L 199 - 2012-13 - Bilag 31: Supplerende opfølgning på samråd om samrådsspm. A, fra klima-, energi- og bygningsministeren

04-12-201207-12-201207-12-201207-12-2012->Minister.Jegsenderdettevideretildig,dadujoefterhåndenharrykket for det mindst 5 gange. Jeg synes selv det er meget, megetsværtatforstå.Jegsynesdererbehovforetmegetkortprikpapir,derskærerudipap1)hvadhhvvores,SKMsogBBLMslovgivningindebærerog2)opstillerpræcisthvilkeslagsfællesanlægdereroghvaddergælderfordem.Desudenerjeglidtitvivlomikkederstadigersådan,atenmodelderopfylderdefirepunkteriPerClausenshenvendelsekannettoafregne.HvisdetertilfældetsynesjegdetskalgøresklartisvarettilPC.Jegsynesogsåtalepunkterne-som ergentaget i et af notaterne - er lidt "kryptiske". Prik 3 efterlader tvivl("yderst tvivlsomt", "formentlig") -menalligevelerdenefterfølgendeprik(nummer4)heltudentvivl.Altialttrorjegdererbrugforetmødeomdennesagpåmandag.BhTMinisterenharreturneretforelæggelsenden07-12-2012kl. 22:10 medfølgendekommentar:Godtnokogsåetafdemereforvirrendenotaterjegharlæst,jfTEGsbemærkninger.Godidemedmødemandagtidligt,ogvilleværesupermedudkasttilmereoverskueligtnotatinden,dadettemegetgerneskulleværepåpladsindenforligskredsmødetirsdag.HarikkelysttilatsendenogenmailtilPCførbedreoverblik,evt.måvisimpelthenpræsentereelleruddelepåmødetirsdag.Hvisjegoverhovedetforstårnoget,erdetatnettomålerordningeniprincippetkankøreiandelsforeningerogejerforeninger,menikkeialmeneboligerefterviharindførtnyeregler,selvomjegikkeforstårhvorfor. Men er det sagen, synes jeg vi har problem, og det vil skaberøreiforligskredsen,hvorforviigivetfaldmåsøgeatrådebodpådet.Vil gerne behandle EL ordentlig, da de har leveret i denne aftale, ogdetteerrigtigtvigtigtfordemogharpotentialettilatsprængesolcelleforeningenhvisforudsætningerneændrersig.

Resumé:Dererfølgendehovedområder,somfortsatskalløses,indenL86omstøttentilsolcellerogøvrigeVE-anlægkanlandeshelt:a) Besvarelse af 33 KEB-spm til L 86 - frist til FT den 5. decemberb)Løsningifht.husstandsmøllerc)Løsning/afklaringifht.fællesanlæg(400kW-dispensation,skattevilkår,BBLM-bekendtgørelserm.v.)d)Forsvarforforudsætningerneforlovforslaget,særligtanlægsomkostningernee)Statuspå/afklaringafDEsannonceringomkommendeopkrævningaftarifferhossolcelleejerneMeddenneforelæggelsebehandlespkt.comfællesanlæg.Emnerne i b-ebehandlessamletpåforligskredsmødetden11.december,mensagernekørerenkeltvisopmedløsningsforslagforudforsamlesagmedmaterialetilforligskredsmødet.Baggrund:Se sag fra ENSNettoafregningforfællesanlægogØbro95NotaterneomnettoafregningforfællesanlægogforØbro95indstillesdeltmedPerClausen,jf.ENS'svedlagtesag.Detvurderesogså,atministerenmedfordelkanringetilPerClausenmandag10.decemberforindenforligskredsmødetattaleemnetigennem,jf.ogsåsagmedmødematerialetilforligskredsmødet.Det anbefales desuden, at det vedlagte notat deles med hele forligskredsen,dadetpåforligskredsmødet11.decemberkanværeenfordelift.atlukkesagen,atalleordførerekendersvareneisagen-ikke kun PerClausen,somharstilletspørgsmåltilfællesanlægogboligforeninger.Mailtekst til forligskredsen:"KæreforligskredsJegerblevetspurgttilreglernefornettoafregningforfællesanlægibl.a.boligforeninger,somIngeniørenharbragtenrækkeartikleromiløbetafdesenestedage.JegsenderhertiljeresorienteringtonotateromnettoafregningforfællesanlægogforboligforeningenØbro95.Med venlig hilsenMartin"BL -DanmarksAlmeneBoliger:beredskabpåhøringssvarDererudarbejdetetnotatmedtabelmedsvarpådekritikpunkter,somBLharrejstidereshøringssvartillovforslaget (jf.vedlagte).KEBMINogENSholderdesudenmødemedFransClemmesenfraBLmandagmorgen10.december.Evt.pointerellerspørgsmålherfravilbliveforelagtsomsupplerendematerialetilministeren.400 kW-loftogfællesanlægPerClausenhenviserisinemailogsåtilsittidligerefremsatteforslagommulighedfordispensationfra400kW-loftet.Svarherpåfølgeriseparatforelæggelse.ELharanmodetom,atderiudformningenaflovforslagetomstøttetilsolcelle-anlæg"indføresenmulighedforatfællesanlæg,dererforankretimangemedlemmerkansøgeomdispensationfraloftetpåde400kW.Endispensationkansåledesværeforankreti,atanlæggetforatfåde145øreikkemåværestørreendsvarendetilbeboernesellermedlemmernesegetforbrug."Ministerenharsvaret,atlovforslageterendirekteudmøntningafdenaftale,somheleforligskredsen indgik,hvorfordererbehovforathøredeandreforligsparterførensådanændringevt.indarbejdesilovforslaget,ogatministerendesudengernevillehavesitsystemsvurderingafforslaget.Energistyrelsen anbefaler,jf. vedlagte notat,atEnhedslistensforslagimødekommesved,atloftetpå400kWfjernesforsåvidtangårfællesanlæg,somistedetbegrænsesgennemministerensafgrænsningaf,hvadderansesforfællesanlæg.Såfremtministerentiltræderdenneanbefaling,vendesspørgsmåletmedforligskredsenpåforligskredsmødet11.december.

