Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 193:

Forslag til lov om ændring af miljømålsloven. (Forenkling af planprocessen for Natura 2000-planer og styrkelse af interessentinddragelse m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som Venstres ordfører.

Tak for det. Lovforslaget indeholder en række forenklinger og effektiviseringer i håndteringen af Natura 2000-områdernes beskyttelsesforanstaltninger. Der bliver også fokus på at fremme og støtte en bedre dialog nationalt, regionalt og på lokalt niveau. Der ligger nogle effektiviseringer og forenklinger i det, som indebærer, at de planprocesser, der normalt har været gennemført med de her planer, bliver forkortet, idéfasen afskaffes helt, og høringsperioden på de statslige planer forkortes.

Det foreslås også, at det er Naturstyrelsen, der står for basisanalysen, som vil være grundlaget for fastsættelsen af målene og indsatsen i den beskyttelse, der skal foregå af de enkelte arter. Det er fortsat kommunerne, der skal lave de konkrete handleplaner. Der bliver med andre ord ikke ændret på opgavefordelingen mellem stat og kommune i selve udførelsen af disse opgaver.

Ministeren skal have ros for at fremstille en forenklet planprocedure. Det er også glædeligt, at ministeren med lovforslaget har anerkendt, at der er forskellige behov på forskellige stadier, og at man har lyttet til nødvendigheden af at inddrage lodsejerne tidligt i forløbet. Det er dem, der med de rigtige ord har gummistøvlerne på, der ved, hvordan man bedst kan varetage de her ting derude, og hvordan det kan forenes med den nødvendige beskyttelse.

I Venstre er vi for så vidt enige og helt på linje med regeringen, hvad angår fastsættelsen af den overordnede plan, og vi må også medgive, at det jo er statens ansvar at udforme en basisanalyse, som sikrer de relationer, det her beskyttelsesarbejde har i forhold til EU. Så overordnet er Venstre positiv over for forslagene, men så var det nok også ros nok.

Så vil jeg sige, at ved gennemgangen har jeg et par bekymringer, som vi vil arbejde med under udvalgsarbejdet. For det første må jeg sige, at vi kan være nervøse for, om de økonomiske rammer, der ligger for det her lovforslag, om den økonomi, som forslagene og ambitionerne her skal læne sig op ad, også står mål med størrelsen på ambitionerne. Altså, hænger økonomi og ambitioner sammen? Vi vil i hvert fald opfordre til, at man sørger for at balancere de to ting.

For det andet kræver det her jo som sædvanlig et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Det er også nødvendigt her, at der helt er koordinering.

For det tredje har vi et spørgsmål til koordineringen over for lodsejerne, således at dem, der i praksis skal gennemføre plejeaftalerne derude, i skovene statsskovforvaltningerne og på de åbne arealer kommunerne, kan optræde samlet over for de enkelte lodsejere, så lodsejerne ikke skal løbe spidsrod imellem to instanser i det praktiske arbejde med beskyttelsen. Det tager vi op under udvalgsarbejdet.

Overordnet er Venstre positiv over for forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Torben Hansen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Det har i årtier været en ambition for skiftende danske regeringer og Folketing at forenkle og afbureaukratisere. Og man røber jo nok heller ikke nogen hemmelighed ved at sige, at det nok ikke altid er lykkedes lige godt. Men med det her lovforslag er vi rent faktisk på den rigtige vej. Der kommer en tiltrængt forenkling af processen for udarbejdelse af Natura 2000-planerne, og lovforslaget reducerer de administrative processer og opprioriterer inddragelse og dialog i både planlægningen og gennemførelsen af de kommende planer i næste planperiode.

