L 209 - 2012-13 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

1. Bemærkninger fra organisationer på arbejdsgiversideArbejdsgiverorganisationerne er fremkommet med følgende:Finanssektorens ArbejdsgiverforeningFA finder, at ”vikarbureauvikar” generelt bør anvendes i stedet for ”vikar” i lovteksten, da dette vilskabe klarhed og sikre mod misforståelser. FA finder karakteristikken i lovbemærkningerne afvikararbejde som et trekantsforhold forkert og efterlyser ligeledes i bemærkningerne eksempler på,hvornår § 3, stk. 1-4, ikke finder anvendelse. Endelig gør FA opmærksom på, at § 3, stk. 3, erproblematisk i forhold til ansættelsesbevisloven, og det præciseres, at § 3, stk. 2, i den foreslåedeaffattelse må anses som udtømmende.Kommentar:Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse vil brugen af ”vikarbureauvikar” i stedet for ”vikar” gørelovteksten unødigt tung, idet det allerede fremgår klart af lovforslaget, herunder lovforslagets titel, atdet er vikarbureauvikarers retsstilling, der reguleres med lovforslaget.Ministeriet finder det ikke klart, hvorfor karakteristikken af vikararbejde i lovbemærkningerne skullevære forkert eller hvorfor § 3, stk. 3, skulle være problematisk i relation til ansættelsesbevisloven. Deter heller ikke klart, hvorfor der skulle være behov for eksempler på, hvornår § 3, stk. 1-4 ikke finderanvendelse. I den forbindelse bemærkes, at det ikke vurderes som hensigtsmæssigt, hvis det direktesøges angivet i lovforslaget, hvem der på givne ansættelsesområder skal anses for mestrepræsentative parter, da dette vil bero på en konkret vurdering.Dansk ArbejdsgiverforeningDA bemærker indledningsvis, at man principielt er modstander af EU-regulering som vikardirektivetog modarbejdede vedtagelsen heraf, og i forlængelse heraf kvitteres for, at der med lovforslaget erskabt grundlag for en gennemførelse af direktivet i Danmark, som respekterer de overenskomster ogden regulering af vikararbejde, som er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. DA har visse specifikkebemærkninger til lovforslaget.

DA kritiserer den forståelse af begrebet ”aflønning”, der fremgår af lovforslaget, som for bred. DA erikke enig i, at fx løn under sygdom samt pension er en del af aflønningen, og henviser blandt andet til,at artikel 5, stk. 4, i direktivet netop giver medlemsstaterne mulighed for ikke at anskue fx løn undersygdom og arbejdsmarkedspensioner som en del af aflønningen.DA er ikke enig i, at kutymer bør nævnes som eksempel på ”bindende, generelle bestemmelser”, somdet er gjort i lovforslaget. DA ønsker endvidere, at det fremgår klart af lovbemærkningerne, atmedarbejder- eller personalehåndbøger ikke er ”bindende, generelle bestemmelser”, men skal anskuessom individuelle vilkår.DA savner, at muligheden for at undtage vikarer, der fastansættes og aflønnes i perioder mellemudsendelser, fra ligebehandlingsprincippet, udnyttes, jf. direktivets artikel 5, stk. 2.DA foreslår formuleringen af sanktionsbestemmelsen i § 8, stk. 4, ændret, da den er uklar. DAforeslår konkret, at den indskudte sætning i § 8, stk. 4, ”herunder om en godtgørelse svarende til den istk. 3 nævnte” slettes og erstattes af en tilføjelse sidst i stk. 4 ”… afgøres ved civile domstole, jf. stk.3.”.Vedrørende bemærkningerne til § 3 mener DA, at det under henvisning til arbejdsretslovens § 9 børvære Arbejdsretten og ikke de civile domstole, der vurderer hvilke parter der konkret er de mestrepræsentative. Arbejdsretten er som specialdomstol det naturlige forum for at vurdere sådannespørgsmål.DA finder, at beskrivelsen af gældende ret i lovbemærkningerne er ufuldstændig og ønsker sidsteafsnit taget ud eller uddybet. DA ønsker endvidere bemærkningerne til § 3, stk. 4, præciseret, så detfremgår, at successive udsendelser af vikarer ikke i sig selv er forbudt.DA finder det forkert, at vikarer i henhold til lovforslagets § 6 skal have adgang til ”kollektivefaciliteter og goder”, når direktivet alene nævner ”kollektive faciliteter”.DA opfordrer til, at lovforslagets bemærkninger om administrative konsekvenser underbygges ognuanceres. Endelig foreslår DA lovforslagets titel ændret, så der står ”udsendelsefraet vikarbureau”.Kommentar:Den forståelse af begrebet ”aflønning”, der opereres med i lovforslaget, bygger i høj grad på denforståelse af begrebet, der findes i arbejdspapirerne fra den ekspertgruppe, som EU-Kommissionennedsatte med henblik på at sikre en ensartet implementering af direktivet i medlemsstaterne. Iforlængelse heraf bemærkes, at nævnte artikel 5, stk. 4, er en undtagelsesbestemmelse, og det forhold,at pension og løn under sygdom nævnes i denne bestemmelse, synes netop at indikere, at sådannevilkår omfattes af ligebehandlingsprincippet i artikel 5, stk. 1.Ministeriet finder ikke, at det kan udelukkes, at kutymer kan betegnes som ”bindende, generellebestemmelser”. Med hensyn til personalehåndbøger mv. har ministeriet imødekommet DA’s ønske,idet det bemærkes, at sådanne håndbøger ikke kan anses for bindende i direktivets forstand.Med hensyn til beskrivelsen af gældende ret i lovbemærkningerne samt bemærkningerne til § 3, stk. 4,har ministeriet tillige imødekommet DA’s ønske. Lovforslagets bemærkninger om administrativekonsekvenser er udbygget, idet Erhvervsstyrelsen har bidraget til vurderingen heraf.

