Skatteudvalget 2012-13
L 212 Bilag 33
Offentligt
J.nr. 13-0002899Dato:24. maj 2013
TilFolketinget - SkatteudvalgetL 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven
og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet
og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddri-
velsessystem m.v.)
Hermed sendes kommentaren på henvendelsen fra Vurderingsan-kenævnsforeningen (bilag 21).
Holger K. Nielsen
/Per Hvas
Mulighed for at vælge behandling i Landsskatteretten fremfor et vurderingsanke-
nævn
Vurderingsankenævnsforeningen
giver udtryk for, at der i det fremsatte lovforslag erindarbejdet en række ændringer, som ikke synes gennemtænkte eller gennemarbejdede.Med ændringerne efterlader lovforslaget således det indtryk,at man på den ene side ønsker at bevare det lokalfunderede læge element, og på denanden side samtidig ønsker at centralisere klagebehandlingen,at man på den ene side ønsker lægmænd inddraget i klagebehandlingen og på denanden side samtidig ønsker en større del af afgørelseskompetencen flyttet fra anke-nævnene til forvaltningsmyndigheden, ogat man på den ene side ønsker at stille vurderingsankenævn og Landsskatteretten li-ge, og på den anden side samtidig indfører økonomisk incitament for at få borgerentil at vælge behandling af klagen i Landsskatteretten.
Samtidig med at gebyret for at klage til Landsskatteretten nedsættes, indføres der gebyr forklager til ankenævnene med den hensigt at ligestille borgere, der er uden indflydelse på,hvortil klagerne visiteres. Når borgeren gives mulighed for selv at vælge, hvor klagen be-handles, anser vurderingsankenævnsforeningen ikke denne forudsætning for at være til ste-de længere.Vurderingsankenævnsforeningen anser det for ulogisk, at kun det ene valg giver mulighedfor omkostningsgodtgørelse.Den foreslåede omvalgsløsning, vil ifølge Vurderingsankenævnsforeningen både belasteLandsskatteretten og være omkostningsforøgende som følge af godtgørelse af udgifter tilsagkyndig bistand for en langt større del af dem, der anvender rådgiver i forbindelse medklagen.Kommentar:
Det er foreslået, at en klager kan vælge, at en sag, som visiteres til et skatte- eller vurde-ringsankenævn, i stedet skal behandles af Landsskatteretten. For så vidt angår begrundelsenfor dette forslag, henvises til min kommentar til henvendelsen fra Foreningen af DanskeSkatteankenævn (L 212, bilag 6).Det er desuden ikke i alle tilfælde, klageren selv kan vælge, hvilket klageorgan der skal be-handle sagen. F.eks. vil det efter lovforslaget ikke være muligt at vælge behandling ved etskatte- eller vurderingsankenævn, hvis sagen anses for principiel og derfor visiteres tilLandsskatteretten. Dermed er denne begrundelse for det ensartede klagegebyr fortsat gæl-dende. Begrundelsen for gebyret er desuden at forhindre klager i helt bagatelagtige sager.Denne begrundelse gælder i forhold til sager, uanset hvilket klageorgan der skal træffe af-gørelse i sagen.I lovforslaget fastholdes det, at der er omkostningsgodtgørelse ved Landsskatteretten, menikke ved vurderingsankenævnene og i øvrigt heller ikke ved motorankenævnene. Formåletmed at opretholde vurderingsankenævnene er fortsat at sikre borgerne mulighed for en bor-gernær klagebehandling, hvor de selv kan møde op og tale deres sag, uden at det er nød-vendigt at benytte sig af rådgivere. Derfor fastholdes det også, at der ikke er behov for atindføre mulighed for omkostningsgodtgørelse i forbindelse med sager, der afgøres af vur-deringsankenævnene.Side 2
For så vidt angår udgifterne til omkostningsgodtgørelse, vil de klagere, som anvender råd-givere, og som vælger, at sagen skal behandles af Landsskatteretten, kunne opnå omkost-ningsgodtgørelse. Imidlertid vil sagerne, inden de visiteres af skatteankeforvaltningen blivesendt til udtalelse hos SKAT, som i denne forbindelse vil kunne genoptage sagerne, uansetat SKAT ikke vil give klager fuldt medhold. En stor del af klagerne vil blive løst på dennemåde, inden de visiteres og behandles af klagemyndighederne.Det må dog forventes, at der vil være en merudgift til omkostningsgodtgørelse som konse-kvens af muligheden for at vælge Landsskatteretten frem for vurderingsankenævnet. Sam-tidig indebærer forslaget dog en mindreudgift til omkostningsgodtgørelse, da der ikke skalbetales omkostningsgodtgørelse i samme personskattesager både ved skatteankenævneneog Landsskatteretten.
Sagsfremstillingen sendes i høring forinden den forelægges for nævnet
Vurderingsankenævnsforeningen anfører, at vurderingsankenævnenes mulighed for atskønne over værdien af en fast ejendom, der til dels er baseret på besigtigelse og/eller lo-kalkendskab, reelt er reduceret til de situationer, hvor borgeren vælger at komme med ind-sigelser eller beder om et møde med ankenævnet. Det er således foreningens opfattelse, atdet ikke er hensigtsmæssigt, at sekretariatet fremsender deres indstilling til sagsafgørelse tilklager, uden vurderingsankenævnet har været involveret og inden nævnets eventuelle be-sigtigelse af ejendommen.Kommentar:
Der henvises til begrundelsen for den foreslåede regel i min kommentar til henvendelsenfra Foreningen af Danske Skatteankenævn (L 212, bilag 14).Den foreslåede ordning begrænser ikke vurderingsankenævnenes mulighed for at gå imodskatteankeforvaltningens indstillinger.Mulighed for at undlade at udarbejde sagsfremstilling
Vurderingsankenævnsforeningen gør gældende, at da det er vurderingsankenæv-net/Landsskatteretten og ikke skatteankeforvaltningen, der skal afgøre klagen, bør der efternævnets opfattelse altid udarbejdes en sagsfremstilling eller i det mindste et reelt beslut-ningsgrundlag.Kommentar:
Der henvises til min kommentar til henvendelsen fra Foreningen af Danske Skatteanke-nævn (L 212, bilag 14).Overgangsregler
Vurderingsankenævnsforeningen
foreslår, at reglerne kommer til at gælde for klagermodtaget fra den 1. januar 2014, men sådan, at klager, der er indgået tidligere, færdigbe-handles efter de hidtil gældende regler i perioden indtil 30. juni 2014, hvor de nuværendeankenævns funktionsperiode udløber.Kommentar:
Der henvises til min kommentar til henvendelsen fra Foreningen af Danske Skatteanke-nævn (L 212, bilag 14).Side 3Afsluttende bemærkninger
Vurderingsankenævnsforeningen
anfører, at lovforslaget, i den form det er fremsat, kansvække det lokalt funderede lægmandselement i klagebehandlingen og dermed den legiti-mitet, dette element bibringer skattesystemet. Hvis dette er tilsigtet, er det foreningens op-fattelse, at det bør ske på et grundlag, der langt bedre oplyst.Kommentar:
Lovforslaget giver mulighed for, at klageren kan vælge, at en sag, som er visiteret til etskatte- eller vurderingsankenævn, i stedet skal behandles af Landsskatteretten. De lokaltfunderede lægmandsorganer vil fortsat skulle eksistere efter lovforslaget, og jeg er ikkeoverbevist om, at borgerne i sager, der er baseret på skøn og bevisvurdering fremfor juri-disk fortolkning, vil fravælge ankenævnene i større stil.Side 4
