Det sidste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). (Harmonisering af klageadgang og øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 28.02.2013).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til den første ordfører, hr. Peter Juel Jensen, Venstre, værsgo.

Tak, formand. Forslaget, vi behandler her, indeholder to dele. Det foreslås at harmonisere klageadgangen på de gymnasiale uddannelser med andre uddannelsesområder, således at klageadgangen efter uddannelsesreglerne begrænses til retlige spørgsmål. Det sker bl.a. i naturlig forlængelse af, at de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner i sammenhæng med kommunalreformen overgik til at blive selvejende institutioner med en højere grad af selvstændighed. Med lovforslaget gennemføres en harmonisering af rammerne for behandlingen af klagesager vedrørende de gymnasiale uddannelser med andre uddannelsesområder ved selvejende institutioner med udbud af ungdoms- og voksenuddannelser og videregående uddannelser.

Begrænsningen til retlige spørgsmål indebærer, at klageadgangen kan omfatte spørgsmål, hvor eleven eller kursisten mener at lederen i sin afgørelse ikke har fulgt reglerne for uddannelsen eller ikke har overholdt reglerne i forvaltningsloven eller ikke har fulgt de almindelige forvaltningsretlige principper. Det er ikke vurderingen, at begrænsningen af klageadgangen i disse sager til retlige spørgsmål vil forringe elevernes eller kursisternes retssikkerhed.

Den anden del af forslaget omhandler at sidestille matematik med de naturvidenskabelige fag i forhold til kravet om, at mindst et af disse fag i stx-uddannelsen skal vælges på B-niveau. Faget matematik på B-niveau er i dag et specifikt adgangskrav på mange af de videregående uddannelser, og det har vist sig, at behovet for at tage matematik på B-niveau i dag tegner sig for ca. en ottendedel af stx-studenternes samlede aktivitet på de gymnasiale suppleringskurser, også kaldet GSK. Af disse tager knap ni ud af ti faget, fordi de ikke allerede har det på B-niveau i modsætning til dem, der allerede har taget faget på GSK, fordi de havde brug for at forbedre karakteren.

Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at lade matematik på B-niveau træde ind som et løft af et af de naturvidenskabelige fag til B-niveau gøres til en mulighed for alle uanset antallet af fremmedsprog. Forslaget skal således være med til at underbygge den generelle studiekompetence, som stx-uddannelsen skal give dimittenderne. Behovet for, at stx-studenterne skal supplere i faget matematik B efter eksamen, må alt andet lige antages at blive reduceret, hvis elevernes mulighed for at løfte niveauet inden for rammerne af selve uddannelsen udvides.

Ændringen kunne dog få den sideeffekt, at der vil blive færre elever, som i stx-uddannelsen får tre fremmedsprog. Det forventes især at få betydning for antallet af elever med latin på C-niveau. Dette fag antages i dag i et vist omfang at være valgt af elever med henblik på at opnå det tredje eller fjerde fremmedsprog. Det forventes, at uddannelseslovgivningen skal justeres igen i forbindelse med erfaringerne fra skoleåret 2013/2014 med de iværksatte rammeforsøg og udviklingsprojekter. Når denne opsummering finder sted, skal effekten af de ændrede regler vedrørende matematik B på antallet af niveauer med latin C og de naturvidenskabelige fag på B-niveau vurderes, så der kan tages stilling til, om en eventuel negativ effekt på antallet af disse elever har et omfang, der giver grundlag for at foreslå en tilbagevenden til den nuværende retstilstand eller andre kompenserende tiltag.

Målet er, at færre studerende skal tage de såkaldte GSK-kurser, men vi holder øje med det, og får det en negativ sideeffekt, tager vi også hånd om det. Med disse ord kan Venstre anbefale lovforslaget.

Tak til ordføreren, som der ikke er nogen korte bemærkninger til. Den næste i talerrækken er hr. Troels Ravn, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. For Socialdemokraterne er det vigtigt at understrege, at vi med gymnasieforliget har et forlig, som vi generelt er meget tilfredse med. Vi ønsker derfor ikke større ændringer af de gymnasiale uddannelser. Vi gennemfører et serviceeftersyn på uddannelserne, og dette serviceeftersyn er i fuld gang og omfatter bl.a. en udviklingsplan med en række rammeforsøg og udviklingsprojekter.

