Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 01.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen, Venstre, som ordfører, værsgo.

Tak for det. Det forslag, vi her skal diskutere, L 175 fra erhvervsministeren, drejer sig om forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Forslaget har til formål at implementere EU's såkaldte FAIF-direktiv, som dækker investeringsområdet. Det skal bidrage til at skabe mere gennemsigtighed på de finansielle markeder i EU, og dermed er lovforslaget med til at sikre en bedre beskyttelse af europæiske investorer. Med forslaget indføres der i virkeligheden en helt ny lov, som omfatter forvaltere af alternative investeringsfonde. Det drejer sig om specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, som de kaldes, og andre kollektive investeringsordninger. Disse alternative investeringsfonde vil fremover blive reguleret i en selvstændig lov. De vil altså ikke længere blive reguleret efter lov om investeringsforeninger m.v., som de hører under i dag.

Der indføres nye regler og krav til forvaltere af alternative investeringsforeninger, og Finanstilsynet vil kunne skærpe tilsynet med disse fonde og foreninger. Bl.a. skal en forvalter af en alternativ investeringsfond fremover enten have en tilladelse eller lade sig registrere hos Finanstilsynet. En forvalter skal også leve op til et ensartet minimumsniveau, som gælder for forvalterens indretning. Indretningen skal blande leve op til et minimumsniveau for aflønning, kravet til forvalterens ledelse, investeringsbegrænsning, krav til årsrapporter m.m.

Det bliver også muligt at etablere grænseoverskridende aftaler om forvaltning af alternative fonde. Endelig indføres der også et mere ensartet sæt regler på investeringsområdet, hvilket vil bidrage til at skabe gennemsigtighed på feltet.

Vi er af den opfattelse, at det er ganske fornuftigt at konkurrenceudsætte forvaltningsydelser for disse alternative investeringsfonde inden for EU-området. Konkurrenceudsættelse vil alt andet lige bidrage til at sikre et mere effektivt marked, og det vil være med til at sikre, at de bedst kvalificerede forvaltere får ansvaret for at forvalte de alternative investeringsfondes midler inden for EU-området. Det er for os at se også et plus, at der indføres ensartede regler, som vil være med til at skabe øget tryghed for investorerne.

Vi er derfor positive over for det af erhvervsministeren fremsatte lovforslag og vil tilsige det en velvillig behandling i udvalget.

Tak. Der var en kort bemærkning fra Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jamen det er sådan set bare lige for afklaringens skyld, for det var jo sådan, hvis vi kigger et par år tilbage, til maj 2008, hvor vi i Folketingets Europaudvalg havde nøjagtig det samme til diskussion efter det oplæg, der bl.a. var kommet fra den forhenværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, i EU om den her EU-regulering, at både Venstre og Konservative ikke ønskede at støtte det her forslag, som reelt er det forslag, der bliver behandlet her igen i dag.

Der ville jeg så bare gerne spørge ordføreren, om det er, fordi Venstre har skiftet holdning, at man nu godt vil støtte det her forslag, eller er det simpelt hen noget, man bare har fået lyst til?

Ordføreren.

Vi kan ikke helt sammenligne de situationer og de årstal, som hr. Hans Kristian Skibby her refererer til. Det her er udtryk for en vilje til en præcisering af nogle regler, som vi synes er fornuftige i forhold til at ensarte markedet, gøre det mere gennemskueligt og dermed sikre investorerne at agere i det marked. Det synes vi er at foretrække.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Vi slutter dagens forhandlinger her i salen med tre lovforslag, som tilsammen er med til at forbedre reguleringen af den finansielle sektor. Lad os starte her til L 175 med et citat af den tidligere formand for vores tyske søsterparti, SPD, Franz Müntefering, som i foråret 2005 sammenlignede visse kapitalfondes opkøbsmetoder i tysk industri med, og jeg citerer: Sværme af græshopper, der rykker ind i et område, æder alt ned til grunden og flyver videre til det næste sted uden at se sig tilbage. Citat slut.

Den sammenligning er hård, og den er heller ikke dækkende for hele branchen, bestemt ikke. Men sammenligningen rummer desværre også en ubekvem sandhed, nemlig det faktum, at nogle kapitalfonde lader sig friste af muligheden for hurtig profit, på bekostning af job, på bekostning af arbejdspladser, på bekostning af virksomheder, på bekostning af samfundets bedste. Og lad mig sige det helt klart: En samfundsskadelig adfærd som den er Socialdemokraterne dybt imod.