Natura 2000-planlægningen er afgørende vigtig, da det er planlægning for en stor del af de danske naturperler og de mest sårbare naturområder. Socialdemokratiet er meget tilfredse med, at den tunge forhøring og idéfase erstattes af krav om inddragelse af interessenterne, og det er også et fremskridt, at de statslige planer fremover bliver mindre detaljerede og vil give mere plads til kommunerne og lokal indflydelse og viden, herunder at det også bliver muligt at ændre i planerne undervejs. Og understregningen af, at de kommunale Natura 2000-planer skal koordineres indbyrdes kommunerne imellem og også med de statslige skovhandleplaner, ser Socialdemokraterne også som et vigtigt skridt i forhold til en helhedstænkning på det her område.

Der vil selvfølgelig altid være forskellige interesser, der skal nå sammen: erhvervenes, de grønnes, de overordnede målsætninger og kommunernes. Om det lykkes i allersidste ende, vil selvfølgelig kun tiden vise, men jeg har jo noteret mig, at rigtig mange af de høringsberettigede organisationer er meget tilfredse med det her lovforslag, og en helt afgørende forudsætning for Natura 2000-planernes succes er en bred accept af både proces, inddragelse og vidensgrundlag. Det skaber vi forudsætningen for med det her lovforslag, og derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig varmt dette forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Jamen Dansk Folkeparti kan sige, at vi også er med på vognen og siger ja til det her. Der er allerede sagt mange ting om det her, men det, vi synes er utrolig godt, er jo, at ministeren lægger vægt på, at der skal være en øget dialog og en inddragelse omkring de her Natura 2000-områder, herunder at også de private lodsejere skal tages med i den dialog, altså privat inddragelse. Der må vi jo sige, at når vi kan være med til at lave forenkling her i Folketinget, så hilser vi det velkommen, for det er jo mange gange sådan, at med de love, der kommer, kommer der normalt også flere administrative byrder. Men her er der altså noget, det giver en lettelse ude i kommunerne, og vi synes, det er rigtig godt, at der kan komme noget mere smidighed og mere smidige regler for den kommunale planlægning, som der også er lagt op til her.

Set fra Dansk Folkepartis side er det også utrolig vigtigt, at der her står, at regionsrådene ikke længere skal have den der mæglende rolle, i tilfælde af at der er uenighed blandt kommunalbestyrelserne om handleplanerne for Natura 2000-området. Regionsrådet er så nogle, der er landet mellem to stole. Det er jo kommunerne, der sådan set ved, hvad der egentlig foregår ude i deres lokale områder, og staten har jo også en interesse i at sige: Hvordan er det, vi ønsker, at hele Natura 2000-planlægningen og -forvaltningen skal være. Så der kan man se, at her er der, hvad jeg ville sige er en god forståelse for, at der skal være en så kort kommunikationsvej som overhovedet muligt, og det skal selvfølgelig være en forenkling, som både kommunerne, borgerne og staten har forståelse for.

Så vi siger, at vi vil se positivt på det i de her forhandlinger, der skal være i udvalget, om, hvordan det endelige lovforslag skal forstås og skrives og alle de her ting. Vi er i hvert fald positive over for, at man foretager de her forenklinger, som vi jo i mange år har efterspurgt fra Dansk Folkepartis side, og som så endelig er kommet et lille skridt nærmere. Men vi er sikre på, at på resten af miljøområdet er der også plads til både forbedringer og forenklinger, og vi håber også, at ministeren – når man kommer i arbejdstøjet igen, måske efter sommerferien – vil fremsætte flere lovforslag, som vil gøre tingene enklere rundtomkring, eller i hvert fald igangsætte et arbejde med det, så man har noget at arbejde med fremadrettet. Tak.

Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

I dag behandler vi en ændring af miljømålsloven, som har til formål at forenkle klageprocessen for Natura 2000-planer og styrke inddragelsen af interessenterne. Ligesom vi har vandplaner, har vi også naturplaner, og her er Natura 2000-planlægningen en meget vigtig del. Det er staten, der har det overordnede ansvar for, at Danmark lever op til EU's direktiver, herunder habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, men det er kommunerne, der har myndighedsansvaret for det åbne land og for at føre indsatsen ud i livet. Den ansvarsfordeling røres der ikke ved med lovforslaget.

