Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven. (Gennemførelse af bestemmelser i forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen) om beføjelser, sanktioner og offentliggørelse samt udrulning af fjernaflæste elmålere m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 13.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Tak for det. Der er tale om et meget, meget teknisk forslag. Det handler også om teknik og energi, og det handler om at sikre den fri konkurrence på engrosmarkederne for el- og gashandel – og det er jo en meget, meget kompliceret sag. Det handler om at undgå, at der sker tyveri, insiderhandel og grovheder på det her område, og det handler om at fastsætte nogle strafferammer, som er tilpas høje. Ja, lovforslaget her giver faktisk mulighed for op til 6 års fængsel, hvis man forbryder sig mod reglerne, og det er ganske meget, men det er også rigtig store penge, der er tale om. Der er så også mulighed for at miste rigtig mange penge.

Derfor er det også godt, at vi sikrer, at der er fælles regler i EU på området. Det er jo netop faste regler på EU-området, der er brug for, hvilket vi også gennemfører med det her lovforslag. Det er det, der er hovedelementet i lovforslaget.

Så er der en lille hale på lovforslaget omkring de fjernaflæste målere, som jo indgår i de forhandlinger, der for øjeblikket er om væksten i Danmark. Det er en ganske stor regning, regeringen lægger op til, på 2,7 mia. kr. Det er vi ikke helt tilfredse med og ikke helt enige med regeringen i. Vi mener ikke, at Danmark har brug for at sende ekstra nye store regninger til hverken vores erhvervsliv eller vores private forbrugere, men det her element kommer til at afvente de forhandlinger, der skal være i regeringen og med oppositionen og med Venstre og de øvrige partier i Folketinget.

Derfor er det også vores forventning, at det her element jo ikke bliver gennemført, før det er sådan, at der foreligger en eventuel aftale. Det afventer vi, og indtil da tager vi forbehold for den del af lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om kommentarer. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Rasmus Prehn.

Da Socialdemokraternes ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil, ikke kan være til stede, har jeg påtaget mig opgaven at læse hendes tale op.

I Danmark skal vi have gennemsigtighed og tryghed på vores markeder. Vi skal have markeder, hvor forbrugere og andre markedsdeltagerne kan have tillid til, at alt foregår, som det skal. I Danmark er der ikke nogen, der skal spinde guld på snyd og bedrag og misbrug af markederne. Med dette lovforslag tages der specifikt hånd om at skabe åben og fair konkurrence på engrosenergimarkederne.

Helt konkret skal åben og fair konkurrence på engrosenergimarkederne styrkes gennem en del af EU's REMIT-forordning, der skal implementeres nationalt. Forordningen skal øge integriteten og gennemsigtigheden på engrosenergimarkederne og forbyde markedsmanipulation og insiderhandel. Det er forbud, vi allerede kender fra værdipapirhandelsloven. Forordningen medfører ændringer i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning, da det er disse love, der skal regulere handelen med elektricitet og naturgas til Danmark. Lovene vil blive ændret parallelt, sådan at markederne for el og naturgas får lige vilkår, og Energitilsynet, som er tilsynsmyndighed, får forordninger og samme muligheder for at gribe ind på begge markeder.

Forordningernes ændringer betyder, at det fremadrettet er Energitilsynet, der skal kontrollere og føre tilsyn med engrosenergimarkederne. Energitilsynets kontrolinstrumenter justeres derfor, sådan at Energitilsynet kan levere den bedst mulige kontrol. Fremover skal Energitilsynet have mulighed for at aflægge kontrolbesøg og få adgang til de oplysninger, som de har brug for, hos alle markedsdeltagerne på engrosenergimarkederne. Derved optimeres tilsynet med markedet som helhed.

For at sikre et effektivt tilsyn af engrosenergimarkederne er det vigtigt, at tilsynet har mulighed for at sanktionere dem, der ikke overholder forordningen. Energitilsynet skal have mulighed for at give påbud og uddele bøder, og i sidste ende skal der være mulighed for yderligere finansielle sanktioner eller ekskludering fra markeder, hvis man finder ud af, at markedsdeltagere misbruger forbrugernes tillid. Selvfølgelig skal det have konsekvenser at misbruge tillid. Derfor er det kun rimeligt at give Energistyrelsen beføjelser til dette.