Det var den tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der i 2007 igangsatte arbejdet med regulering af kapitalfonde i EU. Det har været en lang og sej proces med mange forskellige interesser involveret. Dansk Folkepartis ordfører nævnte netop, at også det danske Folketing har været kernen i forhold til dette, og jeg kan også kun anerkende den indsats, den medindsats, som Dansk Folkeparti har gjort i forhold til dette.

Med dagens behandling af L 175 kan vi tage et stort skridt på vejen mod at realisere den tiltrængte regulering af kapitalfonde, som Poul Nyrup Rasmussen var med til at igangsætte i EU-regi. Den finansielle sektor gennemgår i disse år store forandringer. Det sker på baggrund af nødvendig tilpasning og en styrket regulering rettet mod de svagheder, som finanskrisen i 2008 har afdækket.

Socialdemokratiet vil have sunde markeder, markeder, hvor forbrugerne ikke bliver ført bag lyset af kreative produkter i uigennemsigtige indpakninger, og markeder, hvor dårlige investeringer og destruktive spekulationer ikke får negative konsekvenser for resten af samfundet. Vi støtter grundlæggende en reguleret kapitalisme, hvor stat og marked arbejder sammen om at sikre langsigtet stabilitet, langsigtet vækst og velstand – eller for at sige det med Svend Aukens ord: Markedet er en god tjener, men en elendig herre.

Med implementeringen af FAIF-direktivet i dansk lovgivning lægger vi endnu en sten i opbygningen af et sundere marked for investeringer. Formålet med lovforslaget er at indføre en særskilt regulering af forvaltere af alle andre fonde end fonde omfattet af UCITS-direktivet. Lovforslaget skal skabe et mere effektivt indre marked for forvaltningen af alternative investeringsfonde til gavn for konkurrencen og dermed for den enkelte investor. Herudover skal lovforslaget sikre, at investorerne oplever større tryghed og gennemsigtighed i forbindelse med deres investeringer i alternative investeringsfonde.

Dagens lovforslag indeholder bl.a. krav om, at forvalteren af en alternativ investeringsfond fremover enten skal have en tilladelse – eller skal lade sig registrere – af Finanstilsynet, at forvalteren skal leve op til et ensartet minimumsniveau, for så vidt angår forvalterens indretning af virksomheden, herunder aflønning, forvalterens ledelse, investeringsbegrænsninger, årsrapporter, ophør m.v., samt krav til forvalteren om, hvordan de alternative fonde skal indrettes og drives.

Der stilles altså konkrete krav til forvalterne om, hvordan de alternative investeringsfonde skal indrettes og drives. Det er ikke urimelige krav, hvis man spørger mig.

For tiden lovgives der på flere fronter over for den finansielle sektor. Dagens lovforslag skal ses i forlængelse af den indsats, der er igangsat centralt i EU og i regeringen for at sikre en stabil finansiel sektor. Socialdemokraterne støtter generelt den proces, der foregår i EU – og som vi også har været inspirationskilde til – og vi vil gøre vores til, at implementeringen af EU's direktiver bliver så smidig som mulig. Hvad angår dette konkrete forslag, går jeg derfor også ud fra, at det vil glæde især de EU-venlige oppositionspartier, at regeringen har valgt at implementere direktivet meget præcist i forhold til direktivteksten.

Jeg er glad for, at vi i dag arbejder hen mod mere klare regler og krav på investeringsområdet. Med de ord kan Socialdemokraterne støtte det fremsatte lovforslag.

Jeg skal hilse fra SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som ikke er i stand til at være her, og meddele, at også SF støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Der er mange af ordførerens bemærkninger om markedet og om, at det skal være en tjener og ikke en herre, som jeg er fuldstændig enig i. Men lovforslaget går vel grundlæggende ud på at øge markedskræfterne – godt nok med lidt mere regulering, og det støtter vi selvfølgelig. Men at det er det indre marked, der skal gøres mere effektivt, plejer jo at betyde, at de grænseoverskridende aktiviteter får bedre muligheder. Der står også noget om mulighed for grænseoverskridende forvaltning af alternative investeringsfonde. Er det ikke at øge markedskræfternes magt på det finansielle marked?

Ordføreren.