De første planer har imidlertid været kritiseret for at være for detaljerede, og derfor er der i dette lovforslag gjort meget for at forenkle processen og levne mere råderum til kommunerne. Især er der kommet større fokus på forpligtelsen til at inddrage de berørte lodsejere og øvrige interessenter så tidligt i processen som muligt. Der bliver med en kortere statslig proces bedre tid til at gennemføre den lokale dialog. Det vil stadig væk være Naturstyrelsen, der har ansvaret for basisanalysen, men den bliver mindre detaljeret, og det bliver muligt at tilpasse den til de lokale forhold.

De marine Natura 2000-områder hører under staten og handler især om vandkvaliteten, og for de marine områder vil der blive lavet statslige planer, som f.eks. Danmarks Jægerforbund har ønsket at blive inddraget i. Der står i bemærkningerne, at der vil blive inviteret til møde på nationalt niveau, så de interesserede organisationer kan blive inddraget også i den proces.

Der er i det hele taget i høringssvarene bred opbakning til forenkling, og Det Radikale Venstre hilser da også både forenkling og basis for en bredere lokal dialog og inddragelse af interessenter på et tidligt tidspunkt meget velkommen. Vi kan derfor støtte forslaget og ser frem til arbejdet med det i udvalget.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

SF støtter også forslaget. Jeg har lyst til at sige, at hele Natura 2000 som en måde at beskytte naturen på i dag nok er, når det kommer til stykket, det vigtigste og mest virksomme redskab, vi overhovedet har. Det var vel nok ikke sådan, at alle, dengang det kom som et EU-direktiv, tænkte, at det skulle ende med, at det var EU-regulering, der tager mest hånd om vores natur i Danmark, men det er faktisk realiteten.

Nu kigger vi så på, om vi kunne lave det på en mere smidig og bedre måde end indtil nu, og der vil jeg sige, at der lægges op til en forenkling. Det støtter vi. Jeg er ret sikker på, at forenklingen også har rigtig gode muligheder for at blive til forbedringer, og så slår vi jo sådan set to fluer med et smæk. Og det vil sige, at det er forbedringer af det, der faktisk sker ude i virkeligheden. For vi forenkler noget papirarbejde, gør det mere præcist, hvem der skal gøre hvad og hvorfor, og vi inddrager måske ikke nødvendigvis flere, men vi inddrager på en meget bedre måde dem, der har brug for at blive inddraget, for at få de fysiske forbedringer af naturen ude i virkeligheden.

Jeg vil lige til sidst sige, at jeg synes, at det er vigtigt at fastholde, at det er staten, der har det overordnede ansvar, og det er der mange gode grunde til. En af de vigtige er jo, at staten, altså Danmark, har ansvaret over for EU og dermed over for de andre EU-lande for, at vi faktisk gennemfører de regler, som vi er forpligtet til på EU-plan. Men det er jo også et overordnet statsligt ansvar at tage hånd om naturen. Til gengæld er det vigtigt, at den decentrale måde at gøre det på er så effektiv som mulig, så omkostningseffektiv som mulig, og at den også tager hensyn til de lokale indvendinger, der måtte være.

Tak. Der var en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Jeg vil bare spørge hr. Steen Gade, om det lige pludselig er blevet alt, der kommer fra EU, som bare er, hvad skal man sige, godt. Vi ved jo, at nogle af de regler, som EU kommer med, har SF i hvert fald før været imod. Derfor lyder det, som om alt, EU kommer med, nu er godt. Er det ikke sådan, at der stadig væk er folk, der er bekymrede, når EU blander sig for meget i det lokale? Jeg kan i hvert fald sige, at Dansk Folkeparti meget gerne vil have, at Danmark kan sige fra over for nogle af de regler, der er i modstrid med danske interesser.

