Skatteudvalget 2012-13
L 212 Bilag 42
Offentligt
J.nr. 13-0002899Dato: 27-05-2013
TilFolketinget - SkatteudvalgetL 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven
og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet
og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddri-
velsessystem m.v.)
Hermed sendes kommentaren til henvendelsen fra Advokatfirma-et Tommy V. Christiansen (bilag 10).
Holger K. Nielsen
/Per Hvas
Reduktion af borgernes klagemuligheder
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen (herefter benævnt TVC)
anfører, at fysiskepersoner, herunder alle de erhvervsdrivende, der driver virksomhed i personligt regi, somudgangspunkt kun kan klage til skatteankenævnet. Næste stop vil herefter være domstolene.Principielle sager og sager, der hænger sammen med en sag, der allerede behandles afLandsskatteretten, skal dog behandles af Landsskatteretten. Set ud fra en retssikkerheds-mæssig synsvinkel anses det for overordentligt betænkeligt at afskaffe den dobbelte klage-mulighed for fysiske personer, idet det vil forringe kontrollen med SKATs afgørelser.TVC anfører videre, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis fysiske personer ikkelængere skal have krav på, at deres skattesag skal afgøres af personer, der har en relevantskatteretlig uddannelse, hvilket bliver konsekvensen, hvis man fratager fysiske personeradgangen til at kunne indbringe sagen for Landsskatteretten.Hvis klagemulighederne skal reduceres, bør man nedlægge skatteankenævnene.Kommentar:
Kommentaren er afgivet forud for fremsættelsen af lovforslaget, og det er derfor baseret pådet lovforslag, som blev sendt i høring. Efter det fremsatte lovforslag har klageren mulig-hed for at vælge, at en sag, som visiteres til et ankenævn, i stedet skal behandles af Lands-skatteretten. Da den væsentligste pointe i TVC’s argumentation synes at være, at borgerenbør have mulighed for at få sin sag behandlet ved Landsskatteretten, er der således i detfremsatte lovforslag taget højde for denne kritik.Nedlæggelse af Landsskatterettens sekretariat
TVC
gør gældende at en nedlæggelse af Landsskatterettens sekretariat formentlig vil resul-tere i, at uvurderlig viden og erfaring vil gå tabt.Kommentar:
Landsskatterettens sekretariat nedlægges ikke. Det slås sammen med ankenævnenes sekre-tariater i den nye foreslåede Skatteankeforvaltning. Denne myndighed vil som Landsskatte-rettens sekretariat bygge på specialisering og stærke faglige miljøer. Den vil herigennemkunne sikre højere kvalitet i afgørelserne og højere grad af ensartethed.Overflytning af kontorsager til skatteankeforvaltningen
TVC
anfører at kontorsagerne ikke længere alene er de ukomplicerede sager. Man burdederfor ændre på opdelingen af sager, så der f.eks. i de sagstyper, der ofte er ganske kompli-cerede, blev givet adgang til deltagelse i retsmøde. Lovforslaget går den stik modsatte vejved, at kontorsagerne ikke længere skal afgøres af Landsskatteretten, men af skatteankefor-valtningen.Kommentar:
Der henvises til min kommentar i L 212 – bilag 35 til henvendelsen af 21. maj 2013 fraFSR - danske revisorer.Sammenfatning om klagestruktur
Side 2TVC
anfører, at man burde styrke Landsskatteretten i sin nuværende form og samtidig for-bedre skatteydernes retssikkerhed, f.eks. ved at der blev indført mulighed for afhøringer iforbindelse med, at sagen behandles hos Landsskatteretten og adgang til deltagelse i rets-møder i alle sager. Desuden kunne man indføre adgang til syn og skøn tidligere end i dag,f.eks. efter at SKAT fremsender en agterskrivelse.Kommentar:
Forslaget om indførelse af mulighed for vidneafhøring ved Landsskatteretten og syn ogskøn allerede i forbindelse med SKATs behandling af sagen falder uden for rammerne afdet fremsatte lovforslag.Det er min umiddelbare opfattelse, at adgang til vidneafhøring under strafansvar bør be-grænses til domstolene og ikke udstrækkes til også at gælde ved Landsskatteretten. Desu-den mener jeg ikke, at der bør være mulighed for syn og skøn, allerede når SKAT udsenderen agterskrivelse. I første række må det ses, om borgerens eller virksomhedens svar på ag-terskrivelsen kan føre til en ændring af SKATs opfattelse af sagen, frem for at sagen allere-de på dette tidspunkt undergives syn og skøn.For så vidt angår mulighed for deltagelse i retsmøde i alle sager, henvises til min kommen-tar i L 212 – bilag 35 til henvendelsen af 21. maj 2013 fra FSR - danske revisorer.Øvrige forslag
Henvendelsen indeholder en række øvrige forslag. Disse er:1. Der bør indrømmes adgang til, at klager over afslag på henstand gives opsættendevirkning.2. SKAT bør udvise tilbageholdenhed med at foretage arrest eller udlæg i skatteyde-rens aktiver på et meget tidligt tidspunkt i sagsforløbet.3. Ligestillet adgang til at inddrage nova i skattesager ved domstolene.4. SKAT bør følge praksis fra Landsskatteretten, hvis Skatteministeriet ikke vælger atindbringe en kendelse for domstolene.5. Genindførelse af muligheden for at dispensere for 3 måneders fristen for at indbrin-ge landsskatteretskendelser for domstolene.6. Det bør overvejes, om Skatteministeriet bør have ansvaret for, at administrativ prak-sis bliver oplyst i domstolssager.7. Der bør være fuld adgang til omkostningsgodtgørelse i Landsskatteretssager, hvorSKAT er repræsenteret ved Kammeradvokaten, adgang til omkostningsgodtgørelseallerede, når der foreligger en agterskrivelse fra SKAT, og omkostningsgodtgørelsebør genindføres i hvert fald for små og mellemstore virksomheder.Kommentar:
Ad 1 og 2. Det almindelige princip er, at klager over skatteansættelser ikke har opsættendevirkning. Det vil sige, at man ikke kan udskyde skattebetalingen ved at gå videre i klagesy-stemet med sin sag. Til gengæld kan man, hvis man får medhold i en klagesag, få den formeget betalte skat tilbage med renter. Der er dog mulighed for at få henstand i forbindelsemed, at sagen påklages. Hvis klagerens økonomiske situation tilsiger det, kan der stilleskrav om sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstanden. Det er SKATs opgave at sikre, atSide 3de skyldige skatter bliver opkrævet eller inddrevet. De beskrevne regler er med til at sikredette, og jeg er derfor ikke indstillet på at ændre disse regler.Ad 3. Det er fastslået af Højesteret, at Skatteministeriets adgang til at inddrage nye spørgs-mål og anbringender (ændrede begrundelser) i verserende retssager alene er begrænset afalmindelige skatteprocessuelle og retsplejemæssige regler og principper. Dette er ensbety-dende med, at begrænsningen i skatteforvaltningsloven § 48 i adgang til at inddrage nyespørgsmål alene gælder for de skattepligtige, hvorimod de skattepligtiges adgang til atfremsætte nye anbringender svarer til Skatteministeriets tilsvarende adgang. Baggrundenfor begrænsningen i skatteforvaltningslovens § 48 for de skattepligtiges adgang til at ind-bringe nye spørgsmål er det grundlæggende princip om, at borgernes mulighed for admini-strativ rekurs skal være udnyttet, inden en sag kan anlægges ved domstolene.Skatteministeriets adgang til at inddrage nye spørgsmål praktiseres meget restriktivt, idethovedreglen er, at der ikke