Lovforslaget er et udtryk for en samlet europæisk regulering. Og der er for så vidt ikke noget galt i, at man kan arbejde på tværs af de enkelte lande i EU. Det kan tværtimod være en fordel. Som jeg også nævner i min ordførertale, er det bestemt ikke sådan, at alle fonde af den her type er sværme af græshopper, for nu at citere Müntefering. Tværtimod kan det med andre ord også være en klar fordel for f.eks. grønne investeringsfonde, at de kan arbejde på tværs af markederne. Der er der intet galt i.

Det, der bare er væsentligt, er, at der en fælles europæisk regulering, som sætter lige præcis de begrænsninger op, som skal være der for at begrænse lige præcis de her fondes ageren. Og så er det jo selvfølgelig også udtryk for et fælles arbejde i EU, der har gjort, at man er nået frem til en konsensus, som er, som den nu ligger. Jeg er glad for den inspiration, som Socialdemokraterne har været, også i arbejdet på det europæiske plan. Det er klart, at hvis vi præcis kan implementere EU-direktivets tekst, så vil det alt andet lige give en langt bedre regulering end den, der er i dag.

Hr. Frank Aaen.

Jeg vil ikke hænge nogen bestemte lande ud, men det her betyder vel, at det offentlige tilsyn, der skal være med de her fonde, der administreres på tværs af grænserne, skal være i den pågældende fonds hjemland. Det vil sige, at det kan være en fond med hjemland i Letland, i Grækenland eller i Spanien, som opererer i Danmark, men hvis tilsyn er overladt til myndighederne i de pågældende lande. Er det ikke korrekt forstået, og er det særlig trygt?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at myndighedskontrollen er i det land, hvor fonden er hjemmehørende. Jeg tror, at hr. Frank Aaen er udmærket klar over, at en stor del af de udenlandske fonde, der agerer i Danmark, er hjemmehørende i Sverige. Min erfaring med svensk myndighedskontrol er, at den er relativt grundig.

Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at det også er i Danmarks interesse på mange forskellige myndighedsniveauer – ikke kun når det handler om den finansielle sektor, men også når det handler om politimyndighed, skatteindsats, revisionsmyndighed, alle de her emner – at hjælpe vores europæiske kollegaer i de øvrige medlemslande i EU med at blive lige så dygtige til at foretage den myndighedskontrol, som vi er. Det kunne også gøre sig gældende for f.eks. Forbrugerombudsmandens område, hvor vi må sige at en række lande har en række udfordringer, når det handler om lige præcis den del af myndighedsindsatsen.

Men det ændrer jo ikke på, at grundprincipperne i hvert fald er ganske klare.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Det lovforslag, der her er fremsat af erhvervsministeren, er et forslag, som jo som sagt tidligere her i debatten er meget i tråd med bl.a. det, som et flertal i Europaudvalget her i Folketinget tilkendegav helt tilbage i maj 2008. Det var dengang, hvor vi havde en borgerlig regering. Men dengang var Venstre og Konservative imod den her øgede åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne, bl.a. set i forhold til reguleringen af kapital- og hedgefonde. Derfor er Dansk Folkeparti selvfølgelig glade for, at der i dag ser ud til at være et nærmest massivt flertal for at gennemføre det her lovforslag

Det er jo sådan, som Socialdemokraternes ordfører også sagde – i sådan mere uddybende karakter, set i forhold til hvad lovforslaget her indebærer – at man sådan set lægger op til en mere ensartet beskyttelse af alle investorer. Der er lagt op til større gennemsigtighed, og der er lagt op til en større åbenhed over for investorerne. Der bliver også indført de her ensartede minimumskrav, således at vi er sikre på, at nogle grundlæggende retsprincipper danner baggrund for de virksomheder, som vil være kapitalforvaltere af investeringsfonde på det danske marked, og det er bl.a. det her med, at de skal registreres hos Finanstilsynet eller have en decideret tilladelse til at måtte udøve deres virksomhed.

I Dansk Folkeparti har vi støttet det her initiativ åbent og helhjertet igennem hele processen. Det er sådan, at det her reelt er implementeringen af et EU-direktiv, og Dansk Folkeparti er jo ikke specielt glade for EU-direktiver i det hele taget. Vi tager altid udgangspunkt i, hvad direktiverne indeholder: Er de positive? Er de til gavn for Danmark, danske investorer, danske forbrugere eller andre? Og så er det indholdet, som gør, om vi sådan set kan støtte de enkelte delelementer. Med hensyn til det her lovforslag er vi af den overbevisning, at det til fulde er i tråd med det, der tidligere er blevet givet tilsagn om af et flertal her i det danske Folketing.

