Ligestillingsudvalget 2012-13
L 2 Bilag 1
Offentligt
1162075_0001.png
Høringsnotat
lovforslag om ændring af ligestil-
lingsloven
I. Indledning
Forslaget om lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd blev
sendt i høring den 29. juni 2012 med svarfrist den 20. august 2012.
Formålet med lovforslaget er, sammen med en række ændringsforslag på Er-
hvervs- og Vækstministeriets område, at skabe reelle fremskridt i udviklingen
af andelen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser mv.
Lovforslaget medfører, at der for de statslige bestyrelser m.v. skal fastsættes
måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i de bestyrelser, repræsen-
tantskaber eller tilsvarende kollektive organer m.v., der er omfattet af ligestil-
lingslovens regler. Statslige virksomheder og institutioner skal endvidere ud-
arbejde politikker for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i ledel-
sesniveauer generelt. Derudover skal der afrapporteres om fremdriften på mål-
tal mv.
Endvidere ophæves revisionsbestemmelsen i lov nr. 484 af 12. juni 2009 samt
den nuværende mulighed for at gøre forskel mellem kvinder og mænd i forbin-
delse med beregning og tegning af præmier og ydelser
Ministeriet for Ligestilling og Kirke har modtaget 39 skriftlige høringssvar fra
eksterne organisationer m.v. Lovforslaget har været sendt ud i en bred kreds til
111 høringsparter.
Høringssvarene har alene haft bemærkninger i forhold til forslaget om at indfø-
re måltal og politikker for de statslige virksomheder og institutioner. Ingen
havde bemærkninger til lovforslagets øvrige indhold. Derudover er der et par
bemærkninger om ligestillingsarbejdet generelt, der falder uden for lovforsla-
gets indhold.
Følgende høringsparter havde
ingen
bemærkninger til lovforslaget: Rigsrevisi-
onen, Forbrugerrådet, Ligebehandlingsnævnet, Danske Revisorer, De Samvir-
kende Købmænd, Advokatrådet, CFU, Danske Regioner, KTO, KL, Aarhus Uni-
versitet, Syddansk Universitet, og Aalborg Universitet.
Følgende
havde
bemærkninger til lovforslaget: Dansk Erhverv, Institut for
Menneskerettigheder, IT-Universitetet, Finansforbundet, Dansk Kvindesam-
fund, FTF, LO, Djøf, DTU, Kvinfo, DI, Lederne, Dansk Byggeri, DSB, Post Dan-
mark, ATP, Landbrug & Fødevare, LD, Kvinderådet, Komitéen for god selskabs-
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Postboks 2123 K
www.lige.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 2268 8565
E-post [email protected]
Ligestillingsafdelingen
Dato: 1. august 2012
J.nr. 2012 - 2963
/ankhm
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0002.png
ledelse, HK, IDA, Københavns Universitet, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgi-
verforening og Novo Nordisk.
Side 2
II. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gennemgås høringssvarene og kommentarer hertil. Da mange af
høringssvarene omhandler de samme emner, er høringsnotatet rubriceret efter
tema, hvorefter høringsparterne, der har anført temaet, angives. En række hø-
ringssvar er stilet til både Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Li-
gestilling og Kirke, der henvises derfor i det følgende til Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriets høringssvar, for så vidt angår bemærkninger, der primært vedrører
deres forslag til ændring af selskabsloven m.v.
For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises til bilaget
med de fremsendte høringssvar.
1. Generelle bemærkninger
Overordnet er høringsparterne positive overfor den foreslåede model, og der
er generelt enighed om målsætningen om at fremme en mere ligelig fordeling
af mænd og kvinder i de statslige institutioner og virksomheders øverste ledel-
sesorganer.
Parterne finder det positivt, at lovforslaget ikke alene retter sig mod det øver-
ste ledelsesorgan, men mod ledelsesniveauerne generelt. Modellens fleksibili-
tet og bredde anerkendes, og der gives udtryk for, at de forslåede forpligtelser
til at opstille måltal for det underrepræsenterede køn og udarbejde en politik
for det underrepræsenterede køn i virksomhedernes ledelsesniveauer gene-
relt, kan motivere og stimulere virksomhederne til at arbejde med at fremme
kvinder i ledelse og bestyrelser.
Flere giver udtryk for, at det er vigtigt, at man lægger vægt på kompetencer,
kvalifikationer, evner og erfaring frem for køn, og er tilfredse med, at der kan
være saglige begrundelser for ikke at kunne nå et måltal. Flere udtrykker til-
fredshed med, at der ikke er tale om en kvotemodel.
Enkelte finder dog, at selvom modellen er et skridt i den rigtige retning, så er
lovforslaget for vagt i valget af redskaber, overvågning og sanktioner, og at de
derfor tvivler på, at det vil have den ønskede effekt.