Nu kan man bare se det seneste med ulven, der er indvandret i Danmark, og hvor det er, at man fra EU's side siger, at den må man ikke gøre noget, den er totalfredet. Man må ikke engang flytte rundt med den. Man kan så se, at det er der andre der gør i andre lande, f.eks. i Tyskland. Er det ikke sådan, at Danmark skal være et suverænt land, hvor man kan sige, at vi altså har nogle særlige interesser, som vi skal tage højde for, og at det også gælder på naturområdet? Og hvordan vil hr. Steen Gade sørge for, at Danmark har den her selvbestemmelse, og at den ikke bare forsvinder til EU?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tænkte, at bare det at nævne EU måske kunne føre til et spørgsmål, og det lykkedes så også. Jeg syntes bare, det var vigtigt at understrege, at af de reguleringssystemer, vi har fået til at bevare vores naturværdier i Danmark, og blandt de forskellige ting, vi anvender, er det efter min opfattelse Natura 2000, der er det vigtigste. Og Natura 2000-udpegningssystemet er jo en EU-beslutning. Det gør den jo endnu bedre, for det betyder jo, at den også er med til at beskytte naturen i vores nabolande. Så derfor det store forsvar for det.

Til hr. Dohrmanns spørgsmål om, hvorvidt alt, der kommer fra EU, er godt, vil jeg sige: Nej. Og det er heller ikke alt, der bliver nævnt i den her sal, der er godt. Det er jo politik. Men til gengæld er det vigtigt på masser af områder – og jeg vil ikke gå i detaljer her – at vi arbejder sammen i Europa.

Hr. Jørn Dohrmann.

Nu kan det godt være, at det var tiden, det kneb lidt med, så hr. Steen Gade ikke kunne nå at nævne nogle af de gode eksempler, men jeg synes jo, at man i hvert fald skulle tænke sig lidt om, med hensyn til om det ikke er en af de her ting, hvor det er grænseoverskridende, at vi gerne vil være med til selvfølgelig at forhindre et udslip af, det kan være CO2, det kan være mange andre gasser, som vi ikke vil have, ammoniak og den slags ting.

Men det, der egentlig er fundamentalt for Danmark, er, at vi ligesom også kan sige, at der er nogle ting, som vi EU-mæssigt godt kunne være med til at hjælpe på vej, når vi nu f.eks. taler om dyr. Nu talte jeg for lidt siden om ulven. Det kan godt være, at der er nogle særlige forhold i Danmark, der gør, at der ikke er plads til den her i Danmark, men der kan være plads til den i Sverige. Og der spørger jeg bare hr. Steen Gade, om det ikke er rigtigt, at man kan arbejde på den måde? Er det ikke den måde, hvorpå selv SF gerne vil have det, at man selv kan bestemme lidt i sit eget land?

Tak. Ordføreren.

Jamen vi bestemmer jo selv i vores eget land. Vi udpeger vores Natura 2000-områder efter bestemte retningslinjer, som er vedtaget i alle Europas lande. Det er jo en kæmpe fordel for naturen og for os alle sammen som danskere, at der også beskyttes natur i andre lande, ikke bare fordi vi er turister, men fordi vi faktisk gør det her for at beskytte naturen.

Derfor er der jo ikke den modsætning, som hr. Dohrmann siger. Og selvfølgelig handler det om en balance mellem, hvad vi beslutter i fællesskab, og hvad vi beslutter i Danmark. Hr. Dohrmann har måske bemærket, at jeg siger, at det, vi beslutter i EU, faktisk er noget, vi beslutter i fællesskab. Det er jo rent faktisk ikke noget, som nogen kommer og påtvinger os.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Det, hr. Steen Gade sagde lige før, er jo en sørgelig kendsgerning, nemlig at vi i Danmark beskytter miljø og natur præcis så meget, som EU-reglerne kræver af os at vi skal gøre. Det ville jo være dejligt, hvis vi brugte den frihed, vi har, til at skabe større biodiversitet, skabe større sammenhængende naturområder og til at beskytte naturen langt mere, end EU's minimumskrav bestemmer. Det ville jo være rigtig godt, hvis vi bruger de muligheder, vi har, til at gøre det.