Serviceeftersynet betyder også, at der skal foretages enkelte justeringer i uddannelsesreglerne, som er nødvendige for, at uhensigtsmæssige bestemmelser og unødige bindinger og begrænsninger bliver fjernet eller ændret. Serviceeftersynet har allerede afstedkommet et behov for regelændringer, som nødvendiggør en lovændring her og nu. Det drejer sig om at sidestille faget matematik med de naturvidenskabelige fag på stx-uddannelsen i forhold til kravet om, at mindst et af disse fag skal vælges på B-niveau.

Socialdemokraterne mener, at det er et vigtigt forslag, da det i dag er en alt for stor del af studenterne, der har brug for at supplere med det, vi kalder GSK, gymnasiale suppleringskurser, før de kan optages på videregående uddannelser. Det forsinker de unge mennesker på deres videregående uddannelse, og det er unødvendigt. En del af GSK-aktiviteten består nemlig af stx-studenter, der tager matematik på B-niveau – et fag, som de sikkert kunne have taget allerede som et led i deres stx-uddannelse. Vi kan med forslaget på en god måde øge elevernes mulighed for at tage matematik B som et led i deres stx-uddannelse og samtidig bevare fleksibiliteten i uddannelsen.

Hvis det her lovforslag opnår den tilsigtede effekt, vil det formentlig få betydning for det antal elever, der så i fremtiden vil vælge naturvidenskabelige fag på B-niveau og måske også i et eller andet omfang fremmedsprog, nok især latin C. Vi vil følge disse effekter nøje, og hvis det bliver nødvendigt, skal vi have grebet ind.

Den anden del af det her lovforslag omhandler en harmonisering af klageadgangen på de gymnasiale uddannelsesområder, som skal harmoniseres med andre uddannelsesområder. Konkret foreslås det at begrænse klageadgangen til retlige spørgsmål. I dag kan eleverne på de gymnasiale uddannelser faktisk klage til børne- og undervisningsministeren over rektors afgørelser i pædagogiske anliggender helt uden begrænsninger. Samtidig er virkeligheden den, at man i ministeriet i sådanne klagesager må nøjes med at prøve de elementer i sagen, som ministeriet har samme eller bedre forstand på end rektor, nemlig det nærmere indhold i lovgivningen samt andre typer af retlige spørgsmål. Det mener vi Socialdemokrater lige så godt at vi kan få ind, så det fremgår direkte af loven. Derfor støtter vi også den her del af forslaget, som faktisk er todelt. Tak.

Tak til ordføreren, som der heller ikke korte bemærkninger til. Den næste i talerrækken er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dansk Folkeparti ønsker et gymnasium, som sikrer et højt fagligt niveau, en solid almendannelse og gode kundskaber for de unge mennesker, der skal videre på universitetet og andre videregående uddannelser. Det er desværre en drøm, som gymnasiet i dag slet ikke lever op til. Gymnasiet er nemlig præget af et faldende fagligt niveau, en ringere almendannelse og færre gode kundskaber, og dermed ruster gymnasiet ikke de unge godt nok til deres videre uddannelse.

Derfor er der al mulig grund til det serviceeftersyn, som ministeren annoncerede i regeringsgrundlaget, og derfor er det også så skuffende at se, at serviceeftersynet kun munder ud i det lovforslag, vi skal debattere i dag.

Der er så mange ting, man kunne gøre for at rette op på forfaldet i gymnasiet. Man kunne bruge mere tid på de enkelte fag og mindre på de tværfaglige, f.eks. AT og SRP. Man kunne stille højere faglige krav. Man kunne begrænse adgangen til gymnasiet, så det ikke er 70 pct. af en årgang, der går i gymnasiet, men dem, som har en boglig interesse samt evner til en boglig uddannelse. Man kunne styrke fagenes synergi ved at oprette færre, men mere sammenhængende studieretninger, hvor man sikrede, at alle elever fik fag på et højt niveau og dermed ikke fik så stort et behov for at supplere deres uddannelse med GSK-fag for at blive optaget på drømmestudiet. Men ministeren vælger at se bort fra disse tiltag.

