Skatteudvalget 2012-13
L 212 Bilag 49
Offentligt
1253854_0001.png
1253854_0002.png
J.nr. 13-0002899Dato:28. maj 2013
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven

og forskellige andre love (Ny klagestruktur på skatteområdet

og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddri-

velsessystem m.v.)

Hermed sendes kommentaren til henvendelsen fra CEPOS (bilag47).
Holger K. Nielsen
/Per Hvas

CEPOS

anfører, at det kun er i et fåtal af ankenævnssager, at SKAT har forsøgt at få enskatteankenævnsafgørelse indbragt for Skatterådet i medfør af skatteforvaltningslovens § 2,stk. 3.Ifølge CEPOS illustrerer de offentliggjorte afgørelser samtidigt, at SKAT har svært ved atvurdere, hvad der kendetegner en ”åbenbart ulovlig” afgørelse efter skatteforvaltningsloven§ 2, stk. 3. Derudover kan bestemmelsen give anledning til en sådan grad af fejlfortolkningfra SKATs side, at det udhuler skatteydernes retssikkerhed.CEPOS anbefaler derfor, at regeringen ændrer lovforslaget, så skatteforvaltningslovens § 2,stk. 3, ophæves. Først og fremmest fordi bestemmelsen er unødvendig, hvis der indføres enny en-strenget klagestruktur på skatteområdet. Det vil give SKAT mulighed for at indbrin-ge ankenævnenes afgørelser for domstolene, præcist som det også gælder for skatteyderen.En fastholdelse af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, medfører således en asymmetri iskatteydernes og SKATs klagemuligheder og dermed en betænkelig retssikkerhedsmæssigskævvridning, hvor SKAT – i modsætning til skatteyderne – får et ”ekstra skud i bøssen”.Derudover giver skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, stor risiko for fejlfortolkning og enddalatent misbrug fra SKATs side. Og selvom sådanne misbrugsrisici også eksisterer andresteder i lovgivningen, mener CEPOS, at denne risiko bør søges minimeret, når nu skatte-forvaltningsloven § 2, stk. 3 ikke længere er streng nødvendig i en ny klagestruktur.

Kommentar:

Som også anført af CEPOS anvendes bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3,kun sjældent.Det er naturligvis et problem, når der rejses sager efter denne bestemmelse, hvor det efter-følgende viser sig, at Skatterådet er uenigt med SKAT i, at afgørelserne fra ankenævnene eråbenbart ulovlige. Der skal derfor være fokus på, at det så vidt muligt kun er de rigtige sa-ger, der rejses af SKAT.Samtidigt illustrerer CEPOS’ analyse dog, at Skatterådet er et effektivt filter i disse sager.Det er således langt fra i alle sager, SKAT rejser efter denne bestemmelse, at Skatterådetændrer ankenævnenes afgørelser.Det skal også erindres, at efter lovforslaget kan ankenævnsafgørelserne alternativt indbrin-ges for domstolene. Dette mener CEPOS bør være den eneste reaktionsmulighed overforforkerte ankenævnsafgørelser fra myndighedernes side. Imidlertid forekommer det mereindgribende overfor borgerne at indbringe sagerne for domstolene, bl.a. fordi officialmak-simen ikke gælder ved domstolene, og det dermed er mere ressourcekrævende at gennem-føre sagen der. Da Skatterådet desuden virker som et effektivt filter i sagerne, forekommerdet ikke at være til gavn for borgerne at afskaffe muligheden for at ankenævnsafgørelsernekan forelægges for Skatterådet, og lade domstolene være eneste mulighed.Som anført i mit svar på L 212 – spørgsmål 55 har borgeren desuden mulighed for at på-klage Skatterådets afgørelse i sagen for Landsskatteretten. Dermed er der balance mellemSKATs mulighed for at forelægge sagen for Skatterådet og borgerens efterfølgende mulig-hed for at få sagen for Landsskatteretten.Jeg agter derfor ikke at stille et ændringsforslag, hvor skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3,ophæves.
Side 2