Så Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget. Vi synes egentlig også godt, at man måske kunne have behandlet de her tre lovforslag nogenlunde samtidig. Det bliver de så også nu her med to forskellige debatter, men vi synes faktisk, at alle tre lovforslag hænger ganske fint sammen og er i tråd med hinanden.

Men vi støtter som sagt L 175.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Den her lov er en udløber af et EU-direktiv, og det er et direktiv, som vi fra radikal side støtter op om. Direktivet har til formål at skabe et mere effektivt og gennemskueligt samlet marked for investeringsforeninger. Gennemskuelighed og gennemsigtighed og åbenhed styrker konkurrencen, og det betyder, at forbrugerne får et bedre produkt og til den rigtige pris, og at de i øvrigt ved, hvad de har købt. Kapital flytter rundt mellem landene, og derfor er det vigtigt for danske investeringsforeninger, at det her er blevet vedtaget i EU, så det gælder på tværs af lande.

I implementeringen har vi fra regeringens side haft fokus på, at vi lovgiver på samme måde som i andre lande, så investeringsforeninger i Danmark ikke får mindsket deres konkurrenceevne. Ud over det er der også en række rigtig fornuftige reguleringer af det her marked, så vi kan modvirke spekulation og andre uhensigtsmæssige ting på det her marked.

Vi støtter varmt op om direktivet og også om den her lov, der implementerer direktivet i dansk lovgivning.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Der er en lang række bestemmelser i det her lovforslag, som styrker gennemsigtighed, kontrol, fælles regler og minimumsregler. Alle den slags tiltag støtter vi selvfølgelig. Men som jeg prøvede at sige før, har vi ikke noget ønske om at fremme, at der er finansielle virksomheder, der arbejder hen over grænserne, dels fordi det altid vil betyde øgede muligheder for, at dem, der vil misbruge reglerne, gør det, dels fordi myndighedskontrollen glider os af hænde, når det er en udenlandsk baseret finansiel virksomhed, der opererer i Danmark.

Nu nævnte jeg før, at det jo kunne være fonde, der er etableret i Letland, Grækenland eller Spanien. Det er som sagt før ikke for at hænge de lande ud, men det kan godt være, at der er langt fra deres virkelighed og deres mulighed for at kontrollere fondes måder at agere på og så til det, vi synes er fornuftigt og rigtigt i Danmark.

Jeg kan godt nævne nogle andre eksempler på problemerne, ved at man får myndighederne i et land til at kontrollere aktiviteten i et helt andet land. Vi kan bare tage Nordea, altså landets næststørste og måske snart største bank. Den bliver kontrolleret af myndighederne i Sverige, og som den socialdemokratiske ordfører sagde, er de nok meget nøjeregnende i Sverige – det tror jeg gerne – men de er nok mest nøjeregnende med det svenske, og hvis nu Nordea kommer ud i en stor krise, hvad tænker de så mest på: Nordeas aktiviteter i Sverige, eller Nordeas aktiviteter i Danmark? Jeg er ikke spor i tvivl om, hvordan man vil agere. Uanset hvad der måtte stå i lovgivning og internationale regler, tænker man nationalt, og det er ikke sikkert, at det er det bedste for Danmark. Jeg har aldrig forstået, at Nordeas filialer i Danmark ikke skulle være underlagt det danske Finanstilsyn, men det er jo ikke tilfældet.

Vi kan tage et andet eksempel. Danske Bank – og nu udtaler jeg mig, uden at jeg har været nede at kigge i det, men sådan har reglerne i hvert fald været hidtil – investerede jo ganske kraftigt i Irland og var meget ekspansive på det irske marked. Det har så været det danske Finanstilsyn, der har skullet kontrollere, om Danske Bank optrådte forsvarligt, anstændigt og ordentligt på det irske marked. Det er der meget der tyder på at de ikke gjorde, for de havde bare så travlt med at ekspandere, at jeg vil sige, at alt det andet ikke blev kontrolleret.