Derimod synes det ikke muligt at imødekomme ønsket om, at direktivets artikel 5, stk. 2, udmøntes, dadette vil kunne åbne for social dumping på vikarområdet. I den forbindelse skal det nævnes, at artikel5, stk. 2, alene giver mulighed for at fravige ligebehandlingsprincippet i relation til aflønning.Ønsket om en ændret affattelse af § 8, stk. 4, kan efter ministeriets opfattelse heller ikke efterkommes.DA’s konkrete tekstforslag vurderes ikke at skabe større klarhed og det bemærkes i den forbindelse,at den måde, som bestemmelsen er formuleret på, er velkendt fra anden ansættelsesretlig lovgivning,jf. fx lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.Det er rigtigt, at den dansksprogede udgave af direktivet alene nævner ”kollektive faciliteter” iartikel 6, stk. 4. Andre sprogversioner går imidlertid videre, og fx den engelske version nævner”amenities and collective facilities” og den svenske ”förmåner eller gemensamma inrättninger”. Påden baggrund vurderes formuleringen af lovforslagets § 6 at være bedst stemmende med direktivet.Beskæftigelsesministeriet er indstillet på, at der iværksættes et udvalgsarbejde, hvor konsekvenserneaf en udvidelse af Arbejdsrettens kompetence, herunder indførelse af en adgang til at afgøre, hvilkeparter der kan anses for mest repræsentative, afdækkes. Det er efter ministeriets opfattelse vigtigt, aten eventuel udvidelse af Arbejdsrettens kompetence undersøges nærmere, inden der i givet fald tagesskridt til at lovgive herom, da forskellige juridiske problemstillinger knyttet hertil bør være passendebelyst forinden.For så vidt angår lovforslagets titel er det ministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at ændreheri.KLogDanske Regionerhar ikke bemærkninger til lovforslaget.

2. Bemærkninger fra organisationer på lønmodtagersideLønmodtagerorganisationerne er fremkommet med følgende:Landsorganisationen i DanmarkGenerelt hilser LO lovforslaget velkomment, da det giver en udsat lønmodtagergruppe vissegrundlæggende rettigheder. For så vidt angår fravigelsesadgangen i § 5, stk. 5, tillægger LO det storbetydning, at bestemmelsen bygger på de mest repræsentative arbejdsmarkedsparters overenskomstersom et minimumsniveau for fravigelse af ligebehandlingsprincippet. Implementeringen af direktivetses af LO som et vigtigt skridt i arbejdet med at modvirke social dumping.Der er visse forhold, hvor LO peger på behov for præciseringer i lovforslaget. Vedrørende § 4foreslår LO således, at det skal fremgå, at vikarerne har ret til at få oplyst, om der indgået enjobklausul mellem vikarbureauet og brugervirksomheden, hvad denne indeholder samt betalingenherfor. Ellers har vikaren ikke mulighed for at vurdere, om betalingen er ”rimelig”, jf. § 4, stk. 2.I relation til grænseoverskridende vikararbejde peger LO dels på, at der for at skabe størst muligsikkerhed for, at vikarloven finder anvendelse ved udstationering af vikarer til Danmark, børindsættes en bestemmelse herom i udstationeringsloven. Dels ønsker LO, at vikarer, der udstationeresfra Danmark, bliver omfattet af loven.LO opfordrer til, at der snarest indføres en autorisationsordning for vikarbureauer på linje med den,der findes i godskørselsloven.