Det ville også have været rigtig godt, hvis hr. Jørn Dohrmann havde brugt de sidste 10 år, hvor han havde stor indflydelse på dansk politik, til at kræve, at den danske regering skulle gå i spidsen med hensyn til at beskytte natur og miljø langt ud over, hvad EU krævede af os. I virkeligheden er det vel hr. Jørn Dohrmanns og den daværende VK-regerings ansvar, at hr. Steen Gade i dag med en vis sandhed kan sige, at den beskyttelse af naturen og miljøet, som vi har, er den, EU kræver at vi skal have. Det er ikke godt. Det er skidt. Det burde have været meget bedre.

Skulle jeg komme med en enkelt kritisk bemærkning også i forhold til regeringen, ville den være, at jeg da også ville ønske, at regeringen på det område hurtigt tog nogle initiativer, som ville gøre, at vi kunne sige, at det der med at diskutere, hvordan vi overholder EU's minimumsdirektiver på det her område, er forholdsvis ligegyldigt, fordi vi er langt på den anden side af det.

Nu handler lovforslaget her faktisk om de her Natura 2000-områder, så lad mig vende tilbage til lovforslaget. Efter Enhedslistens opfattelse indeholder det her lovforslag en række grundlæggende gode elementer. For det første forenkler man processen. Det er faktisk i sig selv rigtig godt, at man laver nogle processer, som er mere gennemskuelige for mennesker.

For det andet gør man det, at man, samtidig med at man forenkler, faktisk giver bedre mulighed for folkelig inddragelse og deltagelse. Det gør man faktisk ofte, når man gør ting enklere, for når ting bliver enklere, er det også nemmere for mennesker at finde ud af, hvornår de skal agere og reagere. Altså, man sikrer i hvert fald en større mulighed for en større folkelig deltagelse og en større inddragelse af dem, der i det juridiske sprogbrug hedder interessenter. Men man åbner også op for, at dem, der er interesserede, har en mulighed for at komme på banen. Det synes jeg er rigtig godt.

Så er lovgivningsprocessen her jo også en lille smule eksemplarisk, fordi man faktisk starter processen med at spørge folk, som har en særlig interesse i det her område, om, hvordan de kunne tænke sig at lovgivningen skulle indrettes. Så laver man på den baggrund et lovforslag. Så er der en høringsproces, og ud af høringsnotatet kan man se, at det er helt usædvanligt, vil jeg bare sige, i hvor stor udstrækning der er taget hensyn til de høringssvar, der er kommet. Det er helt usædvanligt i forhold til tidligere regeringer, men såmænd også helt usædvanligt i forhold til den nuværende regering. Indimellem lytter man måske også til nogle, hvorom jeg har tænkt: Behøver man også at lytte til dem, for de plejer sjældent at have noget godt sige? Men man lytter til dem og inddrager det på en fornuftig og konstruktiv måde. Det synes jeg faktisk er rigtig eksemplarisk.

Så jeg synes, at det her er et rigtig godt lovforslag, og det er et lovforslag, der er blevet til på en måde, som jeg synes meget gerne må danne skole for, hvordan man i øvrigt griber den slags ting an.

Det er måske også derfor, at lovforslaget, når det ligger her i salen, ikke rigtig kalder på den store modstand, fordi man har forsøgt at inddrage rigtig mange mennesker og rigtig mange organisationer i processen. Det har man så gjort ud fra den præmis og på den betingelse, at det faktisk handlede om at skabe mere og bedre naturbeskyttelse, for det er selvfølgelig afgørende, at slutresultatet af den her lovgivning ikke bare er, at tingene er blevet enklere, og at flere mennesker deltager i rundkredssamtaler, men at vi faktisk sikrer, at der bliver gjort en indsats for at beskytte natur og miljø i Danmark. Det er der god brug for.

