Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 221:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning. (Lejeres mulighed for nettoafregning, herunder afgiftsfritagelse for elektricitet fremstillet på vedvarende energi-anlæg).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 22.05.2013).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Det er en dag med fokus på solcellerne, og i den sammenhæng har vi det her lille – eller mindre – lovforslag, som sidestiller lejere og ejere i forhold til nettomålerordningen. Og det synes vi rent faktisk er en ganske udmærket idé. Der er ingen grund til, at der er en forskelsbehandling, og derfor kan vi støtte det her forslag, som jo også er en del af den energipolitiske aftale.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokraterne.

I en række år er der mange danskere, der har deltaget i den grønne omstilling ved at sætte solceller op på tagene af deres parcelhuse. Men der har også været andre grupper i det danske samfund, som ikke har fået helt samme adgang til at være med på den grønne bølge, og det har bl.a. været lejere og andelshavere. Og med det her forslag skaber vi lige økonomiske vilkår for opsættelse af solcelleanlæg for alle, uanset hvilken boligtype man er bosat i, altså om man er ejer, lejer eller andelshaver.

Det har været en udfordring at tilgodese netop det hensyn grundet nogle af de lovgivningsmæssige barrierer, som hindrede lejerne i at nettoafregne, og det betyder altså, at rigtig mange kun har kunnet afregne den el, der er blevet brugt i opgange, eller som er blevet brugt i forbindelse med fælles vaskerier. Således har man på ingen måde kunnet udnytte ordningen på samme vis som folk, der bor eksempelvis i parcelhus. Ordningen er således kun kommet boligejerne til gode indtil nu.

Heldigvis tager vi så med det her lovforslag livtag med den barriere, og vi kan nu give lejerne mulighed for at nettoafregne. Det vil sige, at også den strøm, de bruger inde i lejemålene, kan nettoafregnes. Det er sund fornuft, at alle skal have samme grundvilkår for at anvende vedvarende energikilder, og derfor skal ens boligform, altså om man er ejer eller lejer, selvfølgelig ikke være afgørende for, om man kan nettoafregne eller ej.

I dag førstebehandler vi derfor et forslag, som skal give lejerne mulighed for at få del i fordelene ved at blive selvforsynende ved brug af en vedvarende energikilde, og for os i Socialdemokratiet er det væsentligt, at alle har lige muligheder for at nettoafregne, uanset om man bor i en villa på Strandvejen eller i et almennyttigt boligbyggeri i Gladsaxe. Og som socialdemokrat er jeg stolt af, at vi giver alle danskere mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Det er en gevinst for den enkelte, og det er en gevinst for samfundet og for klimaet i særdeleshed.

Dagens lovforslag giver helt konkret mulighed for at lejere og udlejere kan nettoafregne gennem to forskellige modeller. Der er tale om en individuel model og en kollektiv model. Den individuelle model giver lejere og erhvervslejere mulighed for at nettoafregne egetforbruget for et anlæg, som er ejet af udlejer og tilsluttet den enkelte lejers forbrugsinstallation. Modellen vil typisk være rettet imod rækkehuse og lignende.

Omvendt giver den kollektive model udlejer af et eller flere lejemål mulighed for at nettoafregne egetforbruget og forbruget til fælles formål og sluttelig lejernes forbrug, når lejemålene er tilsluttet udlejers forbrugsinstallation. Selve anlægget skal dermed være ejet af udlejer og tilsluttet samme forbrugsinstallation. I forbindelse med den kollektive model skal nævnes, at der i hvert lejemål skal installeres bimåler, og derved skal man kunne beregne de enkelte lejeres betaling til udlejer for den el, der er nødvendig at købe ud over det, man selv producerer.

