Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende L 219 forslag til lov omændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxid-afgift af visse energiprodukter, lov om afgift af elektricitet,momsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af afgif-ter på el til erhverv, bortfald af CO2-afgift af el for erhverv,nedsættelse af energiafgifter på brændsler til proces, ændretlagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse afmomskredittider samt supplerende støtte til eksisterendeindustrielle kraft-varme-værker).

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende L 219 forslag til lovom ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,lov om afgift af elektricitet, momsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af afgifter på eltil erhverv, bortfald af CO2-afgift af el for erhverv, nedsættelse af energiafgifter på brændsler tilproces, ændret lagerprincip ved deponering af farligt affald, lempelse af momskredittider samtsupplerende støtte til eksisterende industrielle kraft-varme-værker).

Bemærkninger

Advokatrådet har ingen bemærk-ninger.BEC har ingen bemærkninger.Danmarks Rederiforening har in-gen bemærkninger.Dansk Affaldsforening støtterlovforslagets formål vedrørendeaffaldsafgiften men stiller sigtvivlende overfor, om udformnin-gen af lovforslaget sikrer bedremiljømæssige løsninger for be-handling af shredderaffald.Rent teknisk er der behov for, atlempelserne gennemføres på ensådan måde, at alle involveredefår det rette incitament til at sikre,at håndteringen af shredderaffaldoptimeres.

Afgiften ved deponering af far-ligt affald blev indført som endel af Forårspakke 2.0, da dermiljømæssigt ikke er nogenbegrundelse for, at farligt af-fald afgiftsmæssigt behandlesmere fordelagtigt end andet af-fald.Afgiften ved deponering af far-ligt affald vil særligt belasteshredderbranchen, som har sto-re mængder af farligt affald tildeponering. Som følge herafblev det også i forbindelse medvedtagelsen af afgiften på far-ligt affald lovet, at shred-derbranchens vilkår skulle vur-deres nærmere.Resultatet af denne vurderingvar, at shredderbranchens vil-kår vanskeligt kan lempes ale-ne ved ændringer af afgiftenfor deponering af farligt affalduden problemer i forhold tilEU-retten.

deres nærmere.Ejerne af deponierne vil som ud-gangspunkt være omfattet af ud-budspligt i relation til det shred-deraffald, som skal fraføres tilsortering, og kan derfor ikke ga-rantere, at det er dem, som levereraffaldet, som også får affaldetmed retur.Godtgørelse af affaldsafgift tilfal-der ejerne af deponeringsanlæg-gene og indgår i den samledetakstfastsættelse for pågældendeaffaldsfraktioner, som skal hvile-i-sig-selv.Deponierne vil få udbetaltgodtgørelsen, hvis der fraføresfarligt affald. På samme mådeer det også deponierne, der be-taler afgiften, hvis der tilføresfarligt affald.I praksis sker der dog over-væltning, hvorfor det er shred-derne, der betaler afgiften vedtilførelse af farligt affald. Påsamme måde må det formodes,at godtgørelsen også vil bliveovervæltet på shredderne.Hvorvidt det også er shredder-ne, der vil få udbetalt godtgø-relsen ved fraførsel af farligtaffald, afhænger dog af, om dertilføres nyt farligt affald fraalene shredderne eller også fraandre grupper.I praksis udgør shredderaffaldlangt størstedelen af det farligeaffald, der deponeres.Anlæg, som ikke længere modta-ger farligt affald, og alene harfraktioner, som er deponeret in-den 2012, tilgodeses ikke ved det-te forslag.Dansk Affaldsforening mener og-så, at forbrænding af shredderaf-fald i høj grad vil erstatte for-brænding af biomasse på danskeforbrændingsanlæg, hvorfor sta-ten vil få et større provenu endbeskrevet.Farligt affald, som er deponeretinden 2012, dvs. uden afgift,kan ikke opnå godtgørelse afafgift, idet dette vil indeholdeelementer af statsstøtte.Hvis varme fra biomasse for-trænges af varme fra shredde-raffald, vil afgiftsbetalingensamlet øges.Varme fra biomasse er dog of-test billigere end varme fra fos-sile brændsler, hvorfor derumiddelbart vil være større vil-lighed til at erstatte fossilebrændsler med f.eks. shredde-raffald. Desuden er CO2-afgiften oftest lavere for affaldend for fossile brændsler.Alt i alt er der i beregningerneaf adfærd lagt til grund, at dis-Side 3

