Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Lovforslaget her er egentlig et godt eksempel på, at er der penge i det, er vi som danskere ikke sene til at udnytte mulighederne. Da vi for få måneder siden indgik en aftale om solcellerne på private husstande, blev vi også enige om at give mulighed for større anlæg – op til 400 kW. Men ingen af os havde jo nok forestillet sig, at der var mulighed for, at nogle så kunne spekulere i, at man kunne opsætte et anlæg på 400 kW og så føre en lille ledning hen til et andet anlæg på yderligere 400 kW og så en ny ledning hen til et tredje anlæg på yderligere 400 kW – ja, rigtig mange hundrede gange 400 kW. Det var ikke det, der var tankegangen bag det daværende forslag, og det er det, som vi retter op på med det forslag, der her ligger på bordet. Det kan vi i Venstre støtte.

Men afgørende for os er også, at der bliver lavet en rimelig overgangsordning, således at de mennesker, der har investeret i tillid til daværende regler, også bliver afregnet efter daværende regler, og det må jo være i forhold til, hvornår lovforslaget er fremsat her i Tinget. Det vil jeg godt sikre mig ministeren og regeringen er enige i. Vi kan i øvrigt støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som socialdemokratisk ordfører.

I Socialdemokratiet ønsker vi at skabe de bedste rammer for omstilling til vedvarende energi, og derfor indførte vi i december 2012 en tilskudsordning, der skulle sætte gang i udbredelsen af solceller ved at betale ejeren af nyetablerede solcelleanlæg en forhøjet pris for den elektricitet, som solcellerne producerer. Meningen med ordningen er, at den skal bidrage til, at husstande kan blive selvforsynende ved hjælp af solceller, og etablering af solceller er en vigtig del af fremtidens samlede energiløsning i Danmark og derfor også et væsentligt bidrag på vejen frem mod et grønnere Danmark.

Det er omvendt ikke meningen med ordningen, at man skal kunne tjene fedt på at bygge solcelleanlæg, som producerer langt mere elektricitet, end husstanden forbruger selv. Det lovforslag, vi behandler i dag, skal sikre, at støtten til etablering af solcelleanlæg gives til projekter, hvor hensigten er, at den enkelte husstand bliver selvforsynende. Lovforslaget skal sikre, at man ikke kan få støtte, hvis man bare er ude på at drive en forretning, som jo i sidste ende kommer til at være betalt af skatteyderne. De penge kunne være anvendt langt mere effektivt i den grønne omstilling, hvis de blev brugt på billigere vedvarende energikilder end netop solceller.

Da vi udformede ordningen, forsøgte vi at forhindre, at der blev etableret for store solcelleanlæg, ved kun at betale en forhøjet sats til anlæg med en produktionskapacitet på max. 400 kW. Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at man kan sno sig uden om reglerne, hvad Venstres ordfører også var inde på, ved at dele solcelleanlægget op i moduler, så man har flere gange 400 kW stående ved siden af hinanden. Så den grænse har ikke virket efter hensigten. Samtidig har interessen for at etablere de store solcelleanlæg været betydelig større end forventet på grund af de stordriftsfordele og økonomiske gevinster, der er forbundet med de store solcelleanlæg. Derfor er der behov for, at vi indfører den lovgivning, vi behandler i dag, hvis tilskudsordningen skal tjene sit egentlige formål, som altså er, at solcellerne skal bidrage til den grønne omstilling, men på en måde, så en husstand får dækket den el, man selv bruger. Ved ønske om stordrift på el er der altså billigere vedvarende energikilder end netop solcellerne.

Jeg skal med de her bemærkninger sige, at Socialdemokratiet tilslutter sig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

I Dansk Folkeparti er vi jo som bekendt med i den aftale, der blev indgået i november mellem de fleste partier her i Folketinget, om at ændre ordningen for solcelleanlæg, som man jo må indrømme hen over efteråret sidste år løb noget løbsk.

Vi er nu nået frem til en situation, hvor det har vist sig, at den ordning, der blev skruet sammen tilbage i november, efterlod det, som jeg vil tillade mig at kalde for et hul, som tillader, at ordningen under visse omstændigheder kan løbe løbsk, ved at ejere af solceller kan serieopstille eller sammenkoble store solcelleanlæg på 400 kW i flere moduler ad gangen på deciderede solcellemarker, så det nærmest bliver en slags fabrikker. Dermed kan de opnå ganske store summer i statsstøtte til produktion af solcellestrøm.

Det har aldrig været meningen med solcelleordningen, at der skulle produceres til andet end til eget forbrug og til husbehov, og derfor er det en utilsigtet brug af ordningen, hvis det kan lade sig gøre.

Det er så den ordning, der bliver grebet ind over for her, ved at vi simpelt hen siger, at de solcelleanlæg, der skal ind under den her ordning, skal være monteret på et tag. Det sætter visse fysiske grænser for, hvor store solcelleanlæg der vil kunne benytte den ordning, der er tale om her. Derfor skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter, at der gribes ind i solcelleordningen, og at den tilrettes på den her måde.

Jeg vil så samtidig sige, at de overgangsregler, der er skitseret i lovforslaget, kan vi ikke være med til. Vi mener, at der skal laves nogle andre overgangsregler, som sikrer, at folk, der handlede i tillid til de nugældende regler, sikres en ordentlig overgangsperiode, så de ikke kommer i klemme økonomisk.

Derfor ser vi frem til at blive indbudt til forhandlinger med energiministeren og de andre partier bag aftalen om at få lavet en overgangsordning, som er acceptabel og ordentlig for alle parter, der står bag. Så jeg håber, at ministeren senere her i eftermiddag i sit indlæg vil give tilsagn om, at vi får anledning til det.

Hvis vi kan få en ordentlig overgangsordning, skal jeg sige, at Dansk Folkeparti også vil kunne støtte vedtagelsen af det her lovforslag, når vi når frem til tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Helveg Petersen som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg skal i lighed med de tidligere talere støtte forslaget. Det er jo en konsekvens af en højere afregningspris, vi indførte på solstrøm fra store anlæg tilbage i december 2012. Det var ikke meningen, at der på den måde blev spekuleret i, at anlæg med den her maksimumsgrænse på 400 kW blev sammenkoblet i store anlæg. Det var ikke det, der oprindelig var hensigten med loven. Så jeg er enig med de tidligere talere i, at det er et hul i loven, der bliver udnyttet, og som vi her lukker.

Jeg er meget tilfreds med, at vi som konsekvens af den her lov sidestiller store solanlæg med landvindmøller. Vi giver samme afregning på strømmen for landvindmøller som for store solcelleanlæg. Jeg mener generelt, at vi skal have den billigste pris på markedet som fælles standardpris for store anlæg, der producerer vedvarende energi. Det gør vi i det her tilfælde – dog selvfølgelig undtaget de anlæg, der opsættes på et tag – og det gør vi for at sikre, at folk, der opsætter de her anlæg hovedsagelig med sigte på at producere til eget forbrug, fortsat kan gøre det.

Vi vil også se positivt på at lave en overgangsordning, der er rimelig i forhold til de investeringer, der reelt er faldet, men heller ikke mere end det. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

I lighed med de tidligere talere tilslutter SF sig lovforslaget. Det er jo et lovforslag, som på en måde får præciseret det, som var hensigten. Sidst vi lavede lovforslaget, var det et sted, vi ikke rigtig havde set for os kunne blive et problem, og nu løser vi det.

Vi løser det i den forstand, at den nye ordning kommer til at gælde fra fremsættelsestidspunktet. Det er jo, fordi det her var et område, hvor de penge, vi er villige til at bruge på solcelleudbygningen, ikke skulle bruges i så store anlæg, for det havde vi sådan set ikke forestillet os, da vi lavede lovforslaget. Så det er en reparation af en lov, vi har lavet tidligere, og en nødvendig reparation.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Der skal nok være enkelte, der undrer sig over, hvor mange gange man er nødt til at behandle spørgsmålet om støtteordninger til solceller, før man rammer rigtigt. Jeg kan så sige, at vi ikke er helt færdige endnu, for i går udsendte Klima- og Energiministeriet et nyt forslag i høring, nemlig et forslag, der skal sikre, at lejerne får samme muligheder som ejerne. Det er et rigtig godt forslag, så jeg skal ikke kritisere, at det kommer oven i alt det andet, men bare sige, at det her jo nok er et eksempel på, at der var enkelte ting, vi ikke havde helt på plads, da vi lavede energiaftalen i sin tid, og en af de ting, vi ikke havde på plads, var, hvordan vi skulle forholde os til udbygningen af solceller.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Enhedslisten gerne havde set, at vi havde nogle mere ambitiøse mål, når det handler om, hvor stor en del af vores energiforbrug i 2020 der kan klares ved hjælp af solenergi, solceller. Man må så bare konstatere, at det, der nu ligger i de aftaler, vi lavede, jo er det, vi kunne nå frem til, og set i det lys, er det da rigtig nok fornuftigt, at vi begrænser udbygningen af de her sådan fabriksanlæg, som jo også kunne føre til, at en ikke uvæsentlig del af landbrugsjorden blev brugt til at have solcelleanlæg stående på i stedet for. Det synes jeg sådan set ikke der er meget fornuft i.

Vi har selvfølgelig interesseret os lidt for, om de ændringer, der sker her, så er rimelige og fornuftige, og det er vores klare indtryk, at det er de, ud fra en vurdering af at der skal eksistere nogenlunde lige vilkår, også i forhold til om man nu etablerer solceller på jorden eller man etablerer dem på tag – der er meget af det, som er rigtig indviklet; det kan man også se af mange af de høringssvar, der er kommet, for der kan fremføres mange synspunkter både for og imod. Vores vurdering er, at det her forslag trods alt er endt med at se fornuftigt ud på det område .

Der har i debatten været nævnt en enkelt ting, nemlig spørgsmålet om overgangsordninger, og det er klart, at selvfølgelig skal man etablere overgangsordninger, sådan at ingen med rette – jeg sagde »med rette« – kan sige, at de blev ramt af lovgivning med tilbagevirkende kraft. På den ene side skal overgangsordningen jo heller ikke være sådan en gavebod, men det må vi jo fornuftigvis forhandle om hvordan kan komme til at se ud.

Der er en enkelt ting mere, som også har været med i høringssvarene, og som ministeren også har tilkendegivet at man er villig til at se på, og det er spørgsmålet om, hvordan man nu skelner mellem det, altså om de her solceller er på tag eller på facader. Der kan være nogle steder, hvor det ved at sige, at det skal være tag, måske giver nogle uhensigtsmæssigheder, som ikke var tilsigtet, og det går jeg ud fra at vi også får anledning til at drøfte i det videre arbejde med det her lovforslag. Men Enhedslisten er positiv og vil stemme for det her forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Da Liberal Alliances klima- og energiordfører, hr. Villum Christensen, ikke kan være til stede, vil jeg fremføre hans ordførertale:

Så er det tid igen, tid til at ændre vilkårene for solcelleejere og andre investeringslystne danskere, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling og gøre en fornuftig forretning.

Når jeg indleder sådan, er det jo, fordi det efterhånden er en månedligt tilbagevendende begivenhed, at vi her i Folketinget skal omregulere solcelleområdet. At dette er problematisk og yderst alvorligt for branchen, skal man ikke læse mange høringssvar for at kunne konkludere.

Det virker lidt, som om man fra regeringens side ikke rigtig ved, hvilket ben man skal stå på. Man synes at have forstået, at økonomiske incitamenter er påkrævet for at skabe de efterspurgte investeringer, men så snart noget viser sig at være en god forretning for de risikovillige investorer, bliver der grebet ind, endda med de facto tilbagevirkende kraft.

Den enkelte investor, om det er hr. og fru Jensen eller en investeringsforening, bliver bombet tilbage med den ene hovsalovgivning efter den anden, en praksis, der er fuldstændig umulig at forsvare. Man skal ikke have gået mange år i skole for at forstå, at det, der skaber investeringslyst, er tryghed, men på energiområdet, hvor vi jo så gerne vil have nye investeringer, er det, som om man gør alt, hvad der er lovgivningsmæssig muligt, for at skræmme alle og enhver væk.

Som det er med så meget anden lovgivning på energiområdet, er dette forslag udtryk for nogle udokumenterede forventninger til prisudviklingen og til, hvordan vi vil energiforsyne os i 2050. I Liberal Alliance ønsker vi mindst mulig statslig indblanding, og som et minimum forventer vi, at den regulering, der foregår, er gennemtænkt og til at regne med. Dette er bestemt ikke tilfældet på solcelleområdet. Vi afventer eksempelvis stadig den tidligere proklamerede strategi for solcelleområdet, men den lader tilsyneladende vente på sig, og imens må solcellebranchen og alle interessenter finde sig i ændringer, ændringer og flere ændringer.

Liberal Alliance kan naturligvis hverken støtte processen eller nærværende lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, som først og fremmest er en justering, en ændring, af det oprindelige lovforslag. Det er egentlig ikke en ændring af den politiske aftale, for det var aldrig hensigten, at det her hul i loven skulle være opstået, og derfor er det så nødvendigt nu at ændre på det. Det er selvfølgelig meget uheldigt, det er ærgerligt, og det er der selvfølgelig røde ører over hele vejen rundt. Det må ikke gentage sig.

Men det, det jo handler om, er, at det var blevet en meget attraktiv forretning at etablere den her slags solcelleanlæg. Når jeg siger meget attraktiv, er det jo i forhold til de støttebeløb, vi giver fra statens side, som jo igen betales af de andre elbrugere. Og derfor er det nødvendigt, at prisen er fair i forhold til den investering, der bliver gjort. Det her handler jo om de store anlæg, og her kunne man altså, hvis man udnyttede hullet i loven, skabe sig en meget stor indtjening, og det bliver der nu sat en stopper for.

Der er også i den forbindelse aftalt et loft på, hvor meget solcelleenergi der skal komme, nemlig de 500 MW. Det er jo ikke for at sætte en stopper for udviklingen og anvendelsen af solcelleenergi, men fordi det er et støttet projekt, hvor statskassen ikke har uanede midler til rådighed, er balancen fundet for den model. Og når det her er opbrugt, jamen så finder vi sammen i ordførerkredsen ud af, hvordan betalingen af støttebeløbene skal være fremadrettet.

Det er vigtigt for mig at påpege fra konservativ side, at der skal laves en overgangsordning, som vi kan stå bag, for at vi kan støtte det her lovforslag, og det skal vi have defineret mellem første og anden behandling. Der er et spørgsmål om, om det skal være tilsluttet netselskabet, sådan som lovforslaget beskriver det i dag. Det er måske et lidt skrapt krav, måske er det nok, at man har anmeldt sin ordning eller har indgået en forpligtende kontrakt, som man hæfter økonomisk for. I hvert fald er det vigtigt for os at sige, at vi ikke skal ændre med bagudvirkende kraft, sådan at nogle får tab i meget stor størrelse. Vi vil gerne finde en ordentlig, mindelig løsning, så alle kommer pænt ud af det her, for Folketinget, energiministeren og hans stab har jo ansvaret for, at det er gået galt i den her forbindelse.

Det var ordene fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Klima-, energi- og bygningsministeren.

Først og fremmest tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Det kommer jo, som flere har været inde på, som en reaktion på, at de nyligt vedtagne støtteregler utilsigtet har ført til forberedelser af en betydelig udbygning med store solcelleanlæg, der omgår den grænse på 400 kW, som vi i enighed vedtog før jul.

Den politiske solcelleaftale fra 15. november sidste år ændrede på afregningsvilkårene for at sikre en mere balanceret udbygning, hvor støtten står i et rimeligt forhold til de omkostninger, der er forbundet med at etablere et solcelleanlæg. Dette lovforslag udmønter en tillægsaftale fra den 19. marts 2013, som er indgået med flertallet af Folketingets partier.

Med lovforslaget målrettes de allerede vedtagne forhøjede støttesatser til de anlæg, der har som hovedformål at levere el til anlægsejeren. Lovforslaget vil fremme en udbygning med solcelleanlæg, hvor anlæggets størrelse står i et rimeligt forhold til ejerens forbrug. Og derfor foreslås det, at de midlertidigt forhøjede støttesatser, som er 130 øre pr. kilowatt-time for anlæg tilsluttet i 2013, begrænses til at gælde solcelleanlæg, der etableres på taget af bygninger, idet det dog også fortsat skal være muligt for private, der eventuelt ikke har en egnet tagflade, at etablere et mindre solcelleanlæg på jorden, der kan dække en typisk husstands årlige elforbrug.

For fælles solcelleanlæg, der etableres på jorden, foreslås støttesatsen reduceret til 90 øre pr. kilowatt-time.

Effektgrænsen på 400 kW, som viste sig ikke at have den ønskede effekt, foreslås desuden ophævet.

Der er flere ordførere, bl.a. fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der har spurgt til en overgangsordning, og jeg vil gerne bekræfte det, som jeg også gjorde opmærksom på ved fremsættelsen af lovforslaget, nemlig at vi vil bruge høringsfasen til at tage alle kommentarerne og alle de eksempler, der er på folk, som er gået i gang, med ind, og så vil vi selvfølgelig for forligskredsen fremlægge et forslag til overgangsregler. Det regner jeg faktisk med at gøre allerede i denne uge, så vi kan få en drøftelse af, hvad der er rimelige overgangsregler, sådan at ingen kommer i klemme, men så det på den anden side bliver helt klart, hvem der er omfattet, og hvem der ikke er omfattet.

Enhedslisten bemærker jo rigtigt, at det ikke er første gang, og at det heller ikke er anden gang, at vi er inde at ændre på de regler. Og jeg er selvfølgelig også ked af, at vi ikke fra starten kunne se, om jeg så må sige, den mulighed for at omgå reglerne, som der viste sig, og det håber jeg ikke skal gentage sig. Dog er det jo rigtigt, som Enhedslisten sagde, at der kommer et positivt forslag, som vi aftalte, allerede da vi lavede ændringen i solcelleordningen, nemlig et forslag, der gør det muligt for almennyttige boligforeninger at etablere solceller på tagene, sådan at det ikke bare er parcelhusejere, men også folk, der bor i byen, både i almennyttige boliger, i andelsboliger og i ejerforeninger, der får mulighed for at få glæde af støtten til solceller.

Hr. Joachim B. Olsen, som jeg nu ikke skal gå for hårdt til, da han jo ikke er ordfører, mener, det sådan er udtryk for en zigzagkurs. Men man kunne egentlig godt sige, at det måske er Liberal Alliance, der lidt fører en zigzagkurs her, for Liberal Alliance plejer jo at være stærkt optaget af, at det ikke bliver for dyrt for elforbrugerne med den grønne omstilling. Og det er præcis det, som jeg tror forligskredsen også er stærkt optaget af, og derfor er det selvfølgelig også meningen, at når solceller bliver markant billigere, reducere man også støtten. Det giver også mening, at man for at fremme den, kan man sige, folkelige forankring og fremme folks lyst til at være med, prioriterer, at når man så laver solceller, sørger man for, at folk både på land og i by kan være med til at investere i det.

Det sidste, jeg lige skal gøre opmærksom på, er, at Enhedslistens ordfører jo sagde, at han gerne ville have haft endnu flere solceller, end vi nu er blevet enige om i energiforliget, og den konservative ordfører nævnte en grænse på 500 MW. Jeg skal bare sige, at der dog er sket det, at for godt et år siden var fremskrivningen sådan set, at vi i 2020 ville have 6 MW sol. Nu er fremskrivningen og aftalen jo, at vi kommer til at få op imod 800 MW. Men det er rigtigt, at når vi når de 500 MW, så har vi aftalt, at vi snakkes ved om, hvad der skal ske fremadrettet.

Så med disse bemærkninger vil jeg gerne takke for den interesse, som Tinget i dag har udtrykt, og jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i udvalget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.