De to modeller baner vejen for, at lejerne nu også kan komme med på vognen og få glæde af nettoafregningsordningen og altså mulighed for at sætte solceller op på lige fod med andre. Solceller er nemlig nødvendigt for, at vi kan nå vores målsætning om at blive fri for fossile brændstoffer. Og med den rette mængde solenergi og den rette mængde vindenergi og den rette mængde biobrændsel og andre vedvarende energikilder skal vi skabe et energimix, som gør, at vi så effektivt som overhovedet muligt kan løsrive os fra fossile brændsler.

Socialdemokraterne ønsker et Danmark, hvor vi arbejder frem mod at blive de fossile brændsler fuldstændig kvit, og derfor kan Socialdemokratiet naturligvis give den fulde støtte til det her lovforslag og give lejerne mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Lovforslaget her er jo L 221, som handler om implementering af et mindre hjørne, kan man sige, af den aftale om nettoafregningsordningen, som blev lavet tilbage i november måned. Aftalen er blevet implementeret i flere omgange med nogle rettelser undervejs og med lidt møje og besvær her de seneste dage. Men nu ser det også ud til at lykkes, og der er jo bred enighed om lovforslaget.

Det konkrete lovforslag her handler jo om, at vi giver lejere mulighed for på lige fod med folk, der bor i ejerbolig, at have et solcelleanlæg til deres bolig og nettoafregne på samme vilkår som ejeren.

Det at få den her ligestilling var et element, som vi i Dansk Folkeparti lagde vægt på at få med i aftalen fra november måned om solenergi og nettoafregningsordningen. For der er mange, der bor i ejerboliger, som har været glade for at kunne få solceller på deres bolig og nettoafregne, men det har ikke før nu været en mulighed for lejere. Det er der mange lejere der har været utilfredse med, og det kan man ikke fortænke nogen i.

Derfor har det også været vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi fik den her ordning med i nettoafregningsaftalen tilbage fra november, lige som vi også fik nogle andre ting igennem, eksempelvis at man kan opsætte kollektive anlæg, sådan at en andelsboligforening, et landsbysamfund eller en lille ø kan lave et fælles solcelleanlæg og få nogle udmærkede vilkår at gøre det på.

Derfor skal jeg sige, at da det jo er et element, vi selv har lagt energi i at få med i solcelleaftalen, så er det også et lovforslag, som Dansk Folkeparti støtter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører ser ud til at være hr. Steen Gade, Socialistisk Folkeparti.

SF støtter også lovforslaget, og som andre ordførere har været inde på, er det jo aftalt i forbindelse med energiforliget, at vi skulle have ligestilling mellem ejere og lejere i forhold til de økonomiske muligheder for at sætte solceller op på deres boliger.

Det betyder, at vi ændrer en række bestemmelser forskellige steder på baggrund af et udvalgsarbejde. Det er vi glade for, og jeg tror faktisk, det kan være en medvirkende årsag til, at flere især på udlejers side – både dem, der ejer udlejningsboliger, og dem, der er medejere af boliger i fællesskab, kan man sige – får en øget motivation til at være med i projekt grøn omstilling.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Det er jo lidt ærgerligt, at den tumult, der har været om solcelleanlæg de sidste dage, i en vis udstrækning skygger for det her lovforslag, selv om man kan sige, at der jo er den sammenhæng, at en del af den debat, der har været, faktisk tager sit afsæt i et forsøg på at løse det problem, der handler om, at lejere er stillet dårligere end ejere. Det er så til gengæld et problem, som efter min opfattelse er blevet løst på en rigtig god måde. Jeg synes, at der er grund til at være glad i dag, fordi vi så på det her område får skabt lige vilkår mellem ejere og lejere.

Jeg vil sige, at der, når man f.eks. har snakket om energirenovering af boliger, har været en klar tendens i retning af, at støtteordningerne har været målrettet til ejerne. Vi kan jo se, at den boligjobordning, der nu er blevet genetableret, og som jo kun meget beskedent og indirekte handler om energirenoveringer, er en ordning, som er rettet meget ensidigt mod ejerne, som altså på en lang række områder har nogle vilkår, der er meget mere gunstige end dem, lejerne har.

Sådan har det også været på solcelleområdet, indtil vi fik vedtaget det her lovforslag, og et af Enhedslistens meget, meget vigtige krav og ønsker i forbindelse med indgåelsen af en energiaftale, var, at vi skulle forsøge at sikre, at der blev sikret ligestilling mellem ejere og lejere. Og det er jo rigtigt, som også andre har sagt, at det er en ambition, som vi har delt med andre partier, så der er jo mange, der i dag kan være glade – ja, man kan vel endda gå så vidt som til at sige, at der ikke er nogen, der har talt imod den her ligestilling. Derfor kan man måske også undre sig over, at det skulle tage så lang tid, før den kunne blive realiseret. For på trods af den store velvilje har den her urimelighed og uretfærdighed, som har ramt lejerne, jo eksisteret i rigtig mange år.

Jeg tror nok, at vi, da aftalen om, at der nu skulle være ligestilling, blev indgået, og der var en bred politisk enighed om det, opfattede det på den måde, at det så nok måtte være en forholdsvis enkel sag at få det bragt på plads. I løbet af den proces gik det op for os, at når man snakker om lejere og lejelovgivning, findes der intet i det her land, som er enkelt og nemt at gå til, og der er da også i høringssvarene enkelte lidt kritiske bemærkninger fra såvel lejerorganisationer som ejerorganisationer med hensyn til det private udlejningsbyggeri. Jeg håber trods alt, at vi har fundet en løsning, der i forhold til lige præcis solcelleområdet også kan bruges inden for det område, for der er bestemt god brug for at få gang i den her udvikling.

Hvad angår den almene boligsektor, har vi stort set kun fået positive tilbagemeldinger med klare tilkendegivelser om, at man forventer, at det her kan sættes i værk. Jeg har også fået flere henvendelser fra folk, som, kan man sige, har været meget engageret i at udvikle indsatsen i den almene boligsektor på det her område, og som måske har haft lidt svært ved for alvor at komme i gang og er stødt ind i nogle problemer og vanskeligheder, og de er så glade for og tilfredse med, at der kommer den her ordning. De har så anført – sådan tror jeg altid det er, når vi snakker om solenergi – at der måske er nogle andre vanskeligheder, man skal prøve at tage stilling til, og nogle andre problemer, man skal prøve at løse, og det vil vi fra Enhedslistens side følge op på med nogle spørgsmål i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag.

Men grundlæggende er det en god dag for den vedvarende energi, for solenergien, og det er en god dag for lejerne og for den sociale balance og retfærdighed i vores samfund. Så det er et rigtig godt forslag, som Enhedslisten klart støtter.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance, som ordfører.

Tak for det. Man har i mange år sagt, at det mest indviklede politikområde, som absolut ingen politikere, kun nogle meget få embedsmænd var i stand til at gennemskue, var de kommunale udligningsordninger, hvor alt afhænger af hinanden, og hvor det stort set er umuligt at isolere en enkeltstående faktor og sige, at nu drejer vi på det her for at opnå det her, uden at vi får utilsigtede virkninger.

Jeg må sige, at vi med den energipolitik, vi fører i Danmark, er endog meget tæt på at udkonkurrere det kommunale udligningssystem. For her er der heller ingen, der har overblik over, hvad det betyder, når vi sætter en redningsaktion i gang for nogle, som vi synes det er synd for, eller omvendt stopper op, hvis der er nogen, det er for lukrativt for.

Man kan næsten også have ondt af Energistyrelsen, når de skal prøve at forklare de mange dilemmaer, som når f.eks. Dansk Fjernvarme skriver, at de også gerne vil kunne nettoafregne: Når lejerne må, så må vi også osv. Eller når Dansk Energi skriver: Jamen er det ikke meningen, at lejerne frit skal kunne vælge nye elleverandører? Så hvorfor skal de betale til solcelleanlæg, som de ikke bruger? Det er da ikke retfærdigt.

Så er det, at Energistyrelsen må skrive, at man sandelig har afvejet de mange interesser, men alle kan jo ikke blive glade – det kan I jo nok godt forstå. Det sidste er så min tilføjelse. Eller de kan skrive: Synspunktet er noteret, og vi synes ikke, dette rammer helt ind i lovforslagets formål.

Det er også en lille, fiks formulering, så man er fri for at forholde sig til dilemmaet.

Det, jeg vil sige med de her citater, er lidt populært, at vi nu har sat så mange lapper på blusen, at vi bliver nødt til at strikke en ny. Den passer simpelt hen ikke længere, og vi kan ikke se, hvilken farve den havde fra starten. Vi laver lovgivning på lovgivning, ofte velmenende lovgivning, det er jeg ikke i tvivl om, det hørte vi også på hr. Per Clausen før. Men det er ud i det blå, for uden en overordnet strategi, uden en sammenhæng mellem mål og midler, og når man ikke ved, hvilken periode vi har med at gøre, betyder det, at tilskud og afgifter i det her spil bliver fuldstændig modsatrettede. Jeg tror, det er over 40 mia. kr., vi opkræver i afgifter på det her område, og mange af de ting, vi foretager os, virker rigtig, rigtig besynderlige, fordi vi simpelt hen ikke kender nettovirkningen.

Vi har jo valgt at sætte en masse ting i gang for derefter at lave analyser for at se, hvordan det virker. Jeg tror, det er en rigtig god idé at vende det om, f.eks. på biobrændselsområdet – ikke fordi jeg skal bevæge mig rundt i hele energipolitikken, men der har vi jo også sagt: Nu sætter vi noget i gang, og så må vi se bagefter, om det overhovedet er CO 2 -venligt. Så resultatet af det her bliver let en form for stop-go-politik, hvor det altid er synd for nogle eller godt for nogle andre, og så må man jo hellere lukke munden på dem, der råber højest.

Så vores ønske er, at analyserne for energipolitikken og strategiarbejdet for en sammenhængende indsats speedes op, og at vi omvendt speeder ned eller helst helt holder op med at lovgive, indtil der er tilvejebragt et ordentligt overblik, hvilket jeg også kom ind på under samrådet i formiddags.

Som jeg sagde fra starten af min tale, har vi intet overblik over konsekvenserne. Vi får et nyt problem, hver eneste gang vi gør et eller andet, og jeg tror desværre heller ikke, at vi kan finde de embedsmænd, der har det. Så med disse bemærkninger vil jeg sige nej til det her velmenende lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth fra De Konservative som ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Jeg vil nøjes med at kommentere hovedindholdet, nemlig det faktum, at også lejere nu får mulighed for at have solcelleanlæg på lige fod med ejere. Det synes vi er helt fair, og det er også en del af den aftale, der er indgået. De får også mulighed for at indgå i nettomålerordningen. Så de elementer, lovforslaget her indeholder, støtter De Konservative.

Tak til ordføreren. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren. Værsgo.

Mange tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Som vi har hørt, var det en præmis for at indgå aftalen om en strategi for solceller tilbage i november og vedtagelsen af lov nr. 1390 lige op til jul, at den nye støtteordning skulle tilgodese og ensarte de økonomiske vilkår for etablering af solceller i forskellige boligformer. Sagt på godt dansk: Hvis man bor i en lejebolig i Danmark eller i en andelsbolig eller i en etagebolig, som rigtig mange danskere gør, skal man naturligvis have lige så meget mulighed for at kunne få glæde af solceller, som hvis man er heldig at have et parcelhus. Det var i den forbindelse et ønske, at de lovgivningsmæssige barrierer, der er i elafgiftsloven, elforsyningsloven, lejeloven og almen lejeloven, der hindrede lejere i at nettoafregne på lige vilkår med ejere og andelshavere, skulle fjernes. Derfor indeholder lovforslaget ændringer af lov om afgift på elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger m.v. og lov om elforsyning.

Lovforslaget fremsættes med henblik på at give lejere eller udlejere på lejernes vegne i almene såvel som private udlejningsejendomme mulighed for at kunne nettoafregne deres individuelle elforbrug. Lovforslaget omfatter også erhvervslejere og erhvervsudlejere.

I direkte tilknytning til denne udvidelse af personkredsen, som kan få mulighed for nettoafregning af elektricitet fremstillet på VE, altså vedvarende energianlæg, foreslås det, at afgiftsfritagelsen vedrørende nettoafregning i elafgiftsloven ændres i overensstemmelse hermed. Det foreslås desuden præciseret i lejelov og almen lejelov, at ikke alene el til opvarmning, men også el til andre formål end opvarmning kan opkræves særskilt som tillæg til huslejen.

Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med, at lovforslaget er blevet så godt modtaget af interessenterne. Reaktionerne på høringen har været overvejende positive og tyder på, at lovforslaget vil få den ønskede effekt, altså at lejerne får samme mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, som ejerne allerede har.

Til de enkelte ordføreres bemærkninger vil jeg blot anføre to kommentarer. Hr. Per Clausen bemærker jo rigtig, at det har taget lidt tid at få det her på plads, og jeg tror, at alene den opremsning af love, vi skulle igennem, og som jeg har givet her i dag, giver en idé om det. Der var et syndigt rod, for at sige det ligeud, på det her område. Der var mange forskellige regler, praksisser, og dem har vi fået ryddet op i og skabt et godt grundlag. Det vil jeg også gerne takke de andre involverede ministerier for at have bidraget til.

Så siger hr. Villum Christensen, at der er kommet så mange lapper på trøjen, at man ikke rigtig kan se, hvilken farve den har. Det kan jeg godt fortælle hr. Villum Christensen: Den er grøn. Det er jo, fordi vi i det her land har besluttet os for ikke alene at skulle blive fri af fossile brændsler og for import af fossile brændsler, men vi har også bestræbt os på, at det skal ske omkostningseffektivt. Og som vi diskuterede på samrådet her i formiddags, så burde man jo i den bedste af alle verdener lægge afgifter på alt det, der sviner, forurener, giver klimaproblemer, og så skulle de andre rene teknologier nok give sig selv. Men sådan fungerer verden jo altså ikke, fordi vi er på et globalt marked med global konkurrence, og derfor er der grænser for, hvor meget vi kan beskatte vores olie, gas, energi osv., og derfor har vi det her, kan man sige, i virkeligheden lidt kunstige tilskud til nogle af de vedvarende energikilder. Sådan er det. Når man er i sådan en verden, der ikke er perfekt, kan man jo vælge, om man vil læne sig tilbage og sige, at det var søreme ærgerligt, og så gør vi ingenting, eller om man siger, at så gør vi dog det næstbedste, nemlig sørger for, at der sker en grøn omstilling og sørger for, at den sker så omkostningseffektivt som muligt.

Når det er sagt, var jeg jo utrolig glad for at høre, at hr. Villum Christensen glæder sig lige så meget som mig til at få resultatet af alle de analyser, vi har igangsat, og glæder sig til at se konturerne af et nyt grønt, effektivt, billigt energisystem i Danmark. Og jeg vil sige noget om opbakning. Måske er det næsten at gå for langt, og det er ikke, fordi jeg vil lægge hr. Villum Christensen nogle ord i munden, han ikke har sagt, men det er jo lige før, at man kunne have forhåbning om, at når vi har dette fremtidsbillede, denne krystalklare vision, så kan det være, at vi får 100 pct. af Folketinget bag og ikke kun 95 pct.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.