se modsatrettede effekter vil gålige op.Det forudsættes, at der inden forsamme afgiftsperiode skal tilførespræcis samme mængde affald,som der fraføres, for at kunnedrage fordel af den fulde afgift.Dansk Affaldsforening foreslår, atder gives mulighed for at opstilleet mellemregnskab, så der kanrykkes afgifter fra kvartal til kvar-tal.Den foreslåede ændring tagerudgangspunkt i mængderne afaffald tidligere deponeret ogdeponeret i indeværende af-giftsperiode.Hvis fraførslen afgiftsmæssigthar en større værdi end afgifts-betalingen for den tilførtemængde, udbetales den over-skydende værdi.Dette er i overensstemmelsemed princippet ved fraførsel afikke-farligt affald, bortset fra atovenstående også tager højdefor, at farligt affald tidligere erdeponeret uden afgift.Dansk Arbejdsgiver-forening (DA)Dansk ByggeriDA har ingen bemærkninger.Det glæder Dansk Byggeri, at re-geringen med Vækstplan DK øn-sker at forbedre virksomhederneskonkurrenceevne, hvilket DanskByggeri mener, der er behov forpå kort sigt.Dansk Byggeri gør opmærksompå, at regeringen på lang sigt børarbejde for en udvikling i afgifts-lovene, der sikrer, at regeringenopfylder de ambitiøse energi- ogklimamål. I den forbindelse anbe-faler Dansk Byggeri, at regerin-gen i forbindelse med den plan-lagte afgifts- og tilskudsanalyse,lægger op til en bæredygtig stra-tegi og sammensætning af afgifts-systemet, som baseres ud fra mål-sætningen på energi- og klimaom-rådet.Dansk Energi bifalder de foreslå-ede lempelser, og særligt lempel-serne for elektricitet, da afgifternepå elektricitet længere har væretmere end dobbelt så højt beskattetsammenlignet med andre energi-typer.Ifølge Energiaftale 2012 skalbehovet for justeringer af deteksisterende tilskuds- og af-giftssystem undersøges, herun-der mulighederne for at sikrede rette incitamenter til omstil-lingen til et grønt, omkost-ningseffektivt og fleksibeltenergisystem. Analysen skalforeligge i 2014.

Produktionen af elektricitet erstort set CO2-neutralt, hvor denhøjere afgiftsbelastning for elek-tricitet ikke er omkostningseffek-tiv eller god for klimaet. Den la-vere afgift på elektricitet for er-hvervene er således et skridt i denrigtige retning.Samtidig er det yderst beklage-ligt, at de private husholdningerog liberale erhverv ikke får sam-me mulighed, hvorfor der ikke vilske samme grønne omstilling ihusholdningerne.Erhvervenes energiafgifterlempes ved Vækstplan DKmed det formål at gøre virk-somhedernes produktion billi-gere. Der skal i øvrigt henvisestil L 216 - forslag til lov omændring af ligningsloven ogkildeskatteloven (Genindførel-se og udvidelse af Bolig- Jo-bordningen og udvidelse afordningen om skattekreditterfor forsknings- og udviklings-aktiviteter), hvorefter der igenindføres et skattemæssigt fra-drag for istandsættelse i hjem-met, herunder energiforbed-rende tiltag.Ændringerne i energiafgifterneer en del af Vækstplan DK ogdermed en del af den overord-nede prioritering af initiativerinden for de i planen økonomi-ske rammer. Ændringer i NOx-afgiften indgår ikke som etelement i Vækstplan DK.I øvrigt bemærkes, at NOx-afgiften tjener et miljøformål,fordi NOx er skadeligt for na-turen og menneskers helbred.NOx-afgiften bidrager såledestil at opfylde Danmarks inter-nationale reduktionsforpligti-gelser.

For en god ordens skyld bedesSkatteministeriet bekræfte dette.Vedr. energiafgifterneDansk Erhverv mener generelt, at Se kommentaren til Danskenergiafgiftsområdet trænger til et Byggeri.alvorligt serviceeftersyn, som detogså fremgår af energiaftalen fra2012.Særligt savner Dansk Erhverv fo-kus på servicesektorens, oplevel-sesøkonomiens og turismensenergipolitiske rammevilkår, dadisse branchers energiforbrug erhårdere afgiftsbelagt end industri-en.Når det er sagt, finder Dansk Er-hverv det positivt, at energiafgif-terne lempes ved Vækstplan DKpå en måde, hvor også servicesek-toren får gavn heraf, og dele afdobbeltreguleringen af CO2 forerhverv fjernes.Ved yderlige afgiftsreduktionerses gerne, at energiafgifterne iendnu højere grad tilgodeser virk-somheder, der gør en målrettetindsats for at reducere deres ener-giforbrug, samt ændringer, somgiver virksomhederne et incita-ment til at konvertere til vedva-rende energi.Nettoafgifterne for brændsler tilprocesforbrug vil efter den fore-slåede ændring fortsat ligge overBeregninger mv. i forhold tilVækstplan DK tager udgangs-punkt i en afgift på 4,5 kr./GJSide 6