Detgrundlæggendeprincipfornettoafregninger,atenelforbrugerproducererendelafsinstrømselvogkananvendedenegenproduceredestrømudenatbetaleafgifterogtariffer.Enboligforeningmågernenettoafregneproduktionenfraetsolcelleanlægiforeningensfællesforbrug(fxlys,vaskeri,fælleshus,etc.),menikkeforrestenafforbruget.Øbro95erdogsamtidigunderlagtalmenlejeloven,hvordetafnyereretspraksisfremgår,atopkrævningafbeløbhosdenenkeltelejerudoverlejenkræverudtrykkelighjemmel.Deterydersttvivlsomt,omdererensådantilstrækkeligklarhjemmelilejelovenellerialmenlejeloven.Afregningforeltilandetendvarmekansåledesformentligaleneskevedafregningsmålereidirekteaftaleforholdmellemlejerogelleverandør.Nårudlejer,herunderenalmenboligorganisationikkemålevereeltildeenkeltehusstande,kanudlejerhellerikkenettoafregneproduktionenfraetfællessolcelleanlægidetsamledeelforbrugfrahusstandeneogtilfællesformål.Øbro95kanderforikkeundergældendelovgivningnettoafregne

Vurdering af loftet for forhøjet støtte til solcelleanlæg på 400 kWEL har anmodet om, at der i udformningen af lovforslaget om støtte til solcelleanlæg "indfø-res en mulighed for, at fællesanlæg, der er forankret i mange medlemmer, kan søge om di-spensation fra loftet på de 400 kW. En dispensation kan således være forankret i, at anlæggetfor at få de 145 øre ikke må være større end svarende til beboernes eller medlemmernes eget-forbrug."I aftalen om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg er der indsat en grænse, såsolcelleanlæg større end 400 kW ikke modtager den forhøjede afregningspris for el leveret tilelnettet.Denne grænse er møntet på at begrænse udbygningen med meget store solcelleanlæg, der ude-lukkende leverer til elnettet.FællesanlægFællesanlæg er ikke nærmere defineret i aftalen, men en logisk afgrænsning er, at anlæggeneikke må være større end svarende til beboernes eller medlemmernes egetforbrug. Efter lov-forslaget fastsættes afgrænsningen af ministeren efter forelæggelse for KEB udvalget.Hvis der anlægges den nævnte afgrænsning af fællesanlæg, kan denne begrænsning træde istedet for loftet på 400 kW. Det vil gøre det muligt for alle grupper af borgere at etablere fæl-lesanlæg svarende til deres egetforbrug, men ikke udover dette. Dermed vil en fast grænse foranlægsstørrelsen være mindre relevant.Den skitserede løsning vurderes at give mere lige behandling af alle fællesanlæg og reducereden administrative belastning i forhold til en mulighed for at søge dispensation for loftet.Kommercielle anlægEfter indgåelsen af aftalen om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg har Energi-styrelsen været i kontakt med en projektudvikler, der påtænker at opføre solceller på et størreareal ved Videbæk i Ringkøbing Skjern kommune. I alt påtænkes opført 30 MW, men pågrund af loftet vil projektet blive delt op i flere anlæg af maksimalt 400 kW.I modsætning til vindmøller er solcelleanlæg opbygget af mange små moduler, og kan enkeltopsplittes i et vilkårligt antal enkeltanlæg. De enkelte anlæg vil være fysisk adskilt, og kan igivet fald blive ejet af hvert sit selskab og ligge på hver sin matrikel.Side 1

Da det viser sig at være relativt nemt at omgå loftet, vil det formentlig ikke få stor betydningfor udbygningen med solcelleanlæg. Kommunernes sagsbehandling af de nødvendige lokal-planændringer og byggetilladelser (ca. 9 måneder fra projektudvikleren er klar med sit materi-ale) forventes dog at begrænse udbygningen i 2013. Fra 1. januar 2014 reduceres støtten, menvil formentlig fortsat være attraktiv for store solcelleanlæg.IndstillingDet indstilles, at loftet på 400 kW fjernes for så vidt angår fællesanlæg, som i stedet begræn-ses gennem ministerens afgrænsning af, hvad der anses for fællesanlæg.Det indstilles endvidere, at grænsen indtil videre opretholdes for rene produktionsanlæg, og atudbygningen med store kommercielle anlæg følges nøje.