Endvidere udtrykkes der bekymring for, om de økonomiske og administrative
byrder er sat for lavt. Ligesom evalueringen af udviklingen som følge af lovfors-
laget bør indregnes i byrderne.
Dansk Byggeri har som de eneste nævnt, at de ikke kan støtte forslaget.
Kommentar:
På baggrund af høringssvarene vurderes det, at lovforslaget har fundet en pas-
sende balance mellem at stille konkrete krav til virksomhederne om at bidrage til
en mere ligelig kønssammensætning i de danske virksomheder og institutioners
bestyrelser og ledelsesniveauer generelt og samtidig sikre en fleksibilitet for de
enkelte virksomheder.
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0003.png
Modellen i lovforslaget er valgt ud fra en afvejning af, at frivillige initiativer de
seneste år ikke har medfør en tilstrækkelig positiv udvikling, og at der med speci-
fikke kvotekrav for sammensætningen af bestyrelsen gribes ind i ledelsesretten til
at sammensætte den mest kompetente bestyrelse. Regeringen finder, at frivillige
initiativer ikke har være tilstrækkeligt effektive, og at der er brug for konkrete til-
tag i form af regulering, men at kvotekrav ikke er en hensigtsmæssig regulerings-
form. Regeringen foreslår derfor en model, der tager højde for begge aspekter.
Ved at kombinere fleksibilitet med krav om transparens er det hensigten at få
virksomhederne til mere ambitiøst at engagere sig i arbejdet med at fremme den
lige fordeling mænd og kvinder i bestyrelser.
De økonomiske- og administrative bryder vil med tiden mindskes, når virksomhe-
derne/institutionerne er blevet vant til at arbejde med området. Men det er sam-
tidig vurderingen, at ulemperne for virksomhederne modsvares af lovforslagets
formål om at skabe fremdrift i antallet af kvinder i bestyrelser modsvarer ulem-
perne. For det statslige område vurderes byrderne som mindre end på det private,
idet de statslige institutioner og virksomheder allerede i dag er forpligtet af lige-
stillingslovens målsætninger.
2. Specifikke bemærkninger til lovforslaget inddelt i emner
2.1. Kompetenceudvikling af virksomhederne
Institut for Menneskerettigheder, Dansk Kvindesamfund, LO, KVINFO, Kvinde-
rådet, Finansforbundet og HK anfører alle, at der er et lavt vidensniveau i virk-
somhederne om arbejdet med lovforslagets værktøjer, og at der er risiko for at
det vil gå ud over lovforslagets effekt. De foreslår derfor, at der ydes bistand til
virksomhederne i form af rådgivning. Der foreslås derudover, at Ministeriet for
Ligestilling og Kirke evt. sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet, ar-
bejdsmarkedets parter, Kvinderådet, m.v. udarbejder informationsmateriale til
virksomhederne med gode bud på, hvordan man arbejder med ligestilling i re-
lation til bestyrelsessammensætningen og personalet.
Kommentar:
Der eksisterer i dag allerede en lang række frivillige redskaber til at arbejde med
køn og ledelse i virksomheder og institutioner. Bl.a. har Komitéen for god sel-
skabsledelse lavet en opsamling, hvor man kan søge inspiration. Desuden har
f.eks. CBS (Copenhagen Business School) forskning og viden på området.
Der findes endvidere en lang række konsulenter på området, der kan rådgive
virksomhederne, ligesom en lang række virksomheder allerede i en årrække har
arbejdet med køn og ligestilling i deres virksomhed. Bl.a. kan nævnes de virksom-
heder, der var med i
”Charter
for flere kvinder i ledelse” og Operation Kædereak-
tion
– anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser”,
hvis erfaringer man kan læse
om på Ministeriet for Ligestilling og Kirke hjemmeside www.miliki.dk.
Det vurderes, at virksomhederne selv, er de bedste til at vide, hvilke redskaber og
metoder, der passer ind i deres virksomhed og situation. Det vil derfor som ud-
gangspunkt være op til virksomhederne at søge viden herom, og tilpasse det efter
deres behov.
Side 3
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0004.png
Desuden har flere af de faglige organisationer viden, de kan bidrage med til virk-
somhederne. Det er derfor ministeriets opfattelse, at den viden, de redskaber, den
inspiration og de metoder, som de enkelte virksomheder har behov for, allerede
eksisterer derude
Da en række af høringsparterne har foreslået, at der udarbejdes en vejled-
ning/guide til virksomhederne, så virksomhederne har et hjælpemiddel i fastsæt-
telsen af måltal og udarbejdelsen af politikker vil Erhvervsstyrelsen i samarbejde
med relevante erhvervsorganisationer udarbejde en vejledning efter lovens ved-
tagelse.
2.2. Løbende opfølgning af loven
Institut for Menneskerettigheder finder, at der er behov for en styrkelse af op-
følgning af lovforslaget.