I stedet har vi fået dette lovforslag, som giver større mulighed for at vælge matematik på B-niveau. Det er et meget lille tiltag, som nok går i den rigtige retning på ét område, men som samtidig risikerer at have en række utilsigtede konsekvenser på andre områder, f.eks. i form af et fravalg af latin C, naturfag B og biologi B.

Vi ser derfor ikke særlig positivt på denne del af lovforslaget i Dansk Folkeparti, men vi har valgt ikke at stille os på tværs, da vi har fået ministerens ord for, at der skal laves en grundig evaluering af konsekvenserne af ændringerne efter et år. Hvis de er for store for de nævnte fag, vil det være nødvendigt at gribe ind, og vi vil forvente, at der så vil ske noget.

Den anden del af lovforslaget drejer sig om adgangen til at klage til ministeriet. Også her er det ikke en idé, der er vokset i vores have, at elevernes klager til ministeriet nu skal begrænses til kun at omfatte retlige klager. Men efter at have set undersøgelsen af antallet af klager på de enkelte skoler, er vi dog blevet så beroliget, at vi heller ikke her vil stille os på tværs, men også bede ministeren følge området tæt og være klar til at gribe ind, hvis der viser sig at være problemer.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg håber, at vi får mere at se på gymnasieområdet. Der er grund til opstramning, og det er foreløbig ikke det, vi ser. Ministerens forsøg på at rette op på problemerne i gymnasiet minder om en læge, der forsøger at helbrede en spedalsk med et plaster. Der skal mere til, og det kan kun gå for langsomt.

Tak til ordføreren. Der er fortsat ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre, værsgo.

Med det her lovforslag harmoniserer vi klageadgangen på det gymnasiale uddannelsesområde med andre uddannelsesområder. Det betyder, at klageadgangen begrænses til de retlige spørgsmål.

Man kan sige, at det der med at begrænse klageadgangen måske ikke lyder så godt, men det giver sådan set god mening, for det betyder, at man fremover fortsat kan klage til ministeriet, hvis man f.eks. føler, at man har fået en uretfærdig karakter, men man kan ikke klage til ministeriet over ting i undervisningen, som ministeriets folk alligevel ikke ville kunne sige noget klogere om, end rektoren kan. Så det giver egentlig meget god mening og er i øvrigt praksis i forvejen.

Derudover giver vi med det her lovforslag de unge mulighed for at veksle fag til matematik B. Behovet for at tage faget som GSK har jo været stigende, og en del af eleverne på GSK har netop brug for at få matematik på B-niveau. Den her ændring betyder så, at eleverne har mulighed for at supplere op i matematik, allerede mens de sådan set går i gymnasiet.

Men samtidig må man også sige, at vi i Radikale Venstre er optaget af, at flere elever har lyst til at dyrke det naturvidenskabelige, og derfor står det her lovforslag selvfølgelig heller ikke alene. Vi skal også kigge på optagelseskravene på de videregående uddannelser, for det skal jo ikke ende med, at der er rigtig mange, som vælger biologi fra i gymnasiet for at kunne tage biologi på universitetet. Derfor gør vi jo også det, at vi har aftalt, at vi holder øje med, hvad den her lovændring betyder for antallet af elever med biologi, naturgeografi og latin.

Det betyder, at vi holder øje med effekten og vurderer, om en eventuelt negativ effekt på antallet af elever med de naturvidenskabelige fag eller latin C har et omfang, der giver grundlag for at foreslå en tilbagevenden til den nuværende retstilstand eller andre kompetente tiltag, som det hedder i bemærkningerne.

Så dermed finder vi, at der er en rigtig fin balance, hvor vi altså giver de unge muligheden for at tilvælge matematik B, allerede mens de går i gymnasiet, samtidig med at vi sikrer os mod, at det skulle gå uforholdsmæssigt hårdt ud over f.eks. biologi og naturgeografi.

Så hermed støtter Radikale Venstre forslaget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste taler er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Det er jo altid sådan med de her lovforslag, at man kommer op som taler nr. 5, og så er der blevet redegjort så fint for det, at man kommer til at kede både Tingets medlemmer og eventuelle tv-seere med at remse op endnu en gang, hvad lovforslaget går ud på. Så det vil jeg ikke gøre – jeg synes, at der er blevet redegjort godt for det.