Lovforslaget indeholder også et andet element, nemlig at alle danskere skal have installeret fjernaflæste elmålere. Det giver mulighed for, at danskerne ad åre kan udnytte, at priserne på el er billigere på nogle tider af døgnet frem for andre, og det giver selvsagt et incitament til at spare på strømmen, når der ikke er så meget af den, fordi der f.eks. er vindstille. Dette spiller selvfølgelig fint sammen med omstillingen til grøn energi, men det gør også noget andet: Det skaber arbejdspladser, det giver ordrer i bøgerne hos elektrikere, og det bidrager på den måde til at sætte gang i hjulene for dansk økonomi. Med lovforslaget kan regeringen nemlig pålægge netvirksomheder at installere fjernaflæste elmålere.

Ud over at danskerne kan nyde godt af timebaserede priser, styrker det udviklingen af smart grids, der er et el-system, hvor produktion, transport og forbrug af elektricitet kædes sammen, sådan at forbruget kan styres ud fra elproduktionen. Det betyder store energibesparelser. Lige nu ser udbredelsen ud til at være gået i stå, og derfor er det vigtigt, at vi handler, sådan at vi ikke går glip af gevinsten. Vi foreslår derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren får en bemyndigelse til at fastsætte regler for opgradering af elmålere.

Socialdemokraterne giver selvfølgelig vores opbakning til udbredelsen af fjernaflæste elmålere, da vi mener, at det er et både stort og vigtigt skridt mod et endnu grønnere og mere moderne Danmark. Socialdemokraterne giver naturligvis opbakning til implementering af REMIT-forordningen. Det er vigtigt for os, at forbrugere og markedsdeltagere har tillid til alle markeder i Danmark og trygt kan handle på markederne. Selvfølgelig skal det også gælde for engrosenergimarkederne.

Med disse ord tilslutter Socialdemokratiet sig dette lovforslag og håber på bred opbakning.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Kim Christiansen.

Jeg er her som vikar for hr. Mikkel Dencker, så jeg vil holde mig til at oplæse hr. Mikkel Denckers ordførertale.

I Dansk Folkeparti forholder vi os som bekendt kritisk til de regler og love, som produceres af EU-systemet. Derfor foretager vi os modsat de fleste andre af Folketingets partier overvejelser om det materielle indhold af lovforslag, som implementerer EU-regler i dansk lovgivning. Det har vi så også gjort i dette tilfælde, hvor regeringen har fremsat forslag om, at den såkaldte REMIT-forordning skrives ind i dansk lov. REMIT-forordningen går ud på både at forebygge og opklare forsøg på insiderhandel og forvridning af markedskræfterne på engrosenergimarkedet. Det er formål, som vi i Dansk Folkeparti bakker op om. Alt andet lige vil et velfungerende marked for handel med el og naturgas give forbrugerne lavere priser. Derfor kan vi også tilslutte os, at der skabes størst mulig gennemsigtighed på engrosenergimarkedet, som netop er kendetegnet ved at være et internationalt marked, hvor det giver god mening, at der er et internationalt samarbejde om at regulere markedet på hensigtsmæssig vis.

Lovforslaget indeholder også et andet element, som ikke har noget med REMIT-forordningen at gøre. Der er tale om regeringens eget forslag om at gå i gang med udrulningen af fjernaflæste elmålere til alle danske forbrugere. I forvejen er omkring halvdelen af alle danske elmålere af typen, som kan fjernaflæses, og det giver god mening at få den sidste halvdel med. Det skyldes, at fjernaflæste målere giver bedre mulighed for, at elselskaberne kan give kunderne tilbud om en lavere elpris med prisdifferentiering afhængigt af tidspunktet for forbruget af el. Dermed vil kunden kunne få en lavere pris på sin strøm, hvis vedkommende flytter en del af forbruget til tidspunkter med lav pris. F.eks. kan man forestille sig, at man venter med at starte opvaskemaskinen til sidst på aftenen med en lavere elpris i stedet for tidligere på aftenen, hvor der kan være en højere pris.