Dansk Kvindesamfund opfordrer til, at der løbende evalueres for at følge op på
hvilken effekt lovforslaget har, at resultaterne offentliggøres, og at man bliver
mere eksplicit omkring, hvordan man vil sikre at loven følges af virksomheder-
ne. Overvågning af området er af afgørende betydning.
FTF mener, at det er vigtigt, at lovforslaget følges op med en tæt overvågning
og en effektmåling af de ændrede lovbestemmelser, så de berørte virksomhe-
der tilskyndes at opstille ambitiøse mål, og der sker en systematisk erfarings-
udveksling og vidensopsamling af effekten af de forskellige initiativer.
LO mener, at der er behov for et moniterende og opfølgende element, der skal
bidrage til, at de ønskede forandringer sker, og om et større samfundsansvar
kan aflæses på baggrund af bestemmelsen. Det vil være en vigtig rettesnor for, i
hvilket omfang vi kan forvente, at en redegørelse for kvinder i ledelse vil afføde
ændret praksis. Effekten fra de kommunale, regionale og statslige ligestillings-
redegørelser vil kunne pege på gode hensigter, men desværre ingen ændret ad-
færd eller praksis til fremme af ligestilling og udfordring af status quo.
KVINFO foreslår, at Ministeriet for Ligestilling og Kirke ikke bare overvåger
området, men også interagerer med virksomhederne i forbindelse med at gen-
nemføre kontrol med og følge op på de indberettede måltal og politikker.
HK mener, det er vigtigt, at der ved en evaluering ikke kun er fokus på den for-
melle overholdelse af loven, men på den reelle. Der bør etableres en offentlig
database, med de årlige oplysninger om selskabernes bestyrelsessammensæt-
ning, måltal m.v., da der derved sikres en høj grad af synlighed. Lovgiver bør
sikre at der er en nem offentlig adgang til disse oplysninger, når man ikke vil
pålægge virksomhederne at lægge oplysningerne på nettet. Der vil være behov
for initiativer, hvor forskellige forskningsinstitutioner løbende bliver sat til at
belyse forskellige aspekter af loven. F.eks. de gode cases, implementeringsvan-
skeligheder, kendskab m.v.
IDA finder, at det principielt er godt, at der skal redegøres for status for opfyl-
delsen af måltal og udarbejdelsen af en politik, men at det ikke nødvendigvis er
tilstrækkeligt. I forholde til de virksomheder, der ikke opnår de opstillede mål-
tal, eller hvor politikken ikke er tilstrækkelig ambitiøs, er der behov for løben-
Side 4
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0005.png
de opfølgning og evt. bistand til at give inspiration og viden, der kan hjælpe
dem videre.
Kommentarer:
Indberetningerne via ligestillingsredegørelserne mv. til ressortministeren gør, at
henholdsvis ressortministeren, der har en pligt til at sikre fremdrift inden for sit
ressort og ligestillings- og kirkeministeren hele tiden har overblik over udviklin-
gen på området.
Ressortministeren får derved lejlighed til at rette henvendelse til institutio-
ner/virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelse i medfør af ligestillings-
lovens § 11, om at opstille måltal og udarbejde en politik, og dermed sikre en ud-
vikling i måltallene. Måltallene vil blive offentliggjort i forbindelse med ligestil-
lingsredegørelserne på www.ligestillingidanmark.dk.
Vedrørende opfølgning i forhold til de statslige aktieselskaber er disse omfattet af
reglerne i årsregnskabsloven, og der henvises til Erhvervs- og Vækstministeriets
høringsnotat.
2.3. Evaluering af loven
Institut for Menneskerettigheder finder, at den i lovforslaget nævnte evaluering
skal lægges i fastere rammer, f.eks. i form af en revisionsbestemmelse.
Dansk Kvindesamfund mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis lov-
forslaget bliver mere eksplicit i, hvor stor en andel kvindelige bestyrelsesmed-
lemmer, der skal være i de forskellige brancher om 3-4 år for at lovforslaget
har været succesfuldt.
LO ønsker, at der indsættes en revisionsbestemmelse.
Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at lade de foreslåede regler vir-
ke i minimum fire år, før man evaluerer forslaget. Det skyldes, at det typisk vil
tage fire år at foretage de nødvendige udskiftninger i bestyrelserne.
Kommentarer:
Det fremgår allerede af lovforslaget, at loven vil blive evalueret efter 3-4 år, hvor-
efter man politisk vil tage stilling til, hvad der videre skal ske, herunder om der er
behov for en revision af lovforslaget. Der er ikke noget fast kriterium for, hvornår
loven er en succes. Det vigtigste vil være, at man kan se, at der er sket en udvik-
ling. Målsætningen er således at skabe bedre vilkår for det underrepræsenterede
køn, og succeskriteriet er at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne m.v.
Alt efter hvad en evaluering viser, og hvordan man ønsker det videre forløb, kan
man, såfremt man ønsker ændringer i lovgivningen, fremsætte forslag til ændring
af loven. Dette vil naturligt ske på baggrund af både den løbende opfølgning og
en egentlig evaluering.