At harmonisere klageadgangen, så den ligner den, som vi kan finde på FVU og AMU, og så det kun kommer til at begrænse sig til retslige spørgsmål, synes jeg De Radikales ordfører redegjorde glimrende for. Det kan i sig selv lyde betænkeligt, når man vil begrænse nogles klageadgang, men på den her måde harmoniserer vi altså med de andre forhold og giver også noget mere selvbestemmelse til den lokale uddannelsesinstitution. Det synes vi er rigtig godt.

At sidestille matematik med naturvidenskabelige fag, i forhold til at man skal vælge mindst et af dem, mener vi også er rigtig positivt. Der er mange videregående uddannelser, der kræver matematik på B-niveau, og vi har jo set en voldsom stigning i GSK-fag, som studerende har taget. Så vi synes, det er rigtig godt, at der nu bliver mulighed for det.

Jeg måtte selv tage matematik på B-niveau, da jeg skulle læse. Jeg kunne så gøre det, samtidig med at jeg startede, fordi der er et basisår på Aalborg Universitet – nu har jeg lige lavet lidt reklame – men der er jo mange universiteter og videregående uddannelser, hvor man ikke kan starte, før man har fået det fag, man mangler. Det betyder også noget i forhold til hele vores målsætning om, at de unge skal starte lidt hurtigere; de skal i hvert fald ikke blive ufrivilligt forsinket. Så det, vi kan gøre for at hjælpe dem med det, er jo rigtig, rigtig positivt.

Som det også blev nævnt heroppefra, ønsker vi naturligvis ikke, at der er andre fag, der skal blive fuldstændig udmanøvreret af det her, og det er også derfor, vi vil holde godt øje med det og evaluere det efter kort tid, så der ikke er fag, der kommer fuldstændig ud på sidelinjen i forhold til det her.

Så SF er rigtig positiv over for begge dele, og jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og næste taler er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Den 4. februar i år kunne man læse i metroXpress om en hf-elev, som var blevet smidt ud af sin hf-uddannelse på grund af anklager om, at hun skulle have malet graffiti på et af skolens toiletter og larmet i timerne. Der var ikke noget bevis for klagerne, og hf-eleven klagede derfor til ministeriet. Samtidig forsøgte hun at skifte til et andet uddannelsessted, så hun kunne færdiggøre sin hf til sommer som planlagt. Af rektoren på den skole, hun søgte om optagelse på, fik hun at vide, at hun kun kunne få en studieplads, hvis hun trak klagen til ministeriet tilbage.

Hvorfor nævner jeg så det nu? Det gør jeg, fordi det bare er et eksempel på en situation, hvor en elev er blevet uretfærdigt behandlet, og hvor et godt og solidt klagesystem er nødvendigt. I Enhedslisten vil vi ikke være med til at indskrænke elevernes muligheder for at klage, og derfor kan vi ikke støtte den første del af lovforslaget.

Lovforslaget betyder jo, at eleverne nu kun kan indbringe klager til ministeriet af retsmæssig karakter og ikke af skønsmæssig karakter. Jeg er klar over og har kunnet forstå på de tidligere ordførere, at ministeriet og regeringen ikke mener, at forslaget indskrænker elevernes klagemuligheder, men i Enhedslisten er vores opfattelse en anden, nemlig at lovforslaget forringer elevernes klageadgang.

Klager af skønsmæssig karakter dækker jo over vigtige elementer i en uddannelse som karakter, eksamen, merit, individuel kompetencevurdering, pædagogiske forhold, faglige spørgsmål – det vil sige mange af de forhold, som ligger eleverne nært, og som kan være svære at klage over til netop skolen. Her er der behov for en uafhængig instans at klage til. Det kan også være klageområder, hvor skolens ledelse har svært ved at forholde sig neutralt til klagen, fordi den netop omhandler dem selv – der er der også behov for en uafhængig instans.

Nogle gange synes jeg vi lige skal huske hinanden på, at skolebestyrelserne ude på gymnasierne har et eksternt flertal, og at selvejerformen har betydet, at rektor har fået mere magt. I Enhedslisten tror vi, at både eleverne og rektorerne, for den sags skyld, kan have godt af, at også sager af skønsmæssig karakter kan blive lagt over i ministeriet. I Enhedslisten mener vi, at der er nødt til at være en national standard og et vist minimum af retssikkerhed for eleverne. Vi kan jo desværre ikke bare lukke øjnene og håbe på, at alle rektorer og alle elever fremover vil være enige om alting. Derfor er det vigtigt, at vi har et godt klagesystem.