Det er LO’s opfattelse, at vurderingen af, hvilke arbejdsmarkedsparter der skal anses som mestrepræsentative, mest hensigtsmæssigt afgøres af Arbejdsretten. LO forventer, at mulighederne for attillægge Arbejdsretten kompetence efter loven vil blive undersøgt i et kommende udvalgsarbejde.Kommentar:Beskæftigelsesministeriet er indstillet på, at der iværksættes et udvalgsarbejde som nævnt af LO. Deter efter ministeriets opfattelse nødvendigt, at en eventuel udvidelse af Arbejdsrettens kompetenceundersøges nærmere, inden der i givet fald tages skridt til at lovgive herom, da forskellige juridiskeproblemstillinger knyttet hertil bør være passende belyst forinden.Med hensyn til LO’s bemærkninger omkring udstationering af vikarer til og fra Danmark er det efterministeriets vurdering bedst stemmende med vikar- og udstationeringsdirektivet, at loven dækkerudstationering til Danmark, men ikke tillige fra Danmark. Det synes eksempelvis uhensigtsmæssigt,hvis den danske vikarlov regulerer tyske brugervirksomheders forpligtelser til at oplyse vikarer omledige stillinger. Ministeriet er af ordensmæssige hensyn derimod indstillet på at imødekomme LO’sønske om, at vikarloven som foreslået nævnes i udstationeringsloven, hvilket vil kunne gennemføresved næstkommende lejlighed.§ 4, stk. 1, svarer til direktivets artikel 6, stk. 2. Direktivet pålægger hverken vikarbureauet ellerbrugervirksomheden at oplyse om eventuelle aftalte betalinger i tilfælde af brugervirksomhedensansættelse af vikaren, og ministeriet finder derfor ikke grundlag for at pålægge vikarbureauet ellerbrugervirksomheden en sådan pligt.FTFFTF anfører indledningsvis, at lovforslaget ikke er fuldkomment, men finder det naturligvis positivt,at der omsider indføres visse grundlæggende rettigheder for vikarer. FTF finder det også positivt, atder med lovforslagets § 3, stk. 5 indføres et effektivt værn mod social dumping på vikarområdet.Med hensyn til § 3, stk. 5, mener FTF dog, at det bør fremgå af bestemmelsen, at overenskomster skalindeholde vilkår mindst svarende til de ansættelsesvilkår, der er nævnt i stk. 1, og at overenskomstensparter skal være enige om, at ligebehandlingsprincippet kan fraviges.FTF mener, at det er uklart, hvad ”aflønning” i § 3, stk. 1, omfatter, og at der bør tages klart stillingtil, om sygesikrings- og pensionsordninger omfattes af ligebehandlingsprincippet.I relation til § 3, stk. 3, finder FTF, at vikarbureauet bør pålægges at give vikarerne oplysning om devilkår, vikarerne har ret til under deres udsendelse på brugervirksomhederne.Vedrørende § 4 foreslår FTF, at det skal fremgå, at vikarerne har ret til at få oplyst, om der indgået enjobklausul mellem vikarbureauet og brugervirksomheden, hvad denne indeholder samt betalingenherfor. Ellers har vikaren ikke mulighed for at vurdere, om betalingen er ”rimelig”, jf. § 4, stk. 2.Endelig anfører FTF, at det bør fremgå eksplicit af lovforslaget, at sager vedrørende løn- ogarbejdsvilkår, som fremgår af en overenskomst, og som rejses af en relevant lønmodtager- ellerarbejdsgiverorganisation behandles ved Arbejdsretten (det fagretlige system).Afslutningsvis henvises til LO’s høringssvar og den korte høringsfrist kritiseres.Kommentar:For så vidt angår de sidst anførte synspunkter fra FTF henvises til kommentaren under LO’shøringssvar. Vedrørende den korte høringsfrist bemærkes, at hensynet til at få vedtaget et lovforslag

hurtigst muligt og dermed implementere vikardirektivet beklageligvis har indebåret, at fristen forafgivelse af høringssvar har været kort.Med hensyn til FTF’s ønske i relation til § 3, stk. 3, har vikarerne i henhold til lovforslaget ret til at fåde nævnte oplysninger efter at have anmodet vikarbureauet herom. Det kan synes uforholdsmæssigtbyrdefuldt for vikarbureauer at pålægge dem at oplyse vikarerne om vilkår på en brugervirksomhedved enhver udsendelse, hvis vikaren ikke har noget ønske om at få disse oplysninger. Hvis vikarenønsker at få de pågældende oplysninger for at få kendskab til, hvad vikaren har ret til i medfør afligebehandlingsprincippet, kan vikaren anmode vikarbureauet herom.I relation til FTF’s synspunkter vedrørende affattelsen af § 3, stk. 5, bemærkes, at bestemmelsen om,at ligebehandlingsprincippet kan fraviges ved kollektiv overenskomst, er udformet, så hensynet til atsikre vikarer en passende beskyttelse – herunder modvirke social dumping – varetages samtidig med,at vikarbureauerne for mulighed for at operere med den fornødne fleksibilitet. Hvis FTF’s forslag tilændring af bestemmelsen følges, vil det gå ud over vikarbureauernes mulighed for at operere medden fornødne fleksibilitet.Med hensyn til FTF’s forslag til § 4 henvises til ministeriets kommentar til samme under LO.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1), at ret tilløn under sygdom samt pensionsbidrag omfattes af begrebet ”aflønning”, og dermed er der efterministeriets opfattelse med fornøden klarhed taget stilling hertil.Akademikernes CentralorganisationAC tilkendegiver indledningsvis undren over det korte høringsfrist, men forholder sig overvejendepositivt til lovforslaget. Det er AC’s opfattelse, at lovforslaget, særligt § 3, vil føre til en øgetbeskyttelse af vikaransatte.AC finder dog, at ligebehandlingsprincippet er unødigt indsnævret i lovforslaget, når individuelleansættelsesaftaler på brugervirksomheden ikke skal lægges til grund, og det foreslås, at sådanneaftaler, fx ved hjælp af ligelønsstatistikker, også skal kunne udgøre udgangspunktet for, hvilke vilkårvikarer har krav på.AC finder også, at undtagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 5, er uklart formuleret, og foreslår, at densidste sætning omformuleres, så det fremgår, at den generelle, direktivmæssige beskyttelse afvikaransatte skal respekteres.Kommentar:Det ville være at gå betydeligt videre, end direktivet lægger op til, hvis også individuelleansættelsesaftaler på brugervirksomheden skulle lægges til grund i forbindelse med anvendelse afligebehandlingsprincippet.Med hensyn til formuleringen af § 3, stk. 5, er ordlyden ændret i overensstemmelse med, hvad ACforeslår.Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og CentralorganisationernesFællesudvalg (CFU)har ingen bemærkninger til lovforslaget. Begge henviser til høringssvar frahenholdsvis LO, FTF og AC.Frie Funktionærer

Frie Funktionærer er enige i, at der er et behov for at beskytte vikaransatte, fordi vikarer i dag ofte erretsløse. For vikarer på funktionærområdet betyder det, at de fx ikke er omfattet af funktionærlovensbeskyttelsesregler om opsigelse, og at de ikke er garanteret løn under sygdom.Frie Funktionærer finder, at det er en god udvikling, at ligebehandlingsprincippet har afsmittendevirkning for vikarer, så de fremover vil have løn under sygdom, hvis de i øvrigt ligestilles medfunktionærer. Frie Funktionærer mener samtidig, at det kan blive en tænkt beskyttelse udentilstrækkeligt sikkerhedsnet, når den del af forslaget ikke også omfatter et opsigelsesvarsel. Blivervikaren syg, kan vikaren afskediges uden varsel, og så har arbejdsgiveren sparet lønomkostningen tilen sygdomsramt vikar.Da et stigende antal lønmodtagere arbejder på individuelle vilkår, vil vikarer ikke have nytte af, atvikarer mindst skal have vilkår svarende til den kollektive overenskomst på brugervirksomheden.Frie Funktionærer foreslår derfor, at ministeren benytter lejligheden til at samle de helt basale vilkårfor lønmodtagere i en lønmodtagerlov, der omfatter både fastansatte og vikarer. Loven bør bl.a. sikreen minimumsbeskyttelse, hvor der ikke er overenskomster, fx om opsigelsesvarsler og mindsteløn.Lovgivningen bør netop beskytte de svageste på arbejdsmarkedet.Kommentar:Ministeriet bemærker til forslaget om en lønmodtagerlov, at dette lovforslag alene skal gennemføredirektivet om vikararbejde, der har til formål at beskytte og forbedre kvaliteten af vikararbejde ved atsikre, at princippet om ligebehandling gælder for vikaransatte.Da direktivets ligebehandlingsprincip ikke omfatter opsigelsesvarsler, omfatter lovforslagetsligebehandlingsprincip heller ikke opsigelsesvarsler.