BL – Danmarks Almene Boliger har i høringssvar til L 86 om sol anført en rækkekritikpunkter og spørgsmål under fire hovedkategorier: 1) tilbagebetalingstid, 2)ensartede støttevilkår for parcelhuse og boligforeninger, 3) løsningsforslag og4) skattemæssige aspekter.BL’s hovedargument er, at aftalen og lovforslaget ikke giver boligforeninger entilbagebetalingstid på 10 år, ligesom der ikke opnås ensartede støttevilkår forparcelhuse og boligforeninger. BL anfører, at det derfor er nødvendigt at gen-overveje afregningssatserne og/eller støtteperioden for forhøjet støtte for salgaf overskudsproduktion af el.BL’s kritikTilbagebetalingstid - genereltBL anfører, at 10 års tilbagebeta-lingstid er urealistisk med de nyestøttevilkår.SvarLovforslaget øger støtten til over-skudsproduktion fra fællesanlæg væ-sentligt, da disse anlæg hidtil er blevetafregnet med 60 øre/kWh for el leve-ret til elnettet, og kun det fælles elfor-brug har kunnet opnå årsbaseret net-toafregning. Det er imidlertid ikkehensigtsmæssigt at garantere en be-stemt tilbagebetalingstid, da mangeukontrollable parametre spiller ind –ikke mindst vejret. Det vil desudensætte markedskræfterne ud af spil ogholde priserne kunstigt høje.I aftaleteksten er der fremhævet, athensigten er at sikre ensartede øko-nomiske vilkår for anlæg der kan net-toafregne og fællesanlæg. I forbindel-se med evalueringen i 2015 vurderesdet, om denne hensigt er opfyldt.Anlæg etableret til en lav, men reali-stisk pris vil kunne opnå en tilbagebe-talingstid på 10 år uden forrentningselv ved 5 % egetforbrug.

Hvis særlige forhold gør anlægget dyrtkan tilbagebetalingstiden blive lang.Støttereglerne kan ikke indrettes efter,at det dyrest mulige anlæg skal værerentabelt.Det er ikke hverken muligt eller øn-skeligt at lovgive med en detaljerings-grad, der helt eliminerer variationermellem forskellige forhold hos kom-mende solcelleejere, hverken for par-celhusejere eller for fællesanlæg i bo-ligforeninger.En støtte fastsat efter garanteret til-bagebetalingstid uanset lokale forholdvil betyde højere anlægspriser på sol-celleanlæg, da markedet vil tilpassesig efter, at støtten kan justeres op, jf.også nedenfor om løsningsforslag omløbende tilpasning af støtten.Den politiske aftale sigter efter 10 årstilbagebetalingstid uden indregning afrenteudgifter.

Tilbagebetalingstiden afhænger vold-somt af, hvilke anlægspriser manlægger til grund og hvilken forrentningder indregnes. Anlæg etableret til enlav, men realistisk pris vil kunne opnåen tilbagebetalingstid på 10 år udenforrentning selv ved 5 % egetforbrug.De elpriser, der er lagt til grund i be-regningerne, er ENS’s fremskrivningom elprisernes udvikling, som ogsåanvendes i andre energipolitiskefremskrivninger. Det vil være enuhensigtsmæssig afvigelse fra norma-le beregninger på området, hvis andreantagelser om elpriserne anvendes.Med afskaffelsen af årsnettoafregningfor nye anlæg overgår boligforeningermed enfamilieshuse til den almindeli-ge nettoafregning, hvor en af forud-sætningerne er, at anlægget er 100 %ejet af forbrugeren. Dermed forsvinderdisse lejeres mulighed for at nettoaf-regne nye anlæg. Se uddybning i no-tat til Per Clausen om nettoafregningfor fællesanlæg.Anlæg i boligforeninger dimensionerettil at dække forbruget til fælles formålpå årsbasis kunne hidtil nettoafregnehele produktionen, men må nu sælgeen væsentlig andel til 145 øre/kWh.Den tilsvarende forringelse for privatehusstande er umiddelbart større, danye anlæg fremover kan nettoafregnepå timebasis og sælge overskuddet til1,30 kr./kWh.Når det drejer sig om fællesanlæg, måandelen af egetforbrug dog forventesat være lavere, idet der udelukkendenettoafregnes i forbrug til fælles for-mål, mens der ikke kan nettoafregnesi en husstands forbrug.Den højere afregning til fællesanlæger derfor aftalt for at kompensere for3

den lavere andel af egetforbrug påtimebasis, når der udelukkende netto-afregnes i forbrug til fælles formål.I forbindelse med revurderingen i2015 vil det blive vurderet, om der,som ønsket, er sikret ensartede øko-nomiske vilkår for anlæg, der kan net-toafregne og fællesanlæg.Løsningsforslag: Ensartede vilkårved at boligforeninger kan (årsnetto-)afregne hele ejendommens samledeelforbrug inkl. et forbrug svarende tilbeboernes elforbrug samtidig med enbegrænsning på anlægsstørrelse påfx 4 kW pr. husstand i foreningen(samt bortfald af 400 kW-loft)Ejer- og andelsboligforeninger kanunder visse forudsætninger benytteden af BL skitserede model.På grund af begrænsninger i lejelov-givningen kan modellen ikke benyttesi udlejningsejendomme, herunder al-mene boliger.Se notat om nettoafregning for fælles-anlæg, boligforeninger og lejereGrænsen på 400 kW er møntet på atbegrænse udbygningen med meget sto-re industrielle solcelleanlæg, der udeluk-kende leverer til nettet.Det er hensigten, at der skal fastsættesen nærmere afgrænsning af, hvad deromfattes af kategorien fællesejede an-læg. En sådan afgrænsning kan i forholdtil fællesanlæg træde i stedet for 400kW-loftet, jf. også notat om Enhedsli-stens ønske om mulighed for dispensati-on.L 86 gennemfører netop en attraktivafregningspris for el fra solceller, derleveres til elnettet. Nettoafregning kanfravælges.