Så der skal altså ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten er positiv over for det lovforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. De elementer, der indgår i dette lovforslag, er for os at se et skoleeksempel på, hvorledes man på en fornuftig måde kan afbureaukratisere i det offentlige og samtidig få bedre resultater og bedre effekter. Når vi tror på det, er det især, fordi man her lægger op til at kunne individualisere indsatserne ved inddragelse af de aktører, der dels ved noget om indsatserne, dels er berørt af dem, som Enhedslisten også var inde på.

Det er faktisk en nyskabelse, at man gør det så konsekvent, sådan som jeg læser lovforslaget. Alt for tit ser vi i miljølovgivningen – måske især i det åbne land – at man opererer med standarder, som skal virke overalt, men som kommer til at være ligefrem dysfunktionelle i et varieret landskab. Jeg skal nok lade være med at manuducere over randzoner og andre tiltag, som er lanceret i denne og forrige folketingssamling.

Jeg synes, at den tænkning, der lægges op til her, er forbilledlig. At man får et fælles videngrundlag på baggrund af basisanalyser, som kan valideres og således erstatte en teoretisk idéfase med dialog og analyse, er et lille plus; at man har en eksplicit pligt til at inddrage alle med væsentlig interesse også før høringsfaserne, således at man nu meget vanskeligt kan starte med at ramme helt ved siden af, som vi jo desværre også har set i en række tilfælde, noget som ofte koster rigtig meget tid og mange frustrationer, er også et plus på det felt; og ansvaret for implementeringen forankres i kommunerne uden den tidligere detaljeringsgrad fra centralt hold. Ja, vi ser faktisk en klar afbureaukratisering i kommunerne i forbindelse med hele gennemførelsesprocessen.

Der er ingen tvivl om, at vi med dette lovforslag får slagtet en af de helt store papirtigre i miljøpolitikken, således at vi kan få nogle resultater ud af det, som kan give mening for alle de interessenter, som bliver påvirket af det.

I lovforslagets skema over økonomiske effekter, som man jo altid har i bemærkningerne, er de administrative lettelser naturligvis fremhævet. Men ligesom man normalt skal fortælle om merforbrug i millioner eller milliarder og måske ekstra ansatte, kunne man jo også her gå ud og fortælle, hvor mange miljømedarbejdere man kunne spare, så disse kunne hives ud af budgetterne ved næste finanslov. Det skal bare være et fromt ønske fra Liberal Alliance, dels fordi man på den måde får et klart indtryk af omfanget af afbureaukratiseringen, dels det, at man sikrer sig reelle besparelser, således at medarbejderne ikke bare bliver sat til andet arbejde. Det skal dog kun være en sidebemærkning. Det vigtigste er, at vi klart bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Vivi Kier som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Også fra Konservatives side skal der lyde positive ord om det her lovforslag. Når jeg sidder med et helt nyt lovforslag og læser det, spørger jeg tit mig selv: Vil det her lovforslag gøre nogle borgere glade, tilfredse, eller vil dem, lovforslaget rammer, blive glade for det, eller er det bare endnu et lovforslag med en hel masse nye regler og bureaukrati, man skal følge?

Der er jo faktisk nogle, som bliver rigtig glade for det her lovforslag, så også jeg vil gerne kvittere for ministerens lydhørhed over for de mange høringssvar, der er givet, også over for, at vi som udvalg faktisk har fået en teknisk gennemgang forud for, at vi står og behandler lovforslaget i dag. For som konservativ synes jeg altid det er positivt, når vi kan forenkle nuværende regler, og det er rigtig positivt, når vi kommer til at inddrage de interessenter, der er, meget mere end de bliver i dag.

Ministeren har lyttet til ønsket om, at det med lodsejernes inddragelse nu bliver ført ind i lovgivningen, og at der er også i bemærkningerne til loven sker uddybende kommentarer til hvem, hvad og hvor der skal ske interessentinddragelse, så man som borger ikke sidder derude og synes, at man alligevel er blevet overhørt.

Fra Konservatives side vil vi meget gerne have mere natur, og vi vil vel og mærke gerne have meget mere natur, som det enkelte menneske også vil bruge, og derfor må vi sige: Alt i alt ser vi positivt på det her forslag.

Tak til ordføreren. Miljøministeren.

Mange tak, og også en stor tak til alle ordførerne for den meget positive opbakning til det her forslag. Jeg synes egentlig, det er rart at se, at det virker med dialog, og at det virker at lytte til folk, fordi det faktisk betyder, at vi kan få et Folketing fra den ene side af salen til den anden på et område, der tidligere også har været meget konfliktfyldt, nemlig naturområdet, til at bakke så entydigt op om en plan.

Det er klart, som flere har peget på, at det er en ny tilgang til det her område, som vi forsøger i Miljøministeriet, og hvor vi netop prøver at inddrage interessenter og befolkning og dem, der bliver berørt, på en helt anden måde.

Lovforslagets hovedformål er netop ud over selvfølgelig at lægge grunden til, at vi får en stærk og spændende natur i Danmark, at sikre en enkel og god proces op til de statslige Natura 2000-planer og for kommunernes efterfølgende indsats. Og det skal sikre, at alle relevante interessenter bliver inddraget undervejs.

Som flere af ordførerne har peget på, har vi netop ikke grebet de her forslag ud af den blå luft. De bygger på de erfaringer, vi har haft med de første statslige og kommunale planer, og så bygger de på de drøftelser, vi har haft med en lang række interessenter i forskellige sammenhænge. F.eks. har vi nedsat Grønt Fremdriftsforum, som skal følge Natura 2000-planlægningen, og de drøftelser, der har været der, har haft stor betydning for udformningen af lovforslaget. Det samme gælder et stort interessentmøde i oktober sidste år om erfaringerne fra Natura 2000-planlægningen, som jeg også deltog i, og hvor jeg havde en god snak med interessenterne.

Når vi sætter dialog og lokal inddragelse højt, understøtter vi også gennemførelsen af selve den fysiske indsats i Natura 2000-områderne, for jeg er ikke i tvivl om, at en øget dialog med interessenterne undervejs i processen vil betyde en større forståelse for den indsats, som i sidste ende bliver besluttet. Og det bliver også af samme grund lettere at udføre Natura 2000-planerne og de kommunale planer i virkeligheden.

Lovforslaget ændrer ikke ved den overordnede opgavefordeling mellem stat og kommune. Jeg er klar over, at Kommunernes Landsforening gerne så, at de statslige planers indsatsprogram helt blev overdraget til kommunerne, men jeg mener faktisk, at vi med forslaget her har lagt det rigtige snit mellem statens opgaver og kommunernes, og det var der faktisk også rigtig mange af ordførerne der i et bredt spektrum var inde på, nemlig hvorfor snittet ligger rigtigt der, hvor det ligger nu.

Tre argumenter fra min side: For det første kan man sige, at dem, der har forpligtelsen, som flere sagde, jo altså er staten. Det er en national forpligtelse, den er ikke defineret på områdeniveau. Og derfor er der også behov for en national afvejning og prioritering af den samlede indsats, bl.a. for at sikre alle de arter, som naturdirektiverne forpligter os til at beskytte.

For det andet er 40 pct. af Natura 2000-arealerne faktisk statslige, og hele reguleringen på havet ligger under staten. Så derfor giver det os et andet argument for, at der er god grund til, at det stadig ligger hos os.

For det tredje har Miljøministeriet brug for at have så meget hånd i hanke med indsatsen, at vi kan fastlægge den økonomiske ramme for indsatsen i de enkelte 6-årige planperioder og netop sikre sammenhængen mellem mål og midler.

