Notat

om

de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven og lov

om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

(Helheds- og familieorienteret integrationsplan, helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge m.v.)

1. Indledning

Social- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 8. februar 2013 hørt en række myndigheder og organisa-tioner over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats (Helheds- og familieorienteret integrationsplan, helbredsmæssig vurdering afnyankomne flygtninge m.v.) med høringsfrist den 1. marts 2013. Lovudkastet har endvidere været optaget påhøringsportalen.Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudkastet:Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (med henvis-ning til Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar), Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening,Datatilsynet, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed –Københavns Universitet, Indvandrermedicinsk Klinik – Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen,Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Landsor-ganisationen i Danmark, Lægeforeningen (herunder på vegne af Praktiserende Lægers Organisation), Rets-politisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter og Sundhedsstyrelsen.Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudkastet:Advokatrådet.Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til lovudkastet:Amnesty International, AOF-Danmark, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Danske Handicaporganisationer,Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Råd-givningscentret om Racediskrimination, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddan-nelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Central-organisation, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Retssikkerhedsfonden,Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Uddannelsesforbundet og UNHCR.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Social- og Integrationsministerietsbemærkninger hertil. Social- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige ind-sendte synspunkter henvise til vedlagte høringssvar.

2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag

2.1. Generelle bemærkninger

Børne- og Kulturchefforeningen støtter det fremsatte lovforslag.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det positivt, at der bliver taget initiativ til at understøtte, at der sker enkoordinering af den samlede indsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. DA opfordrer til, atman overvejer, om en tværgående integrationsindsats kan understøttes med egentlige tværgående teams ikommunerne, hvor man kan hente erfaringer fra førtidspensionsområdet. Samtidigt opfordrer DA til, at lov-givninger vedrørende beskæftigelse, danskuddannelse, socialområdet og sundhedsområdet sammentæn-kes, ligesom DA opfordrer til, at kommunerne inddrager private aktører i løsninger på området.Social- og Integrationsministeriethar noteret sig DA’s anbefalinger, men finder, at opfølgning herpå liggeruden for rammerne af dette lovforslag.DA finder, at det burde være tydeligere, at formålet med en koordineret indsats over for en nyankommenflygtning eller familiesammenført er, at den nytilkomne bliver integreret på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.Social- og Integrationsministerieter enigt i, at tilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig betydning forvellykket integration og derfor også et væsentligt mål for indsatsen, men finder, at dette er afspejlet i lovfors-laget. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at målet for integrationsindsatsen dog rækker videre. Integrati-onsindsatsen skal således også bidrage til nyankomne udlændinges muligheder for at deltage i samfundetspolitiske, sociale og kulturelle liv.Dansk Flygtningehjælp er overordnet positiv over for de foreslåede ændringer i reglerne omintegrationsindsatsen og er enig i, at der er behov for at skabe bedre rammer for koordinering af densamlede indsats. Dansk Flygtningehjælp henviser i den forbindelse til, at der i en årrække har været et rela-tivt ensidigt fokus på tiltag, som retter sig direkte mod beskæftigelse, men at integrationsprocessen for flygt-ninge rummer en række andre afgørende elementer, herunder blandt andet genetablering af et fungerendefamilieliv, rehabilitering efter traumatiserende oplevelser, indhentning af efterslæb for børnene på grund afmanglende eller begrænset skolegang, introduktion til lokalsamfundet og dannelse af nye sociale netværkm.v. Disse elementer i den samlede integrationsproces har samtidig også stor betydning for, om det kanlykkes for de voksne at få fodfæste på det danske arbejdsmarkedet samt betydning for, om børnene og deunge får et godt afsæt for uddannelse.Dansk Socialrådgiverforening ser meget positivt på, at kommunerne forpligtes på det tværfagligesamarbejde, og at der sættes fokus på en hurtigere helbredsmæssig afklaring. Det tværfaglige samarbejdebetyder, at det bliver muligt at tilbyde den enkelte og familierne en helhedsorienteret indsats, som har storbetydning for integration i samfundet.Dignity – Dansk Institut mod Tortur ser positivt på lovforslagets sigte om at sikre en både bred og tidlig mod-tagelsesindsats for flygtninge og udlændinge med sundhedsmæssige problemer. Dignity henviser til, atmange af de traumatiserede flygtninge, som Dignity gennem årene har fået henvist, har været låst fast i detsociale system uden, at nogen har været bekendt med årsagen til deres manglende funktionsevne, og depågældende har dermed heller ikke fået tilbudt den hjælp, der kunne bedre funktionsevnen for den enkelteog familien. Det er desuden Dignity’s opfattelse, at de enkelte forvaltninger ofte har arbejdet i hver sin retninguden koordination. Dignity finder det meget positivt, at der i lovforslaget lægges op til, at der skal sikres enbedre modtagelse i lokalsamfundet ved etablering af lokalt socialt netværk, men frygter, at de forskelligeforvaltninger vil pege på, at det ikke er deres opgave.

Social- og Integrationsministerietskalbemærke, at lovforslaget ikke pålægger kommunerne nye forpligtelser iforhold til at tilbyde indsatser, som kan bidrage til nyankomnes aktive medborgerskab,men derimod har tilhensigt at sikre, at de initiativer, der allerede i dag tages for at introducere nyankomne til fritidstilbud, for-eninger, sociale netværk, frivilligt arbejde m.v., medtages i integrationsplanen, således at sådanne initiativerkan understøtte den øvrige indsats i forhold til danskindlæring, opnåelse af tilknytning til arbejdsmarkedet ogbørnenes deltagelse i og udbytte af skolegang.Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed – Københavns Universitet (MESU) konstaterer medbetydelig tilfredshed, at der med lovforslaget satses på en mere systematisk sundhedsmæssig indsats vedmodtagelse af flygtninge og indvandrere i Danmark. MESU finder det yderst velmotiveret at gennemførehelbredsundersøgelser blandt de mest udsatte grupper og sikre systematiske planer for den videre hel-bredsmæssige indsats med inddragelse af almen praksis og andre relevante instanser i sundhedsvæsenet.Indvandrermedicinsk Klinik – Odense Universitetshospitalfinder, at lovforslaget i sit udgangspunkt og mål erprisværdigt, og at lovforslaget er et stort skridt fremad mod en bedre og mere tilpasset modtagelse og der-med integration af flygtninge og indvandrere.Indvandrerrådgivningenmener, at det er godt at få integreret flygtninge m.v. i det danske samfund med hen-blik på at forbedre deres trivsel og således, at alle kan bidrage til samfundet. Rådgivningen finder også, atdet er fint med ekstra hjælp om, hvor man skal henvende sig for sprogkurser, lægehjælp, bank, osv. medhenblik på at få en god start på tilværelsen i Danmark.Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at modtagelses- og integrationsindsatsen for nyankomneflygtninge og familiesammenførte styrkes ved at sikre en større sammenhæng i indsatsen, og at denne ihøjere grad end i dag skal tilrettelægges som en helheds- og familieorienteret indsats.Jobrådgivernes Brancheforening finder intentionerne bag lovforslaget gode.Brancheforeningen har anført, aterfaringsmæssigt er den bedste vej til integration en fast og varig tilknytning tilarbejdsmarkedet. Foreningenfinder det hensigtsmæssigt, at der fremadrettet bliver et større fokus på at samtænke og koordinereintegrati-onsindsatsen, og at der i dag i samarbejdet med kommunerne er eksempler på. at problematikker ”faldermellem to stole”, f.eks. fordi det er uklart, hvilken forvaltning der haransvaret for at tage stilling hertil.Social- og Integrationsministerietdelersynspunktet om, at tilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig be-tydning for en vellykket integration. Ministeriet bemærker desuden, at en del af formålet med integrationspla-nen og udpegning af en koordineringsansvarlig forvaltning netop er at sikre, at der tages hånd om alle for-hold af væsentlig betydning for den enkelte udlændings integration.Lægeforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) finder den samlede styrkede indsats vedmodtagelse af flygtninge og familiesammenførte, herunder den særlige helbredsmæssige vurdering, overor-dentlig positiv. Lægeforeningen og PLO finder, at en struktureret modtagelse, der indebærer et tilbud om enbred, individuel integrationsplan til flygtninge og familiesammenførte, vil løfte indsatsen for disse personer.Retspolitisk Foreningkan overordnet støtte lovforslagets sigte om at forbedre integrationen af flygtninge ogfamiliesammenførte ægtefæller og børn ved at stille krav til kommunerne om sammen med de pågældendeat udarbejde individuelle integrationsplaner med udrednings- og indsatsdele og opfølgning heraf samt yderli-gere helbredsmæssige vurderinger. Foreningen påpeger dog, at udlændinge- og integrationslovgivningengenerelt forekommer uoverskuelig og hermed svækker retssikkerheden for de omfattede udlændinge.

Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at en del af formålet med integrationsplanen og ud-pegning af en koordineringsansvarlig forvaltning netop er at sikre et overblik over de mål og indsatser, somfastsættes af de enkelte forvaltninger i kommunen i forhold til den samlede familie. Det vil bidrage til at skabesammenhæng i kommunernes indsats til gavn for den samlede familie, og det vil bidrage til den enkelte ud-lændings overblik over og forståelse for sine muligheder,rettigheder og pligteri Danmark.Rådet for Etniske Minoriteter (REM) finder det positivt, at der indføres et tilbud om en integrationsplan. Enintegrationsplan vil gøre integrationsindsatsen mere helhedsorienteret og sammenhængende og sikre enbedre koordination mellem de sektorer, som den enkelte udlænding er i kontakt med. REM anser lovforsla-get som en anerkendelse af, at individuelle problemer kræver individuelle løsninger. Flygtninge og deresfamilier samt familiesammenførte udlændige er en meget heterogen gruppe, og hvis der skal ske en hurtigog effektiv integration, er det nødvendigt, at der både sættes fokus på de ressourcer samt udfordringer ogproblemstillinger den enkelte har, og i tilknytning hertil iværksættes målrettede indsatser, som håndterereventuelle problemer. Denne tilgang finder REM adresseres i integrationsplanens udredningsdel og indsats-del, og det vil REM gerne kvittere for.REM finder det også positivt, at der indføres et obligatorisk tilbud om helbredsvurdering til alle nyankomneflygtninge og deres familiemedlemmer, da en tidlig identificering og diagnosticering af eventuelle fysiske ogpsykiske helbredsproblemer og efterfølgende behandling er en vigtig forudsætning for et succesfuldt integra-tionsforløb. Samtidigt er det afgørende, at den sundhedsfaglige behandling for fysiske og psykiske helbreds-problemer koordineres med den øvrige integrationsindsats.

Om tolkning

Institut for Menneskerettighederanbefaler, at det sikres, at myndighederne i nødvendigt omfang anvenderautoriserede og kvalificerede tolke ved tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen, således at dialogen mednyankommne flygtninge og familiesammenførte foregår på et sprog, som de behersker og forstår, og såledesat det sikres, at de forstår alle relevante oplysninger og informationer. Instituttet anbefaler desuden, at dersikres afsat tilstrækkelige økonomiske midler til tolkeopgaven.Dignity gør opmærksom på, at det er nødvendigt at påse, at der i forbindelse med integrationsplanen og denhelbredsmæssige vurdering anvendes tolke, således at der ikke opstår misforståelser eller oplysninger forti-es, fordi der ikke er en professionel tolk til stede, men anvendes børn eller andre pårørende til tolkning.Social- og Integrationsministerieter enigt i vigtigheden af, at der ved samtaler med nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte anvendes den fornødne kvalificerede tolkebistand. Det er derfor præciseret i lovforsla-gets bemærkninger. Det bemærkes desuden, at der er afsat midler til tolkeudgifter i forbindelse med gen-nemførelse af helbredsmæssige vurderinger.

Om videregivelse af oplysninger, samtykke m.v.

Datatilsynet har anført, at det kan synes uklart, hvorvidt der i forbindelse med integrationsplanen kan udveks-les oplysninger mellem forvaltningerne i kommunen uden udlændingens samtykke, og har på den baggrundanbefalet, at dette klargøres i lovbemærkningerne. Datatilsynet gør desuden opmærksom på, at visse vide-regivelser af personoplysninger i medfør af lovforslaget kan være omfattet af anden lovgivning, herundersundhedsloven. Datatilsynet forudsætter endelig, at tilsynet vil blive hørt over de bekendtgørelser, der udste-des, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personop-lysninger.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at den foreslåede integrationsplan har karakter af ettilbud, som den enkelte udlænding kan vælge at tage imod eller afslå. Integrationsplanen skal udarbejdes itæt samarbejde med den enkelte udlænding og er baseret på frivillighed og ejerskab til planens mål. Somfølge heraf vil den udveksling af oplysninger mellem forvaltninger, myndigheder og private, som er nødven-

dig for, at integrationsplanen kan udarbejdes og føres, skulle ske efter forudgående indhentelse af samtykkefra den enkelte udlænding. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger. Det kan i den forbindelse iøvrigt oplyses, at de i lovudkastet foreslåede bestemmelser om videregivelse af oplysninger til brug for udar-bejdelse af og opfølgning på integrationsplanen vil udgå af lovforslaget, idet adgangen hertil følger de almin-delige regler i forvaltningsloven og persondataloven. Beskrivelsen af adgangen til at videregive de relevanteoplysninger vedrørende integrationsplanen med udlændingens samtykke vil i stedet fremgå af lovforslagetsbemærkninger, hvori reglerne for videregivelse er nærmere beskrevet.Social- og Integrationsministerietkanoplyse, at Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med udstedelse afbekendtgørelser i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i det omfang disse vedrører be-handling af personoplysninger.Social- og Integrationsministerieterendeligt opmærksomt på, at den udveksling af helbredsmæssige oplys-ninger, der kan være relevant i forhold til den helbredsmæssige vurdering, skal ske inden for rammerne afsundhedslovens kapitel 9 om adgang til at videregive helbredsmæssige oplysninger. Der henvises til lovfors-lagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, at et samtykke til videregivelse af oplysningerskal være informeret, dvs. der skal gives den registrerede tilstrækkelig information til, at vedkommende kanvurdere, hvorvidt der bør meddeles et samtykke, ligesom der bør informeres om, at et samtykke kan tilbage-kaldes.Social- og Integrationsministerieter enigt heri og har justeret lovforslagets bemærkninger i overensstemmel-se hermed.KL anfører, at lovforslaget medfører en indskrænkning i kommunernes adgang til at udveksle oplysninger påtværs af forvaltninger i forhold til de gældende regler i persondataloven. KL henviser i den forbindelse til, atden koordineringsansvarlige forvaltning ved udarbejdelsen af integrationsplanens udredningsdel skal indhen-te samtykke fra udlændingen for at få oplysninger fra andre forvaltninger, mens oplysningerne til brug forintegrationsplanens indsatsdel godt kan udveksles uden samtykke.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det ikke er hensigten, at adgangen til at indhenteoplysninger til brug for udarbejdelse af integrationsplanens udredningsdel og indsatsdel skal være forskellig.I begge tilfælde skal indhentelse af oplysninger ske efter forudgående samtykke. Dette er nu yderligere præ-ciseret i lovforslagets bemærkninger. Det kan i den forbindelse i øvrigt oplyses, at de i lovudkastet foreslåedebestemmelser om videregivelse af oplysninger til brug for udarbejdelse af og opfølgning på integrationspla-nen vil udgå af lovforslaget, idet adgangen hertil følger de almindelige regler i forvaltningsloven og personda-taloven. Beskrivelsen af adgangen til at videregive de relevante oplysninger vedrørende integrationsplanenmed udlændingens samtykke vil i stedet fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvori reglerne for videregi-velse er nærmere beskrevet.Det bemærkes, at hvis udlændingen ikke ønsker at give samtykke til videregivelse af oplysningerne, er kon-sekvensen, at oplysningerne ikke kan indhentes medmindre dette følger af andre regler.Med lovforslaget ændres således ikke ved kommunernes adgang til efter andre regelsæt at udveksle rele-vante og nødvendige oplysninger internt i kommunen uden samtykke, når udvekslingen af oplysningernetjener et sagligt formål. Dette er ligeledes præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i lovforslagets bemærkninger henvises til Børnekonventio-nens artikel 12 vedrørende barnets ret til at blive hørt og inddraget i afgørelser af spørgsmål vedrørendebarnet.Social- og Integrationsministerieter enigt heri og har justeret lovforslagets bemærkninger i overensstemmel-se hermed.

