er planlagt og målrettetmod særlige værdier, f.eks. designermøbler, og organiseret af en flerhed afpersoner, hvor nogle begår indbrudskriminalitet, nogle forestår opbeva-ring, mens andre har kontakt til aftagerleddet, ligesom kriminaliteten synesat være forankret i bande- og rockermiljøet. For disse kriminalitetsformerkan der således også være et væsentligt behov for hemmelig ransagningfor at undgå en (for) tidlig afdækning af politiets efterforskning af alvorligorganiseret kriminalitet.Ifølge Rigsadvokaten er der derfor grund til at overveje at udvide adgan-gen til hemmelig ransagning til at omfatte visse alvorlige kriminalitetsty-per, der typisk begås i mere organiseret form. Rigsadvokaten har i den for-bindelse peget på overtrædelse af straffelovens § 192 a, § 288, § 262 a, §125 a, § 289 og § 286, stk. 1, jf. § 276.For så vidt angår straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, om besiddelse mv. afskydevåben under særligt skærpende omstændigheder fremgår det af pkt.5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der i den igangværenderocker-/bandekonflikt hovedsagelig har været anvendt håndskydevåben(og ikke de våben af særdeles farlige karakter, hvor der efter de gældenderegler er mulighed for hemmelig ransagning). Det fremgår videre, at det eraf væsentlig betydning for mulighederne for at standse yderligere skyderi-er i konflikten, at politiet finder frem til gruppernes våben. Det er ligeledes2
væsentligt, at politiets efterforskning mod en bestemt person og/eller loka-litet ikke afdækkes, idet en ransagning på et »forkert sted«, hvor det våben,man eftersøger, p.t. ikke befinder sig, vil kunne indebære, at personen bli-ver opmærksom på efterforskningen og derfor får anledning til at gemmevåbnet (yderligere) af vejen.2.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet i øvrigtindhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der efter den gældendebestemmelse i retsplejelovens § 799 under nærmere opregnedebetingelser er mulighed for at foretage en ransagning, uden atden mistænkte eller andre gøres bekendt hermed (hemmeligransagning), hvis efterforskningen angår en forsætlig overtræ-delse af en række alvorlige straffelovsovertrædelser, herunderdrab og drabsforsøg samt overtrædelse af straffelovens § 192 a,stk. 1, for så vidt angår våben og eksplosivstoffer, der på grundaf deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde bety-delig skade.Efter forarbejderne til den gældende bestemmelse tager be-stemmelsen om hemmelig ransagning navnlig sigte på krimi-nalitet, der begås af en flerhed af personer, og hvor hensynet tilhemmeligholdelse af en igangværende efterforskning mod depågældende gør det nødvendigt at foretage ransagning, uden atde pågældende bliver underrettet herom. Hemmelig ransagninganvendes således med henblik på at sikre, at det ikke på et tid-ligt tidspunkt i en efterforskning afsløres, at politiet interesse-rer sig for forholdet.Med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 799 foreslåsadgangen til at foretage hemmelig ransagning udvidet til bl.a.at omfatte efterforskningen af overtrædelser af straffelovens §192 a i sin helhed. Hermed kommer bestemmelsen til også atomfatte besiddelse mv. under særlig skærpende omstændighe-der af almindelige skydevåben, dvs. håndskydevåben, geværerog lignende, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og ikke kunvåben af særdeles farlig karakter, hvor der efter de gældenderegler er mulighed for hemmelig ransagning.Der er inden for de senere år forekommet en række sager, hvorpersoner inden for rocker- og bandemiljøet er fundet i besid-delse af eller har anvendt almindelige håndskydevåben. I så-danne tilfælde vil det med den foreslåede ændring fremover ef-ter omstændighederne være muligt at anvende hemmelig ran-sagning i forbindelse med efterforskningen mod de pågælden-de.