inddrages nye spørgsmål eller skærpelse af påstande. Det frem-går af Skatteministeriets Retssagsvejledning, at en forudsætning for at inddrage nyespørgsmål er, at principielle eller andre særlige grunde taler for det. På den baggrund finderjeg ikke anledning til at ændre noget i Skatteministeriets adgang til at inddrage nyespørgsmål i en retssag.Ad 4. I de tilfælde, hvor Skatteministeriet ikke har fået medhold i Landsskatteretten og ikkeindbringer kendelsen for domstolene, er jeg enig i, at hvis der er tale om en kendelse afprincipiel karakter, skal SKATs praksis korrigeres i henhold til kendelsen.Jeg kan dog tilføje, at der helt undtagelsesvis kan være tale om sådanne konkrete omstæn-digheder, at der ikke er grundlag for at ændre praksis, selv om Skatteministeriet ikke ind-bringer en tabt kendelse for domstolene. Som eksempel herpå kan henvises til SKM2009.491. DEP, hvor det var unødvendigt at indbringe en landsskatteretskendelse, der var istrid med SKATs praksis, fordi SKATs praksis allerede tidligere var bekræftet af domstols-praksis.Ad 5. Baggrunden for ophævelsen af praksis om forlængelse af 3 måneders fristen var, atretsafgiften er blevet reduceret. Der er således ikke længere væsentlige argumenter for atopretholde en ressourcebelastende ordning, hvor fristforlængelse kan ske efter individuelsagsbehandling. Hertil kommer, at det har været tvivlsomt, om Skatteministeriets afkald påat påberåbe sig 3 måneders fristen overhovedet har haft bindende virkning for domstolene.Efter min opfattelse er der ikke fremkommet nye oplysninger eller argumenter, der kanmedføre, at begrundelserne for ophævelse af den tidligere fristforlængelsespraksis ikkelængere er gældende. Retssikkerheden bliver tilstrækkelig tilgodeset ved, at sagsøgers ad-vokat i perioden mellem indgivelse af stævning og udarbejdelse af ministeriets svarskriftvil have mulighed for at underbygge eller genoverveje stævningen. Det er også i klienternesinteresse, at indgivelse af stævning sker hurtigt, så processen ikke forsinkes allerede i dettestadie.Ad 6. Afgørelser af skatte- og afgiftssager afgøres ud fra lovgivningen med fortolkningsbi-drag fra forarbejder, bindende administrative forskrifter og bindende praksis, som udtryktved afgørelser og kendelser, der er udvalgt til officiel offentliggørelse, og bindende juridi-ske vejledninger fra Skatteministeriet.Foreligger der ikke højere rangerende retskilder, vil utrykte afgørelser og kendelser, somfremlægges i sagen, have betydning for afgørelsen allerede i SKATs sagsbehandling, dogunder forudsætning af, at disse utrykte afgørelser er lovlige.Bliver det under er retssag sandsynliggjort, at der er en sådan lovlig utrykt praksis, som vilhave betydning for sagens udfald, kan retten træffe afgørelse om, at eksistensen af en sådanSide 4
praksis skal undersøges. Det vil Skatteministeriet og Kammeradvokaten selvsagt være be-hjælpelig med.Ad 7. For så vidt angår selskabers mulighed for omkostningsgodtgørelse henvises til mitsvar på L 212 – spørgsmål 4. Som påpeget i dette svar, er de eneste ændringer af reglernefor omkostningsgodtgørelse i lovforslaget konsekvensændringer. Det har således ikke værethensigten med lovforslaget, at det ud over en ændring af klagestrukturen på skatteområdetskulle indeholde en reform af omkostningsgodtgørelsessystemet. I øvrigt mener jeg ikke, atdet bør være afgørende for omkostningsgodtgørelsesspørgsmålet, hvorledes SKAT er re-præsenteret ved Landsskatteretten, og jeg mener ikke, at der bør indføres omkostningsgodt-gørelse allerede ved sagens behandling i SKAT.
Side 5