Når de studerende på de videregående uddannelser skriver i deres høringssvar, at de har været igennem præcis samme proces, og at de har dårlige erfaringer med det, så synes jeg, det er værd at lytte til. Vi skal jo ikke harmonisere, så vi gør tingene dårligere; vi skal harmonisere, så vi gør tingene bedre. Det er i hvert fald vores klare opfattelse. Derfor vil jeg gerne høre ministerens kommentar til de ting, som bl.a. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning skriver i deres høringssvar om deres bekymringer.

Til sidst vil jeg bare lige komme ind på lovforslagets sidste del, nemlig den del, der handler om matematik på B-niveau. Jeg var også en af dem, der skulle supplere for at komme ind på den videregående uddannelse, jeg søgte ind på. Jeg er fra Københavns Universitet, og der er det ikke sådan, at man kan supplere, mens man går der, så jeg blev unødvendigt forsinket. Den sidste del af lovforslaget om matematik på B-niveau kan Enhedslisten støtte. Det er vi store tilhængere af, netop fordi det betyder, at færre gymnasieelever vil have brug for at tage suppleringskurser for at hæve deres matematikniveau for at få adgang til en videregående uddannelse. Det vil sikkert også betyde, som regeringen har en målsætning om, at der er flere elever, der kommer hurtigere i gang.

Faktisk vil vi i Enhedslisten opfordre regeringen til at gøre mere af dette, altså gøre mere af at sikre bredere indgange i gymnasiet, og sikre, at eleverne ikke skal bruge så meget tid på at tage unødvendig supplering. Faktisk vil jeg opfordre regeringen til – i stedet for at lave SU-besparelser for at få de studerende hurtigere igennem – at lave en gymnasiereform og nogle videregående uddannelser, som hænger bedre sammen.

Til allersidst vil jeg sige, at vi i Enhedslisten har svært ved at se, hvad de her to dele af gymnasielovgivningen har med hinanden at gøre, altså klageadgangen og matematik på B-niveau. Derfor vil vi bede om at få lovforslaget delt op, sådan at vi behandler de to ting hver for sig. I Enhedslisten kan vi ikke støtte første del af lovforslaget, men er store fortalere for anden del af lovforslaget. Tak.

Ordføreren skal lige blive stående. Der er en enkelt til en kort bemærkning. Hr. Peter Juel Jensen, Venstre, værsgo.

Tak. Et ganske kort lille spørgsmål om klageadgang. Ordføreren sagde, at man ikke skal harmonisere efter den laveste fællesnævner, men selvfølgelig efter den højeste fællesnævner, men skal man ikke også forholde sig lidt til virkeligheden? Jeg går da ud fra, at ordføreren er bekendt med, at sådan, som det foregår i dag, er praksis altså, at når ministeriet modtager en klage over nogle forhold, som man ikke umiddelbart lige kan afgøre – og det er jo langt de fleste klager, medmindre de hører under forvaltningsloven – hører man det pågældende gymnasium og følger deres indstilling. Så man prøver vel bare på at tilpasse lovgivningen til den virkelighed, som har været praksis i de sidste rigtig mange år. Er der ikke noget fornuft i at tilpasse lovgivning og praksis?

Værsgo til ordføreren.

Svaret på Venstres ordførers spørgsmål er, at vi altid skal forholde os til virkeligheden, at vi altid skal sikre, at praksis og lovgivning hænger sammen. Derfor hæfter jeg mig også meget ved, at de studerende på de videregående uddannelser, som har været igennem præcis den her proces, har været rigtig kede af, at deres klageadgang nu er blevet indskrænket.

Vi mener i Enhedslisten, at det er vigtigt for gymnasieelevernes retssikkerhed, at der kan komme en tredjepart, nemlig ministeriet, ind over også i skønsmæssige sager – præcis som eleverne selv påpeger i deres høringssvar. Det er jo netop at sikre, at det hænger sammen med virkeligheden at lytte til dem, der er ude i virkeligheden.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu skal man jo ikke drille, når det er ens sidste bemærkning. Men det glæder mig selvfølgelig, at Enhedslisten vil forholde sig til virkeligheden. Man kan indimellem synes, at der kan være rigelig afstand.

