L 212 - 2012-13 - Bilag 28: Henvendelse af 22/5-13 fra Videncentret for Landbrug

Lovforslag om klagestruktur på skatteområdetSkatteministeriets j.nr. 13-0002899Møde med dem, der skal afgøre klagenI forbindelse med vores supplerende høringssvar opfordrede vi på linje med en lang rækkeandre interessenter til, at der indføres retskrav på møde med dem, der skal afgøre sagen.Denne opfordring har man ifølge høringsskemaet desværre ikke fulgt. Det beklager vi me-get, idet det er en betydelig forringelse af retssikkerheden. Det vil betyde, at man fremoversom noget helt nyt vil kunne få afgjort sin klagesag, uden at have mulighed for mundtligt atudtale sig for dem, der skal afgøre klagesagen.Syn og skønI samme svar opfordrede vi tillige til, at kompetencen til at tage stilling til omkostningsgodt-gørelse ved syn og skøn bør udvides. Så skatteankenævnet og Landsskatteretten ogsåselvstændigt kan træffe afgørelse herom, hvis disse instanser finder det relevant for sagen,og det er en sag, disse instanser skal afgøre. Det er relevant i de tilfælde, hvor de måttevære uenige i skatteankeforvaltningens afvisning.I høringsskemaet har ministeriet dertil anført:”Afgørelserne har hidtil været truffet af sekretariatet for afgørelsesmyndigheden. Der erdermed ikke tale om en ændring i forhold til gældende ret, og der vil ikke blive indført enklageadgang til den klagemyndighed, der skal afgøre selve hovedsagen.”Videncentret finder ikke, at det er korrekt, at der ikke er tale om en ændring i forhold tilgældende ret. Endvidere er der afgørende forskel på at være fx Landsskatterettens sekre-tariat og så en selvstændig skatteankeforvaltning, der fungerer som sekretariat.Landsskatteretten, gældende retEfter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, kan afgørelse af, om udgifterne skal godtgøres,træffes af ”retspræsidenten,en retsformand eller en kontorchef i Landsskatteretten.”Det ersåledes allerede efter loven muligt, at den førstevoterende (retsformand eller retspræsiden-ten) træffer afgørelsen. Det sker antageligt også i praksis.Det fremgår også af Landsskatterettens forretningsorden § 19, stk. 6, at det er Landsskatte-retten der træffer afgørelse vedrørende dette.

Det er således ikke korrekt, at der ikke med forslaget er tale om en ændring i forhold tilgældende ret.Kontorchefen har som leder af en del af sekretariatet også mulighed for at træffe en afgø-relse. I praksis gives tilsagnet vel oftest af kontorchefen, men det er ikke altid sådan. Det erogså klart, at sekretariatets evt. afvisning vil kunne blive omgjort af retten (retsformanden).Og at retten (retsformanden) vil have det sidste ord. Endvidere er det med Landsskatteret-tens sekretariats opbygning næsten utænkeligt, at kontorchefen vil træffe en afgørelse,som der ikke er rygdækning til hos retsformanden. Det understøttes bl.a. af Landsskatteret-tens nuværende organisation.Skatteankenævnene, gældende retEfter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3, kan afgørelse af, om udgifterne skal godtgøres,træffes af told- og skatteforvaltningen som sekretariat for skatteankenævnet.Af forretningsorden for skatteankenævn mv. fremgår det af § 21, stk. 6, at det er ankenæv-net der træffer afgørelse, samt at denne kan delegeres til formanden eller til sekretariatet.Det forekommer vel ofte ikke sjældent, at skatteankenævnet ønsker at beholde dennekompetence selv. Ligesom det forudsætter delegation, hvis sekretariatet skal træffe afgø-relsen.Det er således heller ikke på dette område korrekt, at der ikke med forslaget er tale om enændring i forhold til gældende ret. Også her er der vel i praksis tilfælde, hvor sekretariatetgiver tilsagn på vegne af nævnene. Vi forstår dog, at det ikke altid er sådan.Sammenfatning om syn og skønSelvom et evt. tilsagn fra sekretariaterne næppe ændres, så opstår problemerne, hvis se-kretariatet ikke vil give tilsagn, og afgørelsesmyndigheden er uenig heri. Denne uenighedvil være uhåndterbar med de nye regler, i og med at afgørelsesmyndigheden ikke kan træf-fe afgørelse. Det vil være en klar ændring af gældende ret. Når man så samtidig opretterskatteankeforvaltningen som en selvstændig myndighed, understøtter det uhensigtsmæs-sigheden.Visitering til LandsskatterettenDer lægges op til valgfrihed til at klageren kan vælge at sagen afgøres af Landsskatteret-ten. Man må derfor forvente, at nogle klagere allerede ved klagen vil angive, at sagen øn-skes afgjort af Landsskatteretten.

”Stk. 3. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den afgørelse, der påklages, skal følgemed klagen. Er der udarbejdet en sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sags-fremstillingen følge med klagen. Klagen skal være modtaget i skatteankeforvaltningensenest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Har klageren ikkemodtaget afgørelsen, skal klagen senest være modtaget senest 4 måneder efter, at denafgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen. Vedklage over de almindelige vurderinger eller omvurderinger efter lov om vurdering af lan-dets faste §§ 1 eller 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme skal klagen dog væremodtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fast-sætter en længere frist.”Ordlydens sammensætning af den kendte 3 måneders frist og den nye 4 måneders fristvirker problematisk. Efter denne medfører bestemmelsen, at en klage afskæres, selvomafgørelsen aldrig er meddelt adressaten.Det er i strid med helt grundlæggende forvaltningsretlige principper. Bemærkningerne tilbestemmelsen lægger op til, at reglen om de 4 måneder kan finde anvendelse i tilfælde,hvor den pågældende klager ikke er adressat for afgørelsen. Men alligevel er klageberetti-get. Dette fremgår dog ikke af ordlyden af bestemmelsen. Den kan således anvendes ge-nerelt. Og der er ikke med formuleringerne i bemærkningerne angivet, at det kun er i dissetilfælde, den finder anvendelse.Det er stærkt problematisk, at klageadgangen reelt med 4-månedersfristen afskæres, hvisadressaten (ved fx en fejl eller postvæsenets manglende levering) aldrig har modtagetafgørelsen. Tilsvarende er det stærkt problematisk, at der indføres en endelig 4-månedersfrist, der også reelt kan afskære klageadgangen for personer, der ikke er adres-sater for afgørelserne. For hvorledes skal disse blive bekendt med den afgørelse, de kanpåklage?I samme forbindelse fjernes de hidtidige muligheder for at se bort fra en fristoverskridelse.Uden at det bemærkes nærmere.Afslutning