3. Bemærkninger fra andreVestre og Østre Landsret, Advokatrådet og Datatilsynethar ingen bemærkninger til forslaget.Danske AdvokaterDanske Advokater har en række bemærkninger til lovforslagets paragraffer.Danske Advokater finder, at begrebet ”midlertidigt” i § 1, stk. 1 er uklart, at vikarer med henvisningtil § 3, stk. 1 samlet set kan få bedre vilkår, når ligebehandlingsprincippet skal gennemføres ”vilkårfor vilkår”, at formuleringen” ved andre bindende generelle bestemmelser” i § 3, stk. 1 bør gentages i§ 3, stk. 2, at pligten for vikarbureauet i § 3, stk. 3 til at oplyse vikaren om de relevanteansættelsesvilkår på brugervirksomheden bør afspejles i en tilsvarende pligt for brugervirksomheden,at ”de mest repræsentative parter” i § 3, stk. 5 er uklar og må præciseres, at ansvaret for vikarensarbejdsmiljøforhold i § 7 bør præciseres, og at det i § 8, stk. 3 udtrykkelig bør fremgå, hvem der erpligtsubjekt.Kommentar:Begrebet ” midlertidigt” i § 1, stk. 1 svarer til direktivteksten. Vikarer kan også i dag have bedrevilkår end andre ansatte på en brugervirksomhed. Den løsere tilknytning kan bl.a. opvejes af fxhøjere løn. Formuleringen i henholdsvis §, 3, stk. 1 og 2, er direktivbestemt. Formuleringen i §, 3, stk.2, svarer til den formulering, som er anvendt i direktivteksten artikel 5, stk. 1, mens den anvendteformulering i § 3, stk. 1 svarer til direktivets artikel 3, stk. 1, f). Relationen mellem vikarbureau ogbrugervirksomhed bør afklares mellem parterne, da der er tale om et kontraktsforhold, og det villigge udenfor rammerne af direktivet, hvis dette også skulle reguleres. Vedrørende de mestrepræsentative parter henvises til det i kommentaren anførte til FA’s bemærkninger. Vedrørende

4. Andre henvendelser om lovforslagetUd over at have modtaget input i form af høringssvar har Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med,at lovforslaget var i høring, været i dialog med parterne på industriområdet om affattelsen aflovforslagets § 3, stk. 5. Dansk Industri og CO-Industri har i fællesskab understreget vigtigheden af,at der ikke er tvivl om, at vikarbureauer, der er omfattet af en overenskomst indgået af de mestrepræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, er undtaget fra ligebehandlingsprincippet, og har påden baggrund foreslået ordlyden af § 3, stk. 5, ændret.Beskæftigelsesministeriet er enig i, at en ændring af ordlyden af § 3, stk. 5, kan sikre, at der ikkeopstår tvivl om, at vikarbureauer, der er omfattet af en overenskomst indgået af de mestrepræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, er undtaget fra ligebehandlingsprincippet. Da denfælles forståelse mellem på den ene side Dansk Industri og på den anden side CO-Industri har væretvigtig i bestræbelsen på at samle bred opbakning om lovforslaget, har ministeriet lagt betydelig vægtpå at imødekomme industriparternes fælles ønske om en ændring af ordlyden af § 3, stk. 5. Parternepå industriområdet har overfor ministeriet bekræftet, at ministeriets forslag til ændret affattelse af § 3,stk. 5, er i tråd med disse parters fælles forståelse af, hvordan adgangen til at fravigeligebehandlingsprincippet bør udmøntes.