Miljøudvalget 2012-13
L 193 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
Naturplanlægning,naturprojekter og skovJ.nr. NST-400-00067Ref. pem/lbaDen 6. marts 2013
HøringsnotatVedrørendeL 193 - Forslag til Lov om ændring af miljømålsloven (Forenkling afplanprocessen for Natura 2000-planer og styrkelse afinteressentinddragelse m.v.)Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 18. januar 2013 med frist for at afgivehøringssvar den 15. februar 2013.Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af organisationer, jf.bemærkningerne til lovforslaget.Lovudkastet har endvidere været drøftet i Grønt Fremdriftsforum den 5. februar2013. I Grønt Fremdriftsforum er følgende repræsenteret: Naturstyrelsen,NaturErhvervsstyrelsen Kommunernes Landsforening, DanmarksNaturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, DanmarksJægerforbund, Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening.Der har desuden været opfølgende drøftelser mellem Landbrug & Fødevarer,Dansk Skovforening og Naturstyrelsen den 8. februar 2013 og KommunernesLandsforening den 11. februar 2013Miljøministeriet har modtaget i alt 11 høringssvar.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danske Regioner, Dansk Skovforening,Friluftsrådet, Foreningen af Vandværker i Danmark, KommunernesLandsforening og Landbrug & Fødevarer.Advokatrådet har oplyst, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.Høringssvarene har især berørt følgende punkter:1.2.3.4.5.Styrkelse af dialog og inddragelseMål og rammestyringHøringsbestemmelserIndholdet af de kommunale Natura 2000-handleplanerBasisanalysernes status og indhold
I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter vedrørende deovennævnte punkter og Miljøministeriets kommentarer hertil. Høringssvarene erkun gengivet i hovedtræk.Foruden de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretagetvisse redaktionelle og lovtekniske ændringer af lovforslaget i forhold tilhøringsudgaven af 18. januar 2013.Generelle bemærkningerDanmarks Naturfredningsforening udtrykker stor anerkendelse af ministerietsudmøntning af de konkrete anbefalinger, som blev udkommet af mødet meddeltagelse af en bred kreds af interessenter i efteråret 2012 om første planperiode.Foreningen støtter adskillelsen af planprocesserne for hhv. Natura 2000-planer ogvandplaner.Friluftsrådet konstaterer, at rådets forslag til ændring af miljømålsloven stort seter imødekommet. Friluftsrådet har således ingen væsentlige indvendinger.Danmarks Jægerforbund er generelt glade for udmeldingen om en forenkling afplanprocessen sammenholdt med styrkelse af lodsejerinddragelse, men erbekymret over ændringer, der kan få indflydelse på Natura 2000-planerneskvalitet, indsigelsesmulighederne og interessenternes reelle mulighed forindflydelse på planindhold.Foreningen af Vandværker i Danmark hilser forslaget om forenkling afplanproceduren velkommen. Foreningen havde dog gerne set, at ogsåplanproceduren for vandplanerne indgik i lovforslaget og understreger, at enlignende procedure også bør gælde for vandplanerne.Danske Regioner forholder sig positivt til forslagets intentioner om en styrketinteressentinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af Natura 2000-planerne.Der tages forbehold for politisk godkendelse.Dansk Skovforening har på baggrund af drøftelser i høringsperioden mellemforeningen, Landbrug & Fødevarer og Naturstyrelsen en forventning om, atlodsejerinddragelsen tidligt i processen får en mere central – og direkte udtrykt –placering i lovforslaget og bemærkningerne hertil. Foreningens høringssvar tagerudgangspunkt i, at denne forventning indfries.Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til enforenkling af planlægningsprocessen og kan bakke op om mange af de foreslåedeændringer.Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der sikres reel lodsejerinddragelse iforbindelse med udarbejdelse af de næste generationer af Natura 2000-planer.Kommunernes Landsforening opfordrer til en grundlæggende revurdering aflovforslaget. Efter KLs opfattelse er interessentinddragelsen diffust beskrevet,lovforslaget flugter ikke med økonomiaftalen fra 2012 mellem regeringen og KLom mål og rammestyring, og forenklingen af reguleringen er blevet til et forfejletforsøg på at ændre handleplanerne til arbejdsprogrammer.