2.2. Kommunal pligt til at tilbyde en integrationsplantil nyankomne flygtninge og familiesammenførte

(lovudkastets § 1, nr. 2)

2.2.1. Tilbud om integrationsplan (ad forslag til integrationslovens § 15 a)

Dansk Flygtningehjælp finder, at integrationsplanen er et positivt skridt på vej mod en helhedsorienteret ind-sats, og at fastsættelse af en koordinerende forvaltning vil skabe bedre betingelser for den nødvendige ko-ordinerende indsats. Dansk Flygtningehjælp mener dog ikke, at disse ændringer er tilstrækkelige til at sikreden nødvendige bredde og sammenhæng, men at der er behov for at se nærmere på, om der er de nødven-dige redskaber, den tilstrækkelige fleksibilitet og hensigtsmæssige finansieringsordninger på integrationsom-rådet. I den forbindelse har Dansk Flygtningehjælp i sit høringssvar fremsendt sine overvejelser om yderlige-re ændringer i integrationsloven.Social- og Integrationsministeriethar noteret sig Dansk Flygtningehjælps fremsendte overvejelser om behovfor yderligere ændringer i integrationsloven, som imidlertid vurderes at ligge uden for rammerne af nærvæ-rende lovforslag.Dansk Socialrådgiverforening bakker fuldt op om, at der laves overordnede og tværgående planer forindsatsen til borgere, der har sammensatte behov, som f.eks. integrationsplanen. Socialrådgiverforeningenunderstreger, at det er meget tiltrængt at få samtænkt de mange planer, der lægges for en borger, der skalhave hjælp i forskellige forvaltninger og tilbud. Det skal sikres, at en eventuel overordnet plan – som f.eks.integrationsplanen – er velkoordineret og ikke kolliderer med andre planer. Skoven af planer må samtænkes,og lovgivningen må justeres, så det er muligt.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det netop er hensigten med integrationsplanen atsamle mål og indsatser, som jobcenteret, socialforvaltningen, skoleforvaltningen osv. sætter i gang i forholdtil de enkelte familiemedlemmer, i en integrationsplan, således at forudsætningerne for en sammenhængen-de og koordineret indsats til gavn for den samlede families integration styrkes. Hensigten med integrations-planen er således ikke at ændre på de enkelte forvaltningers myndighedsansvar, men at skabe et mere fuld-stændigt billede af behovene og integrationsindsatsen i forhold til familien og dermed sikre, at de enkelteforvaltningers beslutninger træffes på et oplyst og koordineret grundlag.Integrationsplanen vil desuden bi-drage til den enkelte udlændings overblik over og forståelse for sine muligheder, rettigheder og pligteri Dan-mark.Indvandrerrådgivningen er kritisk over for, at lovforslaget indikerer, at indvandrere og etniske mindretal skalvære under konstant overvågning, og henviser i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv og til grundlovens § 72 om boligens ukrænke-lighed og privatlivets fred. Rådgivningen henviser endelig til, at de foreslåede bestemmelser i integrationslo-vens § 15 a og 15 c om indhentelse af oplysninger om udlændinge i forbindelse med udfærdigelse af ogopfølgning på integrationsplanen er for vidtgående.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at den foreslåede integrationsplan er et frivilligt tilbud,som den enkelte udlænding kan vælge at tage imod eller afslå. Som følge heraf vil den udveksling af oplys-ninger mellem forvaltninger, myndigheder og private, som er nødvendig for at udfærdige og følge op på inte-

grationsplanen, skulle ske efter forudgående indhentelse af samtykke fra den enkelte udlænding. Det kan iden forbindelse i øvrigt oplyses, at de i lovudkastet foreslåede bestemmelser om videregivelse af oplysningertil brug for udarbejdelse af og opfølgning på integrationsplanen vil udgå af lovforslaget, idet adgangen hertilfølger de almindelige regler i forvaltningsloven og persondataloven. Beskrivelsen af adgangen til at videregi-ve de relevante oplysninger vedrørende integrationsplanen med udlændingens samtykke vil i stedet fremgåaf lovforslagets bemærkninger, hvori reglerne for videregivelse er nærmere beskrevet.Ministeriet skal videre bemærke, at lovforslaget ikke findes at rejse spørgsmål i relation til hverken grundlo-vens § 72 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.KL deler regeringens intentioner med lovforslaget, men mener, at man ved at indføre et helt nyt dokument iform af en integrationsplan skaber yderligere bureaukrati og unødigt dobbeltarbejde. KL finder det forkert atindføre en ny integrationsplan, som ikke erstatter integrationskontrakten, men som oven i købet skal udar-bejdes samtidig med integrationskontrakten. KL henviser i den forbindelse til, at kommunerne i dag skal ud-arbejde en integrationskontrakt for alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte, hvori udlændingenstreårige integrationsprogram fastlægges, at mange oplysninger om f.eks. dansktilegnelse, uddannelse ogbeskæftigelsesindsats vil være identiske i de to dokumenter, og at integrationskontrakten allerede i dagrummer emner som familie, sociale forhold og helbred. KL finder, at forslaget vil medføre unødig dobbeltre-gistrering, at de mange forskellige begreber (planer, kontrakt, programmer) i sig selv vil skabe forvirring i detpraktiske integrationsarbejde, og at endnu en plan hverken understøtter ønsket om mere tid til borgeren ellerstyrker sammenhæng i indsatsen. Det er KL’s vurdering, at den foreslåede integrationsplan ikke i praksis vilfremme en mere sammenhængende integrationsindsats. KL ønsker således, at integrationsplanen smeltessammen med integrationskontrakten, hvilket enten kan ske som en udvidelse af integrationskontrakten ellerved at integrationskontrakten erstattes af integrationsplanen.Social- og Integrationsministerietskalhertil bemærke, at formålet med integrationsplanen er at understøtte ensammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede integrationsindsats koordineres med de indsat-ser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v.,hvilket ikke i tilstrækkeligt omfang finder sted i dag.Social- og Integrationsministeriet er enigt i, at integrati-onsplanens oplysninger om fastsatte mål og indsatser i forhold til dansktilegnelse og opnåelse af beskæfti-gelse som led i integrationsprogrammet efter integrationsloven i væsentligt omfang vil være identiske medoplysningerne i integrationskontrakten, jf. integrationslovens § 19, når det drejer sig om personer over 18 år.Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse kan såledesindgå som en bestanddel af den overordnede integrationsplan. Integrationsplanen sikrer på denne måde, atde forskellige mål i kontrakten for fx danskuddannelse og beskæftigelse koordineres og afstemmes medudlændingens og dennes eventuelle families øvrige forhold og behov, hvilket vil medvirke til, at integrations-indsatsen i højere grad end i dag kan fungere som en forebyggende indsats i forhold til integrationsmæssigeproblemer og udfordringer. Den foreslåede integrationsplan adskiller sig således fra integrationskontraktenved at have et bredereog mere præventivt sigte end det beskæftigelsesrettede og ved at have fokus på helefamilien og ved også at omfatte mindreårige.Social- og Integrationsministerieter således ikke enigt i, at integrationsplanen medfører unødigt dobbeltar-bejde, men finder, at man ved at samle mål og indsatser, som jobcenteret, socialforvaltningen, skoleforvalt-ningen osv. sætter i gang i forhold til de enkelte familiemedlemmer, i en integrationsplan, styrker forudsæt-ningerne for en sammenhængende og koordineret indsats til gavn for den samlede families integration. Inte-grationsplanen vil desuden bidrage til den enkelte udlændings overblik over og forståelse for sine mulighe-der, rettigheder og pligteri Danmark.REM finder det helt afgørende, at der sker den nødvendige rådgivning og vejledning af den enkelte på etmeget tidligt tidspunkt i forløbet, hvis integrationsplanen skal have den fornødne virkning. Vejledningen skal

bl.a. indeholde en indføring i det danske velfærdssamfunds opbygning, herunder principperne om ret ogpligt. Rådgivning og vejledning skal sikre, at den enkelte flygtning eller familiesammenførte udlænding fården nødvendige forståelse og indsigt i integrationsplanens og helbredsvurderingens formål og indhold. Råd-givningen og vejledningen skal medvirke til, at den enkelte tager et aktivt medansvar for integrationsplanensindhold. Et aktivt medansvar er et vigtigt element, hvis målsætningerne i integrationsplanen skal opfyldes.Social- og Integrationsministerieter enigt i, at der skal ske den fornødne rådgivning og vejledning af udlæn-dingen så tidligt som muligt, herunder om rettigheder og pligter i Danmark. Ministeriet anerkender desudenvigtigheden af, at udlændingen tager et medansvar for at blive integreret. Det bemærkes i den forbindelse, atkommunerne allerede i dag i forbindelse med den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen skalvejlede udlændingen om rettigheder og pligter og udlændingen skal underskrive en erklæring om integrationog aktivt medborgerskab, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.