ventes, at en løbende tilpasning afstøtten på denne måde vil betyde hø-jere anlægspriser på solcelleanlæg,da markedet vil tilpasse sig efter, atstøtten kan justeres op.Løsningsforslag: Differentiering af af-regningssats, så der er tilstrækkeligøkonomi i bygningsintegrerede an-lægLovforslaget fjerner den hidtidigeskelnen mellem anlæg på huset ogbygningsintegrerede anlæg. Det lige-stiller bygningsintegrerede anlæg medpåmonterede anlæg. For hvert enkeltprojekt må en samlet vurdering aføkonomi og æstetik afgøre, hvilkenløsning der vælges.Fra 1. januar 2013 kan energiselskaber-ne ikke længere medregne solceller somen besparelse.Denne ændring er gennemført for at øgeadditionaliteten i besparelsesindsatsen,da det relativt lille tilskud fra energisel-skaberne ikke sås at rykke væsentligtved økonomien i solcelleanlæg.Skatteministeriets bemærkninger fra hø-ringsnotatet:”Boligselskaber er fritaget for skattepligtaf udlejningsvirksomheder. Indtægterved salg af elektricitet og varme er dogskattepligtig. Dette gælder generelt - og-så for øvrige skattefritagne enheder. Bo-ligselskaberne kan ved opgørelse af deskattepligtige indtægter fradrage de ud-gifter, der er forbundet med den skatte-pligtige produktion af elektricitet og var-me efter de gældende regler. En fritagel-se af boligselskaberne vil være i stridmed dette princip.”Der er nogle udfordringer i forhold til,hvilke sideaktiviteter boligforeningermå udøve, jf. sideaktivitetsbekendgø-relsen til almenboligloven. Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter er vedat forberede en ændring af bekendt-gørelsen, så ændringerne kan træde ikraft hurtigst muligt.

Muligheder for at forbedre vilkårene for fællesanlæg, som ikke koster flerepengeSærligt EL fokuserer på, at vilkårene for solceller i almene boliger skal være tilstrækkeligtgode. Samtidig kan der ikke inden for ministerens mandat fra ØU tildeles flere penge end det,der indgår i aftalen om en strategi for solceller og øvrige små VE-anlæg.Nettoafregning i foreningens samlede forbrug i både husstande og til fælles formålI aftalegrundlaget indgår, at fællesanlæg kun kan nettoafregne i forbruget til fælles formål.Det er siden blevet endeligt afklaret mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Skat-teministeriet, at ejer- og andelsboligforeninger under visse forudsætninger kan opnå en størreandel af egetforbrug med nedenstående model. Som det beskrives nedenfor, kan modellen ik-ke benyttes i udlejningsejendomme, herunder almene boliger.Flere elforbrugere i eksempelvis en andelsboligforening kan beslutte frivilligt at slå sig sam-men til at blive én elforbruger under forudsætning af, at enhver elforbruger har mulighed forat træde ud af fællesskabet for at udnytte sin ret til frit valg af elleverandør.Et sådant forbrugsfællesskab kan efter både lov om afgift af elektricitet og nettoafregningsbe-kendtgørelsen nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg i det samlede forbrug fra hus-standene og til fælles formål under forudsætning af, at det er forbrugeren, der 100 % ejer sol-celleanlægget.Vilkårene for fællesanlæg i ejer- og andelsboligforeninger er således bedre end forventet vedindgåelse af aftalen uden, at dette kræver ændring af hverken aftaletekst eller lovforslag. Mu-ligheden for frit leverandørvalg kan dog tilføje en usikkerhed om projektets langsigtede øko-nomi, da produktionen ikke kan nettoafregnes i forbruget hos forbrugere, der har meldt sig udaf forbrugsfællesskabet.Det fremgår af elforsyningsloven på baggrund af et EU direktiv, at enhver forbruger har ret tilfrit at vælge elleverandør. Det kan derfor ikke vedtages ved flertalsbeslutning at alle lejlighe-der skal aftage el i fællesskab, ligesom det skal stå enhver frit at træde ud af afregningsfælles-skabet.Side 1

I forhold til lejere fremgår det af nyere retspraksis efter lejelovgivningen, at opkrævning afbeløb hos den enkelte lejer udover lejen kræver udtrykkelig hjemmel. Det er yderst tvivlsomt,om der er en sådan tilstrækkelig klar hjemmel i lejeloven eller i almenlejeloven til at opkræveudgifter til el forbrugt i lejemålet. Afregning for el til andet end varme kan således formentligalene ske ved afregningsmålere i direkte aftaleforhold mellem lejer og elleverandør.Lejelovgivningen medfører dermed, at en udlejer, herunder en almen boligorganisation, ikkemå opkræve udgifter til el hos de enkelte husstande og derfor ikke kan nettoafregne produkti-onen fra et fælles solcelleanlæg i det samlede elforbrug fra husstandene og til fælles formål.

Flytte støtte fra private til fælles anlæg (fx 125 øre/kWh vs. 150 øre/kWh)Fællesanlæg i boligforeninger må antages at blive undtagelsen frem for reglen. Forøgelsen til145 øre/kWh for fællesanlæg antages kun at øge udbygningen med i alt 20 MW frem til 2020.En reduktion på 5 øre/kWh for erhverv og enkeltstående husstande forventes at reducere ud-bygningen mere end en forøgelse på 5 øre/kWh vil øge udbygningen med fællesanlæg.BL taler om 170 øre/kWh, der vil øge PSO udgifterne til fælles anlæg markant, både fordi detvil give mange flere fællesanlæg end forudsat, og fordi det vil øge udgiften til det enkelte an-læg. En sådan forøgelse kan ikke gennemføres inden for mandatet fra ØU.Hvis fællesanlæg defineres, så de også omfatter landsbyfællesskaber og andre grupper, derikke nødvendigvis bor sammen og etablerer solceller på deres bolig, kan støtten til fællesan-læg fremme økonomisk effektive fællesanlæg på bar mark. Til denne type anlæg er 145øre/kWh uden nogen form for nettoafregning rigeligt til at sikre tilbagebetalingstider under 10år.

Afskaffe muligheden for nettomålerordning for fælles anlægs fællesforbrug, men i stedethøjere støtteUden mulighed for nettoafregning skal afregningsprisen formentlig op i nærheden af mindst 2kr./kWh for at stille BL tilfreds. BL vil vurdere resultatet på den samlede økonomi i anlægget,hvorfor en omfordeling af betalingen fra nettoafregning til PSO ikke vil have nogen betydningfor dem. Det ville i øvrigt være svært at begrunde, hvis nettomålerordningen for denne kate-gori skulle afskaffes, da det er en generel regel for egenproducenter af elektricitet.Det hører med til billedet, at nettoafregning opnås i hele anlæggets levetid, mens PSO-støttenkun ydes i 10 år. En omfordeling, der giver samme totaløkonomi i anlægget, vil således øgestøtteudgifterne frem til 2020.Skattepligt for almene boligers salg af elEfter gældende regler i selskabsskatteloven (§ 3, stk. 1, nr. 6) kan en boligorganisation - udenat miste sin skattefrihed – producere el og varme. Det er imidlertid en betingelse, at boligor-ganisationen betaler skat af indtægterne herved. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst kan fradrages udgifter til investeringen efter erhvervsskatteordningen.Side 2

Puljer på FL13, der kan bidrage til at fremme solcelleanlæg i almene boligerSom en del af finanslovsaftalen for 2013 er der aftalt følgende puljer, der efter aftale mellemregeringen og EL formentlig kan bidrage til at fremme solcelleanlæg i almene boliger:Der afsættes en pulje på i alt 200 mio. kr. fordelt med 100 mio. kr. i 2013 og 100 mio.kr. i 2014. Midlerne i puljen målrettes indsatser, der understøtter den grønne omstil-ling og fremmer beskæftigelsen. Puljen udmøntes af aftaleparterne bag Finanslovenfor 2013.Der afsættes 20 mio. kr. til en særlig energisparepulje målrettet den almene boligsek-tor. Med puljen kan boligorganisationer og -afdelinger søge støtte til udarbejdelse afenergihandlingsplaner og til forsøgsprojekter vedr. nye måder til at opnå energiforbed-ringer.Der afsættes 40 mio. kr. i 2013 til etablering af en grøn omstillingsfond, der kan un-derstøtte forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter.Der afsættes 30 mio. kr. i 2013 til fremme af nye energiteknologier i regi af Klima-,Energi- og Bygningsministeriets teknologiindsatser, herunder 25 mio. kr. til solcellerog brint.Forsk VE (25 mio. kr. årligt fra energiaftalen) har allerede mulighed for at støtte solcellean-læg og har gjort det i tidligere ansøgningsrunder.

Jeg har fra anden side fået oplyst, at følgende model hidtil har kunnet lade sig gøre:Nettomålerordningen gælder for hver lejlighedsindehaver, der ønsker at være med til at dele et fællessolcelleanlæg. På samme matrikel kan der installeres et solcelleanlæg, der har en kapacitet på maksimalt 6kWp pr. deltagende lejlighed. Derudover må der pr. 100 m2 bygning være 6 kWp anlæg til fælles strøm.Ordningen gælder uanset om der er tale om en privat udlejningsejendom, andelslejligheder eller en almeneboliger.Forudsætninger herfor er:1. Hver deltagende lejlighedsindehaver skal underskrive en erklæring, hvor man fraskriver sig retten tilfrit valg af el leverandør2. Der skal være en fællesmåler3. Der skal være en fordelingsmåler pr. lejlighed4. Ingen krav om min. tilslutning af antal lejere