Men hvis virkeligheden nu er sådan, at når en kursist eller elev klager til et ministerium og ministeriet henvender sig til gymnasiet og siger, at det har de ikke nogen indsigt i og ikke kan afgøre, men at gymnasiet må afgøre det for dem, er det jo stadig væk rektoren eller bestyrelsen på det pågældende gymnasium, der træffer afgørelsen. De sender afgørelsen til ministeriet, og ministeriet sender så den afgørelse, som rektoren har truffet, videre til den studerende. Det er jo virkeligheden i dag. Lovforslaget følger bare den praksis på området, der er i dag.

Så tilbage til virkeligheden: Er der ikke stor fornuft i, at man har noget virkelighedsnær lovgivning?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at jeg forholder mig fint til virkeligheden. Jeg synes, at det ville klæde Venstre at forholde sig lidt til, hvad gymnasieeleverne egentlig har at sige til det her lovforslag.

Men for at svare mere konkret på spørgsmålet: Det er ikke, fordi vi i Enhedslisten synes, at elevernes retssikkerhed i dag er tiptop. Vi vil gerne gøre mere for at sikre elevernes retssikkerhed. Men fordi retssikkerheden ikke er god i dag, betyder det jo ikke, at vi skal tage et tilbageskridt og indskrænke den mere. Så skal vi jo hellere kigge på, hvad vi kan gøre, for at eleverne får en bedre retssikkerhed.

Der er vi i Enhedslisten meget inspireret af, at de på Københavns Universitet har fået et studenterombud, altså en ombudsmand til at håndtere klagesager. Det kunne vi godt tænke os at der også var på gymnasieniveau og EUD-niveau, altså på de tekniske skoler og erhvervsuddannelserne; at der altså kommer en elevombudsmand, så vi hele tiden sætter elevernes retssikkerhed først.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerækken, og den næste er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det, og jeg kan gøre det kort: Vi støtter lovforslaget. Det er nævnt af flere ordførere herfra, at det handler om en harmonisering og afbureaukratisering af klageadgangen, og det er også de ting, vi vil fremhæve som en væsentlig årsag til, at vi uden nogen særlige forbehold siger ja til lovforslaget.

Tak til ordføreren, og den næste taler er fru Vivi Kier, Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak, formand.

Jeg kan også gøre det kort: Det er et lovforslag, som vi også støtter fra konservativ side, men det er jo et lovforslag, hvor der har været en meget kort høringsfrist. Det bliver der klaget over, og det er måske derfor, at jeg i hvert fald det sidste par dage har fået rigtig, rigtig mange henvendelser, specielt fra gymnasielærere, som er meget bekymrede for, om det kommer til at gå ud over nogle af de her naturvidenskabelige fag, når nu eleverne får mulighed for at vælge matematik på B-niveau.

Jeg har jo så lige været lidt ude i baglandet for at høre, hvad man har snakket om, og som vi også kan læse i forslaget, har ministeren lovet, at der allerede efter 1 år vil komme en tæt opfølgning på, om det her betyder noget for fagene. Og så er det klart, at vi skal slå til. Men vi synes, det er positivt, at der nu bliver mulighed for, at eleverne vælger matematik på B-niveau, så de slipper for alle de her ekstrakurser, som vi ser at mange studenter er i gang med i dag, når de egentlig er færdige og skulle videre med deres uddannelse.

I forhold til klageadgangen siger vi også ja til forslaget, men det skal følges rigtig nøje og tæt.

Tak til ordføreren, og den sidste i talerækken er ministeren. Værsgo til børne- og undervisningsministeren.

Tak. Jeg vil gerne sige tak til alle for den brede opbakning til lovforslaget.

Der er flere, der har spurgt til, hvad det vil have af konsekvenser for de fag, eleverne i givet fald vil fravælge, hvis man nu gør det frivilligt, at elever på det almene gymnasium skal have mulighed for at kunne vælge at tage matematik på B-niveau. Vi har også set de bekymringer, der har været rejst fra forskellige faglige foreninger, og derfor er jeg glad for, at der har været de tilkendegivelser her fra talerstolen fra ordførere, der anerkender, at det, vi gør nu, er, at vi følger tæt, hvad det at åbne for frivilligt valg af matematik B kan få af eventuelle negative konsekvenser for nogle af de andre naturvidenskabelige fag, herunder også for latin på C-niveau. Det vil vi følge tæt i regeringen, for vi er også interesseret i, at de øvrige fag selvfølgelig skal have deres berettigede plads i gymnasiet.

Vi tror dog, at i en afvejning i forhold til at give studerende muligheden for, at de kan vælge at opgradere sig på matematik B-niveau undervejs i gymnasiet, er det et godt ekstratilbud at give eleverne. Derfor er vi også glade for, at vi kan sætte det i gang nu, for det er en håndsrækning til eleverne, at de kan komme i gang allerede nu og komme ind på den ønskeuddannelse, de gerne vil ind på, ved at de kan blive opgraderet uden at skulle forlænge deres studietid med et ekstra gymnasialt suppleringskursus efter endt studentereksamen.

Forslaget om, at man frivilligt skal kunne tage supplerende kurser undervejs i gymnasiet, skal ses sammen med, at der været en meget kraftig stigning i søgningen til gymnasiale suppleringskurser, så kraftig, at vi må spørge os selv, om der ikke er nogle bedre måder, unge mennesker kan få de niveauer på, der skal til. Og det vil sige, at ud over lovforslaget her om, at man frivilligt kan supplere undervejs i gymnasiet, så vil der også blive set på, hvordan vi kan lave en tydeligere mærkningsordning, så de unge er klar over, alt efter hvilket studieretning de vælger, hvad det så giver adgang til af videregående uddannelser. Endelig vil jeg også drøfte med min kollega, uddannelsesministeren, om der er behov for at kigge på de specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser.

Så det er en samlet pakke, der skal se på, hvordan vi kan løfte mulighederne for, at man får de fag og de niveauer, der skal til. Men vi er helt opmærksomme på i regeringen at følge tæt, som det også er blevet efterlyst her fra talerstolen, hvad det kan få af eventuelle negative konsekvenser for andre fag at åbne for den her frivillige mulighed, sådan at vi kan drøfte det igen efterfølgende.

Jeg vil så også gerne sige tak for støtten til at gøre muligheden for klageadgang for elever ens, svarende til andre uddannelser. Enhedslisten har i forlængelse af nogle af elevorganisationernes høringssvar givet udtryk for en skepsis, med hensyn til om det skulle betyde noget for elevernes retssikkerhed. Som det også er blevet sagt her, er det min vurdering, at det her på ingen måde vil forringe elevernes retssikkerhed. Den vil være uantastet med det forslag, der ligger her.

Vi har også, fordi vi jo har lagt mærke til den bekymring, foretaget stikprøver ude på gymnasierne for at se, hvor mange klager der kommer, som ikke er retligt begrundet. Vi kan se, at det er ganske, ganske få. Det svarer til ca. seks pr. institution i forbindelse med den stikprøveundersøgelse, vi har lavet. Men det er også noget, som vi vil følge tæt – det er der også andre ordførere der har nævnt her – fordi vi selvfølgelig er optaget af, at det ikke skal være sådan, at der sker en hel masse begivenheder, som gør, at eleverne føler, at deres retssikkerhed bliver svækket.

Men det er ikke dette lovforslag, som vil svække deres retssikkerhed. Den er uantastet. Vi kan se, at det er ganske få skønsmæssige klager, der er, ca. seks pr. institution, og hvis man gør det op i forhold til antal prøvebegivenheder, er vi altså helt nede på, at det er omkring 1 promille af prøvebegivenhederne, som der kommer klager over.

Så jeg håber, at de bekymringer, der måtte være, også selv om der er bred tilslutning til forslaget, bliver gjort til skamme, når vi følger begge dele tæt, sådan at vi får nogle ændringer, som først og fremmest betyder, at unge undervejs i gymnasieuddannelsen kan få de niveauer, de skal have, til, når de skal i gang med en videregående uddannelse derefter.

Tak til ministeren, der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.