2
Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet har noteret sig, at de fleste høringsparter overordnet set har enpositiv holdning til lovforslaget, men at der også er kritiske kommentarer til deleaf indholdet. Disse behandles i de følgende afsnit.Ad 1. Styrkelse af dialog og inddragelseLandbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening ønsker, at Miljøministeriet ogkommunerne får en eksplicit pligt til at inddrage lodsejere på relevantetidspunkter i planlægningsprocessen. Foreningerne fremhæver, at det kan værenødvendigt med en differentieret tilgang til lodsejerinddragelsen og foreslårkonkrete kriterier for udvælgelsen af væsentligt berørte lodsejere. Foreningerneønsker også, at en bredere kreds af lodsejere får mulighed for at blive inddragettidligt i processen.Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det også i forbindelse med udarbejdelsen afde kommunale handleplaner er helt afgørende, at private lodsejere inddrages. L&Ffinder, at der bør være krav om, at kommunerne i forbindelse med oversigten overinitiativer til interessentinddragelse også laver en plan for, hvordan privatelodsejere sikres den bedste inddragelse.Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening fremhæver vigtigheden af, at derafsættes de fornødne ressourcer til dialog og inddragelse.Danmarks Sportsfiskerforbund finder det positivt, at der lægges op til en styrkelseaf dialog om Natura 2000-planlægningen tidligt i processen. Forbundet finderendvidere, at der er et udtalt behov for, at der nedsættes formaliserede lokalesamarbejdsfora med deltagelse af myndigheder, lodsejere, interesseorganisationer,hvis en dialog skal resultere i en ordentlig og konstruktiv proces.Danmarks Jægerforbund anerkender Miljøministeriets forslag til dialog omplanindhold, men finder det magtpåliggende, at alle interessenter får mulighed forat indgå i en forudgående lokal dialog forud for planlægningen.Jægerforbundet er grundlæggende ærgerlig over, at idéfasen foreslås afskaffet.Forbundet er ikke overbevist om, at de frustrationer, som idéfasen angives at haveskabt i omverdenen, løses alene ved at erstatte idéfase med dialog. Det kræverefter Jægerforbundets opfattelse primært en holdningsændring hosmyndighederne og decentralisering af ansvar og initiativ for Natura 2000-arbejdet.Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Danske Regioner støtterforslaget om afskaffelse af idéfasen.Bæredygtigt Landbrug foreslår, at afskaffelsen af idéfasen og forkortelsen afhøringsperioden over de statslige forslag til Natura 2000-planer udtages afforslaget. Subsidiært at der suppleres med mere reelle muligheder for tredjepartertil af egen drift at involvere sig i processerne fra disses begyndelse, således at detsikres, at alle med interesse i forholdene får mulighed for at deltage i dendemokratiske proces, afgive holdninger og bemærkninger mv. Foreningen savnersåledes en tydelig beskrivelse af, hvorledes den målrettede dialog netop målrettesmod interessenterne. Uden en sådan skabes der efter Bæredygtigt Landbrugsopfattelse en betænkelig mulighed for myndighederne til at fravælge og sortere.
3
Danmarks Jægerforbund ønsker, at der oprettes dialogfora med henblik på atdrøfte den marine planlægning tidligt i planlægningsfasen.Friluftsrådet ønsker det specificeret i lovteksten, at både nationale og lokaleforeninger og organisationer skal inddrages i udarbejdelsen af den statslige Natura2000-plan via dialogfora under Naturstyrelsens lokale enheder. Rådet finderendvidere, at der i loven bør stilles krav om, at de kommunale handleplaner skalredegøre for, hvordan kommunens Grønne Råd vil blive inddraget.Foreningen af Vandværker i Danmark fremhæver, at en større direkte inddragelseog målrettet dialog med brugerne er afgørende for, at reglerne om partshøring ioffentlighedsfasen kan svækkes.Kommunernes Landsforening foreslår, at inddragelsen sker gennem høringog/eller dialog vedr. basisanalysen, høring over de overordnede mål, evt.kombineret med orienteringsmøder, høring og dialog under udarbejdelsen afindsatsprogram/handleplan og dialog før og under implementeringen.KL finder lovforslagets beskrivelse af interessentinddragelsen diffus og derved ikkegiver interessenterne et klart billede af, hvori den består. Beskrivelsen afspejlerendvidere efter KLs opfattelse ikke det reelle ressourceforbrug, som indddragelsevil medføre for det offentlige.KL er enig i, at idefase og teknisk forhøring opgives i lyset af, at staten ikke haranvendt inputtet fra kommunerne.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet har imødekommet Landbrug & Fødevarer og DanskSkovforenings ønske om, at Miljøministeriets pligt til at inddrage lodsejere, somhar en væsentlig interesse i planen, i drøftelserne forud for udarbejdelsen af destatslige Natura 2000-planer lovfæstes.Derudover er lovbemærkningerne væsentligt uddybet med henblik på at gøre detklart hvem, der agtes inddraget i dialogen, om hvad og hvornår. Detimødekommer også Kommunernes Landsforenings kritik af beskrivelsen afinteressentinddragelsen.Det præciseres således i lovbemærkningerne, at der i forbindelse med planensudarbejdelse påhviler en pligt for Miljøministeriet til at inddrage ogkommunikere med den enkelte lodsejer med væsentlige interesser, der vil kunneberøres af et eller flere elementer i planlægningen for et Natura 2000-område.Sådanne interesser må antages at foreligge, når planlægningen væsentligt kanberøre lodsejeres mulige erhvervsudøvelse, herunder økonomiske udnyttelse ogretlige råden over ejendommen.Disse forpligtelser vil således skulle iagttages navnlig i forhold til ejere aferhvervsejendomme til jordbrug, som ejer et Natura 2000-område, eller hvorNatura 2000-området ejes af få lodsejere, samt lodsejere der ejer store andele afet givent Natura 2000-område.Herudover vil forpligtelserne omfatte ejere af erhvervsejendomme til jordbrugmed mere end 50 ha kortlagte habitatnaturtyper eller kortlagte levesteder forarter indenfor et Natura 2000-område, der er omfattet af planlægningen efter4
denne lov. Det samme gælder ejere af erhvervsejendomme til jordbrug, der ejeret stort areal inden for et Natura 2000-område.Indgår større regionale projekter som et muligt element i planlægningenkontakter Miljøministeriet områdets berørte lodsejere, som har væsentligeinteresser, der vil kunne blive berørt af sådanne projekter.Det fremgår endvidere i de uddybede lovbemærkninger, at dialogen om destatslige planer i praksis kan bl.a. tage udgangspunkt i det etablerededialogforum Grønt Fremdriftsforum og i større dialogmøder om enkeltemner.I forhold til de enkelte Natura 2000-områder vil Naturstyrelsens decentraleenheder tage initiativ til møder med relevante organisationer og kommuner,hvor basisanalyser præsenteres og muligt planindhold drøftes. Med hensyn tilkredsen af relevante organisationer vil Naturstyrelsen tage udgangspunkt i denkreds, som i dag er repræsenteret i vand- og naturrådene. Herved imødekommesogså Danmarks Sportsfiskerforbunds og Danmarks Jægerforbunds ønske omrepræsentation, Bæredygtigt Landbrugs ønske om større klarhed over, hvem dertænkes inddraget, samt Friluftsrådets ønske om såvel nationale og lokaleforeninger og organisationer inddrages i udarbejdelsen af den statslige Natura2000-plan via dialogfora under Naturstyrelsens lokale enheder.Der vil endvidere blive taget konkrete initiativer i forhold til berørte lodsejeremed væsentlige interesser.Det er endvidere tanken – med udgangspunkt i de lokale forhold og ønsker - atafprøve forskellige dialogformer i de enkelte Natura 2000-områder, f.eks.inddragelse af Naturstyrelsens Brugerråd eller tilsvarende, oprettelse af lokaleNatura 2000-projektgrupper til forberedelse af konkrete projekter og lignendeinitiativer, som staten er ansvarlig for.For så vidt Danmarks Jægerforbunds ønske om oprettelse af dialogfora medhenblik på at drøfte den marine Natura 2000-planlægning tidligt iplanlægningsfasen, kan Miljøministeriet imødekomme ønsket således, at deragtes indkaldt til et møde på nationalt niveau om den marine planlægning medberørte organisationer og foreninger tidligt i forløbet. Det bemærkes, at envæsentlig del af indsatsen vil omhandle vandkvaliteten, som håndteres afvandplanlægningen.Det fremgår derudover af de udbyggede lovbemærkninger, at det påhvilerministeriet at arrangere offentlige informationsmøder eller tage andre initiativermed henblik på at informere om Natura 2000-planlægningen tidligt i forløbet.Herved imødekommes også Danmarks Sportsfiskerforbunds, DanmarksJægerforbunds og Bæredygtigt Landbrugs ønske om, at der skabes mulighed foren bred kreds af interessenter kan involvere sig i processerne fra dissesbegyndelse.Som ønsket af Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening fastslås det, atMiljøministeriet vil give lodsejere af privatejede arealer mulighed for at bidragetil eller blive informeret om den statslige planlægning på et tidligt tidspunkt, hvisen senere konkret indsats kan involvere privatejede arealer, uanset at de senereskal inddrages i konkrete projekter, der skal realisere Natura 2000-planen.