Derfor var det jo ikke godt for irerne, for det har været med til at gøre krisen i Irland så meget desto større, at Danske Bank ikke forvaltede deres filialer i Irland særlig godt – for at sige det mildt – men kun tænkte på, hvordan de kunne ekspandere og tjene flest mulige penge. Det mener jeg sådan set var skidt for Irland. Det var så også skidt for Danmark. Det er jo grunden til, at Danske Bank har haft de kolossale underskud, som også belaster danske skatteydere, men det er en anden historie.

Jeg vil bare sige til ministeren, at det er noget af det, vi gerne vil have gravet i under udvalgsarbejdet. Hvad er konsekvenserne af at fremme etableringen og driften af finansielle virksomheder på tværs af grænser, herunder konsekvenser i forhold til kontrollen?

Jeg vender selvfølgelig tilbage til at sige, at det, der indebærer øget gennemsigtighed, stærkere regler, og det, der er hovedsigtet med det her lovforslag, er vi selvfølgelig positive over for. Men jeg er ikke sikker på, at vi i dag er i stand til at sige, hvad vi stemmer, når det kommer dertil.

En kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Nogle gange er det jo en fordel lige at kunne nå at gå lidt i dybden med nogle af de problemstillinger, der kan være. Der er også grænser for al den paratviden, man kan have med på talerstolen, og det ved hr. Frank Aaen naturligvis også. Nu fik jeg lige muligheden for at gå i dybden og kan se, at udenlandske investeringsfonde, som vil sælge til hr. og fru Jensen i Danmark, faktisk skal godkendes af det danske Finanstilsyn for at kunne operere i Danmark. Det er jo i hvert fald en af de problemstillinger, som hr. Frank Aaen har nævnt her i salen i dag, så jeg tænker, at det er værd at give den bemærkning videre til hr. Frank Aaen, men også, at jeg går ud fra, at for den del af lovforslaget kan vi sådan lidt imødegå nogle af de bekymringer, som også Enhedslisten har i forhold til det.

Hr. Frank Aaen, ordføreren.

Jamen jeg er helt opmærksom på, at der er godkendelseskrav, og jeg tror også, at en af ordførerne tidligere i talerrækken var inde på, at der skulle være et godkendelseskrav. Det er jeg med på. Men det er jo ikke det samme, som at myndighederne også har kontrollen med aktiviteten, herunder jo – og det har de i hvert fald ikke – mulighed for at kontrollere, om moderselskabet, det kontrollerende selskab, har orden i finanserne. Det er derfor, at jeg mener, at det er et problem.

Jeg ved det faktisk ikke, men jeg går ud fra, at Nordeas afdeling i Danmark også skal godkendes af de danske myndigheder. Det er jeg ret sikker på er tilfældet. Men det ændrer ikke ved kontrollen med filialen i Danmark og kontrollen med moderselskabets måde at agere på, og om de er de rene spekulanter, eller om de er nogle, der prøver at lave noget samfundsnyttig virksomhed, som jo godt kan ske – også i den finansielle sektor. Det er jeg altså ikke tryg ved. Men vi borer videre i det, for jeg synes, at det er en alvorlig problemstilling, og jeg tror i virkeligheden, at de fleste herinde er enige i, at det er en vigtig problemstilling.

Tak til Enhedslistens ordfører. Fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg vil godt endnu en gang indlede med at protestere over, at vi her står med et lovforslag, som fylder 315 sider. Det er simpelt hen ikke rimeligt. Det er muligt, at jeg hverken har uddannelsesmæssig eller erfaringsmæssig baggrund til at kunne gennemskue det her, men jeg tror også, det vil være tilfældet for andre af Folketingets medlemmer, og i hvert fald synes jeg, at man i forhold til borgerne bare ikke kan være det her bekendt. Alene det forhold, at det faktisk i flere af høringssvarene bliver anført, at man ikke på baggrund af selv de her 315 sider kan afgøre, om man er omfattet af forslaget eller ej, bør jo sige noget om problemets omfang.

Lovforslaget sigter mod at implementere det såkaldte FAIF-direktiv, som også bliver kaldt for kapital- og hedgefonddirektivet i dansk lovgivning. Det vil, som også flere ordførere har udtrykt, betyde, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger fremover vil blive omfattet af den generelle regulering på lige fod med andre alternative investeringsfonde.