for energi til proces, hvilketsvarer til EU´s højeste mini-Energiafgiften for proces vil med- mumsafgift på 4,5 kr. pr. GJfor fossile brændsler.forslaget blive nedsat til EU’sminimumssats for mineralolie.Minimumssatsen for f.eks. kul er EU’s minimumsafgifter forlavere. Desuden pålægges forbru- brændsler er en afgift efterenergiindholdet, men satsen pr.get CO2-afgift, og CO2-afgiftenenergienhed er ikke den sammeanses generelt for at være enfor alle brændsler.energiafgift.EU´s minimumssatser.Udgangspunktet for de danskeenergiafgifter er samme afgift iforhold til energiindhold – uan-set typen af brændsel, samt enafgift efter CO2-udledningen.Denne systematik opretholdeshermed, samtidig med at EU’skrav om minimumsafgifteroverholdes.Det skal i denne sammenhængunderstreges, at vælges et af-giftssystem, der følger de lave-ste af EU’s minimumsafgifter,vil der opstå situationer, hvorenergi, som udleder mere CO2,afgiftsmæssigt bliver billigereend energi, som udleder min-dre CO2. Dette er ikke hen-sigtsmæssigt og undgås somudgangspunkt ved den danskeudformning af afgifter på ener-gi, hvorfor der med VækstplanDK er taget udgangspunkt iden højeste af EU’s mini-mumsafgifter.Reduktionen af afgifterne påenergi til proces følger ogsåsystematikken fra Forårspakke2.0, hvor afgiften på proces-energi blev indfaset fra 1. janu-ar 2010 med en sats på niveaumed EU’s højeste minimums-afgift på 4,5 kr. pr. GJ for fos-sile brændsler.Vedr. aftaler om energieffektivi-seringDE er tilfredse med, at mulighe-derne for at indgå aftale om ener-Energistyrelsen bemærker, atsom Dansk Erhverv nævner,Side 7

vil det også fremover være mu-ligt at indgå aftaler om energi-effektivisering med Energisty-relsen, hvilket udløser et til-skud til den del af PSO-tariffen, der går til at støtte VE-elektricitet.Der forventes at blive fremsatlovforslag om PSO-støtteordningen til oktober2013. Lovforslaget vil blivesendt i høring efter sommerfe-rien. Støtteordningen skal god-kendes af Europa-Kommissionen, før den kansættes i kraft.

Vedr. momslovenAftalen om forlængelse af moms-kredittiderne er positiv set i lysetaf den fortsatte kreditklemme,særligt for de små og mellemstorevirksomheder, der fortsat hersker.Det er endvidere særdeles glæde-ligt – og et stort skridt i indsatsenmod administrative byrder – atgrænserne for, hvornår en virk-somhed momsmæssigt defineressom lille og mellemstor ændresfor første gang i mange år.DE opfordrer forligspartierne tilat overveje at udvide de forbedre-de momskredittider og admini-strative lettelser til også at omfat-te de lidt større mellemstore virk-somheder med en årlig omsæt-ning på mellem 50 mio.kr. og250-300 mio. kr.Endvidere bør det ovevejes ogsåat lade de udvidede kredittideromfatte afregning af lønsumsaf-gift, således at der sikres en merelige behandling af de momspligti-ge og lønsumsafgiftspligtige virk-somheder.Dansk Fjernvarme har ingen be-mærkninger.DI er meget tilfreds med det aftal-te og hæfter sig særligt ved føl-

gende i lovforslaget:Regeringen og aftalepar-terne anerkender, at energianvendt til proces ikkeskal beskattes højere endmed EU's minimumssat-ser.Begrænsning af admini-strative byrder for virk-somheder er prioriteret iarbejdet.Uhensigtsmæssighederomkring dobbeltregule-ring i CO2-afgiftsloven eri høj grad løst.Vedr. affald- og råstofafgiftslovenDet er DI´s vurdering, at forslagetom omlægning af reglerne veddeponering af farligt affald kun imeget begrænset omfang vil bliveanvendt, fordi det økonomiske in-citament og fordelen ved at gen-udgrave allerede deponeret affaldovervejende vil tilfalde ejerne afdeponierne. DI finder derfor ikke,at lovforslaget opfylder målet iVækstplan DK om lavere om-kostningerne på affaldsområdet,der blandt andet sikrer kapacite-ten til behandling af farligt affald.Der vurderes at være behov for endirekte lempelse for shredderaf-fald. Hvis løsningen er en generellempelse af deponeringsafgiften,foreslås det, at afgiften reducerestil 250 kr./ton eller lavere, supple-ret med en håndhævelse af reg-lerne om, at affald, som kan nyt-tiggøres eller genanvendes, ikkedeponeres.Vækstplan DK indeholder ogsåfinansiering af fastholdelse afkapacitet til forbrænding af far-ligt affald, hvorfor teksten iVækstplan DK også skal ses idenne sammenhæng.Se også kommentarerne tilDansk Affaldsforening.

Henset til EU's statsstøttereglervurderes det ikke muligt at fin-de en lempelse alene for shred-deraffald. En generel nedsæt-telse af afgiften ved deponeringaf affald indgår ikke som endel af Vækstplan DK.Med forslaget ændres bestem-melserne for fraførsel af farligtaffald. Dette vil øge incitamen-tet til at fraføre tidligere depo-neret farligt affald med henblikpå nyttiggørelse. Da godtgørel-sen er betinget af, at der depo-neres eller er deponeret en til-svarende mængde, vil en del afgevinsten ved fraførsel gå til atreducere den økonomiske be-lastning ved nydeponering ellerSide 9