Når det så er sagt, lægger jeg stor vægt på, at de statslige planer tager udgangspunkt i en mål- og rammestyring af kommunernes arbejde på dette område, dvs. ikke en detailstyring, men netop en mål- og rammestyring, der giver kommunerne et større råderum til at fastlægge den konkrete indsats inden for de mål og den indsats, som er fastlagt i de statslige planer. Derfor er det også min holdning, at de statslige Natura 2000-planer fremover skal være mindre detaljerede og give mere albuerum for kommunerne til at udfylde planerne og bruge den lokale viden.

Forenklingen af Natura 2000 betyder, at kommunerne får tid til at planlægge og tilpasse deres indsats i Natura 2000-områder, og det skal sikre, at der kommer en synergi med den øvrige naturforvaltning og eventuelt andre lokale strategier.

Jeg lægger samtidig stor vægt på, at det ændrede sigte med de kommunale handleplaner giver kommunerne fine muligheder for at gennemføre den gode lokale dialog om, hvordan indsatsen i Natura 2000-områderne kan gennemføres.

Med forslaget ændres formålet, så de kommunale handleplaner fremover skal lægge vægten på at angive 1) prioriteringen, dvs. rækkefølgen af indsatsen, 2) de forventede initiativer, bl.a. en plan for interessentinddragelse, og 3) opgavefordelingen mellem myndigheder og offentlige lodsejere.

Så er jeg tilbage ved det, som jeg lægger allerstørst vægt på i det her lovforslag, nemlig at Natura 2000-planlægningen fremover baserer sig på en øget dialog og inddragelse på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Den skal bygge på en dialog med en bred kreds af interessenter, ikke mindst de private lodsejere. Derfor foreslår jeg, at idéfasen forud for udarbejdelsen af de statslige Natura 2000-planer bliver erstattet af en tidlig og målrettet dialog mellem statslige og kommunale myndigheder og organisationer og statslige og private lodsejere, som har en væsentlig interesse i Natura 2000-planerne, hvad enten interessen knytter sig til erhvervsudøvelse, beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser.

På den måde er der også en afbureaukratisering i det her. Man kunne jo godt have fastholdt idéfasen og så have bragt os selv og andre ud i den her øvelse. Det er altid svært at afskaffe noget, men nu gør vi det faktisk, fordi vi mener, at det, vi sætter i stedet, er bedre i forhold til inddragelsen.

Flere af høringssvarene har peget på, at det ikke fremgik klart af udkastet til lovforslaget, hvem der skulle inddrages hvornår og om hvad, og derfor har vi præciseret det nu i det lovforslag, vi behandler. Jeg kvitterer også for, at mange ordførere har set, at vi har lyttet til høringssvarene. Og helt i tråd med det giver forslaget også kommunerne længere tid til dialog med organisationer og lodsejere, så dialogen nu kan strække sig over hele planperioden.

Jeg vil også gerne fremhæve, at lovforslaget indebærer en række forenklinger af den nuværende Natura 2000-planlægning. Ud over idéfasen betyder det også en kortere planproces, noget, som er ønsket fra mange sider. Ved at afskaffe idéfasen og forkorte høringsperioden for den statslige plan når vi lige præcis det, uden at vi dermed begrænser interessenternes legitime mulighed for at få indflydelse. Sagen er jo, at en tidlig dialog i planprocessen sikrer, at interessenterne bliver inddraget på et tidligere tidspunkt og dermed kan få større indflydelse på den statslige plan og dens opfølgning.

Lovforslaget indebærer samtidig en effektivisering af de penge, vi bruger i stat og kommuner, og administrative lettelser for interesseorganisationerne. Målet er, at den nye regulering kan træde i kraft fra den 1. juni i år, så reglerne kommer til at gælde for Natura 2000-planlægningens anden planperiode.

Med de ord vil jeg gerne ønske forslaget en god viderebehandling i udvalget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.