Men det medfører faktisk en række temmelig væsentlige nye administrative byrder, der i forslaget er opgjort til overgangsomkostninger på ca. 52 mio. kr., og nye årlige omkostninger svarende til ca. 220 mio. kr. Vi noterer os også, at det, som hedder Danish Venture Capital and Private Equity Association, DVCA, i deres høringssvar anfører, at lovkomplekset er administrativt byrdefuldt, omkostningsfuldt og konkurrencehæmmende, og at det ikke mindst vil kræve tid på bekostning af det, som er vigtigst for investorerne og deres kapital- og venturefondspartnere, nemlig porteføljepleje af deres investeringer.

Der ligger også i forslaget en række bemyndigelser til Finanstilsynet. Vi er generelt i Liberal Alliance kritiske over for bemyndigelser. Det er vi ikke bare, når de bliver givet til ministre, men det er vi også, når de bliver givet til andre institutioner.

På den anden side tror vi faktisk også, at man kan forvente en række gevinster i kraft af fælleseuropæiske regler. Det er generelt Liberal Alliances holdning, at man i så høj grad som muligt skal forsøge at sikre danske virksomheder lige konkurrencevilkår med andre europæiske virksomheder. Derfor kan nye omkostninger og administrative byrder for erhvervslivet være spiselige, hvis det bare gælder alle, så man er sikker på, at der ikke opstår konkurrenceforvridning.

Jeg synes, det har været interessant at lytte til diskussionen her i salen. Nogle går ind for forslaget, fordi det vil hæmme konkurrencen i markedet; andre går ind for forslaget, fordi det vil styrke konkurrencen. Vi tror, at det samlet set vil styrke konkurrencen, og derfor er vi som udgangspunkt positive over for forslaget, men vi har en række spørgsmål, som vi gerne vil have afklaret i udvalgsbehandlingen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Det er bare et lille simpelt spørgsmål, fordi ordføreren gør opmærksom på lovforslagets kompleksitet. Nu er det jo ikke nødvendigvis sådan, at et højt antal af paragraffer er ensbetydende med, at et lovforslag er meget omfattende i sin virkning. Det er jo lidt forskelligt, men det er nu ligegyldigt, det er en mere filosofisk diskussion.

Jeg skal bare lige vide, om det ikke er sådan, at Liberal Alliance igennem Europaudvalget har støttet det direktivforslag, som ligger til grund for det her lovforslag. Det er jo sådan, at det er en fuldstændig direktivnær tillempning af lovgivningen, som er foretaget. Så grundlæggende bør det vel være sådan, at hvis man har støttet et direktiv i dets udformning – hvor komplekst det så end måtte være – kender man vel også, kan man sige, den grundlæggende præmis for den lovgivning, som skal behandles.

Jeg takker for belæringen fra hr. Benny Engelbrecht. Som jeg sagde i min ordførertale, er vi positive, men derfor har vi alligevel en række spørgsmål, som vi synes det er vigtigt at få uddybet i den kommende udvalgsbehandling. Og det bliver jeg nødt til at fastholde.

Hr. Benny Engelbrecht? Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Konkurrence er altid sundt; transparens er altid godt; konkurrenceudsættelse er også altid en fornuftig ting for prisdannelsen og for, at forbrugerne kan vælge forskellige produkter. Forslaget her, som implementerer et direktiv, som i øvrigt også blev behandlet under VK-regeringen, da jeg var minister, bakker jo netop op omkring de ting.

Så til den lidt teoretiske diskussion, jeg hørte, da f.eks. DF's ordfører spurgte Venstres ordfører, kan jeg sige, at det historiske er sådan, at regeringen bakkede op om det direktivforslag. VK-regeringen bakkede op om det. Og det er så det, som vi jo bl.a. diskuterer i dag.

Hvorfor støtter Det Konservative Folkeparti så forslaget her? Det gør vi, fordi det vil give øget tryghed for køberne, forbrugerne, og det vil give mere konkurrenceudsættelse, og det vil sige, at det giver et mere rent marked, hvor man kan gå ind og vælge forskellige produkter fra forskellige rådgivere. Derfor kan vi fra Det Konservative Folkepartis side støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Erhvervs- og vækstministeren.

Ønsker hr. Frank Aaen en kort bemærkning? Så skal vi have ministeren først? Nej. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører i anden runde.

Jamen det var, fordi jeg blev gjort opmærksom på, at jeg var lige hurtig nok med at nævne Nordea. Da det er et dansk indregistreret aktieselskab, er det underlagt det danske finanstilsyn – det vidste jeg godt. I de tilfælde, hvor der er tale om filialer, er det moderlandets finanstilsyn, der har ansvaret. Det var bare for at præcisere det, inden Nordea ringer mig op og skælder ud.

Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Tak for præciseringen. Med lovforslaget, som vi behandler her, indføres der nye regler for forvaltere af alternative investeringsfonde, herunder kapital- og hedgefonde. Lovforslaget er en følge af et nyt direktiv på investeringsforvaltningsområdet, det såkaldte FAIF-direktiv eller kapital- og hedgefondsdirektivet. Det er hensigten med de nye regler at skabe et mere effektivt indre marked for forvaltning og markedsføring af alternative investeringsfonde til gavn for konkurrencen og dermed for den enkelte investor.

Med indførelsen af de nye regler sikrer vi endvidere en øget åbenhed og gennemsigtighed på området for alternative investeringsfonde, herunder også med hensyn til, hvordan formuerne forvaltes i investeringsfondene. Det er også til gavn for investorerne. Endelig sikrer lovforslaget en øget beskyttelse af de investorer, som har investeret i de hidtil uregulerede fonde. Det sker gennem større krav til information, tilsyn med forvalteren m.m.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har der været stræbt efter en så direktivnær implementering som muligt. Vi har været opmærksom på ikke at overimplementere direktivet, og det er sket af hensyn til de danske forvalteres konkurrencemuligheder i forhold til udenlandske forvaltere og fonde. Lovforslaget dækker forvaltere af alle typer af alternative investeringsfonde, og det vil sige, at både kapitalfonde, hedgefonde, ejendomsfonde m.m. vil blive omfattet af reglerne.

Det skal bemærkes, at det er forvalteren af en alternativ fond, der bliver underlagt lovforslagets regler, og ikke den enkelte fond. Det skyldes, at fondens aktiviteter administreres af forvalteren. En forvalter af en alternativ investeringsfond skal sørge for fondens porteføljepleje og risikostyring i forbindelse med sin forvaltning af fonden og skal, for at få tilladelse fra Finanstilsynet, være en juridisk person, som er omfattet af selskabsloven.

Det er som udgangspunkt alene forvaltere, der forvalter alternative investeringsfonde med en samlet formue på over 500 mio. euro, der fuldt ud bliver omfattet af lovforslaget og skal have en egentlig tilladelse som forvalter. Forvaltere, der ikke overskrider tærskelværdien, skal alene registreres og skal alene leve op til enkelte af lovens krav. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte lovforslag L 176 til nyaffattelse af lov om investeringsforeninger m.m. og følgelov hertil, som er L 177.

Aflønningsreglerne i lovforslaget følger den politiske aftale for 2010 om aflønning i den finansielle sektor. Det skyldes, at forvaltere af alternative investeringsfonde med lovforslaget bliver en del af den finansielle sektor, og derfor bliver de omfattet af den politiske aftale om aflønning. Direktivets aflønningsregler suppleres derfor af kravene i den politiske aftale om aflønning. Det indebærer bl.a. begrænsninger for brugen af variabel aflønning, hvorefter forvaltere skal overholde et loft for bestyrelsens og direktionens variable løn, sådan at den variable løn ikke må overstige 50 pct. af den faste grundløn.

Endvidere vil der gælde restriktioner for forvalteres brug af variable løndele samt krav om udskydelse og fastholdelse i en vis periode for at sikre en langsigtet interesse. Større forvaltere skal nedsætte et aflønningsudvalg. Udvalget skal forberede bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning, eksempelvis via en gennemgang af lønpolitikken. Forvalterne er derudover forpligtet til at offentliggøre oplysninger om individuelle lønninger for medlemmer af ledelsen.

Med lovforslaget benytter vi den fleksibilitet, der ligger i direktivet, og åbner mulighed for, at forvaltere af de alternative investeringsfonde kan foretage markedsføring rettet mod professionelle og private investorer. Samtidig indfører vi dog krav om, at markedsføring til private investorer kræver en særlig tilladelse til hver enkelt fond fra Finanstilsynet. Det er en tilladelse, der bl.a. vil være betinget af, at forvalteren opfylder en række skærpede krav til informationen og rådgivningen til de potentielle private investorer. De nærmere betingelser herfor vil blive fastsat i en senere bekendtgørelse. Udgangspunktet er, at der vil blive stillet de samme krav, som i dag stilles til investeringsforeninger og hedgefonde. Med disse ord ser jeg frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak til ministeren.

Der er ikke andre, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)