Side 5
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0006.png
Det bemærkes endvidere, at en revisionsbestemmelse, hvorefter en lov pr. auto-
matik skal revideres er temmelig ressourcekrævende, idet loven så skal i Folke-
tinget, selvom der måske ikke er noget, der skal ændres. Det vurderes derfor mest
hensigtsmæssigt, at der tages stilling til en eventuel revision på baggrund af eva-
lueringen.
2.4. Information om de nye forpligtelser
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det bør overvejes om de forplig-
tede virksomheder og institutioner har behov for vejledning om, at de er omfat-
tet af reglerne.
LO oplyser, at en fare ved lovforslaget er ukendskab til loven, så virksomhe-
derne ikke ved, at de er forpligtet i forhold til den. Det ligger derfor en udfor-
dring kommunikativt at gøre opmærksom på loven og skabe motivation hos
virksomhederne.
Kommentarer:
Det gælder for dette lovforslag som for alle andre lovforslag, at det ved vedtagel-
sen bliver kundgjort i Lovtidende.. Derudover vil der i forbindelse med vedtagel-
sen blive sendt en pressemeddelelse ud, ligesom der vil blive gjort opmærksom på
lovforslagene på hjemmesiden i bl.a. Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Desuden
vil måltal og politik blive efterspurgt i forbindelse med indberetningen til res-
sortministrene.
Det samme gør sig gældende i forhold til de private virksomheders afrapporte-
ring i deres årsrapport. Det vurderes således ikke, at der er behov for yderligere
informationsaktiviteter.
2.5. Vil lovgivningen blive overholdt
HK finder, at lovforslaget indeholder betydelige faldgrupper, fordi det vil være
relativt nemt at bringe sig på den rigtige side af loven uden reelt at arbejde for
en større grad af kønsmæssig ligestilling i virksomhederne. Der er risiko for, at
loven alene kommer
til at regulere de ”gode” virksomheder, mens de der ikke
ønsker at bidrage, relativt nemt kan omgå loven.
Kommentarer:
Regeringen har tillid til, at virksomhederne og institutionerne overholder dansk
lovgivning. Dertil kommer, at indførelsen af oplysningskravet om virksomhedens
samfundsansvar i årsregnskabsloven har været en succes. En undersøgelse fra
2010 fra Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Copen-
hagen Business School viser således, at yderligere ca. 50 pct. af virksomhederne
efter lovens ikrafttrædelse redegjorde for samfundsansvar i årsrapporten for før-
ste gang. En undersøgelse af 2. års rapportering viser også, at modellen har ført
til en markant forbedring af kvaliteten af virksomhedernes rapportering. Det
skyldes bl.a., at virksomhederne med denne model oplever, at samtidig med at der
skabes en reguleringsmæssig tilskyndelse i forhold til at tage et samfundsansvar,
indeholder lovgivningen tilstrækkelig fleksibilitet til, at virksomheden kan arbej-
Side 6
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0007.png
de med samfundsansvar set ud fra virksomhedens kerneforretning og øvrige rele-
vante vilkår.
Side 7
2.6. Regioner og kommuner
KVINFO, Kvinderådet og IDA finder det vigtigt, at både private og offentlige
virksomheder er omfattet af lovforslaget, og undrer sig over, at lovændringen
ikke omfatter regioner og kommuner, da man derved udelukker områder, hvor
der i høj grad ikke er ligestilling i de øverste ledelseslag, og man derved ude-
lukker f.eks. hele sundheds- og uddannelsesområdet.
Kommentarer:
Politisk er der truffet det valg, at regioner og kommuner ikke er omfattet af lov-
forslaget. Dette er begrundet i kommunernes ret til selvbestemmelse. Endvidere
gør den ”donske”
princip, at der er tale om et helt andet område end på det stats-
lige område. Mange bestyrelsesmedlemmer i kommunale virksomheder er f.eks.
folkevalgte kommunalpolitikere. Regeringen har i forlængelse af lanceringen af
”den danske model” i maj
opfordret kommuner og regioner til at udarbejde
fælles retningslinjer for, hvordan man på regionalt eller kommunalt plan kan
fremme kvinder i ledelse, hvilket fremgår af Regioners økonomi aftale for 2013 og
kommunernes økonomiaftale for 2013.
2.7. Snitflade mellem ligestillingsloven og selskabsloven/årsregnskabs-
loven
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det direkte i lovteksten eller som
minimum i lovforslagets bemærkninger fastsættes under, hvilke betingelser de
foreslåede pligter i § 11, stk. 3 og 4, opstår, ophører og genopstår.
DSB har anført, at deres rapporteringsforpligtelse ikke fremgår tydeligt nok. Er
DSB omfattet af ligestillingsloven, der indberetter via Transportministeriet, el-
ler er de som statsligt aktieselskab omfattet af processen i forbindelse med af-
læggelse af årsregnskab.