3
Hemmelig ransagning vil således være et velegnet værktøj vedefterforskningen af bl.a. overtrædelse af straffelovens § 192 a,stk. 1, nr. 1, om besiddelse mv. af almindelige skydevåben i dekriminelle miljøer, herunder særlig i rocker- og bandemiljøet.Under efterforskningen af sager mod rocker- og bandemiljøetbliver politiet således jævnlig gjort opmærksom på, at en per-son formentlig besidder et skydevåben, men det er ikke oplyst,hvor våbnet befinder sig. Hvis der i den forbindelse sker ran-sagning et ”forkert sted”, dvs. et sted, hvor våbnet ikke befin-der sig, vil den pågældende blive opmærksom på politiets ef-terforskning og derfor have anledning til at søge at skjule våb-net yderligere.Der har i nogle tilfælde i sådanne sager været mulighed for atindhente en kendelse om hemmelig ransagning på baggrund afen mistanke om drabsforsøg. Selv om der ikke konkret kan på-vises en mistanke om drabsforsøg, er det imidlertid af væsent-lig betydning for mulighederne for at standse skyderier i bl.a.rocker- og bandemiljøet, at politiet finder frem til gruppernesvåben.Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for rets-plejelovens § 799 vil politiet i videre omfang få mulighed forogså at anvende hemmelig ransagning i forbindelse med enfremadrettet efterforskning i de kriminelle miljøer, idet bl.a. enmistanke om overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1,om besiddelse mv. af almindelige skydevåben også efter om-stændighederne vil kunne danne grundlag for en hemmeligransagning.”3.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet endvidereindhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:”Med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 799 udvidesadgangen til at foretage hemmelig ransagning til også at omfat-te visse alvorlige kriminalitetstyper, så som straffelovens §125a, § 192a, § 262a, § 288, § 286, stk. 1, jf. § 276 og § 289,der typisk begås i mere organiseret form.Det er Rigspolitiets vurdering, at det i efterforskning af dissealvorlige kriminalitetstyper kan være af afgørende betydning,at politiet kan foretage hemmelig ransagning, idet ransagningofte er et vigtigt efterforskningsværktøj i sådanne sager, oghemmeligholdelse af ransagningen ofte er nødvendig, eftersomsagerne ofte involverer flere ukendte medgerningsmænd, somskal identificeres og anholdes.
4
Det er derfor af afgørende betydning i disse sager, at det ikkepå et tidligt tidspunkt i efterforskningen afsløres, at politiet harigangsat en efterforskning.Rigspolitiet har til brug for udtalelsen anmodet Task Force Østom et kort bidrag.Task Force Øst har oplyst, at det er Task Force Øst klare opfat-telse, at en del af rockergrupperne finansierer deres aktiviteterved overtrædelse af straffelovens § 289 - grov økonomisk kri-minalitet, herunder bl.a. ved de såkaldte kædesvigssager. I dis-se sager er der i den eksisterende lovgivning ikke hjemmel tilat foretage hemmelige ransagninger. Task Force Øst har i deforløbne 3 år gennemført adskillige sager, herunder 5 megetomfangsrige sager af denne type, hvor gerningsmændene hav-de tilhørsforhold til rocker- og bandemiljøet og den tunge or-ganiserede kriminalitet. Det har betydet, at Task Force Øst ik-ke har haft mulighed for at gennemføre hemmelige ransagnin-ger sideløbende med den øvrige fremadrettede efterforskning.Det har derfor ikke været muligt løbende at afdække de krimi-nelles ”sorte” regnskab, kontante udbetalinger af ”sorte” pengeog bogføring, før sagen via andre efterforskningsskridt og enlang efterforskningsfase har været belyst tilstrækkeligt. Det harkonkret i alle de gennemførte sager betydet, at efterforsknings-fasen er blevet forlænget, ligesom det har givet de kriminellemulighed for i perioden løbende at fjerne spor fra lokaliteter -spor som via hemmelige ransagninger kunne have været do-kumenteret.Det er på den baggrund Rigspolitiets opfattelse, at en udvidelseaf retsplejelovens § 799 til de ovennævnte kriminalitetstypervil give politiet et særdeles velegnet efterforskningsværktøj ide omhandlede sager.Særligt i forhold til forslaget om at udvide retsplejelovens §799 til også at omfatte straffelovens § 192 a i sin helhed, hvor-ved bestemmelsen kommer til at omfatte besiddelse mv. af al-mindelige skydevåben, og ikke kun våben af særdeles farligkarakter, hvor der efter gældende regler er mulighed for hem-melig ransagning, kan Rigspolitiet særligt bemærke, at Rigspo-litiet har kunnet konstatere, at personer inden for rocker- ogbandemiljøet ved flere tilfælde er fundet i besiddelse af ellerhar anvendt almindelige skydevåben. Det kan i den forbindelseoplyses, at dansk politi i 2013 på baggrund af den igangværen-de rocker- og bandekonflikt har gennemført fire målrettede ko-ordinerede politiaktioner mod rocker- og bandemiljøet, hen-holdsvis den 12. marts, 14. marts, 21. marts og 2. maj 2013.Ved aktionerne blev der beslaglagt ca. 15 almindelige skyde-våben, herunder blandt andet håndskydevåben.
5
Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er af væsentlig betydning,at politiet råder over de fornødne efterforskningsmulighederfor at finde frem til rocker- og bandegrupperingernes våben,herunder i de tilfælde hvor der udelukkende er mistanke ombesiddelse eller opbevaring af almindelige skydevåben. Det eri den forbindelse væsentligt, at politiets efterforskning mod enbestemt person eller lokalitet ikke afdækkes, idet ransagningenpå et ”forkert sted”, hvor det våben, man eftersøger, pt. ikkebefinder sig, vil kunne indebære, at efterforskningen bliverkompromitteret, og at personen får lejlighed til at gemme våb-net/skille sig af med våbnet. Det kan endvidere påpeges, at detofte ikke tydeligt fremgår af politiets aflytninger, om der i sa-gerne er tale om almindelige skydevåben eller våben af særligfarlig karakter, hvilket kan vanskeliggøre mulighederne for atopnå en kendelse om hemmelig ransagning under den nuvæ-rende § 799 i retsplejeloven.Det er på den baggrund Rigspolitiets vurdering, at en udvidelseaf retsplejelovens § 799 til også at omfatte straffelovens § 192ai sin helhed, vil være et særdeles velegnet efterforskningsværk-tøj for politiet, særligt inden for politiets indsats mod rocker-og bandekriminalitet.”4.
Særligt for så vidt angår straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276, om tyveriaf særlig grov beskaffenhed kan Justitsministeriet endvidere henvise tilpkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf fremgår, at derpå baggrund af en stigning i antallet af anmeldelser om indbrud i privatbeboelse på Sjælland samt en øget professionalisme og organisering afindbrudskriminalitet bl.a. i rockermiljøet pr. 1. januar 2012 blev oprettet enTask Force Indbrud (TFI). TFI er organisatorisk placeret i NordsjællandsPoliti og har til opgave at monitere, afdække og efterforske organiseretindbrudskriminalitet, hælernetværk og hjemmerøverier.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, har Nord-sjællands Politi oplyst, at man som led i efterforskningen af disse sagerkan have brug for at identificere de lagre, som tyvene opbevarer koster i,uden at det herved afdækkes, at der foregår en efterforskning mod det or-ganiserede miljø. Afdækning af lagrene vil kunne afsløre, hvem der efter-følgende afhenter koster på lokaliteten, hvilket typisk er personer højereoppe i hierarkiet i den kriminelle struktur end tyvene.Som det videre fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, harNordsjællands Politi endvidere oplyst, at TFI jævnligt er i en situation,hvor man har mistanke om, at der på bestemte lokaliteter findes tyveko-ster, men hvor man afstår fra at foretage ransagning, fordi dette vil afsløre6
efterforskningen i sagen og dermed muligheden for at optrævle det krimi-nelle netværk, herunder finde bagmændene.
7