I Dansk Folkeparti tilslutter vi os tanken om, at fjernaflæste elmålere installeres over hele landet og ikke kun, som det er tilfældet nu, i nogle dele. Derfor kan vi også tilslutte os, at man går i gang med dette arbejde inden for en overskuelig fremtid. På den baggrund kan jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti tilslutter os intentionerne med lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Mange tak for det. L 180 er et lovforslag, som Det Radikale Venstre også kan støtte. Der er jo som bekendt tale om en forordningsgennemførelse, og heri forbydes insidertrading, og det støtter vi naturligvis.

Men meget mere støtter vi den anden halvdel, der udruller fjernaflæste elmålere over hele landet. Det er centralt i forhold til forbrugernes mulighed for at få glæde af svingende elpriser. Det kan måske endda give ganske store besparelser. Lidt af det drejer sig om, at man ved at have en fjernaflæst måler bedre kan følge med i sit eget forbrug, og det giver en vis besparelse. En anden del af det at have en fjernaflæst måler er, at man får glæde af en lidt bedre konkurrence på elmarkedet. Og endelig giver det en mulighed til ildsjælene og de bevidste elforbrugere for at planlægge deres energiforbrug efter, hvordan vinden blæser. Det vil grundlæggende sige, at man med gennemførelse af den her udrulning af fjernaflæste målere er i stand til at give folk et incitament til at være meget opmærksomme på deres energiforbrug ikke bare til glæde for miljøet, men søreme også til glæde for forbrugerens egen pengepung.

Det er klart, at disse fjernaflæste målere også kommer med en lille omkostning, men det er vores formodning, at det på lang sigt vil være en god forretning ikke bare samfundsøkonomisk, som vi også har tal for, men søreme også privatøkonomisk for den enkelte. Da de fjernaflæste målere samtidig er en vigtig brik i udhulningen af et smart grid, som jo også er en rar ting at have, når man har mange vindmøller på sit elnet, er vi alt i alt meget glade for at kunne støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for SF, hr. Steen Gade.

Tak. Vi støtter lovforslaget. Som det er blevet nævnt, handler det sådan set om, at vi er sikre på at få konkurrence og åbenhed nok på markedet, også i engrosleddet. Dermed er det en gennemførelse af forordningen. Jeg synes også, at de initiativer, der er taget her for at sikre, at vi så også overholder det i praksis, er både nyttige og nødvendige.

Den anden del handler så om fjernaflæste målere. Den har egentlig også den kerne af sammenhæng med det andet forslag, selv om det selvfølgelig er to forskellige ting, at den også er med til at give bedre mulighed for at få konkurrence på markedet, og at vi som forbrugere, når man får indført et tarifsystem, som handler om at betale for de timer, der bruges strøm, kan få større valgmuligheder og dermed altså også selv være med til at bestemme elregningens størrelse. Det synes jeg er vigtigt.

Det allervigtigste er selvfølgelig, sådan som SF ser det, at det er en nødvendig infrastruktur. Vi skal måske lidt væk fra den måde, vi har tænkt infrastruktur på tidligere. Det har været forholdsvis snævert, hvad der var infrastruktur. Men der er vel ikke nogen, der i dag er i tvivl om, at it-systemer og en meget kraftig udbygning i hele landet er en grundlæggende infrastruktur. Jeg opfatter fjernaflæste målere som en nødvendig infrastruktur med henblik på modernisering af vores samfund.

Dermed er det også nødvendigt for på sigt at skabe muligheder for nogle helt nye erhvervsmuligheder, forretningsmodeller, som kan udvikles, når vi først har udviklet det system med fjernaflæste målere i hele Danmark. Halvdelen af danskerne har det jo allerede, men har måske ikke fået det fulde udbytte af det. Danmark som samfund har efter min mening heller ikke fået det fulde udbytte af det. Set med udlandets øjne er vores land forholdsvis lille, og vi får først det fulde udbytte, når vi kan tiltrække nogle af de mange innovative virksomheder, som faktisk sidder og lurer på, hvilket land der bliver det første til at have et så avanceret system, og som får indrettet sit tarifsystem på en sådan måde, at infrastrukturen virkelig inviterer innovative virksomheder til at slå sig ned her i landet.