5
For så vidt angår dialog og inddragelse i forbindelse med de kommunalehandleplaner, indeholder lovforslaget - i overensstemmelse med Landbrug &Fødevarers og Dansk Skovforenings generelle ønske - krav om, athandleplanerne skal redegøre for forventede initiativer, somkommunalbestyrelserne vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen,herunder interessentinddragelse. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der skalredegøres for, i hvilke fora den lokale dialog med organisationer og lodsejeretænkes gennemført.Da ikke alle kommuner har Grønne Råd, kan Miljøministeriet ikke imødekommeFriluftsrådets ønske om, at de kommunale handleplaner skal redegøre for,hvordan kommunens Grønne Råd vil blive inddraget. Imidlertid er Grønne Rådudtrykkeligt nævnt i lovbemærkningerne som eksempel på et relevant forum.Miljøministeriet er enigt i Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforeningsfremhævelse af vigtigheden af, at der afsættes de fornødne ressourcer til dialogog inddragelse i kommunerne. Ressourcebehovet skal imidlertid ses i lyset af, atdialog og lokal inddragelse primært vil være forbundet med de konkreteprojekter, der skal udmønte Natura 2000-planen og strække sig over heleplanperioden. Miljøministeriet har noteret sig, at Kommunernes Landsforeningikke finder, at interessentbeskrivelsen reflekterer det reelle ressourceforbrug,som indddragelse vil medføre for det offentlige.Efter Miljøministeriets opfattelse vil den målrettede dialog, der også vil omfattesærligt berørte private lodsejere, – i modsætning til en idéfase - gøreinddragelsen mere konkret og vil fokusere på udarbejdelsen af planforslagene forde enkelte Natura 2000-områder. Derfor kan Danmarks Jægerforbunds ogBæredygtigt Landbrugs ønske om at bibeholde idéfasen ikke imødekomme.Miljøministeriet er overordnet enig med Kommunernes Landsforening om, at derer behov for dialog om basisanalysen og forud for udarbejdelsen af planer samt iforbindelse med den konkrete gennemførelse.Ad 2. Mål- og rammestyringKommunernes Landsforening foreslår, at hele eller dele af de statslige Natura2000-plans indsatsprogram fremover udarbejdes som en del af de kommunalehandleplaner for at sikre den af miljøministeren øgede lokale dialog. KL foreslår,at Naturstyrelsen udarbejder basisanalyser og målplaner uden detailplanlægning,mens kommunerne står for kombinerede indsats- og handleplaner for de lysåbneog ikke-fredskovspligtige arealer.KL foreslår endvidere, at der er et ensartet datagrundlag for planerne, at statensmålsætninger vedtages rettidigt, så kommunerne ikke som i første planperiodebelastes af statens forsinkelse på 2 år, og at der skabes sammenhæng mellem destatslige mål og de statslige virkemidler, f.eks. finansieret overlanddistriksprogrammet.Miljøministeriets bemærkninger:Staten har det overordnede ansvar for, at Danmark lever op til EUsdirektivforpligtelser, herunder habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet. Detindebærer, at der med det statslige Natura 2000-planer skal sættesmålsætninger for naturtilstanden i Natura 2000-områderne og sigtelinjer forindsatsen i planperiode. Staten tilvejebringer endvidere virkemidler til brug forplanlægningen. Inden for disse rammer er det op til kommunerne, som har6
myndighedsansvaret for naturbeskyttelsen i det åbne land, at føre indsatsen ud ilivet. Lovforslaget lægger ikke op til en ændring af den overordnedeopgavefordeling mellem stat og kommuner. Plankonceptet er forenklet og tagerafsæt i en mål- og rammestyring af kommunernes indsats.Det er såledeshensigten, at de statslige Natura 2000- planer fremover vil lægge hovedvægtenpå mål- og rammestyring af den kommunale indsats, således atkommunalbestyrelserne får et større råderum til at planlægge den nødvendigeindsats under respekt af de mål og den indsats, som fastlægges i de bindendestatslige planer. De statslige indsatsprogrammer vil således gå mindre i detaljen- i overensstemmelse med KLs ønsker – og lægge hovedvægten på overordnedekrav til planperiodens indsats, hvilket er præciseret i lovbemærkningerne.Ad 3.a. Forkortelse af høringsperioden over forslag til statslige Natura2000-planerDanmarks Jægerforbund kan ikke støtte forslaget om at forkorte høringsperiodenfra mindst 6 måneder til mindst 12 uger. Forbundet anfører, at forbundet har brugfor tid til at arbejde med høringer, og fremhæver, at en del af arbejdet skal gøresuden for almindelig arbejdstid, hvilket begrænser antallet af timer, som reelt er tilrådighed.Bæredygtigt Landbrug kan ikke støtte forslaget om at afkorte høringsperioden, jf.ovenfor.Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om at forkortehøringsperioden.Miljøministeriets bemærkninger:Som det fremgår af lovbemærkningerne, skal forslaget ses på baggrund af denstyrkede dialog forud for høringen over forslag til Natura 2000-plan oginteressenters ønske om, at planprocessen forkortes tidsmæssigt, bl.a. for atbevare momentum i forhold til lodsejere og lokale foreninger. Den styrkededialog forud for høringen betyder, at de relevante foreninger og organisationerog lodsejere med væsentlige interesser allerede før forslag til Natura 2000-plansendes i høring vil have været inddraget i planlægningen og således værebekendt med de grundlæggende overvejelser, som forslaget baseres på. Det villette udarbejdelsen af høringssvar. Endvidere vil en forkortelse afhøringsperioden have den positive konsekvens, at den offentlige høring overforslag til de opfølgende kommunale handleplaner, der efter de gældende reglerskal vedtages senest 6 måneder efter Natura 2000-planen er vedtaget, fremoverikke vil falde i en sommerferieperiode, som er blevet fremhævet som et problemaf flere organisationer.Ad 3.b. Supplerende høringer – Undtagelse fra høringspligtenDanmarks Jægerforbund finder, at forslag til ændring af reglen om supplerendehøring over forslag til Natura 2000-plan indebærer en stramning af reglen, somman opfatter som udtryk for, at der ikke længere er en mulighed for at gøreindsigelse. Forbundet ønsker endvidere, at hensynet til friluftslivet reflekteres ilovbemærkningerne.Miljøministeriets bemærkninger:Forslaget indebærer ikke en stramning, tværtimod. Det sikres, at der vil være enbred offentlig høring med en lovfastsat høringsperiode på 4 uger. Heller ikke idag er det muligt at gøre indsigelse med den retsvirkning, at forslaget ikke kanvedtages endeligt, før der er opnået enighed.7
Det er i lovbemærkningerne tilføjet, at væsentlige ændringer også kan væreændringer, der kan have væsentlig betydning for rekreative interesser.Landbrug & Fødevarer ønsker undtagelsen fra høringspligten i forhold til ikke-væsentlige ændringer af Natura 2000-planens indsatsprogram i planperiodenudtaget af lovforslaget med henvisning til, at den kan give anledning til usikkerhedom, hvor vidtgående ændringer der kan gennemføres uden høring.Dansk Skovforening anser det for påkrævet, at eventuelle ikke-væsentligeændringer af det statslige indsatsprogram, der kan føre til en ændring af konkreteejendommes fremtidige driftsmuligheder, meddeles direkte til lodsejerne og ikkekun offentliggøres digitalt.Miljøministeriets bemærkninger:Ikke-væsentlige ændringer skal forstås i lyset af definitionen af væsentligeændringer, der er defineret i lovbemærkningerne i forbindelse med bestemmelsenom supplerende høringer. I lovbemærkningerne henvises nu til denne definition.Ministeriet finder det tidssvarende og tilstrækkeligt at benytte digitaloffentliggørelse af ikke-væsentlige ændringer af indsatsprogrammet.Ad 4. Ændring af indhold og sigte med de kommunale Natura 2000-handleplanerDanmarks Naturfredningsforening har med tilfredshed konstateret, atkonstruktionen med statslige indsatsprogrammer og kommunale handleplaner,der udmønter disse, opretholdes. Foreningen støtter forslaget om, at dekommunale handleplaner skal indeholde en tidsfølge for indsatsen.Danmarks Jægerforbund støtter de foreslåede ændringer af reglerne vedrørendede kommunale handleplaner. Forbundet opfordrer til, at interessenter inddragesvia kommunernes Grønne Råd.Miljøministeriets bemærkninger:Der henvises til bemærkninger vedrørende den kommunale proces i afsnit 1.Kommunernes Landsforening ønsker som nævnt ovenfor nævnt, at kommunernefremover står for kombinerede indsats- og handleplaner for de lysåbne og ikke-fredskovspligtige arealer.KL kritiserer den foreslåede ændring af indhold og sigte med de kommunalehandleplaner, som efter KLs opfattelse ikke indebærer en reel forenkling.Miljøministeriets bemærkninger:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal handleplanernefremover angive behovet for konkrete forvaltningstiltag og prioriteringen(tidsfølgen) af indsatsen, forventede initiativer, herunder en plan forinteressentinddragelse, og opgavefordelingen mellem myndigheder og offentligelodsejere. Efter Miljøministeriets opfattelse indebærer det et betydeligt bedreflow i løsningen af opgaverne. Kommunerne får mere tid til dialog og lokalinddragelse, der primært vil være forbundet med de konkrete projekter, der skaludmønte Natura 2000-planen og strække sig over hele planperioden.KL anholder, at det i lovforslaget anføres, at de ændrede handleplaner vil forankreansvaret for gennemførelsen af Natura 2000-planerne på kommunalt niveau, ogpåpeger, at det allerede er tilfældet.8
Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet er enig i, at kommunerne allerede har det ansvar og har ændretformuleringen i lovforslaget.Ad 5. Basisanalysernes status og indholdDanmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om, at basisanalyserne ikkeskal være en del af de bindende Natura 2000-planer.Danmarks Jægerforbund støtter forslaget om, at basisanalysen er grundlaget formålfastsættelse og indsatsprogram i de enkelte Natura 2000-planer, men ikke endel af den bindende Natura 2000-plan og indgår i grundlaget for Miljøministerietsdialog med interessenter.Danmarks Jægerforbund og Landbrug & Fødevarer støtter, at basisanalysenfokuserer på Natura 2000-områderne.Danmarks Jægerforbund har fokus på kvaliteten af basisanalyserne ogovervågningsdata, og opfordrer til stor åbenhed om, hvorfra datakilder hidrører.Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at basisanalyserne er stringent fagligt ogbeskrivende.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet deler Danmark Jægerforbunds og Landbrug & Fødevarerssynspunkt om, at basisanalyserne skal være fagligt velfunderede, og at der skalvære åbenhed omkring dem.Landbrug & Fødevarer bakker fuld ud op om, at sagsbehandlingen i forbindelsemed Natura 2000-planerne til enhver tid skal foregå på det bedste fagligegrundlag.L&F finder, at der skal ske underretning af de berørte lodsejere, hvis der i løbet afplanperioden fremkommer ny viden, som kan have stor betydning for indsats(planperiodens mål) eller virkemidler.L&F ønsker tydeliggjort, hvad der menes med, at basisanalysen skal indeholde ”enforeløbig vurdering af trusler”. L&F finder endvidere, at kun arealer medforekomst af habitatnaturtyper og ikke potentielle arealer bør indgå ibasisanalysen.Miljøministeriets bemærkninger:Formuleringen ”foreløbig vurdering af trusler” knytter an til det forhold, atvurderingen er baseret på overvågningsdata og kortlægning. Denne vurderingstår ikke alene, men suppleres af en konkret vurdering forud for indgåelse afkonkrete aftaler. Miljøministeriet kan bekræfte, at arealer, der potentielt vilkunne udvikle sig habitatnaturtyper, ikke indgår i basisanalysen.Andre emnerDanmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om, at de kommunalehandleplaner skal kunne ændres i planperioden.Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening finder det positivt, at det bliver etlovkrav, at de kommunale handleplaner og de statslige handleplaner for de9
skovbevoksede, fredskovspligtige områder skal koordineres. De to foreningerønsker det dog præciseret, at planerne skal samles i én handleplan.Danske Regioner finder det vigtigt, at det sikres, at der fortsat i praksis sker enkoordinering af kommunernes miljøindsats på tværs, herunder sikres konsistensmellem kommunernes planer og den regionale udviklingsplan.Miljøministeriets bemærkninger:Miljøministeriet har på baggrund af bemærkningerne præciseret i lovforslagets §37 a, at koordineringen af handleplanerne skal resultere i en sammenskrevethandleplan for Natura 2000-området.Landbrug & Fødevarer ønsker, at det af lovbemærkningerne tydeligere fremgår,hvilken betydning Regeringens og Kommunernes Landsforenings aftale vedr. mål-og rammestyring af kommunernes indsats har for Natura 2000-planerne.Miljøministeriets bemærkninger:Det er præciseret i lovbemærkningerne, at lovforslaget ikke ændrer ved denoverordnede opgavefordeling mellem stat og kommune, men at det er hensigten,at de statslige Natura 2000-planer fremover vil lægge hovedvægten på mål- ogrammestyring af den kommunale indsats, således at kommunalbestyrelserne fåret større råderum til at fastlægge den konkrete indsats under respekt af de målog den indsats, som er fastlagt i de bindende statslige planer. De statsligeindsatsprogrammer vil således gå mindre i detaljen og lægge hovedvægten påoverordnede krav til planperiodens indsats.Spørgsmål, som ikke har direkte relation til lovforslagetDanmarks Sportsfiskerforbund ønsker sæde i Grønt Fremdriftsforum.Miljøministeriets bemærkninger:Det er præciseret i lovbemærkningerne, at Miljøministeriet i forbindelse meddialogen i forhold til de enkelte Natura 2000-områder vil tage initiativ til mødermed bla. relevante organisationer, hvor basisanalyserne præsenteres og muligtplanindhold drøftes. Ministeriet vil tage udgangspunkt i den kreds, som i dag errepræsenteret i vand- og naturrådene. Ministeriet er opmærksom på, atDanmarks Sportsfiskerforbund har sæde i disse råd og agter at invitereforbundet til disse møder.Danmarks Sportsfiskerforbund kritiserer det nationale overvågningsprogram(NOVANA), som man finder utilstrækkeligt til at kunne vurdere den faktiskenaturmæssige effekt af indsats for naturtyper og arter.Miljøministeriets bemærkninger:Det nationale overvågningsprogram for vand og natur sikrer enstikprøvebaseret overvågning af alle naturtyper og arter på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag og kortlægger i hver Natura 2000-planperiodesom udgangspunkt alle de naturtyper og levesteder for arter, som indgår iNatura 2000-planlægningen. Kortlægningen af levesteder er igangsat og vilblive gennemført efterhånden, som egnede metoder udvikles. Det fremgårdesuden af programbeskrivelsen fra 2011, at der skal sikres en overvågning afeffekten af forvaltningsindsatsen. Det er endnu for tidligt at iværksætte eneffektovervågning, fordi Natura 2000-handleplanerne først er endeligt vedtagnemed udgangen af 2012.
10
Foreningen af Vandværker i Danmark havde gerne set, at også planproceduren forvandplanerne indgik i lovforslaget og understreger, at en lignende procedure ogsåbør gælde for vandplanerne.Miljøministeriets bemærkninger:Ministeriet har noteret sig foreningens synspunkt.Landbrug & Fødevarer foreslår, at de kommunale handleplaner bliver tilgængeligefra en central hjemmeside eller ved link fra Naturstyrelsens hjemmeside.Miljøministeriets bemærkninger:Ministeriet har noteret sig foreningens forslag og vil overveje, om det kan føresud i livet.Kommunernes Landsforening finder, at der bør ses nærmere påanmeldelsesordningen efter naturbeskyttelsesloven.Miljøministeriets bemærkninger:Ministeriet har noteret sig foreningens forslag, og det vil indgå i de videreovervejelser.
11