Nettoafregning for fællesanlæg, boligforeninger og lejereReglerne om nettoafregning indebærer i praksis, at en elforbruger, som producerer en del afsin strøm selv, kan anvende den egenproducerede strøm uden at betale elafgifter og PSO-tarif.Nettoafregningen reguleres både af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter afelektricitet (nettoafregningsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af elforsyningsloven un-der Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressort, og af lov om afgift af elektricitet underSkatteministeriets ressort. Lejere er desuden underlagt lejelovgivningen under Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikters ressort.FællesanlægEn boligforening må gerne nettoafregne produktionen fra et solcelleanlæg i sit eget elforbrug(det fælles forbrug i foreningen til lys på fællesarealer, vaskeri, fælleshus etc.). Der kan hen-vises til de generelle bemærkninger om lovforslagets udformning til L 86, s. 10, hvor dettefremgår udtrykkeligt for så vidt angår fritagelse for elafgift.Flere elforbrugere i eksempelvis en andelsboligforening eller en ejerforening kan desuden be-slutte frivilligt at slå sig sammen til at blive én elforbruger under forudsætning af, at enhverelforbruger har mulighed for at træde ud af fællesskabet for at udnytte sin ret til frit valg af el-leverandør. Det fremgår af elforsyningsloven på baggrund af et EU direktiv, at enhver forbru-ger har ret til frit at vælge elleverandør. Det kan derfor ikke vedtages ved flertalsbeslutning, atalle lejligheder skal aftage el i fællesskab, ligesom det skal stå enhver frit at træde ud af af-regningsfællesskabet.En andelsboligforening eller en ejerforening kan på vegne af et sådant forbrugsfællesskab ef-ter nettoafregningsbekendtgørelsen og lov om afgift af elektricitet nettoafregne produktionenfra et solcelleanlæg i det samlede forbrug under forudsætning af, at det er forbrugeren, der100 % ejer solcelleanlægget. Denne mulighed udnyttes i et vist omfang af ejerforeninger ogandelsboligforeninger, hvor foreningen ejer solcelleanlægget og står som elforbruger på vegneaf ejerne eller andelshaverne. Her måles alle andelshaveres elforbrug og nettoproduktion somet samlet forbrug hos andelsboligforeningen på en fælles hovedmåler. I tilknytning hertil vilder være installeret en bimåler hos hver enkelt andelshaver, hvor det individuelle elforbrughos hver enkelt måles og afregnes. Der er i denne konstruktion ikke noget aftaleretligt forholdmellem andelshaveren og netvirksomheden. Det er kun foreningen, som er forbruger ogabonnent på hovedmåleren i forhold til netvirksomheden. Hvis en enkelt andelshaver eksem-Side 1

pelvis ikke kan betale for sit elforbrug indebærer det, er det er foreningen, som hæfter over forelleverandøren og må bære tabet (alle andelshaverne i fællesskab).Hvis flere forbrugere går sammen om at etablere et elproducerende anlæg, kan de derimod ik-ke nettoafregne produktionen fra dette anlæg enkeltvis. Således må andelshavere i vindmølle-lav ikke nettoafregne vindmøllens produktion, ligesom andelshavere i et lokalt kraftvarme-værk ikke kan nettoafregne hverken el- eller varmeproduktion fra deres andel af kraftvarme-værket.Tilsvarende kan andelshavere i et solcelleanlæg ikke nettoafregne solcellernes produktion, ogmedlemmerne af en boligforening kan ikke nettoafregne produktionen fra et solcelleanlægejet af boligforeningen i deres individuelle elforbrug.Hvis en udlejer i en boligforening, herunder en almen boligorganisation, skulle levere el til deenkelte husstande til andet end varme, ville det forudsætte, at der blev etableret bimålere, somboligorganisationen kunne benytte i forbindelse med sin opkrævning af de afholdte udgifterhos de enkelte lejere som tillæg til huslejen. Tilsvarende ville den enkelte lejer også skullehave mulighed frit at kunne vælge sin egen elleverandør.Af nyere retspraksis fremgår, at opkrævning af beløb hos den enkelte lejer udover lejen kræ-ver udtrykkelig hjemmel. Det er yderst tvivlsomt, om der er en sådan tilstrækkelig klar hjem-mel i lejeloven og almenlejeloven til at opkræve udgifter til el forbrugt i lejemålet. Afregningfor el til andet end varme kan således formentlig alene ske ved afregningsmålere (ikke bimå-lere eller fordelingsmålere) i direkte aftaleforhold mellem lejer og elleverandør. Det betyder,at en udlejer heller ikke kan opsætte og nettoafregne fælles solcelleanlæg for ejendomme medflere lejemål, bortset fra fællesforbruget.Hvis en boligforening havde denne adgang ville det også betyde, at de enkelte lejere indirektekom til at skulle hæfte og betale for hinanden i tilfælde, hvor eksempelvis en lejer ikke villevære i stand til at kunne betale for sit elforbrug, idet det alene ville være lejerforeningen, somhavde status som forbruger og abonnent på hovedmåleren i forhold til netselskabet. Når deralene er et direkte aftaleforhold mellem den enkelte lejer og elleverandør, er det de andre leje-re uvedkommende, om eksempelvis en eller flere lejere ikke kan betale for sit elforbrug.Individuelle anlæg i boligforeninger og udlejningsejendommeI andels- og ejerforeninger kan den enkelte andelshaver eller ejer i forhold til nettoafregnings-bekendtgørelsen og lov om afgift af elektricitet alene få fritagelse for elafgiften for sit direkteegetforbrug, hvis hver enkelt andelshaver eller ejer har sin egen ledning fra VE-anlægget tilden enkeltes bolig.Lejere med solceller tilsluttet egen forbrugsinstallation og individuelt afregnet forbrug havdetidligere adgang til årsbaseret nettoafregning af PSO-tariffen på grund af en undtagelsesbe-stemmelse i nettoafregningsbekendtgørelsen. Imidlertid kan lejere ikke individuelt få fritagel-se for elafgiften hverken efter den gældende lov om afgift af elektricitet eller med ændringensom følger af L 86.Som udgangspunkt er det kun ejeren af et solcelleanlæg, der kan nettoafregne produktionen.Den nu ophævede nettoafregningsbekendtgørelse, der er udstedt i medfør af elforsyningslovenSide 2

og regulerer nettoafregning af PSO-tariffen, indeholdt en særregel, der undtog lejere fra kra-vet om 100 pct. ejerskab under forudsætning af, at anlægget var tilsluttet lejerens egen for-brugsinstallation, og at lejerens elforbrug blev afregnet individuelt. Denne særregel er ikkevidereført i den nye nettoafregningsbekendtgørelse.Lejere af boliger eller anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse havde således medanlæg under 6 kW mulighed for at nettoafregne PSO-tariffen på årsbasis, selv om de ikke selvejede anlægget. Der kan henvises til de generelle bemærkninger til L 86 ”om regler om netto-afregning fastsat i medfør af lov om elforsyning”, s. 8 og om ”lovforslagets udformning”, s.10, hvor dette også fremgår.Med den nye nettoafregningsbekendtgørelse bliver der overensstemmelse med reglen i lov omafgift af elektricitet. For lejere af eksisterende anlæg gælder overgangsordningen på 20 år.Dermed forsvinder lejeres mulighed for at nettoafregne nye anlæg også efter nettoafregnings-bekendtgørelsen. Herefter gælder kun de generelle regler om nettoafregning, som bl.a. kræ-ver, at anlægget er 100 pct. ejet af forbrugeren.Nye solcelleanlæg, som tilsluttes i forbrugsinstallationen i boliger eller erhvervsbygninger,der udlejes, kan således ikke benytte nettoafregning hverken af PSO-tarif eller elafgift oghverken på års- eller timebasis. Det samme gør sig gældende, hvis en bolig med et solcellean-læg udlejes for en periode. Hele produktionen fra sådanne anlæg vil i stedet skulle sælges tilgældende afregningssats.

Nettoafregning i Øbro 95Ingeniørens nyhedsmagasin har skrevet en række artikler om et solcelleprojekt i Øbro 95, derer almene boliger i en afdeling under KAB.De mest detaljerede oplysninger om projektets udformning er fremkommet i et debatindlægpå Ingeniørens hjemmeside ing.dk skrevet af bestyrelsesmedlem i Øbro 95 Steen Hartvig Ja-cobsen.Af debatindlægget fremgår, at der oprindeligt var planlagt et anlæg på 48 kW til dækning afen del af afdelingens almindelige fællesforbrug på årligt 70.000 kWh. Med årsnettoafregningville hele produktionen kunne afregnes som anvendt til dækning af forbrug.Med L 86 og ændringen af nettoafregningsbekendtgørelsen er der ikke længere mulighed forat nettoafregne på årsbasis, hvorfor en stor del af produktionen fra det projekterede anlægville skulle sælges til 1,45 kr./kWh. Dette er en væsentlig forringelse af økonomien i projek-tet, der hidtil kunne regne med en værdi over 2 kr./kWh af hele produktionen.Den tilsvarende forringelse for private husstande er umiddelbart større, da nye anlæg frem-over kan nettoafregne på timebasis og sælge overskuddet til 1,30 kr./kWh. Når det drejer sigom fællesanlæg, må andelen af egetforbrug dog forventes at være lavere, idet der udelukkendenettoafregnes i forbrug til fælles formål, mens der ikke kan nettoafregnes i en husstands for-brug. Den højere afregning til fællesanlæg er derfor aftalt for at kompensere for den lavereandel af egetforbrug på timebasis, når der udelukkende nettoafregnes i forbrug til fælles for-mål.Af debatindlægget fremgår videre, at for fortsat at kunne få overskud på projektet hos Øbro95, blev dette ændret, så hele afdelingen ville indkøbe el fælles for dermed at kunne nettoaf-regne på timebasis i det samlede forbrug i husstandene og til fælles formål. I den forbindelseblev størrelsen af det projekterede anlæg øget fra 48 til 115 kW.Energinet.dk oplyser, at en samling af afdelingens elforbrug på en fælles afregningsmålersamt etablering af bimålere i hver boligenhed vil gøre det muligt at nettoafregne i det samledeforbrug. Efter nettoafregningsbekendtgørelsen er det en betingelse for at opnå nettoafregning,at produktionsanlægget ejes 100 % af forbrugeren. Denne betingelse er ikke ændret som re-sultat af aftalen om strategi for solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg. Det er i overensstem-melse med hidtidig praksis på området, at flere husstande, der i fællesskab afregner elforbru-Side 1

get i forhold til netvirksomheden over en afregningsmåler, betragtes som en forbruger. Dettegælder både kollektiver, der reelt ikke kan opdele forbruget, og bebyggelser med flere lejlig-heder. Hvis et solcelleanlæg ejes 100 % af samme forbrugsfællesskab er kravet om ejerskaboverholdt både efter nettoafregningsbekendtgørelsen og efter lov om afgift af elektricitet.Det fremgår dog af elforsyningsloven på baggrund af et EU direktiv, at enhver forbruger harret til frit at vælge elleverandør. Det kan derfor ikke vedtages ved flertalsbeslutning, at allelejligheder skal aftage el i fællesskab, ligesom det skal stå enhver frit at træde ud af afreg-ningsfællesskabet.Øbro 95 er samtidig underlagt almenlejeloven, hvor det af nyere retspraksis fremgår, at op-krævning af beløb hos den enkelte lejer udover lejen kræver udtrykkelig hjemmel. Det eryderst tvivlsomt, om der er en sådan tilstrækkelig klar hjemmel i lejeloven eller i almenlejelo-ven til at opkræve udgifter til el forbrugt i lejemålet. Afregning for el til andet end varme kansåledes formentlig alene ske ved afregningsmålere i direkte aftaleforhold mellem lejer og el-leverandør.Når udlejer, herunder en almen boligorganisation ikke må opkræve udgifter til el hos de en-kelte husstande, kan udlejer heller ikke nettoafregne produktionen fra et fælles solcelleanlæg idet samlede elforbrug fra husstandene og til fælles formål. Øbro 95 kan derfor ikke undergældende lovgivning nettoafregne produktionen i det samlede elforbrug.

RØD: Opfølgning på spørgsmål fra Per Clausen om solceller ialmene boliger samt mulige forbedringer for fællesanlæg ogsvar på kritikpunkter i BL’s høringssvarIndstilling:Det indstilles, at ministeren orienterer sig i nedenstående vedrørende reglernefor nettoafregning for almene boliger.Det indstilles, at ministeren godkender de to vedlagte notater, der besvarer PerClausens spørgsmål og forslag om en bundgrænse for fællesanlæg, og at dissesendes til Per Clausen sammen med forslaget til mailtekst nedenfor.Notatet om Øbro 95 kan også udleveres til Ingeniøren.Godkendt af Energistyrelsens direktion den 7. december 2012.Resumé:Per Clausen har på baggrund af en konkret sag (Øbro 95) stillet spørgsmål tilreglerne for nettoafregning for almene boliger. Ingeniøren har desuden tagetsagen op og kørt den ganske aggressivt. Freelancejournalist Steen Hartvig si d-der i bestyrelsen for Øbro 95.Den konkrete sag handler om, at økonomien i et projekteret fælles solcellea n-læg i boligorganisationen Øbro 95 var blevet væsentlig forværret af lovforslagetom sol (L 86). Sagen er beskrevet nærmere i det vedlagte notat om Øbro 95.Vedlagt er også et notat, der beskriver lejeres ændrede muligheder for nettoa f-regning som følge af L 86, hvilket begrundes nedenfor. De to notater foreslåssendt til Per Clausen sammen med nedenstående mailtekst.Desuden er vedlagt et notat om muligheder for at forbedre vilkårene f or fælles-anlæg samt et skema med svar på kritikpunkter i BL’s høringssvar.

Baggrund:Lejeres nettoafregningDen netop ophævede nettoafregningsbekendtgørelse gav mulighed for, at lejerekunne nettoafregne på årsbasis under forudsætning af, at solcellean lægget vartilsluttet i den enkelte lejers forbrugsinstallation.Elafgiftsloven henviser til nettoafregningsbekendtgørelsens afgrænsning af,hvem der kan opnå nettoafregning. I 2010 blev gennemført en ændring af ne t-toafregningsbekendtgørelsen, som regulerer nettoafregning af PSO, så også le-jere kunne nettoafregne.SKM har i drøftelserne om solceller fremført, at det er uheldigt at åbne for, atder kan nettoafregnes, hvis ejeren af produktionsanlægget og forbrugeren ikkeer den samme. I det tilfælde vil der efter SKMs opfattelse være tale om en leve-rance af el fra en producent til en forbruger, der bør belastes med afgifter og t a-riffer på linje med leverancer fra elnettet.På den baggrund er lejernes mulighed for at nettoafregne individuelt ikke ove r-ført til timenettoafregningen.Som det fremgår af vedlagte notat er der en række andre hindringer for, at lej e-re kan nettoafregne.Per Clausens forslag om bundgrænse for egetforbrugSom BL anfører i høringssvaret til L 86 vil boligforeninger, der udelukkende net-toafregner forbruget til fælles formål, formentlig have en lavere andel af ege t-forbrug end husstande.BL og Per Clausen anbefaler på den baggrund en bundgrænse for andelen afegetforbrug. En sådan bundgrænse er ikke forenelig med timenettoafregning,da timenettoafregning netop opgøres time for time og ikke på årsbasis.Forslag til mailtekst til Per Clausen”Kære PerEn bundgrænse, somforeslået,er ikke forenelig med timenettoafregning, datimenettoafregning netop opgøres time for time og ikke på år sbasis.Et fast minimum for egetforbruget betyder i praksis, at man giver årsnettoafre g-ning for en del af produktionen, mens resten sælges uden nettoafregning.Med venlig hilsenMartin”Presse: