Skatteudvalget 2012-13
L 212 Bilag 26
Offentligt
J.nr. 13-0002899Dato: 21. maj 2013
TilFolketinget - SkatteudvalgetL 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven
og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet
og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddri-
velsessystem m.v.)
Hermed sendes kommentaren til henvendelsen fra Foreningen afDanske Skatteankenævn (bilag 14).
Holger K. Nielsen
/Per Hvas
Mulighed for frit valg mellem nævn og Landsskatteretten
Foreningen af Danske Skatteankenævn (herefter benævnt FDS)
finder det uhensigts-mæssig, at klagerne – for så vidt gælder klager, der visiteres til skatte- og vurderingsanke-nævnene – i stedet kan vælge at få deres klage behandlet i Landsskatteretten.Kommentar:
Der henvises til mine kommentarer til den tidligere henvendelse fra FDS til Skatteudvalget(L 212, bilag 6).Mulighed for at undlade at udarbejde sagsfremstilling
FDS
anfører, at det fremgår af forslaget, at sekretariatet kan undlade at udarbejde sagsfrem-stilling, hvis de indstiller, at en klage imødekommes fuldt ud. Uden en sagsfremstilling el-ler andet, der kan give nævnet en begrundet overbevisning, vil nævnet ikke være i stand tilat træffe en reel afgørelse, men alene være henvist til sekretariatets vurdering.Kommentar:
Forslaget om, at sagsfremstilling kan undlades, hvis skatteankeforvaltningen indstiller, atklageren skal have fuldt ud medhold, og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen, hæn-ger sammen med, hvorledes sagsfremstillingsreglerne i skatteforvaltningsloven er udfor-met. Det fremgår af disse, at der skal udarbejdes en sagsfremstilling, som herefter skal sen-des i høring hos klageren. Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge tid på denne høring, hvisskatteankeforvaltningen ønsker at indstille, at der gives fuldt ud medhold, og sagens even-tuelt andre parter i øvrigt er enige heri.Af forretningsordenen for ankenævnene fremgår det i dag, at ankenævnene skal have ensagsfremstilling, uanset at klageren skal have fuldt ud medhold. Når der gives fuldt udmedhold, er det formelt set ikke en sagsfremstilling i skatteforvaltningslovens § 19’s for-stand, fordi den ikke skal til høring hos klageren. Det er en sagsfremstilling efter forret-ningsordenen. Der vil fortsat i forretningsordenen skulle være regler om, at ankenævneneskal have et grundlag for at træffe deres afgørelser – også når klageren skal have fuldt udmedhold.Sagsfremstillingen sendes i høring forinden den forelægges for nævnet
FDS
anfører, at efter det fremsatte lovforslag skal sekretariatet udarbejde sagsfremstillingog forslag til afgørelse, og sende dette i høring, inden sagen forelægges for den egentligeafgørelsesmyndighed (ankenævn eller Landsskatteretten).Hvad sker der, hvis nævnet ikke er enig i sekretariatets indstilling? Hvis sagerne i realitetenfærdigforhandles i sekretariatet uden nævnsmedlemmer, vil lægmændene blive overflødig-gjort.Det vil svække klagerens retssikkerhed, og ankenævnene/Landsskatteretten vil alene bliveopfattet som dem, der godkender embedsmændenes afgørelse.Kommentar:
Der er tale om en harmonisering af reglerne, så der gælder ensartede regler for Landsskatte-retten og ankenævnene. Ensartede regler er en fordel for klageren, som undergives stort setsamme sagsgang, uanset hvilken myndighed der skal behandle klagen. Desuden medvirkerSide 2det til at skabe mulighed for større effektivitet i det fælles sekretariat. Endelig er ensartedesagsbehandlingsregler en fordel i et system som det foreslåede, hvor sager kan omvisiteresmellem klagemyndighederne. Der kan endvidere peges på, at Skatteministeriets Retsssik-kerhedschef er blandt dem, som har anbefalet mere ensartede regler.Udkastet til afgørelse binder ikke den myndighed, der skal træffe afgørelsen, og det vil na-turligvis blive gjort klart for klageren, at den sagsfremstilling, der udsendes, alene er udtrykfor skatteankeforvaltningens opfattelse. Hvis der er en uenighed mellem skatteankeforvalt-ningen og et ankenævn eller Landsskatteretten, er det ikke udtryk for en svækkelse af rets-sikkerheden, at klageren bliver gjort opmærksom på denne uenighed. Tværtimod vil detvære en væsentlig viden for klageren i dennes eventuelle overvejelser om at indbringe sa-gen for domstolene.Det synes ikke at være opfattelsen i dag, at retsmedlemmerne i Landsskatteretten er under-lagt embedsmændene. Der er derfor heller ingen grund til at tro, at det vil være tilfældet iden foreslåede klagestruktur.
Sekretariatets mulighed for at indkalde SKAT til møde
FDS
foreslår, at ankenævnene ligesom sekretariatet skal have mulighed for at indkaldeSKAT til et møde, hvor også borgeren deltager. FDS undrer sig dog over, at mulighedenfor at indkalde SKAT sammen med klageren er begrænset til sekretariatet, da det er næv-net/Landsskatteretten, der træffer den endelige afgørelse.Kommentar
Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring i Landsskatterettens muligheder for at la-de SKAT deltage i retsmøder.For så vidt angår ankenævnene, er det væsentligt at fastholde, at de skal være borgernæreklageorganer, hvor klageren kan møde op uden rådgivere og forklare sin sag overfor læg-mænd. Hvis man som i Landsskatteretten indfører mere domstolslignende retsmøder, hvorSKAT og klageren sættes op som modparter, vil dette blive modvirket.Dissens i ankenævnene
FDS
anfører, at det fremgår, at nævnenes afgørelser skal indeholde oplysninger om eventu-el dissens. Oplysninger om dissens kan imidlertid sætte det enkelte medlem under pres fralokalsamfundet, og der kan være risiko for, at medlemmerne vil føle sig pressede til en be-stemt afgørelse og dermed miste en del af deres uafhængighed.Kommentar:
Efter forslaget træffer ankenævnene i lighed med Landsskatteretten endelige administrativeafgørelser. Med henblik på at sikre klageren bedst mulige vilkår for at vurdere sin retsstil-ling, er det væsentligt, at der såvel i ankenævnene som i Landsskatteretten er regler om, atdissenser skal oplyses.Tilsyn med den 3. myndighed, Skatteankeforvaltningen
FDS foreslår, at der indføres et tilsyn med skatteankeforvaltningen. Tilsvarende er foreslåetaf Retssikkerhedschefen i dennes høringssvar.Kommentar:
Side 3Især i den første tid efter etableringen af den nye klagestruktur vil der være et behov for, atde forskellige interessenter inddrages. At etablere et nyt overordnet tilsynsorgan i klage-strukturen forekommer dog unødigt bureaukratisk. Derfor er der ikke indsat regler herom ilovforslaget. Spørgsmålet om, hvordan en inddragelse af de relevante interessenter sikresbedst, vil derimod kunne indgå i forbindelse med udformningen af de nærmere regler forskatteankeforvaltningen i medfør af den foreslåede nye § 4 a i skatteforvaltningsloven.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
FDS
foreslår en overgangsordning, hvorefter der først sker visitering af uafsluttede sagerpr. 30. juni 2014. Herved kan de nuværende nævn fortsætte perioden ud (udløber den 30.juni 2014) med den nugældende forretningsorden og sagsbehandlingsregler. Nævnene vil iperioden primært behandle klager, der er modtaget forud for 1. januar 2014. Forslaget vilsamtidig betyde, at Skatteankeforvaltningen vil få mulighed for at etablere sig primo åretuden samtidig at skulle visitere alle ikke afsluttede sager.Kommentar:
En udskydelse af de foreslåede nye visiteringsregler vil medføre, at afskaffelsen af adgan-gen til at påklage ankenævnsafgørelser til Landsskatteretten også bør udskydes. Uden deforeslåede visiteringsregler, vil det således bl.a. ikke kunne sikres, at principielle sager kanbehandles af Landsskatteretten, hvis der ikke er adgang til at påklage en ankenævnsafgørel-se til Landsskatteretten.En udskydelse af afskæringen af adgangen til at påklage ankenævnsafgørelser til Lands-skatteretten vil herefter føre til, at også etablering af det fælles sekretariat bør udskydes.Hvis muligheden for at påklage ankenævnenes afgørelser til Landsskatteretten fortsætterefter etableringen af skatteankeforvaltningen, vil der være en lang række sager, hvor skat-teankeforvaltningen skal være opmærksom på at de samme medarbejdere ikke behandlersamme sag både ved ankenævnsbehandlingen og Landsskatteretsbehandlingen.Reelt indebærer forslaget derfor en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet.Jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at udskyde ikrafttrædelsen og dermed de forbed-ringer af klagestrukturen, som lovforslaget medfører, til udløbet af de nuværende anke-nævnsmedlemmers funktionsperiode.Økonomi
FDS
gør gældende, at en meget væsentlig del af klagerne må formodes at ville søge modLSR, især på vurderingsområdet, fordi der i Landsskatteretten – i modsætning til, hvad dergælder i nævnene – er omkostningsdækning. Både udgifterne til opnormering af retsmed-lemsantal i Landsskatteretten og til øget omkostningsdækning ses imidlertid ikke belyst ihverken udkast eller lovforslag.Kommentar:
Lovforslaget indebærer en besparelse vedrørende omkostningsgodtgørelse som følge af, atder ikke skal ydes omkostningsgodtgørelser i samme personskattesager både ved skattean-kenævnet og Landsskatteretten.Grundet det forholdsvis store antal sager, der i dag påklages fra vurderingsankenævnene tilLandsskatteretten, er det desuden ikke givet, at stigningen i antallet af vurderingssager, derskal behandles af Landsskatteretten, vil være stor i forhold til i dag. En forholdsvis stor delSide 4af de sager, som vil blive valgt behandlet i Landsskatteretten vil formentlig være sager, somallerede i dag påklages til denne.For så vidt angår opnormering af antallet af retsmedlemmer i Landsskatteretten, er der ikkei lovforslaget foreslået noget sådant. Hvis det imidlertid ved en evaluering af den nye kla-gestruktur viser sig, at Landsskatterettens sagsantal er øget betydeligt på bekostning af skat-te- og/eller vurderingsankenævnene, vil det være muligt, at evalueringen kan føre til et for-slag om at øge antallet af retsmedlemmer i Landsskatteretten og samtidigt nedsætte antalletaf ankenævnsmedlemmer. Afhængigt af udformningen af en sådan justering, vil den kunnegøres på en omkostningsneutral måde.
Ensartet sagsforberedelse
FDS er af den opfattelse, at der ingen saglige grunde er til de ændringer, som synes at hvilepå et ønske om ensartet sagsforberedelse. I stedet burde man have fastholdt det i udkastetanvendte princip om anvendelse af den for det enkelte område mest hensigtsmæssige sags-forberedelse.Kommentar:
Der henvises til kommentarerne under afsnittet ”Sagsfremstillingen sendes i høring forin-den den forelægges for nævnet” ovenfor.Konklusion
FDS
anfører i indledningen, at flere af ændringerne forekommer ulogiske og uhensigts-mæssige, og deres konsekvenser synes ikke vurderet. Samlet set udgør de i bedste fald etuklart beslutningsgrundlag for politikerne, som bør oplyses yderligere, før endelig beslut-ning om ændring af klagestrukturen træffes.I konklusionen anføres, at i det danske velfærdssystem med højt skattetryk og indviklederegler bør en ny klagestruktur være baseret på en langtidsholdbar, retssikkerhedsmæssig be-tryggende og økonomisk ansvarlig løsning. Der bør derfor nedsættes et udvalg, som kan fo-restå et sådant udredningsarbejde, således at politikerne får et oplyst grundlag at træffe de-res beslutning på.Beslutningen kan vise sig at blive alt fra en bevarelse af det nuværende system til en afskaf-felse af alle ankenævn. FDS mener, at spørgsmålet er enkelt: Vil man det decentrale,borgernære lægmandssystem? I så fald gælder det om at kvalitetssikre dette. Det handlerom udvikling, ikke afvikling.Kommentar:
Der henvises til forklaringerne ovenfor i forhold til de ændringer, FDS har kommenteret.Såvel Landsskatteretten som ankenævnsforeningerne som advokat- og revisororganisatio-nerne har været inddraget i forbindelse med forberedelsen af forslaget. Det vil sige, før for-slaget blev sendt i ekstern høring. Desuden har de indkomne høringssvar ført til væsentligeændringer af lovforslaget. Lovforslaget har således ikke været forberedt i et formelt lovfor-beredende udvalg, men lovforslaget er ikke desto mindre udformet i en proces, hvor de re-levante interessenter har været inddraget og hørt. Dermed mener jeg ikke, at der er grund tilat udskyde lovforslaget med henblik på en sådan udvalgsbehandling.Jeg er heller ikke enig i, at lovforslaget ikke udvikler, men afvikler, det borgernære læg-mandssystem. Dels mener jeg, som anført i min kommentar til den tidligere henvendelse fraSide 5FDS til Skatteudvalget, (L 212, bilag 6), at der stadig er behov for ankenævnene, og derfortror jeg ikke, at ankenævnene bliver tømt for sager, hvis der indføres valgfrihed. Dels sikresder ankenævnene er bedre sekretariatsbetjening, hvilket kan øge kvaliteten af afgørelserneog dermed også være med til at sikre sagstilgangen til ankenævnene.
Side 6