DI mener, at virksomheder med en ligelig kønsfordeling bør undtages fra plig-
ten til at opstille måltal og udarbejde en politik.
Kommentarer:
Det vurderes, at der i de tilfælde, hvor der foreligger en ligelig kønsfordeling i det
øverste ledelsesorgan, ikke er behov for at stille krav om at opstille et måltal. Op-
lysningen om den ligelig kønssammensætning skal dog fremgå af indberetningen
til ressortministeren.
Det bemærkes, at virksomhederne/institutionerne naturligvis vil være omfattet af
kravet om opstilling af måltal, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så der ikke læn-
gere er en ligelig kønssammensætning.
På sammen måde vurderes det hensigtsmæssigt, at pligten til at udarbejde en po-
litik ikke gælder, når der foreligger en ligelig kønsfordeling af henholdsvis mænd
og kvinder i virksomhedens ledelsesniveauer generelt. Herved forstås de øvrige
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0008.png
underliggende ledelsesorganer i virksomheden, der ikke kan henføres under det
øverste ledelsesorgan. Virksomhederne har en ligelig kønsfordeling, når der er en
kønsmæssig sammensætning på minimum 40/60. Oplysningen om den ligelige
kønsfordeling skal dog fremgå af indberetningen til ressortministeren. Det be-
mærkes, at de statslige institutioner og virksomheder igen vil være omfattet af
kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så der ikke
længere er en ligelig fordeling.
Vedrørende spørgsmålet fra DSB, så fremgår det af forslag til ændring af ligestil-
lingslovens specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, at for så vidt angår selvstændige
offentlige virksomheder oprettet ved lov, vil fastlæggelsen af, om de kan henreg-
nes til den statslige forvaltning (altså § 11, stk. 1), i høj grad bero på, hvordan
lovgiver konkret har forholdt sig hertil i loven. I bemærkningerne til det lovfors-
lag, hvorved DSB blev etableret, fremgår det, at DSB i kraft af sin status som selv-
stændig offentligvirksomhed er en del af den offentlige forvaltning og dermed
omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Om-
budsmand.
Det fremgår ligeledes af forslag til ændring af ligestillingslovens bemærkninger,
at § 11, stk. 2 er subsidiær i forhold til stk. 1, og at Institutioner og virksomheder
kun er omfattet af stk. 2, såfremt de ikke kan henregnes til den statslige forvalt-
ning jf. stk. 1.
DSB er derfor omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 1 om at skulle have en lige-
lig kønsmæssig sammensætning i sin bestyrelse m.v. Da DSB er et statsligt aktie-
selskab skal DSB indberette om status for måltal og den udarbejdede politik i
henhold til årsregnskabsloven jf. § 11, stk. 5 i lovforslagets § 1, nr. 2..
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, træffer ressortministeren afgø-
relse, hvis der er tvivl om, hvorvidt en institution eller virksomhed er omfattet af
stk. 2.
2.8. Administrative
og økonomiske byrder
KVINFO er helt uenig i estimeringen af hvor lang tid det vil tage at udarbejde
politik og opstille måltal på området, da der skal oparbejdes en ny kompetence
i institutionerne/virksomhederne.
Dansk Erhverv, DI og Dansk Byggeri finder, at de administrative og økonomiske
byrder er lavt sat.
Dansk Kvindesamfund mener, at lovforslaget ligeledes bør inddrage de admini-
strative og økonomiske byrder, der vil være for at evaluere udviklingen.
Kommentarer:
Der henvises til høringsnotatet fra Erhvervs- og Vækstministeriet, for så vidt an-
går de private virksomheder. For så vidt angår de statslige virksomhe-
der/institutioner, er disse allerede i dag forpligtet af bl.a. ligestillingslovens § 11
og § 13, om indberetning via ligestillingsredegørelserne om kønssammensætnin-
gen af deres bestyrelser m.v..
Side 8
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0009.png
Det vurderes derfor ikke, at der vil være tale om en stor byrde at pålægge disse
institutioner/virksomheder at opstille måltal for det underrepræsenterede køn i
deres øverste ledelsesorganer og udarbejde en politik for at øge antallet af det
underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveauer generelt. Der vil naturligvis
være tale om en ekstra arbejdsbyrde det første år med at udarbejde en politik,
men herefter vurderes det ikke, at der vil være tale om en væsentlig større admi-
nistrativ
og økonomisk byrde.
Det er regeringens opfattelse, at reglerne er nødvendige for at skabe en reel ud-
vikling i kønssammensætningen af bestyrelser og andre ledelsesorganer. Det vur-
deres, at de ligestillingsmæssige hensyn opvejer de administrative byrder.
2.9 Hvilke ledelsesniveauer forpligtes i forhold til udarbejdelse af poli-
tikken?
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at de, der er omfattet af loven, har
behov for en mere tydelig beskrivelse af forpligtelsen til at udarbejde en politik.
Er det øverste ledelsesniveau omfattet af pligten til at udarbejde en politik, er
der tale om en generel politik for hele virksomheden/institutionen eller en po-
litik for hvert ledelsesniveau.
Dansk Kvindesamfund mener, at man bør se på bagatelgrænsen, så virksomhe-
der med under 50 ansatte også udarbejder en politik.
Kommentarer:
Det fremgår af bemærkningerne, at politikken skal beskrive selskabets indsats for
at øge antallet af det underrepræsenterede køn i institutionens eller virksomhe-
dens ledelsesniveauer generelt. Det er hensigten, at det er op til virksomheden/
institutionen selv at beslutte, om de ønsker at lave en generel politik for hele virk-
somheden, eller om den skal være mere detaljeret og f.eks. have fokus på hvert
enkelt ledelsesniveau.
Hensigten er, at der gives fleksibilitet til virksomhederne til selv at bestemme,
hvordan man vil udforme sin politik. Det vil være helt afhængig af den enkelte
virksomheds situation, og hvor langt de ellers er i ligestillingsarbejdet.
Bagatelgrænsen er fastsat ud fra, at virksomheder med færre end 50 ansatte, må-
ske kun har 1-5 ledere ansat. Der er derfor foretaget den vurdering, at det vil væ-
re uforholdsmæssigt bebyrdende at skulle pålægge en virksomhed eller instituti-
on at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i
ledelsesniveauer for 1 til måske 4-5 ledere.
I forhold til udarbejdelse af en politik for flere kvinder i ledelse, er det præciseret i
bemærkningerne, at det er op til den enkelte virksomhed at beslutte, om de øn-
sker at lave en generel politik for hele virksomheden, eller om den skal være mere
detaljeret og f.eks. have fokus på hvert enkelt ledelsesniveau. Hensigten er, at der
gives fleksibilitet til virksomhederne til selv at bestemme, hvordan man vil udfor-
me sin politik. Det vil bl.a. være afhængig af den enkelte virksomheds situation,
hvor langt de er i ligestillingsarbejdet mv..
Side 9
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0010.png
2.10 Offentliggørelse af virksomhedernes måltal og politik
Dansk Kvindesamfund opfordrer til, at man forpligter de virksomheder, der er
omfattet af loven til at offentliggøre deres redegørelse et sted. F.eks. via et link
på virksomhedens hjemmeside.
DJØF foreslår offentliggørelse af virksomhedernes mål og deres succes med at
opfylde dem bliver samlet på en officiel hjemmeside
evt. med tilknyttet smi-
ley-ordning.
Kommentarer:
Side 10
De statslige virksomheder og institutioner vil skulle indberette via ligestillingsre-
degørelserne jf. ligestillingslovens § 13, stk. 1. Ligestillingsredegørelserne offent-
liggøres på egen hjemmeside www.ligestillingidanmark.dk.
De statslige aktieselskaber indberetter i henhold til den forslåede ændring i års-
regnskabsloven jf. § 4 i forslag til ændring af selskabsloven m.v. Virksomheder,
der skal aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven, er forpligtet til
inden for en given frist at indsende årsrapporten til offentliggørelse i Erhvervs-
styrelsen. Offentligheden kan efter offentliggørelse på www.cvr.dk få indblik i
virksomhedernes årsrapporter. I forbindelse med indførelsen af digitale regnska-
ber vil regeringen overveje mulighederne for at gøre oplysninger på dette område
lettere tilgængelige, f.eks. i form af en særlig database.
2.11 Måltal
Dansk Kvindesamfund undrer sig over, at der ikke pålægges de statslige virk-
somheder/institutioners øverste ledelse at opstille måltal for, hvor mange af
det underrepræsenterede køn, der skal indgå i de øverste ledelsesorganer, da
man derfor undlader at følge de anvisninger, som man ved lov pålægger de pri-
vate virksomheders øverste ledelse. Det vil have en vigtig signalværdi, hvis re-
geringen selv sætter måltal for, hvor mange af det underrepræsenterede køn,
der bør være i en virksomheds/institutions bestyrelse, når staten er arbejdsgi-
ver.
KVINFO undrer sig over differentieringen mellem de to typer af virksomheder,
der er omfattet af § 11, stk. 1 og 2, da der alene er tale om anbefalinger.
DJØF mener, at regeringen bør give virksomhederne en mere tydelig rettesnor
for indsatsen, eksempelvis minimum 30 pct. i 2015 og 40 pct. i 2020.
Kommentarer:
LO mener, at der bør ske en skærpelse ifht. § 11, stk. 2 fra afbalanceret til ligelig
kønsmæssig sammensætning. Ligesom formuleringen ”så vidt muligt” i stk. 2
ikke er tilstrækkeligt.
Som det fremgår af lovforslagets § 1 vedrørende ændring af ligestillingslovens §
11, så pålægges også de statslige virksomheder og institutioner, at opstille måltal
for det underrepræsenterede køn i de statslige virksomheder og institutioners
øverste ledelsesorgan m.v.
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0011.png
Der er ikke tiltænkt nogen ændring i den eksisterende sondring i ligestillingslo-
vens § 11, hvorved man sondrer mellem et mere skærpet krav i § 11, stk. 1, nemlig
en ligelig kønssammensætning for virksomheder og institutioner, der er en del af
den statslige forvaltning, og et mere lempeligt krav i stk. 2 om en afbalanceret
kønsmæssig sammensætning, der bl.a. gælder for statslige aktieselskaber.
Modellen er tiltænkt som en fleksibel model, hvor virksomhederne selv forpligter
sig til, at der sker en udvikling på området.
2.12. Indberetningspligten
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fastlægges tydelige regler for
den samlede indberetningspligt vedrørende den aktuelle kønssammensætning
og de opstillede måltal, og at dette sker enten i ligestillingsloven eller ved reg-
ler fastsat af ressortministeren, herunder hvilke oplysninger, der skal gives,
hvordan og på hvilket tidspunkt.
KVINFO er betænkelig ved, at afrapporteringen skal integreres i ligestillingsre-
degørelserne, da der i forvejen mangler viden om, hvorvidt disse fungerer.
Københavns Universitet indstiller, at der ikke medfølger tunge administrative
afrapporteringer m.v. ved implementering af og opfølgning på loven eller om-
fattende indberetning, med forklaringer på, hvorfor man f.eks. ikke har levet op
til de indmeldte måltal. Det anbefales derfor, at man benytter ligestillingsrede-
gørelserne som afrapporterings redskab hvert andet år, og at der ikke skal ske
afrapportering hvert år.
Kommentarer:
Der er i lovforslaget § 1, nr. 5 stillet forslag til en ny § 13, stk. 1, der pålægger res-
sortministrene at indberette om de statslige institutioner og virksomheders op-
stillede måltal, om fremdriften heri samt oplyse om de udarbejdede politikker til
Ministeriet for Ligestilling og Kirke.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at ressortministrene
skal indberette det opstillede måltal, forholdet af mænd og kvinder i den aktuelle
sammensætning af det øverste ledelsesorgan
eksklusiv evt. medarbejdervalgte
medlemmer
og konkludere, om det opstillede måltal er nået eller ikke er nået.
Har en institution eller virksomhed ikke nået det opstillede måltal, skal der tilfø-
jes en begrundelse herfor.
Derudover skal ressortministeren ved indberetningen oplyse om den udarbejdede
politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i deres ledelsesniveau-
er generelt i de statslige institutioner og virksomheder på ministerens ressort,
hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået.
Desuden gives i § 13, stk. 1, ministeren for ligestilling og kirke hjemmel til at kun-
ne fastsætte nærmere regler for, hvordan og på hvilket tidspunkt disse oplysnin-
ger skal gives.
Det er tiltænkt, at dette vil ske med udstedelse af en bekendtgørelse.
Som det fremgår af bestemmelsens specielle bemærkninger, er det tanken, at ind-
beretningen som udgangspunkt skal følge de private virksomheders indberetning,
Side 11
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0012.png
hvor indberetningen sker årligt som følge af årsregnskabsloven. På sigt vil indbe-
retningen eventuelt kunne sammentænkes med ligestillingsredegørelserne, der
afgives hvert andet år. Det vurderes, at indberetning via ligestillingsredegørel-
serne vil være den mindst byrdefuldt for de statslige institutioner/virksomheder.
Statslige aktieselskaber vil alene skulle indberette i henhold til årsregnskabslo-
vens § 99 b, jf. lovforslag om ændring af selskabsloven m.v. § 4, (jf. lovforslagets §
1, nr. 2)
2.13 Sanktioner
Dansk Kvindesamfund mener ikke, at lovforslaget indeholder sanktioner, der
bevirker, at virksomhederne har et betydningsfuldt incitament til at kaste sig
over opgaven.
Dansk Byggeri gør gældende, at det er urimeligt, at virksomhederne skal kunne
straffes for ikke at udarbejde politikker for at øge andelen af det underrepræ-
senterede køn. Dette skal ses i sammenhæng med det faktum, at virksomhe-
derne ikke har haft vejledning at følge, hvorfor store virksomheder bliver rin-
gere stillet, end virksomheder der ikke omfattes af de nye regler.
Kvinderådet mener, at der bør være mærkbare sanktioner overfor de virksom-
heder, der ikke lever op til kravene.
Ingeniørforeningen IDA finder, at regler om afrappotering som udgangspunkt
er godt, men at der bør være mulighed for at kunne foretage sig yderligere over
for de virksomheder, der ikke opnår de opstillede måltal, eller hvor politikker-
ne ikke er ambitiøse nok.
Kommentar
Reglerne om bødestraf har hjemmel i årsregnskabsloven. Det er således alene de
statslige aktieselskaber, der kan risikere bødestraf.
For at understrege vigtigheden af de nye regler kan virksomhederne idømmes
bødestraf, hvis reglerne ikke efterleves. Der kan alene idømmes bødestraf, hvis
virksomhederne ikke opstiller måltal og udarbejder en politik.
Bødestraf er den mest almindelige anvendte sanktionsform i reguleringen af de
omfattede virksomheder. Der er ikke fundet anledning til at skærpe sanktionsty-
pen i årsregnskabsloven. Det er regeringens opfattelse, at lovforslagets model er
udarbejdet med tilpas hensyntagen til, dels de forskellige virksomheds- og bran-
cheforhold, dels de ligestillingsmæssige hensyn, der er bevæggrunden for at udar-
bejde lovforslaget.
2.14 Øvrige enkeltstående bemærkninger
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at alle institutioner og virksomhe-
der omfattet af § 11, stk. 1 og 2 bør have en ligelig sammensætning af kvinder
og mænd, og at der indføjes tydelige definitioner i § 11, stk. 1 og 2 af, hvad der
er hhv. en ligelig og en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.
Side 12
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0013.png
Instituttet foreslår desuden, at ligestillingsministeren som led i gennemførel-
sen af lovforslaget tager initiativ til at tillade yderligere foranstaltninger til
fremme af ligestilling på de områder, der har betydning for institutionerne og
virksomhedernes rekruttering af kvinder til ledelsesniveauerne generelt i virk-
somhederne. Som eksempel nævnes særlige tilbud om professionel lederud-
dannelse rettet til kvinder, særlige initiativer til kvindelige iværksættere, in-
terne træningsprogrammer i institutionen/virksomheden med særligt sigte på
egne kvindelige ansatte, mentorprogrammer og særlige pligter for rekrutte-
ringsvirksomheder til at sikre diversitet i deres ydelser og databaser.
Kommentarer:
Ud fra en sproglig fortolkning er et køn underrepræsenteret, når det udgør min-
dre en 50 pct. I praksis vil det dog ikke altid være muligt at sammensætte en be-
styrelse m.v. med lige mange kvinder og mænd, der alle har de rette kvalifikatio-
ner og den rette sagkundskab, eller hvis der f.eks. er tale om en bestyrelse m.v.
med et ulige antal medlemmer. I praksis er en fordeling på 40 pct. af det ene køn
og 60 pct. af det andet køn derfor at anse som lige. Det er uden betydning hvilket
køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Dette er præciseret i bemærknin-
gerne til lovforslaget.
Der findes allerede regler i ligestillingslovens § 3 og i bekendtgørelse nr. 233 af
29. marts 2004 om initiativer til fremme af ligestilling. Det er vurderingen, at dis-
se bestemmelser i vidt omfang kan finde anvendelse på en række af de initiativer,
som instituttet har nævnt som relevante. Endvidere eksisterer der allerede en
række tilbud på området i privat regi bl.a. mentorordninger.
ATP foreslår, at der i afsnit 3.1.1. i lovforslaget indføjes, at det ligestillingsloven
§11, stk. 1, kan være fraveget i særlovgivning, hvilket f.eks. er tilfælde med ATP,
der er omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 2.
LD oplyser, at størstedelen af deres bestyrelse udgøres af medlemmer fra ATP,
hvorfor bestyrelsessammensætningen indirekte bliver omfattet af ATP-lovens
§ 25, hvor kravet er en afbalanceret sammensætning.
Kommentarer:
Det har ikke været hensigten, at der ikke i særlovgivningen er mulighed for at
fravige ligestillingsloven. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. .
Post Danmark har oplyst, at de indgår i PostNord-Koncernen, og ejes derefter
100 pct. af PostNord AB, hvori den danske stat alene har en ejerandel på 40 pct.
Derfor mener Post Danmark ikke, at de længere er et statsligt aktieselskab,
hvorfor de alene omfattes af ligestillingslovens § 11, stk. 9, hvorefter ressort-
ministeren kan beslutte, at bestemmelserne skal gælde for virksomheder, der
udøver virksomhed i henhold til koncession eller lignende offentlig godkendel-
se.
Side 13
L 2 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke
1162075_0014.png
Kommentarer:
Det er korrekt, at det er selskabskonstruktionen, der er afgørende for, hvorvidt
man er omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 2. Det vil derfor være den enkelte
ressortminister, der har kendskab til de selskaber, der hører under pågældendes
ressort, der afgør, hvem der er omfattet af ligestillingsloven § 11, stk. 2, hvorefter
bestyrelser m.v. så vidt muligt bør have en afbalanceret sammensætning af kvin-
der og mænd. Der er således ikke behov for justeringer i lovforslaget.
Side 14