sortering efter fraførsel. Dettekan også komme shredderne tilgode.Desuden er der i VækstplanDK aftalt at afsætte en pulje på15 mio. kr. årligt i 2014 og2015 til teknologiudvikling oginvesteringsstøtte målrettetshreddervirksomhederne.Vedr. industriel kraftvarmeDI anfører, at forslaget ændrer på,at udgangspunktet for udbetalingenten er 2010 eller 2011, idet detmed forslaget altid er 2011. Detbemærkes, at det for at undgå ind-flydelse af enkeltstående tilfælde,som kan have reduceret el-produktionen i dette ene år, fort-sat bør være muligt for virksom-heden at anmode om, at bereg-ningsgrundlaget er 2010.Energistyrelsen bemærker, atforslaget ikke ændrer på bereg-ningsforudsætningerne, og atder ikke er foretaget ændringermht. valg af basisår i forhold tilden ved lov nr. 1390 af 23. de-cember 2012 vedtagne ordning.Der foretages ikke en materielændring, og tilskudsberettigedevirksomheder kan derfor fort-sat anmode om opgørelse påbaggrund af produktionen i2010, såfremt forudsætninger-ne herfor er opfyldt.Satserne vil blive korrigeretved et ændringsforslag.

Vedr. energiafgifterneDI gør endvidere opmærksom på,at enkelte satser er forkerte.DSK mener, at det er positivt, aten bred politisk aftale lemper af-gifter for erhvervslivet for et mil-liardstort beløb, og det er særligtpositivt at afgiftslempelser ikkefinansieres via forhøjelser af an-dre afgifter. Dermed får virksom-hederne reelt sænket deres om-kostninger, hvilket forbedrer kon-kurrenceevnen hos de danskevirksomheder i forhold til deudenlandske virksomheder.For bemærkningerne vedrørendeindholdet af den konkrete høringhenvises til Danske Erhverv, hvishøringssvar DSK tilslutter sig.Vedr. energiafgifterneDet Økologiske Råd finder at:Reduktion af grønne afgif-ter er ikke en effektiv må-de at skabe job på – sam-

menlignet med f.eks.sænkning af indkomst-skatter – samtidig med atdet sænker motivationentil at spare på energien.Særligt sænkning af ener-giafgifter på let proces erineffektivt, da dette ener-giforbrug har ringe betyd-ning i forhold til konkur-rencen med udlandet.For tung proces virksom-heder burde man i stedetfor en reduktion af energi-afgifter indføre en intelli-gent tilbageførsel af af-giftsprovenuet.

En reduktion af el- og CO2-afgifter vil nedbringe dobbelt-reguleringen af det i forvejenkvoteregulerede område ogdermed det samfundsøkonomi-ske tab forbundet med dobbelt-reguleringen.Hovedparten af den øgedeCO2-udledning som følge afforslaget er omfattet af EU’sCO2-kvotesystem og vil såle-des ikke føre til en samlet for-øgelse af CO2-udledningen in-den for kvotesystemet.Lempelserne skal desuden ses isammenhæng med de øvrigeinitiativer i aftalerne omVækstplan DK. Forslag vedr.energirenovering af statsligebygninger, indførelse af etdansk energisparekoncept(Grøn Boligkontrakt), tilskuds-pulje til el-intensive virksom-heder mv. vil reducere energi-forbruget og CO2-udledning.Energistyrelsen bemærker, atdet er korrekt som Det Økolo-giske Råd anfører, at bortfaldetaf energispareafgiften på el tilproces har den konsekvens, atden gældende aftaleordning omenergieffektivisering, som enrække virksomheder med tungproces har indgået med Energi-styrelsen, bortfalder, fordi dis-se virksomheder ikke længereopnår tilskud til betaling afenergispareafgiften til proces.

Vedr. aftaler om energieffektivi-seringDet Økologiske Råd anfører, atder med bortfald af energispare-afgiften på el til proces ikke læn-gere er basis for at opretholde deenergieffektiviseringsaftaler medEnergistyrelsen, som en rækkevirksomheder med tunge proces-ser har indgået for at kunne opnåyderligere afgiftsrefusion. Rådetbeklager bortfaldet af denne mu-lighed, da effektiviseringsaftaler-ne har været en omkostningsef-fektiv ordning, der har bidraget tilat effektivisere energiforbruget,uden at de havde en negativ virk-ning på konkurrenceevnen af be-tydning.Vedr. energiafgifterneAd § 3, nr. 1Som følge af den forhøjede godt-gørelse vil flere virksomhederkunne lade sig forbrugsregistrere.

Dette medfører, at eldistributions-selskaberne i langt flere tilfældeend i dag vil skulle fakturere elek-tricitet uden afgift til specifikkekunder.Herved stiger risikoen for, at fak-turering uden afgift sker på fejl-agtigt grundlag.DONG ønsker, at det fremgår, ateldistributionsvirksomheder, derkan forevise registreringsblanketfra forbrugsregistrerede virksom-heder, ikke kan holdes ansvarligefor at leverancen uden afgift skerpå fejlagtigt grundlag.

se kunne dokumentere, at virk-somheden opfylder betingel-serne for at være forbrugsregi-streret, jf. elafgiftslovens § 4,stk. 7. Hvis SKAT inddrageren registrering, underrettesden, der har leveret elektricite-ten, jf. § 4, stk. 10. Til de regi-strerede virksomheder udstedeset bevis for registreringen.Der skal ikke svares afgift afelektricitet, der leveres til for-brugsregistreret virksomhederefter elafgiftslovens § 5.Det ligger i afgifternes natur, aten registreret virksomhed vedafgiftsfri levering til anden re-gistreret virksomhed, skal sikresig og kunne dokumentere, atmodtageren er registret.Behovet for justeringer af be-stemmelserne om forbrugsregi-strering vil blive vurderetnærmere i forbindelse med for-syningssikkerhedsafgiften.

Ad § 3, nr. 2DONG finder, at den foreslåedesamling af elafgiften i én sats forel til elopvarmede boliger og énsats til anden anvendelse er engod forenkling, som giver gen-nemskuelighed og mere kunde-venlige regninger.Ad § 3, nr. 3DONG har intet kendskab tilvirksomhedernes anvendelse ogfordeling af elektricitet, og faktu-reringen vil ske med den detalje-ringsgrad, som fremgår af eksem-pel i bemærkningerne, hvor envirksomhed alene bruger elektri-citet til proces. Herved elimineresden foreslåede forenkling i en visgrad.Ad § 4, § 5 og § 6Nettoafgifterne for brændsler tilprocesforbrug vil efter den fore-Se kommentaren til DanskEnergi.

slåede ændring fortsat ligge overEU´s minimumssatser.Energiafgiften for proces vil med-forslaget blive nedsat til EU’sminimumssats for gasolie. Mini-mumssatsen for naturgas er lave-re. Desuden pålægges forbrugetCO2-afgift, og CO2-afgiften an-ses generelt for at være en energi-afgift.Ad § 8Der er fejl i ikrafttrædelsesbe-Dette er ændret i det lovfors-stemmelserne.lag, som er fremsat.EFD har stor forståelse for er-hvervslivets behov for at få mind-sket omkostningerne med henblikpå at øge konkurrenceevnen. EFDfinder ikke, at den foreslåede re-duktion af energiafgifterne er op-timal af flere grunde.Se kommentaren til DanskFor det første er det beklageligt,at reduktionen ikke er en del af en Byggeri.samlet sanering og omlægning afenergiafgifterne, så afgifterne me-re præcist afspejler de energipoli-tiske mål.Dernæst mindsker det motivatio-nen for at begrænse energiforbru-get, hvilket på lang sigt mindskervirksomhedernes konkurrenceev-ne.Sidst, men ikke mindst, skønnesbortfaldet af CO2-afgiften/energispareafgiften at gi-ve et provenutab på 1,4 mia. kr.om året. Hvis disse midler i stedetblev investeret i energieffektivise-ring i industrien, ville virksomhe-dernes gevinst være betydeligtstørre og industrien ville samtidigfå forbedret sit produktionsappa-rat.EFD mener, at udgiften ved bort-faldet af energispareafgiften forerhverv kan anvendes bedre vedenergieffektivisering i industrien.Se kommentaren til Det Øko-logiske Råd.

Da de berørte virksomheders ad-ministrative tidsforbrug i forbin-delse med lovforslaget forventesat blive reduceret med mindst10.000 timer årligt (svarende tilmindst 3 mio. kr.), skal der fore-tages en måling af de forventedeadministrative lettelser for at un-dersøge tidsforbruget nærmere.TER tager kontakt til Skattemini-steriet med henblik på igangsæt-telse af en måling af forslagetsadministrative lettelser.FSR – danske reviso- FSR – danske revisorer finder detrerpositivt, at afgiftsbelastningen forerhvervslivet generelt nedsættes.Vedr. affaldsafgiftenFSR – danske revisorer finder, at Se kommentarer til Dansk Af-den foreslåede ændring for depo- faldsforening.nering af farligt affald har en ne-gativ miljømæssig konsekvens, daændringen medfører, at det blivermarkant dyrere for deponivirk-somheder at genanvende dele afdeponeret farligt affald, såfremtder ikke fremadrettet modtagesfarligt i samme omfang, som derfraføres farligt affald.Eksempel: Hvis en deponerings-virksomhed med farligt affald kanfå behandlet det farlige affald, så40 pct. af mængderne kan genan-vendes, og de resterende 60 pct.gendeponeres, så vil de, såfremtaffaldet blev deponeret på dettidspunkt, hvor farligt affald varfritaget for afgift, ikke opnå fra-drag i affaldsafgiften, men skalaltså betale 475 kr. pr. ton af de60 pct. der gendeponeres.Vedr. CO2-afgiftslovenFSR – danske revisorer finder, atEksemplet fra FSR – danskerevisorer synes ikke at tagehøjde for, at deponiet ved gen-deponering af 60 pct. af affal-det efterfølgende kan fradragedenne mængde i kommendetilførsler.Se også eksempel i lovforsla-gets bemærkninger pkt.6.5Lempelse ved deponering affarligtaffald.Ændringer i proceslisten indgårSide 14