Om pligt til at tilbyde integrationsplanen inden 1 måned

Dansk Flygtningehjælp finder det vigtigt, at arbejdet med integrationsplanen igangsættes hurtigst muligt, menat 1 måned er for kort tid til at udarbejde planen. Dansk Flygtningehjælp henviser i den forbindelse til, atplanen kræver ganske omfattende og kompleks udredning og planlægning.Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at det kan være problematisk, at integrationsplanen alene er et til-bud, idet nogle af de udsatte borgere ikke vil kunne overskue at tage imod tilbuddet inden for den første må-ned i kommunen og derfor vil afvise tilbuddet. Tilsvarende er det en udfordring, at integrationsplanen skalvære udfærdiget inden for den første måned, hvor borgeren i forvejen skal forholde sig til mange informatio-ner og en ny hverdag, og hvor f.eks. traumatisering endnu ikke har vist sig. Socialrådgiverforeningen anbefa-ler derfor, at integrationsplanen udarbejdes efter den helbredsmæssige vurdering inden for tre måneder.KL foreslår, at kommunerne får tre måneder til at udarbejde integrationsplanen, der gives tid til at udarbejdeplanen på et kvalificeret og holdbart grundlag, herunder i forhold til den helbredsmæssige vurdering. Hvisregeringen opretholder forslaget om, at det skal være frivilligt for udlændingen at tage imod tilbuddet om enintegrationsplan, bør det præciseres i lovgivningen, om udlændingen har mulighed for, på et senere tids-punkt i integrationsperioden på de tre år, at få et tilbud om en integrationsplan. KL tager forbehold for deøkonomiske konsekvenser, som følger af lovforslagets øgede administrationsbyrde.LOkan tilslutte sig forslaget om en koordineret og helhedsorienteret integrationsplan for nyankomne flygtnin-ge og familiesammenførte, og at integrationsdelen opdeles i en udredningsdel og en indsatsdel, men påpe-ger, at kommunen med forslaget om en integrationsplan inden for den første måned skal tilbyde både enintegrationsplan, et integrationsprogram og en integrationskontrakt til den pågældende udlænding, og at detkan være en barriere for et fornuftigt integrationsforløb, hvis alle tre initiativer skal være påbegyndt inden forden første måned. LO foreslår på den baggrund, at de foreslåede bestemmelser i §§ 15 a-e sammenskrivesmed de gældende bestemmelser om integrationsprogram og integrationskontrakt.Dignity spørger til, hvad der sker, hvis en udlænding ikke ønsker en integrationsplan.Social- og Integrationsministerietkan oplyse, at lovforslaget på baggrund af høringssvarene ændres, såledesat kommunalbestyrelsen skal tilbyde integrationsplanen snarest muligt og inden for tre måneder efter kom-munalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret. Det indebærer, at der bliver bedre tid til at foretageden nødvendige koordination på tværs af forvaltninger og i en del sager vil der være mulighed for at tagehøjde for resultatet af en helbredsmæssig vurdering allerede i forbindelse med integrationsplanens udfærdi-gelse.Social- og Integrationsministerietkan videre oplyse, at det i lovforslagets bemærkninger er præciseret, attilbuddet om en integrationsplan er et stående tilbud i den treårige introduktionsperiode efter udlændingens

modtagelse i kommunen, hvilket udlændingen skal informeres om, når tilbuddet gives. Det indebærer, at enudlænding, som i første omgang har afvist tilbuddet om en integrationsplan, efterfølgende kan vælge at ac-ceptere tilbuddet. Det påhviler kommunen at vejlede udlændingen om tilbuddet om en integrationsplan.Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at også mindreårige uledsagede flygtninge skal tilbydes en integra-tionsplan, og at planen skal indeholde tiltag i forhold til familier og børn og ikke kun forholde sig til de enkeltevoksne i en familie. Dansk Flygtningehjælp så dog gerne, at lovforslaget indeholdt flere tiltag i forhold til børnog familier og foreslår, at alle nyankomne flygtningefamilier får en kontaktperson, som kan vejlede og støttefamilien, og at der med henblik på at skabe bedre integrationsforløb for børn skabes en reel adgang til ser-vicelovens foranstaltninger for den koordinerende instans i kommunen.Social- og Integrationsministerietharnoteret sig anbefalingen om yderligere tiltag i forhold til børn og familier,men finder, at det ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.

Om integrationsplanens indhold

DA så gerne, at det fremgår, at kommunerne skal tage initiativ til, at nyankomnes eventuelle formelle uddan-nelseskvalifikationer vurderes af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og fremgår af planen.Social- og Integrationsministerietbemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i integrationslo-vens § 15 a, stk. 4, nr. 1, at integrationsplanens udredningsdel bl.a. skal indeholde en beskrivelse af udlæn-dingens og øvrige familiemedlemmers uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Er derforetaget en vurdering af en udlændings formelle uddannelseskvalifikationer vil denne oplysning skulle frem-gå af integrationsplanen. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunerne allerede i dag er forpligtet til iforbindelse med fastlæggelse af integrationsprogrammet for en udlænding at foretage en kompetenceafkla-ring af nyankomne flygtninge og familiesammenførte, herunder - hvis det er relevant - en afklaring af udlæn-dingens formelle uddannelseskvalifikationer. Oplysninger vil derfor i mange tilfælde kunne overføres fra ud-lændingens integrationskontrakt. Er der ikke foretaget en vurdering af udlændingens formelle kompetencer –og skønnes en sådan vurdering relevant – vil det være naturligt, at den koordinerende forvaltning vejlederom muligheden herfor.Dansk Flygtningehjælp kan fuldt ud tilslutte sig, at integrationsplanen også skal indeholder aktiviteter til styr-ket medborgerskab for den enkelte, herunder i forhold til fritid og frivillige aktiviteter, men efterlyser yderligerebestemmelser om inddragelse af organiserede frivillige kræfter i modtagelse og integration af flygtninge,f.eks. i form af en bestemmelse, som forpligtiger kommunerne til at overveje, hvordan inddragelse af organi-serede kræfter i civilsamfundet kunne bidrage til en bedre integrationsproces.Dansk Flygtningehjælp ser gerne, at integrationsplanen også indeholdt oplysninger om boligplacering ogboliganvisning og henviser bl.a. til boligplaceringens betydning for at hente støtte i etablerede netværk ogdannelse af nye netværk og for at få hverdagslivet til at hænge sammen f.eks. i forhold til aktiviteter ogtransportmuligheder. Dansk Flygtningehjælp henviser endeligt særligt til behovene hos unge flygtninge udenfamilie, hos børnefamilier og til særlige boligbehov hos traumatiserede flygtninge.Social- og Integrationsministerietbemærker,at integrationsplanens udredningsdel skal indeholde oplysningerom udlændingens og familiens helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, jf. den foreslåede bestemmel-se i integrationslovens § 15 a, stk. 4, nr. 2, og at det er præciseret i lovforslagets bemærkninger til bestem-melsen, at sådanne oplysninger også omhandler oplysninger om særlige boligbehov, som har betydning for,hvilken bolig der skal anvises i den konkrete sag, så det sikres, at det sker under hensyntagen til udlændin-gens og familiens situation.

Om klageadgang

Ankestyrelsen har anført, at det er uklart, om der er selvstændig klageret over forhold, som vedrører integra-tionsplanen.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det ikke er hensigten at etablere en selvstændigklageadgang vedrørende integrationsplanen, som udarbejdes i tæt samarbejde med den enkelte udlænding,og som indeholder en konkret beskrivelse af de enkelte indsatser. Derimod vil der kunne klages over deenkelte elementer i planen efter de almindelige bestemmelser om klageadgang over de tilbud og indsatser,som planen indeholder. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

2.2.2. Udpegning af koordineringsansvarlig forvaltning (ad forslag til integrationslovens § 15 b)

Dansk Flygtningehjælp finder at fastsættelse af en koordineringsansvarlig forvaltning i forhold tilintegrationsindsatsen er et skridt i den rigtige retning, men at forslaget ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for,at der i praksis sker en koordinering og afstemning mellem de forskellige tiltag. Dansk Flygtningehjælpheenviser i den forbindelse til, at den koordinerende instans ikke får særlige beføjelser eller ressourcer tilkoordineringen, at der ikke sker den nødvendige erfaringsopsamling og videndeling om integrationsarbejdet ikommunen og, at konstruktionen ikke forhindrer, at udlændingen fortsat skal forholde sig til en lang rækkefagprofessionelle med forskellige opgaver og dagsordener. Dansk Flygtningehjælp finder, at det vil fremmekoordinationen og en helhedsorientering af indsatsen, hvis man samler de relevante medarbejdere i engruppe og hvis man giver alle flygtninge en koordinerende sagsbehandler. Dansk Flygtningehjælp henviser iden forbindelse til den gennemførte reform af førtidspension og fleksjob, hvor der opereres med rehabilite-ringsteams og en gennemgående koordinerende sagsbehandler samt til regeringens aktuelle udspil til kon-tanthjælpsreform, hvor det bl.a. foreslås, at kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal haveén koordinerende sagsbehandler.Dansk Socialrådgiverforeningfinder, at der ligesom i "Brug for alle" og i de ressourceforløb, der indføres medførtidspensionsreformen, bør være et tværfagligt team, som borgerne kan indstilles til, og som harkompetence til at bevillige og handle i forhold til de komplicerede problemstillinger, den enkelte måtte have.Socialrådgiverforeningen foreslår derfor, at der etableres et integrationsteam, der lægger integrationsplanen,og at borgeren får en koordinerende sagsbehandler. I teamet bør indgå medarbejdere fra jobcenter,socialafdeling, børne- og familieafdelingen m.fl. Det vil sikre et tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde.Familiekonsulenter kan også tilknyttes. Socialrådgiverforeningen frygter, at integrationsplanen ellers kunbliver endnu en adminstrativ opgave, som kun på papiret samler opgaverne på tværs af forvaltningerne,mens det vil være de enkelte forvaltninger, der har ansvaret for at føre planens delelementer ud i livet og forat følge op på dem, og at der vil blive dobbelt administration, fordi der både skal laves planer i de enkelteforvaltninger og en samlet integrationsplan. Dansk Socialrådgiverforeningen undrer sig på baggrund afarbejdet med planerne over, at der i bemærkningerne er anført, at lovforslaget ikke medfører ekstraadministrativt arbejde for stat, kommuner og regioner.Dignity finder, at der er stor risiko for, at koordineringsindsatsen havner hos medarbejdere uden kompetencetil at gennemføre den socialfaglige indsats, hvis koordineringsansvaret placeres i jobcenteret, og at det næp-pe vil være muligt at få koordineringsindsatsen til at fungere betryggende, medmindre den varetages afmedarbejdere med bred socialfaglig viden og uddannelsesmæssig baggrund. Dignity anfører videre, at denbrede koordinerede indsats, der med lovforslaget lægges op til, ikke vil kunne nås, hvis koordineringenkommer til at bestå i, at hver forvaltningsdel blot skal meddele den koordineringsansvarlige, hvilken indsatsder peges på, idet den enkelte forvaltning ikke herved opnår indsigt i helheden. Dignitys erfaring er, at koor-dinering først rigtig lykkes, når de involverede professionelle mødes med hinanden og flygtningene og her-ved får mulighed for indblik i helheden. Dignity henviser til gode erfaringer med sådanne netværksmøder.Dignity sætter spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at bevillings- og beslutningskompetencen erfordelt på forskellige forvaltninger, og finder det afgørende vigtigt, at der i så fald etableres et forum, hvor de

forskellige forvaltninger kan udveksle og koordinere sammen med flygtningen og dennes eventuelle ægte-fælle. Dignity finder, at intentionerne bag lovforslaget lettest føres ud i livet, hvis der oprettes integrationste-ams med beslutnings- og bevillingskompetence på alle de implicerede kommunale forvaltningsområder, oganfører, at integrationsindsatsen med de langt færre involverede vil blive mindre udgiftstung og mere effektivbl.a. grundet kortere tid fra beslutning til bevilling.Indvandrermedicinsk Klinik har udtrykt bekymring for, at det ikke er specificeret, hvilke kompetencer ogsammensætning den koordinerende forvaltning skal have og i den forbindelse henvist til, at kommunerne harmeget forskellige kompetencer og ambitioner,at lovforslaget derfor ikke sikrer mod vilkårlighed, i hvilke kom-petencer der bliver ansvarlige i de enkelte kommuner, og at det er bekymrende, at kommunen kan ændreden koordinerende forvaltning undervejs. Indvandrermedicinsk Klinik oplever, at mange af de uløste socialeproblemer blandt patienter henvist til Indvandrermedicinsk Klinik skyldes manglende kommunikation ogsamarbejde mellem de forskellige forvaltninger, og finder, at der er behov for et team af koordinerende soci-alrådgivere,mens det ikke er tilstrækkeligt at lade en forvaltning koordinere.KL mener ikke, at en koordineringsansvarlig forvaltning uden myndighed skaber sammenhæng og værdisvarende til hensigten med lovforslaget – at sikre en helhedsorienteret integrationsindsats. KL opfordrerderfor til, at de lovfastsatte krav til organisering af indsatsen ophæves, således at kommunen får frihed til atorganisere og udøve myndighedsopgaven mest smidigt i forhold til den enkelte borger.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, atkommunerne allerede i dag er forpligtet til at sørgefor at samordne og koordinere de gældende lovbundne indsatser på tværs af de kommunale forvaltninger.Baggrunden for lovforslaget er imidlertid, at det tværfaglige samarbejde i mange kommuner ikke fungerergodt nok, hvorfor de indsatser, som igangsættes i forhold til nyankomne flygtninge og familiesammenførteikke altid er koordinerede og derfor ikke understøtter hinanden.Det erSocial- og Integrationsministerietsopfattelse, at forslaget om en integrationsplan, som samler mål ogindsatser, som jobcenteret, socialforvaltningen, skoleforvaltningen osv. sætter i gang i forhold til de enkeltefamiliemedlemmer, vil medvirke til at skabe et mere fuldstændigt billede af behovene og integrationsindsat-sen i forhold til familien og dermed bidrage til, at de enkelte forvaltningers beslutninger træffes på et oplystog koordineret grundlag. Det vil være den koordineringsansvarlige forvaltning, som skal udarbejde planen isamarbejde med udlændingen. Det er desuden Social- og Integrationsministeriets opfattelse, at udpegningaf en koordinerende forvaltning til at udarbejde integrationsplanen kan medvirke til at skabe overblik over ogsammenhæng i de mål og indsatser, som fastsættes af de enkelte forvaltninger i kommunen i forhold til densamlede familie.Social- og Integrationsministerieter enigt i, at effekten af de foreslåede koordineringsmekanismer er afhæn-gig af, at de enkelte forvaltninger bidrager med deres respektive faglige input til integrationsplanen og, at deri de respektive fagindsatser i forhold til den enkelte udlænding anlægges et helhedssyn, som tager højde forden samlede viden om udlændingen og familien, som bl.a. opnås ved integrationsplanen.Social- og Integrationsministerietbemærker, at kommunerne får frihed til at beslutte samarbejdsformen mel-lem forvaltningerne efter forholdene i den enkelte kommune og efter behovene i den enkelte sag. Eksemplerpå samarbejdsformer kan være udpegning af en koordinerende sagsbehandler eller etablering af faste mø-defora og teams på tværs af forvaltninger med deltagelse af flere sagsbehandlere fra relevante forvaltningeromkring familien. Det kan også være målrettet brug af netværksmøder, som samler alle professionelle om-kring de mest udsatte familier, både sagsbehandlere og f.eks. pædagoger og sundhedsplejersker, og meddeltagelse af udlændingen og eventuel familie. Det afgørende er, at den koordineringsansvarlige forvaltning– i forhold til borgere med behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder – sikrer, at den fornødnekoordination finder sted.

Social- og Integrationsministerietskal videre bemærke, at kommunerne får frihed til at fastsætte, hvilkenforvaltning der skal være koordineringsansvarlig ud fra en faglig vurdering af behovet i den enkelte sag, lige-som der gives mulighed for efterfølgende at flytte koordineringsansvaret fra en forvaltning til en anden. Hen-sigten hermed er at give mulighed for at placere koordineringsansvaret i den forvaltning, som bærer hoved-indsatsen i forhold til udlændingen, men også at kunne tage højde for væsentlige ændringer i indsatsen forudlændingen og familien.Social- og Integrationsministerietkan oplyse, at lovændringerne vil blive understøttet af konkrete initiativer tilat sikre faglig opkvalificering af de medarbejdere i kommunerne, der arbejder med integrationsopgaver ogmere systematisk udbredelse af viden om integration. De nævnte initiativer vil bl.a. medvirke til at skabe etfælles integrationsfagligt fundament på tværs af forvaltningsområder.Social- og Integrationsministerietkan endelig oplyse, at der inden udgangen af 2015 vil blive gennemført enevaluering af ordningen med en integrationsplan. Evalueringen vil bl.a. have fokus på effekterne af en styrketkoordinering af integrationsindsatsen i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, danskkundskaber og aktivt med-borgerskab, herunderdokumentere betydningen af tværfaglige samarbejdsmodeller i kommunernes imple-mentering af og opfølgning på integrationsplanen.

2.2.3. Opfølgning på integrationsplanen (ad forslag til integrationslovens § 15 c)

Jobrådgivernes Brancheforening anfører, at kommunalbestyrelsen får stor frihed til at fastlægge, hvornår derskal følges op på integrationsplanen ud fra en konkret vurdering af behovet, som vil afhænge af den enkelteudlændings situation, at anbefalingen om, at der som minimum følges op én gang årligt er meget sparsom,og at meget således er lagt ud til kommunernes vurdering og beslutning, hvorfor integrationsindsatsen måforventes at blive meget forskellig afhængigt af de enkelte kommuners fokus, prioriteringer og ressourcer.Der anbefales derfor en strammere statslig styring.DA er bekymret for, at forslaget reelt ikke vil få effekt, hvis der kun følges op på planen én gang årligt. Der erbrug for at følge op oftere, hvis planen skal bruges til at koordinere en indsats. DA foreslår, at det bliver mu-ligt at følge kommunernes samtaler i Jobindsats.dk.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at der med lovforslaget lægges op til en fleksibel op-følgningsforpligtelse, som giver kommunerne adgang til at fastsætte hyppighed for opfølgningen ud fra enkonkret vurdering af behovet i den enkelte sag.Det første opfølgningstidspunkt fastsættes efter aftale med udlændingen i forbindelse med udfærdigelse afintegrationsplanen. Hvis der forinden opstår behov for opfølgning, skal den koordineringsansvarlige forvalt-ning dog følge op på dette tidligere tidspunkt. Den konkrete anledning kan f.eks. være væsentlige ændringeri familiens forhold, som et af familiemedlemmerne selv gør opmærksom på, eller en henvendelse fra en for-valtning om, at en igangværende indsats ikke forløber som forventet, og at der derfor er behov for at justereindsatsen.Det er således ikke hensigten, at der alene skal følges op én gang årligt, hvis der i den konkrete sag er be-hov for hyppigere opfølgning og koordinering af indsatsen.Det bemærkes, at der ikke med forslaget ændres i adgangen til at følge kommunernes samtaler i Jobind-sats.dk.Indvandrermedicinsk Klinik finder ikke, at opfølgningsforpligtelsen er præcis nok, men at det bør fremgå, at(sundheds)screeningen skal munde ud i nærmere planlagt opfølgning med henblik på tættere justering af

kommunal støtte. Indvandrermedicinsk Klinik anfører, at ideen bag sundhedsscreening er, at man der igen-nem kan skræddersy introduktionsperioden, så flygtninge med særlige udfordringer og sårbarhed (kronisksygdom, svær PTSD, medfødte skader, svære psykosociale udfordringer) kan få forlænget deres introdukti-onsperiode. Indvandrermedicinsk Klinik finder desuden, at det bør være muligt efter løbende vurdering atfortsætte den helbredsmæssige vurdering efter de 3 års introduktionsperiode, og henviser i den forbindelsetil, at mange flygtninge beskriver det som et stort tab for deres integration, at de mister deres integrations-sagsbehandler efter den treårige periode.Social- og Integrationsministerietbemærker hertil, at der skal følges op på integrationsplanen, når resultatetaf en gennemført helbredsmæssig vurdering foreligger. Formålet med opfølgning i denne situation er netop,at der skal tages højde for udlændingens og familiens helbredsforhold i de målsætninger og aktiviteter, deriværksættes i forhold til den enkelte, herunder at der tages højde for et eventuelt behandlingsbehov elleriværksatte behandlingsforløb. I forbindelse med denne opfølgning er kommunen forpligtet til at tage stillingtil, hvornår der igen skal følges op. Det skal ske ud fra en konkret vurdering af udlændingens behov.

2.2.4Videregivelse af oplysninger ved flytning til en anden kommune (ad forslag til integrationslo-

vens § 15 d)

Indvandrermedicinsk Klinik spørger til, hvad der sker, hvis en udlænding ikke ønsker at give samtykke tilvideregivelse af oplysninger i tilfælde, hvor den pågældende flytter fra en kommune til en anden.Social- og Integrationsministerietkan oplyse, at den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 15 d viludgå af lovforslaget. I stedet er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at fraflytningskommunen medudlændingens samtykke skal videregive oplysninger i integrationsplanen til tilflytningskommunen. Hvis ud-lændingen ikke ønsker at give sit samtykke, kan der dog som hidtil ske videregivelse af oplysninger fra inte-grationsplanen under iagttagelse af betingelserne i integrationslovens § 51 om kommunalbestyrelsens ad-gang til at videregive oplysninger om en udlænding, som flytter fra en kommune til en anden inden for intro-duktionsperioden. Samtykke skal altid forsøges indhentet før videregivelse finder sted.

2.3 Kommunal pligt til at tilbyde en helbredsmæssig vurdering til nyankomne flygtninge og familie-

medlemmer (udkastets § 1, nr. 2 - ad forslag til integrationslovens § 15 e, stk. 1)

Om tilbud om en helbredsmæssig vurdering

DA er positiv over for forslaget om en sundhedsmæssig screening, men finder det afgørende, at eventuellehandlinger på den baggrund tillægges sideløbende med en beskæftigelsesrettet indsats, så der er fokus påintegration på arbejdsmarkedet. DA henviser i den forbindelse til en rapport af 25. februar 2013 fra OECDom mentale problemer og arbejdsmarkedet og opfordrer til, at rapportens konklusioner overvejes.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at tilbud om helbredsmæssig vurdering sker som led ikommunens modtageindsats, der som en del af integrationsprogrammet ligeledes omfatter beskæftigelses-rettede aktiviteter.Indvandrermedicinsk Klinik anfører, at familiesammenførte har vist sig i praksis at udgøre en særlig sårbargruppe med behov for tættere og individualiseret støtte og anbefaler at have et særligt afsnit i integrationslo-ven vedrørende denne gruppe med henblik på at undgå hyppig social og helbredsmæssig deroute.Social- og Integrationsministeriethar noteret sig dette synspunkt, men finder, at det ligger uden for rammer-ne af nærværende lovforslag.

KL er positiv overfor forslaget om at indføre en helbredsmæssig vurdering af flygtninge og familiesammen-førte til flygtninge,idet en tidlig afklaring af udlændingens fysiske og psykiske tilstand kan medvirke til enbedre tilrettelagt og mere vellykket integrationsindsats.KL imødeser de økonomiske forhandlinger om lægefaglig ekspertise og tolkebistand samt forhandlinger om,hvordan helbredsvurderingen i praksis skal foregå.Social- og Integrationsministerietkan henvise til at den nærmere tilrettelæggelse, organisering og fastsættel-se af indhold af ordningen om tilbud om helbredsmæssig vurdering vil blive fastsat efter forudgående inddra-gelse af relevante fagpersoner, Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Lægeforeningen. Det bemær-kes, at der er afsat midler til tolkeudgifter i forbindelse med gennemførelse af helbredsmæssige vurderinger.Dansk Flygtningehjælp hilser det velkomment, at der nu kommer en indledende sundhedsscreening af flygt-ninge og deres familiemedlemmer.Dansk Flygtningehjælp henleder opmærksomheden på vigtigheden af, at der er den nødvendige kompeten-ce hos undersøgende læge, og at der etableres procedurer, der sikrer, at udredningen følges op med denødvendige behandlingstiltag mv. Dansk Flygtningehjælp bistår gerne med deres erfaringer til arbejdet medfastlæggelse af de nærmere regler herfor.Social- og Integrationsministeriethar noteret sig Dansk Flygtningehjælps bemærkninger. Den nærmere ud-redning og behandling, som undersøgelserne giver anledning til, vil skulle adresseres i sundhedsvæsenet iregi af regionerne.Dignity ser med glæde på forslaget om en tidlig og bred modtageindsats for flygtninge og udlændinge medsundhedsmæssige problemer og stiller gerne deres lægefaglige ekspertise til rådighed til brug for udarbej-delse af en vejledning.Dignity har desuden anført, at det forekommer uklart, hvad der skal ske med udlændinge, som ikke ønskeren integrationsplan eller helbredsmæssig vurdering.Social- og Integrationsministerietbemærker, at det i lovforslaget er præciseret, at tilbuddet om en helbreds-undersøgelse er et stående tilbud, som kan benyttes i den treårige introduktionsperiode efter udlændingensmodtagelse i kommunen. Det påhviler kommunen at vejlede udlændingen om tilbuddet.MESU mener, at det bør overvejes også at anbefale kommunerne at tilbyde helbredsmæssige undersøgel-ser til andre sårbare grupper og nævner i den forbindelse andre familiesammenførte end familiesammenførtetil flygtninge fra lande med mindre udviklede sundhedssystemer og særlige sundhedsproblemer, hvilket kanbidrage til tidlig opsporing af sygdomme, vaccinationer og øvrig forebyggelse.MESU finder ikke, at en orientering af egen læge om resultatet af helbredsundersøgelserne skaber tilstræk-keligt grundlag for en generel første kontakt til det danske sundhedsvæsen. MESU mener, at det vil værehensigtsmæssigt at sikre en første kontakt mellem egen læge og alle nyankomne flygtninge og indvandreregennem en særlig ”indslusningskonsulation” hos egen læge og henviser i den forbindelse til, at nyankomneer uden erfaringer med og kendskab til denne nøgleperson i det danske sundhedsvæsen.Social- og Integrationsministerietskal til det anførte om målgruppen for tilbuddet om helbredsundersøgelsebemærke, at ifølge finanslovsaftalen for 2013, som lovforslaget udmønter, er målgruppen for dette tilbudmålrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, idet disse grupper vurderes at have det største be-hov for undersøgelse og udredning.

Social- og Integrationsministeriethar noteret sig anbefalingen om en indslusningskonsultation for alle nyan-komne flygtninge og indvandrere.Lægeforeningen og PLO anfører, at det obligatoriske tilbud om sundhedsmæssig screening giver særligmulighed for screening for kroniske sygdomme, problemer i bevægeapparatet og øvrige hyppige sundheds-mæssige problemer, men at lovforslaget ikke entydigt placerer opgaven med den helbredsmæssige vurde-ring hos et specifikt lægespeciale. Lægeforeningen og PLO er af den opfattelse, at sådanne primærunder-søgelser bedst placeres andetsteds end i almen praksis, f.eks. hos læger med infektions- eller tropemedi-cinsk viden eller hos kommunalt ansatte læger med de nødvendige kompetencer.Social- og Integrationsministerietbemærker til anbefalingen om placering af helbredsundersøgelsen et andetsted end i almen praksis, at undersøgelsen efter sit formål ikke alene skal omfatte infektioner eller særligetropesygdomme, men ligeledes skal omfatte en generel helbredsundersøgelse og en primær afdækning afeventuelle traumer mv. Formålet med at give mulighed for at placere undersøgelsen i almen praksis er der-for, at den nyankomne på denne måde bedst muligt indsluses i det normale sundhedsvæsen, hvor der erdirekte henvisningsret til speciallæger mv.Dansk Socialrådgiverforening mener, at en helbredsmæssig vurdering bør foretages ved modtagelse af alleflygtninge og familiesammenførte, og ikke kun være et tilbud inden for tre måneder efter overtagelse afansvaret i kommunen. På den måde kan der fra sundhedssystemets side hurtigt sættes ind med behandlingaf helbredsproblemer, så de ikke bliver en barriere i forhold til integrationsindsatsen.Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at der i samarbejde med hospitalerne etableres enheder, som kanforetage generelle helbredsundersøgelser mv., så flygtninge og familiesammenførte ved ankomst tilDanmark kan få udarbejdet en generel helbredsattest.Social- og Integrationsministerietbemærker, at det i lovforslaget er præciseret, at tilbuddet om en helbreds-undersøgelse er et stående tilbud, som kan benyttes i den treårige introduktionsperiodeefter udlændingensmodtagelse i kommunen. Det påhviler kommunen at vejlede udlændingen om tilbuddet.Social- og Integrationsministeriethar noteret sig foreningens anbefaling om etablering af enheder, som kanforetage helbredsundersøgelse og kan henvise til, at den nærmere tilrettelæggelse, organisering og fastsæt-telse af indhold af ordningen om tilbud om helbredsmæssig vurdering efterfølgende vil blive fastlagt efterforudgående inddragelse af relevante fagpersoner, Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Lægefor-eningen.Sundhedsstyrelsen finder, at begrebet ”helbredsmæssig vurdering” er at foretrække frem for ”sundheds-mæssig screening”, at begreber som ”sundhedstilstand” m.v. bør ændres tilsvarende, og at ”sundhedssy-stemet” bør ændres til ”sundhedsvæsenet”. Styrelsen vil desuden gerne bidrag til udarbejdelse af en vejled-ning om den helbredsmæssige vurdering. Styrelsen gør desuden opmærksom på, at der i medfør af autori-sationslovens § 18 er udarbejdet regler for autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, og atsærlige regler om adgang til at delegere dele af den helbredsmæssige vurdering, som efter forslaget skalforetages af en læge, kan reguleres i en bekendtgørelse.Social- og Integrationsministerietkan oplyse, at lovforslagets terminolog er justeret i overensstemmelsehermed, og at Sundhedsstyrelsen vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af vejledningen om denhelbredsmæssige vurdering. Det kan videre oplyses, at regler om adgang til at delegere dele af den hel-bredsmæssige vurdering til andre sundhedspersoner vil blive fastsat i en bekendtgørelse og efter forudgå-ende forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og

Sundhedsstyrelsen vil således blive inddraget i udfærdigelsen af bekendtgørelsen, herunder i spørgsmåletom forholdet til autorisationsloven.

Om det nærmere indhold af den helbredsmæssige vurdering

Indvandrermedicinsk Klinik har anført, at screeningen også bør indeholde en kort livshistorie, ’health literacy’,økonomi og en gennemgang af de familiemæssige forhold, der kan have betydning i forhold til forebyggelseog egenomsorg, og at det vil være fornuftigt med en formaliseret vurdering af de sproglige kompetencer oguddannelsesniveau. Da de helbredsmæssige undersøgelser, der foretages i asylperioden, oftest ikke nårfrem til hverken den praktiserende læge eller den kommunale sagsbehandler, bør det desuden undersøges,hvordan disse oplysninger behandles, og hvordan deres eksistens sikres, uanset hvor flygtningen placereseller flytter til.Social- og Integrationsministerietbemærker, at den nærmere tilrettelæggelse, organisering og fastsættelseaf indhold af ordningen om tilbud om helbredsmæssig vurdering fastsættes ved bekendtgørelse efter forud-gående inddragelse af relevante fagpersoner, Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Lægeforenin-gen.Der udarbejdes desuden – med inddragelse af Sundhedsstyrelsen og andre relevante fagpersoner – envejledning om den helbredsmæssige vurdering, som den undersøgende læge kan benytte. Vejledningen vilindeholde information om den nærmere tilrettelæggelse og indhold af den helbredsmæssige vurdering, sær-lige opmærksomhedspunkter og andet relevant materiale om undersøgelse af flygtninge og deres familiersamt information om, hvor der er mulighed for at få faglig rådgivning om målgruppens behov og behand-lingsmuligheder.REM har anført, at det i forbindelse med helbredsvurderingerne er vigtigt, at den nødvendige lægefagligeekspertise er til stede. Mange flygtninge er f.eks. traumatiserede, så det er vigtigt, at der kan trækkes på dennødvendige psykiatriske viden. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at der i asylprocessen, både i FN-flygtningelejre og i forbindelse med asylprocessen i Danmark, sker forskellige former for helbredsvurderin-ger. Disse oplysninger bør indgå i den helbredsvurdering, som følger af lovforslaget. REM har desuden gjortopmærksom på, at der er psykiske traumer, som udvikler sig over tid, hvorfor det bør overvejes, om der skalvære et obligatorisk tilbud om opfølgning af helbredsvurderingen f.eks. efter fem år. Rådet har endelig be-mærket, at det bør sikres, at der er den nødvendige sammenhæng mellem helbredsvurderingen og den ind-sats, der sker i traumecentrene.Social- og Integrationsministerietbemærker i forhold til inddragelse af oplysninger fra helbredsundersøgel-ser, der er foretaget i asylperioden, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at undersøgelsen skalinddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger. Såfremt der forud for den helbredsmæssigevurdering er foretaget helbredsmæssige undersøgelser af en udlænding, f.eks. under asylsagsbehandlingen,kan oplysninger herfra indgå i vurderingen, hvis udlændingen giver samtykke hertil. Hvis kommunalbestyrel-sen er i besiddelse af sådanne oplysninger, kan de med udlændingens samtykke videregives til den læge,som skal gennemføre den helbredsmæssige vurdering, jf. den foreslåede bestemmelse i udkastets § 15 e,stk. 4. Desuden kan den undersøgende læge ved behov herfor med udlændingens samtykke indhente og fåvideregivet helbredsmæssige oplysninger fra sundhedsvæsenet. Videregivelsen sker inden for rammerne afsundhedslovens kap. 9 om adgang til at videregive helbredsmæssige oplysninger, herunder om krav til gyl-digt samtykke.Social- og Integrationsministerietskal til Rådets anbefaling af, at der skal være et obligatorisk tilbud om op-følgning af helbredsvurderingen f.eks. efter fem år, bemærke, at det i lovforslaget er præciseret, at helbreds-undersøgelsen er et stående frivilligt tilbud, som udlændingen kan vælge at tage imod, i den treårige intro-duktionsperiodeefter modtagelsen i kommunen. Det påhviler kommunen at vejlede udlændingen om tilbud-

det. Hvis udlændingen har benyttet tilbuddet, kan der efter en konkret vurdering ske henvisning efter de al-mindelige regler. Den nærmere udredning og behandling, som undersøgelserne giver anledning til, vil skulleadresseres i sundhedsvæsenet i regi af regionerne.

Om udkommet af den helbredsmæssige vurdering

Indvandrermedicinsk Klinik har anført, at formålet med en forbedret screening og dermed forbedret modta-gelse er at opdage forhold, der kræver særlig indsats og som må forventes at kunne påvirke integrationsev-ne og egenomsorg, hvis de ikke adresseres tidligt, og atder derfor bør være defineret et referencesystem,der kan håndtere de flygtninge, der ved den forbedrede screening viser sig at have behov for særlige støtte.Det kan være særlig infektionsmedicinsk udredning, tværfaglig indvandrermedicinsk udredning, kommunalstøtteperson/forlænget introduktionsperiode, henvisning til vurdering på et rehabiliteringscenter for tortur-overlevere, psykiatrisk vurdering, særlig familiestøtte eller handicaprådgivning. Det vil ikke være tilrådeligt atlukke op for en så omfattende screening, hvis de praktiserende læger og sagsbehandlerne ikke har en mu-lighed for faglig rådgivning eller henvisningsmulighed.Indvandrermedicinsk Klinik påpeger desuden, at der er behov for at se nærmere på de meget sparsommekompetencer, der eksisterer på børn- og ungeområdet i forhold til de mange familier, hvor forældrene harsvære krigsoplevelser og børnene er i risiko for at få mange ekstraopgaver i hjemmet og som ”tolke” samti-dig med, at de risikerer at blive påvirket i negativ retning af at se og opleve deres angste og handlingslam-mede forældre. Her er loven meget mangelfuld, og det er bekymrende i forhold til, at mange af de socialeudfordringer, vi ser blandt de patienter, der henvises til Indvandrermedicinsk Klinik ses i forældrerollen og deofte bange og usikre børn.Social- og Integrationsministerietanerkender, at formålet med tilbuddet om helbredsundersøgelse for nyan-komne flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge bl.a. er at opdage helbredsmæssige forhold, der kræveren særlig indsats så tidligt som muligt, så integrationsindsatsen kan tilrettelægges under hensyntagen hertil.Tilbuddet skal således ses i sammenhæng med integrationsplanen.Den nærmere udredning og behandling,som undersøgelserne giver anledning til, vil skulle adresseres i sundhedsvæsenet i regi af regionerne.

Om samtykke til videregivelse af oplysninger i forbindelse med helbredsmæssige vurderinger

Ankestyrelsen har anført, at det fremgår af lovforslaget, at der skal indhentes samtykke fra udlændingen tilvideregivelse af oplysninger i forbindelse med den helbredsmæssige vurdering, at reglerne følger samtykke-reglerne i sundhedslovens kapitel 9, at børn over 15 år skal give selvstændigt samtykke, og at der for børnunder 15 år skal indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Samtidig fremgår det, at reglerneogså gælder uledsagede flygtningebørn. Det foreslås på den baggrund, at det nævnes, hvordan samtykke-reglerne forholder sig til uledsagede mindreårige flygtningebørn.Social- og Integrationsministerietkanoplyse, at tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering også omfatteruledsagede mindreårige flygtningebørn. Det skønnes, at størstedelen af de uledsagede flygtningebørn erover 15 år og derfor selv skal tage stilling til tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering og give samtykke tilvideregivelse af oplysninger i den forbindelse. Den midlertidige forældremyndighedsindehaver, som efterforældreansvarslovens § 28 er udpeget til at drage omsorg for barnet, skal dog informeres, så denne kaninddrages i barnets stillingtagen. For de - ganske få - uledsagede flygtningebørn under 15 år er det den mid-lertidige forældremyndighedsindehaver, der træffer beslutning om tilbuddet og giver samtykke til, at oplys-ninger kan videregives. Dette er præcisereti lovforslagets bemærkninger.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i lovforslagets bemærkninger henvises til Børnekonventio-nens artikel 12 vedrørende barnets ret til at blive hørt og inddraget i afgørelser af spørgsmål vedrørendebarnet.

Social- og Integrationsministerieter enigt heri og har justeret lovforslagets bemærkninger i overensstemmel-se hermed.

Om sundhedsfaglig ekspertise til at gennemføre den helbredsmæssige vurdering og økonomi

Indvandrermedicinsk Klinik har anført, at det bør fremgå klart, at der skal være tale om en læge med specia-le i almen medicin eller særligt uddannet til formålet. Kommunernes læger med samfundsmedicinsk uddan-nelse kan ikke stå for denne undersøgelse. Det ville være ønskværdigt om man kunne vælge at overleverin-gen af oplysninger fra kommune til læge foregik mundtligt og i tilstedeværelse af flygtningen, hvis det ønskesaf flygtningen. Økonomien i forhold til de praktiserende læger vil desuden blive en væsentlig hindring for denhelbredsmæssige screening, hvis den ikke adresseres mere direkte.Social- og Integrationsministerietkan henvise til, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at denhelbredsmæssige vurdering skal foretages af en læge, og at tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering kanvære hos udlændingens egen læge eller en anden praktiserende læge, som kommunen har indgået aftaleom en sådan helbredsmæssig vurdering med. Såfremt der inden for kommunens egen organisation er dentilstrækkelige lægefaglige ekspertise, kan den helbredsmæssige vurdering også gennemføres af kommunen.Det afgørende er, at den helbredsmæssige vurdering gennemføres af en person med de nødvendige kom-petencer under lægefagligt ansvar, og at resultatet heraf videregives til udlændingens egen læge med hen-blik på henvisning til yderligere udredning og behandling i det almindelige sundhedsvæsen, hvis der er be-hov herfor. Herved sikres, at udlændingens egen læge på et tidligt tidspunkt får indsigt i udlændingens ogfamiliens eventuelle helbredsmæssige udfordringer og, at et eventuelt behov for yderligere udredning ogbehandling så tidligt som muligt kanaliseres til det almindelige sundhedsvæsen.Det fremgår videre af bemærkningerne, at den nærmere tilrettelæggelse, organisering og fastsættelse afindhold af ordningen om tilbud om helbredsmæssig vurdering vil blive fastsat efter forudgående inddragelseaf relevante fagpersoner, Sundhedsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Lægeforeningen. For at understøtteden undersøgende læge bedst muligt vil der tillige blive udarbejdet en vejledning om den helbredsmæssigevurdering. Vejledningen vil indeholde information om den nærmere tilrettelæggelse og indhold af den hel-bredsmæssige vurdering, særlige opmærksomhedspunkter og andet relevant materiale om undersøgelse afflygtninge og deres familier samt information om, hvor der er mulighed for at få faglig rådgivning om mål-gruppens behov og behandlingsmuligheder.

Om klageadgang

Ankestyrelsen har anført, at det er uklart, om der er selvstændig klageret over forhold, som vedrører denhelbredsmæssige vurdering.Social- og Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det ikke er hensigten at etablere en særlig klagead-gang vedrørende den helbredsmæssige vurdering. Derimod vil der kunne klages over de sundhedsmæssige,sociale eller beskæftigelsesrettede tilbud og indsatser, som den helbredsmæssige vurdering måtte give an-ledning til at iværksætte, efter de almindelige klageregler for de enkelte tilbud.

Om høringsberettigede myndigheder og organisationer

Indvandrermedicinske Klinik finder det uforståeligt, at lovforslaget ikke er sendt i høring hos relevante klini-ske og forskningsmæssige enheder, herunder Indvandrermedicinsk Klinik (Odense Universitetshospital),Folkesundhed og Kvalitetsforbedring (Region Midt), Indvandrermedicinsk klinik (Hvidovre Hospital), MESU-netværket samt til afdelinger, der tidligere har stået for den tropemedicinske screening af flygtninge, herun-der Infektionsmedicinsk afdeling (Rigshospitalet) og Infektionsmedicinsk afdeling (Skejby Sygehus), idetdisse enheder må forventes at få en rolle i rådgivning og udredning som følge af forslaget om helbredsmæs-sig vurdering.

Social- og Integrationsministerietkan hertil oplyse, at lovudkastet har været i høring hos en lang række myn-digheder og organisationer, der praktisk - eller mere principielt eller ideelt - vil blive berørt af lovændringerne.I forhold til forslaget om helbredsmæssig vurdering har lovudkastet bl.a. været i høring hos Sundhedsstyrel-sen, Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og Dignity – Dansk Institut mod Tortur (tidligereRehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre). Herudover har lovudkastetvære offentliggjort på hø-ringsportalen.Social- og Integrationsministerietforetager løbende en vurdering af, hvilke myndigheder og organisationerder er relevante at høre i forbindelse med et lovforslag. Ministeriet har noteret sig Indvandrermedicinsk Kli-niks bemærkninger, som vil indgå i ministeriets videre overvejelser herom.Herudover kan det oplyses, at den nærmere tilrettelæggelse og organisering af tilbuddet om helbredsmæs-sig vurdering vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter forudgående inddragelse af Sundhedsstyrelsen, KL,Danske Regioner og Lægeforeningen. Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring hos relevante myn-digheder og organisationer og hos aktører, som må forventes at blive berørt heraf. Endelig kan det oplyses,at der vil blive udarbejdet en vejledning om den helbredsmæssige vurdering, som den undersøgende lægekan benytte. I forbindelse med udarbejdelse af vejledningen vil ministeriet inddrage Sundhedsstyrelsen ogandre relevante fagpersoner.