Tak for det.
Man har i mange år sagt, at det mest indviklede politikområde, som absolut ingen politikere, kun nogle meget få embedsmænd var i stand til at gennemskue, var de kommunale udligningsordninger, hvor alt afhænger af hinanden, og hvor det stort set er umuligt at isolere en enkeltstående faktor og sige, at nu drejer vi på det her for at opnå det her, uden at vi får utilsigtede virkninger.
Jeg må sige, at vi med den energipolitik, vi fører i Danmark, er endog meget tæt på at udkonkurrere det kommunale udligningssystem.
For her er der heller ingen, der har overblik over, hvad det betyder, når vi sætter en redningsaktion i gang for nogle, som vi synes det er synd for, eller omvendt stopper op, hvis der er nogen, det er for lukrativt for.
Man kan næsten også have ondt af Energistyrelsen, når de skal prøve at forklare de mange dilemmaer, som når f.eks.
Dansk Fjernvarme skriver, at de også gerne vil kunne nettoafregne:
Når lejerne må, så må vi også osv.
Eller når Dansk Energi skriver:
Jamen er det ikke meningen, at lejerne frit skal kunne vælge nye elleverandører?
Så hvorfor skal de betale til solcelleanlæg, som de ikke bruger?
Det er da ikke retfærdigt.
Så er det, at Energistyrelsen må skrive, at man sandelig har afvejet de mange interesser, men alle kan jo ikke blive glade – det kan I jo nok godt forstå.
Det sidste er så min tilføjelse.
Eller de kan skrive:
Synspunktet er noteret, og vi synes ikke, dette rammer helt ind i lovforslagets formål.
Det er også en lille, fiks formulering, så man er fri for at forholde sig til dilemmaet.
Det, jeg vil sige med de her citater, er lidt populært, at vi nu har sat så mange lapper på blusen, at vi bliver nødt til at strikke en ny.
Den passer simpelt hen ikke længere, og vi kan ikke se, hvilken farve den havde fra starten.
Vi laver lovgivning på lovgivning, ofte velmenende lovgivning, det er jeg ikke i tvivl om, det hørte vi også på hr.
Per Clausen før.
Men det er ud i det blå, for uden en overordnet strategi, uden en sammenhæng mellem mål og midler, og når man ikke ved, hvilken periode vi har med at gøre, betyder det, at tilskud og afgifter i det her spil bliver fuldstændig modsatrettede.
Jeg tror, det er over 40 mia.
kr., vi opkræver i afgifter på det her område, og mange af de ting, vi foretager os, virker rigtig, rigtig besynderlige, fordi vi simpelt hen ikke kender nettovirkningen.
Vi har jo valgt at sætte en masse ting i gang for derefter at lave analyser for at se, hvordan det virker.
Jeg tror, det er en rigtig god idé at vende det om, f.eks.
på biobrændselsområdet – ikke fordi jeg skal bevæge mig rundt i hele energipolitikken, men der har vi jo også sagt:
Nu sætter vi noget i gang, og så må vi se bagefter, om det overhovedet er CO
2
-venligt.
Så resultatet af det her bliver let en form for stop-go-politik, hvor det altid er synd for nogle eller godt for nogle andre, og så må man jo hellere lukke munden på dem, der råber højest.
Så vores ønske er, at analyserne for energipolitikken og strategiarbejdet for en sammenhængende indsats speedes op, og at vi omvendt speeder ned eller helst helt holder op med at lovgive, indtil der er tilvejebragt et ordentligt overblik, hvilket jeg også kom ind på under samrådet i formiddags.
Som jeg sagde fra starten af min tale, har vi intet overblik over konsekvenserne.
Vi får et nyt problem, hver eneste gang vi gør et eller andet, og jeg tror desværre heller ikke, at vi kan finde de embedsmænd, der har det.
Så med disse bemærkninger vil jeg sige nej til det her velmenende lovforslag.