Der er altså tale om konkurrence og større muligheder for forbrugere til at sammensætte deres eget forbrug og en infrastruktur til modernisering og effektivisering af vores samfund med mulighed for at være med til at åbne døren for nye virksomheder.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Jeg ser ikke ordføreren for Enhedslisten, så derfor giver vi ordet videre til ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen.

Liberal Alliance anerkender til fulde, at dette lovforslag indeholder en række elementer, som kan fremme en fair og mere åben konkurrence på energimarkederne, og det er jo godt. Men dette mål kan jo nås på mange måder. Som vi læser forslaget, gives Energitilsynet en helt ny magt- og kontrolbeføjelse. Statens forlængede arm får hermed adgang til markedsdeltagernes administrative systemer uden retskendelse. Man får adgang til at udskrive tvangsbøder, offentliggøre kendelser til skræk og advarsel for andre osv.

Lad mig sige det, som det er: Det er ikke en god udvikling i statens muligheder for at gribe ind i den enkeltes integritet. Det er en udvikling, som bør være undtagelsen, og vi har at gøre med, synes vi, noget meget dyrebart i vores demokrati.

I Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene leverer man jo også det bedste bevis for, at der er tale om stærke sager, når man sammenligner med Finanstilsynets beføjelser. Det er ud fra den betragtning, at det jo ikke er noget særligt, for det samme gør Finanstilsynet. Sådan læste jeg det. Men, det er det.

Forleden deltog jeg i en konference for bestyrelser for investeringsforeninger, og der var der en central aktør, som tog ordet og sagde: Finanstilsynet er vores nyeste eksempel på et statsorgan, der både har den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Det er ikke et system, jeg synes er efterstræbelsesværdigt i energisektoren, og her ser vi da også, at man som altid lige får overimplementeret på nogle områder i direktivet, og det er jo sådan en særlig dansk spidskompetence efterhånden.

De mange opgaver i tilsynet skal jo gebyrfinansieres, så et eller andet sted bærer det jo ved til en stadig ringere konkurrenceevne, som regeringen ellers er meget optaget af at gøre noget ved. Jeg tror, det er vigtigt, at der herinde konstant er opmærksomhed omkring de her skridt, også selv om det er små skridt, når de går i den forkerte retning. Og der vil vi gerne være vagthunden.

Så af disse grunde er vi mildt skeptiske over for den udvikling, selv om lovforslaget understøtter nogle meget fornuftige elementer på konkurrenceområdet.

Tak for det. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Mike Legarth.

Tak, fru formand. Det Konservative Folkeparti støtter selvfølgelig det første element i den her aftale, der nemlig handler om at undgå markedsmisbrug, og som handler om at sikre ensartethed og lige vilkår for de forskellige energiformer. Det bakker vi fuldstændig op om.

Det andet led er vi nødt til at tage et forbehold over for. Det er det, der er udrulning af fjernaflæste målere. Det tager vi et forbehold for, fordi det nu er på dagsordenen under forhandlingerne om »Vækstplan DK«, som foregår i Finansministeriet, og som jeg jo selv deltager i her kl. 19.00 i dag. Eftersom det ikke er afklaret der, hvordan forholdene skal være, og da vi er i en situation, hvor vi i forbindelse med energiforliget har set PSO'en i det seneste år være en afgift på 1,5 mia. kr., altså væsentligt over det skøn, der var lagt frem ved forhandlingerne om forliget, så er vi ikke indstillet på at pålægge forbrugerne en ekstra omkostning sådan bare lige.

Men der er god ræson i det. Det er en god idé at gøre det. Men betingelserne og præmisserne skal være rigtige. Så vi afventer udvalgsbehandlingen og tager endelig stilling til det ved den efterfølgende behandling her i salen.

Tak. Der er ingen, der har bedt om ordet. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren, hr. Martin Lidegaard.

Mange tak, og tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Som vi har hørt, gennemføres ved det her lovforslag de bestemmelser i den såkaldte REMIT-forordning, der kræver national gennemførelse. Forordningen forbyder bl.a. insiderhandel og markedsmanipulation ved handel med el og gas på engrosenergimarkederne. Det er forbud, som i forvejen kendes fra værdipapirhandelsloven.

Gennemførelse af forordningen kan medvirke til at fremme en åben og fair konkurrence på energimarkederne med positive effekter for både el- og naturgasforbrugerne. Det bliver Energitilsynet, der bliver tilsynsmyndighed efter forordningen, og tilsynets beføjelser udvides til at sikre en effektiv anvendelse af den her forordning i Danmark. Ligeledes foreslås nye straffebestemmelser ved overtrædelse af forordningen. På begge punkter er der i vidt omfang tale om parallelle forhold sammenlignet med det, der gælder efter værdipapirhandelsloven.

Jeg hører, at alle partier er optaget af at få ordnede forhold på markedet, selv om der måske er et enkelt parti, der er lidt betænkeligt ved dele af den del af forslaget.

Så er der også en anden del af lovforslaget, som alle partier kommenterede, nemlig at det vil bane vej for udrulning af fjernaflæste målere. Det er målere, der kan bidrage til at fremme energibesparelser, fordi forbrugerne får øget opmærksomhed på deres forbrug. Det vurderes, at alene den øgede opmærksomhed vil give en 2-procentsreduktion af elforbruget og dermed en besparelse på 180 kr. om året for en gennemsnitlig villakunde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer, at timeafregning vil medføre øget priskonkurrence på elmarkedet. Det vil give en gennemsnitlig besparelse på ca. 100 kr. om året for en gennemsnitlig villakunde. Hertil kommer, at målerne vil give forbrugerne mulighed for at lægge dele af deres forbrug, når elpriserne er lave, hvorved de vil opnå en yderligere besparelse.

Men det er jo altså kun muligt at tilbyde forbrugerne en timeafregning, hvis de har fjernaflæste målere. I det omfang forbrugerne så flytter deres spidsbelastningstimer til andre tidspunkter med lavere af netbelastning, bidrager målerne faktisk også indirekte til en bedre udnyttelse af nettene, hvilket gavner indpasning af vedvarende energi.

Det er alle de gode grunde, der gør, at vi i »Vækstplan DK« har foreslået at lave en hel udrulning af fjernaflæste målere, også til den halvdel af forbrugerne, der i dag ikke har fjernaflæste målere.

Det er lidt sådan på markedet i øjeblikket, at den frivillige opsætning af fjernaflæste målere er gået i stå, simpelt hen fordi aktørerne afventer et pålæg herom. Hvis der kommer et pålæg, vil de have mulighed for at øge deres indtægtsrammer med et beløb til dækning af meromkostningerne ved installation – altså ikke alle omkostningerne, men meromkostningerne – som skyldes, at de fjernaflæste målere er lidt dyrere end simple elektroniske målere, og meromkostninger som følge af fremrykningen i tid til f.eks. 2020.

For snarest muligt at få gang i udrulningen af målerne igen foreslås en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om udskiftning eller opgradering af de eksisterende målere til fjernaflæste målere. Men jeg vil gerne understrege, at den bemyndigelse kun vil blive udnyttet efter godkendelse af et af Folketinget nedsat udvalg, og som flere har været inde på, er det jo noget, som vi er en del partier der sidder og forhandler om i forbindelse med »Vækstplan DK«.

Jeg vil gerne i dag glæde mig over, at alle anerkender, at der er et potentiale. Venstre og Konservative har sagt, at de har nogle forbehold i forhold til de umiddelbare meromkostninger, der kan være i forbindelse med udrulningen af målere. Jeg noterer mig, at Dansk Folkeparti støtter udrulningen, og det er vi glade for. Men mon ikke vi, inden det her lovforslag er færdigbehandlet, vil have en politisk afklaring af, hvordan det i øvrigt ser ud, selv om det jo er en bemyndigelse, vi vedtager her, og ikke en endelig udrulning.

Med de ord vil jeg såmænd bare gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt. Jeg ser frem til, at de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer fortsætter i udvalgene. Med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Tak for det.

Der er ingen, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.