Der vil ligeledes i TastSelv,FSR – danske revisorer foreslår,momsangivelsen blive indsatat dette krav udgår, da kraveten hjælpetekst, hvor det frem-medfører en risiko for, at mangegår, at såfremt virksomhedenvirksomheder vil anvende mini-alene har anvendt el til proces-mumsafgiftsbeløbet som grundlag formål, er der mulighed forfor fradrag uden at tage højde for fradrag som anført på faktura-f.eks. komfort køling.en.Hjælpeteksten vil også henledevirksomhedernes opmærksom-hed på, at der alene kan opnåsdet fulde fradrag, hvis hele for-bruget af elektricitet er medgå-et til proces.Der er fejl i afgiftssatserne for el-patronordningen samt afgiftssat-sen for elektricitet i 2014.Reduktion i afgiftsgodtgørelsenfor elbaseret varme omfattet afelpatronordningen bør svare tilden minimumsafgift, der skal af-regnes for elforbrug til proces-formål.Ad. §§ 4 til 6FSR – danske revisorer mener, atnedsættelsen af afgiftsgodtgørel-sen jf. lovbemærkningerne skaludgøre 3 pct. og ikke de 9 pct.som anført i lovforslaget.Afgiftssatserne vil blive korri-geret ved et ændringsforslag.Ved beregning af reduktionen iafgiftsgodtgørelsen tages derudgangspunkt i, at afgiften al-lerede er nedsat til 27,7 kr./GJ.

rører el og brændsler. Dette ersikret ved, at nedslaget i godt-gørelsen af den fulde afgift fal-der fra 12,7 pct. til 9 pct. Den-ne lempelse er yderligere frem-rykket til i 2014.Nettoafgifterne for brændsler tilprocesforbrug vil efter den fore-slåede ændring fortsat ligge overEU´s minimumssatser.Vedr. momslovenDanske Revisorer bemærker, atdet ikke er hensigtsmæssigt, atikrafttrædelsestidspunktet ogvirkningstidspunktet for forslagetom forhøjelse af omsætnings-grænsen for halvårlig afregning afmoms er forskellige.FSE noterer med tilfredshed, atenergiafgifterne til procesenerginedsættes til EU’s minimumsaf-gifter, samt at virksomhedernesbetaling af energispareafgift ogeldistributionsbidrag bortfalder.De foreslår, at hele lempelsen afprocesenergiafgiften på brændslergennemføres i 2014 og ikke somforeslået i to trin.Se kommentaren til Dansk Er-hverv.

H.J. Hansen finder, at det frem-lagte forslag ikke løser opgavenmed at lempe den meget storeøkonomiske belastning, som af-giften på deponering af farligt af-fald udgør for shreddervirksom-heder fordi:Der er ikke forbrændings-kapacitet til at bortskaffeopgravet shredderaffald.Det er ikke sikkert, at mankan medforbrænde shred-deraffald i fremtiden.Der er ikke er termiskteknologi til rådighed idag.

Forslaget vedrørende lempel-serne i afgifter på procesenergiog indfasning heraf er en del afVækstplan DK og dermed endel af den overordnede priori-tering af initiativer inden foraftalens økonomiske rammer.Se kommentarerne til DanskAffaldsforening.Miljøstyrelsen oplyser, ”at derpt. alene er udstedt en tidsbe-grænset vejledning om, hvor-når shredderaffald kan klassifi-ceres som forbrændingsegnet.Vejledningen muliggør, atkommunerne kan anviseshredderaffald til forbrændingog ikke deponering, som affal-det ellers typisk er blevet an-vist til. Den tidsbegrænsedevejledning forventes forlængetmen ikke gjort permanent. Detkan i forlængelse heraf oply-ses, at DTU netop har startet enSide 16

livscyklusvurdering, som skalbelyse, hvordan shredderaffaldbehandles på den miljømæssigtbedste måde.”H.J. Hansen foreslår, at indfas-ningen af afgiften ved deponeringaf farligt affald forlænges. Dettebegrundes med, at en løsning forshredderne længe har været i spil,hvorfor virksomheden pga. usik-kerhed om udfaldet ikke har haftmulighed for at foretage den fuldelangsigtede planlægning og inve-stering. Desuden er den gældendesats på 160 kr./ton for høj. Satsenved deponering stiger til 475kr./ton 1. januar 2015.H.J. Hansen ønsker en tilsvarendemodel ved deponering af affald,som f.eks. findes i Sverige.I Sverige fritages fraktioner veddeponering, hvis der reelt ikkefindes alternativer til deponering.I dag deponeres ca. 20 pct. af denmængde, som kommer igennemen shredder. Dette kan teknolo-gisk reduceres til 12 pct., mendette kræver omfattende investe-ringer samt tilgængelig forbræn-dingskapacitet.I forhold til de EU-retlige pro-blemer, som er forbundet medlavere afgifter på farligt affald,vurderes det ikke at være hen-sigtsmæssigt at ændre i indfas-ningen af afgiften på farligt af-fald.

Miljøstyrelsen oplyser: ”Ind-ledningsvist bemærkes, at der iDanmark gælder et forbud modat deponere affald, som kan nyt-tiggøres. Det vil sige, at hvisforslaget skal gennemføres, mådeponeringsforbuddet ophæves.Udgangspunktet er også i Sve-rige, at der betales afgift veddeponering af affald. I Sverigeer der dog en række specifikkeaffaldstyper (pt. 23), hvormyndighederne har vurderet, atder ikke findes noget miljø-mæssigt acceptabelt alternativtil deponering.De svenske fritagelser er blevetgennemgået i forhold til stats-støttereglerne og efterfølgendeaccepteret af Kommissionenmed afgørelse af 19. maj i2004.Det bemærkes, at shredderaf-fald ikke er blandt de 23 af-faldstyper, som er fritaget forafgift, og så vidt Miljøstyrelsener bekendt, har muligheden forat inkludere shredderaffald iundtagelsen heller ikke væretdiskuteret i Sverige.Side 17

Det skal desuden bemærkes, atsammensætningen og håndte-ringen af shredderaffald iDanmark og Sverige ikke erens, og forholdene kan derforikke sammenlignes direkte.Endelig bemærkes det, at mo-dellen vurderes teknisk vanske-lig at implementere, idet det ervanskeligt at definere denmængde shredderaffald, somikke har andre behandlingsmu-ligheder end deponering, sær-ligt hvis denne vurdering skalske i lyset af behandlingsmeto-der, der er til rådighed i andreEU-lande. Det vil kræve, at derkan specificeres krav til ind-hold af fraktionen. Teknisk ogadministrativt kan det blivesærdeles udfordrende at fast-sætte mængden af ”uundgåe-ligt” shredderaffald.”I forhold til den foreslåede modelønsker H.J.Hansen oplysningerom følgende:1. H.J.Hansen kan disponereover eget affald på de de-ponier, virksomheden haranvendt2. Ændringsforslaget gælderfor shredderaffald og allerestprodukter fra enhverproces, der genvinder ellernyttiggør ressourcer ishredderaffaldet.3. Længden af afregningspe-rioden.4. Hvis der køres 1 ton ind iet deponi, og der efterføl-gende køres 1 ton ud af etdeponi, er det afgiftsfrit,ligegyldigt hvornår detfraførte er deponeret.Vedr. energiafgifterne:HORESTA finder, at forslageneoverordnet kan betegnes som po-sitive, idet der er tale om både

Ad. 1. Se kommentarerne tilhenvendelsen fra Dansk Af-faldsforening.Ad. 2. Ændringen i forhold tilfraførsel af farligt affald vedrø-rer alt farligt affald, som måtilføres samme deponi.Ad. 3. Afgiftsperioden er kvar-talet. Et eventuelt afgiftsmæs-sigt overskud udbetales.Ad. 4. Ja, hvis det sker indenfor samme afgiftsperiode. Al-ternativt vil der ske udbetalingi forbindelse med fraførslen,hvis der er farligt affald, somer deponeret med afgift.

forenklinger og nedsættelser afafgiftsniveauet.HORESTA bemærker, at forsla-gene alene har en begrænset ef-fekt for hotel- og restaurations-og turismebranchen, idet der stortset kun er tale om lempelser forså vidt angår den del af virksom-hedernes energiafgifter, somknytter sig til anvendelsen af pro-cesenergi. Kun en mindre del afenergiforbruget i branchen er pro-cesenergi.Skævvridningen på energiafgifts-området i forhold til hotel-, re-staurations- og turismebranchener ikke ny, og desværre tilgodeserde foreliggende forslag - ligesomde fleste tidligere forslag omlempelser på området - ikke, athotel- og restaurations- og turis-mebranchens energiforbrug afvi-ger fra de mere traditionelle pro-duktionsbaserede erhvervs energi-forbrug.HORESTA ser meget gerne, atlovforslaget også havde indeholdtforslag om en forøgelse af dendelvise mulighed for refusion afafgifter til rumvarme, som blevindført fra 1. januar 2012.På trods af de lempelser og min-dre forenklingstiltag, som nærvæ-rende lovforslag indeholder, erenergiafgiftsområdet fortsat etyderst komplekst område, sombåde administrativt og økonomiskbelaster virksomhederne, og detvil fortsat være nødvendigt medinstallation af et stort antal måleremv.Vedr. momslovenHensigten med forslaget er at for-bedre likviditeten for små og mel-lemstore virksomheder gennemlængere angivelses- og betalings-frister vedr. moms.Forslaget indeholder en rækkeforenklinger for energiafgifter-ne og afgiften på CO2. Der erikke elementer i forslaget, somindebærer nye krav til installa-tion af målere.Vækstplan DK indeholder ikketiltag til særskilte lempelser afafgifter ved rumvarme for ho-tel-, restaurations- og turisme-branchen.

re momskredit.Kredsen af virksomheder, somanses for ”små og mellemstore”udvides samtidig, så flere virk-somheder får gavn af forslagetspositive effekt.Det er HORESTA’s opfattelse, atforslaget vil have en gavnligvirkning for de omfattede virk-somheder. Dog havde de gerneset, at ikrafttrædelsesdatoen forde helt små virksomheder - i lig-hed med, hvad der foreslås for delidt større virksomheder - ogsåhavde været den 1. januar 2014og ikke som det foreslås den 1.januar 2015.For det første får de længerekredittid ved forlængelse af be-talingsfristen for kvartalsafreg-nende virksomheder fra 1 må-ned og 10 dage til 2 måneder.Denne lettelse træder i kraft al-lerede fra 1. januar 2014 oggavner således de små virk-somheder i 2014.For det an-det får de små virksomhederlængere kredittid ved overgan-gen fra kvartalsvis afregning tilhalvårlig afregning. Denne let-telse mærker de små virksom-heder i 2015. De små virksom-heder er således, som de øvrigeomfattede virksomheder, tilgo-deset med længere kredittid al-lerede med virkning fra 1. ja-nuar 2014.

IDA har ingen bemærkninger.KL har ingen bemærkninger tildet materielle indhold i forslaget.Konkurrencerådet har ingen be-mærkninger.KPMG henvender sig på vegne afAndels-Kartoffelmels-fabrikkenSønderjylland (AKS).De har med L 219 kunne konsta-tere, at procesafgiften på gas i2015 kun er reduceret til 4,5 kr.pr. GJ. Ifølge energibeskatnings-direktivet udgør minimumsafgif-ten på gas til erhvervsmæssig op-varmning 0,15 EUR pr. GJ natur-gas. Nettoafgifterne for brændslertil procesforbrug vil efter den fo-reslåede ændring fortsat liggeover EU´s minimumssatser.ASK er overrasket over, at lov-forslaget ikke indeholder nødven-dige tilpasninger af energiafgif-terne i forhold til den nye CO2-kvotelov. Det er ASK´s opfattel-se, at afgiftsreglerne i dag skæv-vrider konkurrencen mellem”gamle” og ”nye” virksomhederSe kommentarerne til DanskErhverv.

samt mellem store og små virk-somheder. Dette er specielt rele-vant for produktion af kartoffel-mel i Danmark. Der nævnes her-efter 4 områder, hvor ASK me-ner, at der er behov for justerin-ger.ASK oplever, at afgiftsreglerneforvrider konkurrencen og anmo-der om, at afgiftsreglerne tilpas-ses den nye CO2-kvotelov, såle-des at afgiftsreglerne giver virk-somheder inden og uden for CO2-kvotereguleringen lige vilkår.KTO har ingen bemærkninger.

Landsorganisationen (LO) støtter Se kommentaren til Danskop om de foreslåede lempelser for Byggeri.energiafgifterne, som vil give an-ledning til at flere virksomhedervil bibeholde produktion i Dan-mark. LO havde gerne set, at let-telser i energiafgifterne var blevetprioriteret højere.Lovpakken indeholder en æn-dring i momsloven således, at fle-re mindre virksomheder får læn-gere kredittider for momsindbeta-linger. I øjeblikket er mange virk-somheder ramt af en stram kre-ditpolitik fra den finansielle sek-tor. Lovændringen vil gennem enbedre likviditet mindske detteproblem for de berørte virksom-heder til gavn for beskæftigelsen.SKAT har ingen bemærkninger.SRF har ingen bemærkninger.Raffinaderiet har en yderst ener-giintensiv produktion af mineral-olieprodukter, hvoraf en stor deleksporteres. Derfor er det afgø-rende, at produktionsomkostnin-gerne holdes på et konkurrence-dygtigt niveau.Raffinaderiet anvender storemængder kulbaseret damp og af-Side 21

giftsmæssigt været hårdt belastetaf procesafgift.Det var således med stor glæde, atraffinaderiet i Vækstplan DKkunne læse, at procesafgiften blevgradvist nedsat til EU´s mini-mumssatser i 2015.Men nettoafgifterne for brændslertil procesforbrug vil efter den fo-reslåede ændring fortsat liggeover EU´s minimumssatser.Denne forskel i forhold til den po-litiske udmelding i Vækstplan DKvil årligt koste raffinaderiet ca.1,5 mio. kr. årligt.Vedr. energiafgifterneVedvarendeEnergi finder at:Se kommentaren til Det Øko-Nedsættelse af energiaf-gifter er den forkerte måde logiske Råd.at forbedre erhvervslivetskonkurrenceevne på, idetdet øger det fossile energi-forbrug og dermed Dan-marks miljøbelastning, ogfordi det øgede fossileenergiforbrug samt øgedeelforbrug gør virksomhe-derne mere sårbare over-for energistigninger.Ellers rentable energiinve-steringer vil ikke blive fo-retaget. Dette vil mindskeenergieffektiviteten.Det foreslås i stedet, at afgifternegøres afhængige af virksomhe-dernes indsats for energibesparel-ser.Det foreslås, at der gives støtte tilenergibesparelser i stedet for af-giftsnedsættelser.Der foreslås en samlet revision afde danske energiafgifter.VedvarendeEnergi er uenige i, atEU’s kvotesystem vil betyde, atEn højere CO2-udledning fraDanmark vil medføre en mar-Side 22

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer