Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring aflov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om an-svaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-indsats og forskellige andre love- Reform af kon-tanthjælpssystemetHøringsnotatet angår lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og for-skellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddan-nelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helheds-orienteret indsats til udsatte m.v.)Lovforslag blev sendt i ekstern høring den 15. maj 2013 med frist til den 5. juni2013. På grund af tidsnød er lovforslaget blevet fremsat inden høringsfristens ud-løb.Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløs-hedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE) ArbejdsløshedskassernesSamvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advo-kater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler – Lederne, DanskeLandbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk For-ening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Fri-villigrådet, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, FOA –Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- ogarbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institutfor Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Lands-forening, Kommunernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-satte, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kriste-lig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Pri-vate Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Retssikkerheds-fonden, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelserog Rådet for Socialt Udsatte.Følgende har afgivet høringssvar:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), DanskeRevisorer, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Handicaporganisationer(DH), Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske SOSU skoler, Datatilsynet,Dignity- Dansk institut mod tortur, Foreningen af ledere ved danskuddannelser,FOA, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer iDanmark (FSD), Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FTF, HK Kommunal,Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tjene-

stemænd og Overenskomstansatte, Lederne, LO, Prosa, Randers kommune, Rådetfor de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, Statsforvaltningerne, Rådet forSocialt Udsatte, ATP og Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet og Lederfor-eningen for VUC.Det skal bemærkes, at Datatilsynet har sendt to høringssvar til lovforslaget. Dels iden såkaldt interne høringsrunde (høringssvar af 6. maj 2013), dels i den eksternehøring (høringssvar af 4. juni 2013).Høringssvarene vedlægges.Advokatrådet, Ankestyrelsen, Statsforvaltningerne og Danske Revisorer har oplyst,at de ingen bemærkninger har til lovforslaget.Nedenfor er udarbejdet kommentarer til indkomne høringssvar. Det er ikke udar-bejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører lovforslaget.Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til overvejelser om ændrin-ger i lovforslaget, er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte ele-menter.

Generelle bemærkninger til lovforslaget:

DH, HK Kommunal, KL, FTF, LO og Lederne er enige i målet og intentionen medkontanthjælpsreformen.DA og FA mener ikke, at ændringerne for kontanthjælpsmodtagere over 30 år ertilstrækkelige.KL og Randers Kommune bemærker, at kontanthjælpsreformen medfører mere bu-reaukrati i kommunerne. KL mener endvidere, at mange nye og komplekse reglersvækker effektiviteten og det politisk ejerskab af beskæftigelsesindsatsen.Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmarkundrer sig over, at regeringen og forligspartierne fremlægger konkrete forslag tilændringer af kontanthjælpssystemet stort set samtidig med, at regeringen har ned-sat en ekspertgruppe (Carsten Koch-udvalget), som skal kulegrave hele beskæfti-gelsesindsatsen. Dette udvalgs udredning forudsættes at skulle danne udgangspunktfor en reform af den samlede danske beskæftigelsesindsats, og i dette udvalgs ar-bejde vil kontanthjælpsområdet blive inddraget i anden fase.Kommentar:Det er korrekt, at ekspertgruppen også skal se på kontanthjælpssystemet i fase 2 afsit arbejde. Det ændrer gennemførelsen af kontanthjælpsreform ikke på.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer:

1. Organisering af dem uddannelsesrettede indsats for uddannelses-

hjælpsmodtagere

skabe nye organisatoriske rammer i form af en særskilt enhed evt. på tværs af for-valtninger, der varetager indsatsen for unge under 30 år uden erhvervskompetence-givende uddannelse. KL mener ikke, at der er behov for regulering af, hvordan ind-satsen organiseres.FTF mener, at det er en god idé, at kommunerne får mulighed for at etablere ensærskilt enhed i kommunen, der alene varetager indsatsen over for uddannelses-hjælpsmodtagere. Det kan sætte særlig fokus og opmærksomhed på deres individu-elle behov for hjælp til at vælge og gennemføre en uddannelse. Dansk Socialrådgi-verforening støtter fuldt ud op om denne ændring og ser den som en af reformensafgørende nyskabelser.DH, FSD, HK Kommunal og Lederne har et lignende synspunkt. DH mener desu-den, at organisering af ungeindsatsen på tværs af forvaltninger bør være obligato-risk.Kommentar:Af aftalen fremgår, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø,hvor uddannelse er i centrum. Det bemærkes, at det er frivilligt for kommuner, omde vil ændre organiseringen af indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere.KL opfordrer til, at vejledningsloven vedr.Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) udvides til at omfatte unge op til 30 år for at sikre sammenhæng. Derudoveropfordrer KL til, at UUs uddannelsesplan og uddannelsespålægget efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats sammenfattes i en samlet plan.Kommentar:Kommunerne får med lovforslaget mulighed for at etablere en ungeenhed (uddan-nelsescentre for uddannelseshjælpsmodtagere), hvor UU kan indgå. Der er iværk-sat en analyse af UU's arbejde, som vil give grundlag for at vurdere bl.a. forslagetom at udviude målgruppen.Med kontanthjælpsreformen er arbejdet med at indarbejde planer fra øvrige for-valtninger i borgerens plan på beskæftigelsesområdet p begyndt. Planen fra UU vilblive digitalt tilgængelig for jobcenteret.

2. Visitation

DS påpeger, at det er vigtigt, at der opbygges en meget stærk visitation, især fordiden afgør, hvilken ydelse de unge tildeles. Dansk Socialrådgiverforening efterspør-ger derfor klare regler for, hvordan visitationen skal foregå, og klarere præciseringaf, hvem der kan vurderes som aktivitetsparat allerede efter første uge.DS mener endvidere, at der skal være mulighed for at trække på tværfaglige kom-petencer mht. beskæftigelse, sociale forhold, uddannelse og sundhed i visitationen,således at vurderingen af borgeren foretages på det rigtige grundlag. FTF menerdesuden, at det er vigtigt, at der allerede i visitationsprocessen bliver mulighed forat inddrage både sundheds- og uddannelsesfaglige medarbejdere, så tværfaglighe-den kan optimere målet om en hurtig, sikker og kompetent visitation til den rigtigeindsats. FSD og DH har et lignende synspunkt.

Kommentar:Visitationen vil blive nærmere udmøntet i en bekendtgørelse, som vil blive sendt ihøring. Der er allerede mulighed for at gøre brug af tværfaglige kompetencer i vi-sitationen, og det er også hensigten, at dette fremover skal ske, hvor det er rele-vant. Dette understøttes i øvrigt af muligheden for at etablere ungeenheder (ud-dannelsescentre for uddannelseshjælpsmodtagere) på tværs af forvaltninger ikommunen.FTF påpeger, at udviklingen af et nyt screeningsværktøj til visitation kan medvirketil en mere ensartet afklaring af den enkeltes helhedssituation, men det kan og skalaldrig stå alene. Borgerens fortælling og opfattelse af egne behov skal have for-trinsret i afklaringen af problemstillinger og evt. barrierer i forhold til uddannelseog jobfærdigheder. Dansk Socialrådgiverforening mener desuden, at det klart børfremgå af lovforslaget, at visitationen bygger på en socialfaglig vurdering, og atscreeningsværktøjet kun skal støtte denne vurdering.Kommentar:Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2, at screeningsværktøjet skalanvendes til at understøtte den faglige vurdering af borgeren. Screeningsværktøjetudvikles som et støtteværktøj til sagsbehandlerne. Det skal endvidere bemærkes, atscreeningsværktøjet ligeledes vil tage højde for den unges motivation og selvopfat-telse.KL foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem KL og AMS, som i fælles-skab skal udvikle den nye model for visitation af unge uddannelseshjælpsmodtage-re og det værktøj, som skal sikre en succesfuld implementering.Kommentar:Arbejdsmarkedsstyrelsen vil sikre, at kommunerne og DS inddrages i det viderearbejde med et screeningsværktøj.DS påpeger, at det bør sikres, at den unge informeres om forventningerne til denforberedelse, den unge skal foretage forud for den første samtale, således at denunge har mulighed for at leve op til kravene. Dansk Socialrådgiverforening anfører,at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvordan dette skal ske, og det er uklart,hvilken grad af forudgående forberedelse der forventes.Kommentar:Det er vigtigt, at den unge gøres opmærksom på, at der er krav om forberedelse tilden første visitation. Hvordan det skal implementeres vil indgå i det videre arbejde,bl.a. i forbindelse med udviklingen af screeningsværktøjet.

3. Uddannelsespålæg til uddannelseshjælpsmodtagere

oner ensidigt at sige nej til uddannelse. Det er vigtigt at holde fast i denne regel.Uddannelsespålægget må ikke bruges til at straffe de unge, men skal bruges som et– af flere – motiverende redskaber.PROSA og FTF har lignende synspunkter.Kommentar:For alle unge er uddannelse målet, og alle unge uddannelseshjælpsmodtagere skalderfor have et uddannelsespålæg. For nogle kan vejen til ordinær uddannelse værelang, og derfor skal de frister, som kommunen fastsætter, tilpasses den enkelte un-ges situation og kompetencer. Uddannelsespålægget skal fortsat gennemføres idialog og samarbejde med den unge. Der skal iværksættes indsatser, der understøt-ter fremdriften i uddannelsespålægget og uddannelsesmålet.LO skriver, at hovedparten af de personer, der i dag pålægges uddannelse, pålæg-ges en erhvervsuddannelse. Dette er formentlig ganske udmærket i langt de flestetilfælde, men pålægget til en erhvervsuddannelse bør ikke ske pr. automatik. På-lægget kan med fordel bruges også til andre uddannelsesformer, så som fx gymna-siet og andre mere boglige uddannelser.HK/Kommunal har et lignende synspunkt.Kommentar:Der er ingen regler om, at uddannelsespålægget skal gives til erhvervsuddannel-ser. Uddannelsesmålet for den enkelte unge skal tage udgangspunkt i den enkeltesevner, motivation og uddannelsesønsker. Der findes endnu ikke registeropgørelseraf, til hvilke uddannelser der i dag gives uddannelsespålæg, men det må formodes,at en del er til erhvervsuddannelser.Danske SOSU-skoler er positive over for uddannelsesmålsætningen og håber, at re-formen vil medføre en bedre kompetencevurdering af de ledige, således at indsat-serne kan målrettes. Danske SOSU-skoler frygter, at erhvervsskolerne og herundersocial- og sundhedsskolerne fremover vil skulle varetage en omfattende uddannel-sesopgave over for en målgruppe, der reelt ikke er uddannelsesparate i den nuvæ-rende betydning.I den forbindelse er det Danske SOSU-skolers vurdering, at skolerne nok er i standtil at løfte en uddannelsesopgave i forhold til at gøre en ny og tungere målgruppemere livsduelig og bedre rustet til uddannelse, men det er afgørende at tænke denneuddannelsesopgave som en indsats, der er adskilt fra den ordinære uddannelse. Ud-dannelsesopgaven i forhold til en tungere målgruppe skal understøttes finansielt, daopgaven ikke kan løftes inden for rammerne at de nuværende taxametre.Lederne, Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og Jobrådgiver-nes brancheforening har lignende synspunkter.Lederforeningen for VUC oplyser, at almen voksenuddannelse AVU kan være etrelevant tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere.

Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at unge er uddannelsesparate,hvis de vurderes at kunne gennemføre en uddannelse på ordinær vilkår, og derforvil unge, der påbegynder en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg, ud-løse de samme taxametre som alle andre studerende på de samme uddannelser.Unge, som ikke er uddannelsesparate og ikke kan påbegynde og gennemføre enuddannelse på ordinære vilkår, skal have en helhedsorienteret, tværfaglig indsatsmed udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Denne indsats kan fx foregåpå en erhvervsskole i form af et brobygningsforløb, hvis det giver mening i forholdtil den enkeltes vej mod at blive uddannelsesparat. I de situationer vil indsatsenvære en del af ret og pligt indsatsen, og kommunen skal derfor finansiere indsatsenfuldt ud.

4. Samtaler

DS kvitterer for, at alle uddannelseshjælpsmodtagere gives ret til læse-, skrive- ogregnekurser samt ordblindeundervisning, hvis en test viser, at der er behov for det.Det har stor betydning for at kunne komme videre i uddannelsessystemet og på ar-bejdsmarkedet. Uddannelsesforbundet, DH og Lederforeningen for VUC har lig-nende synspunkter.KL foreslår, at ambitionerne om at sikre, at unge har de nødvendige kompetencertil at gennemføre en uddannelse, tilrettelægges mere fleksibelt. KL mener, at det erspild af ressourcer, at alle unge skal læse-, skrive- og regnetestes inden for den før-ste måned, idet det vil betyde, at praktisk talt alle skal testes.Kommentar:I dag er det sådan, at kommunerne kun i begrænset omfang tester kontanthjælps-modtagere for læse-, skrive- og regnefærdigheder, og de nødvendige indsatseriværksættes ikke i tilstrækkeligt omfang. Dette understøttes af en undersøgelse fraDeloitte af jobcentrenes anvendelse af forberedende voksenundervisning og ord-blindeundervisning fra maj 2012. Derfor sikrer reformen, at alle med behov fården nødvendige indsats.Foreningen af ledere ved danskuddannelser og Uddannelsesforbundet bifalder enmålrettet indsats over for uddannelseshjælpsmodtagere vedr. læse-, skrive- og reg-nekurser, men oplyser, at denne indsats ikke er målrettet personer, der ikke har

DS kvitterer for, at jobcentret skal fortsætte indsatsen for unge helt frem til uddan-nelsesstart, og mener, at det er væsentligt for at sikre, at den unge kommer godt igang med uddannelse.Rådet for de erhvervsrettede uddannelser finder det vigtigt, at der både sikres enoverlevering af relevant information fra kommune til skole, så skolerne bliver gjortbekendt med eventuelle udfordringer, og at kommunernes får ansvar for at stille etefterværn til rådighed for at undgå frafald.DS understreger, at der på de forskellige uddannelser støttes op om de unge, derhar behov mhp. fastholdelse i uddannelse, så de unge ikke kommer til at opleve fle-re nederlag. LO, FTF, HK Kommunal og DH har et lignende synspunkt.Kommentar:I reformen er der en række tiltag, der understøtter overgangen til uddannelse. Ind-satsen skal fortsætte helt frem til uddannelsesstart, også selvom den unge ikkemodtager ydelse fra kommunen den sidste måned inden uddannelsesstart. Dialogenmellem kommunen og uddannelsesinstitutionen styrkes, fx ved at kommunen skalunderrette uddannelsesinstitutionen om, at en ung starter på en konkret uddannelsemed uddannelsespålæg samtidig med, at uddannelsesinstitutionen får mulighed forat se den unges uddannelsespålæg og de indsatser, der har været iværksat for atunderstøtte den unges uddannelsesmål.Det skal endvidere bemærkes, at der er afsat en pulje til etablering af studiestarts-netværk for forsørgere på uddannelsesinstitutionerne, netop med henblik på at sik-re en god overgang og fastholdelse i uddannelsen.

7. Indsats for de unge

LO mener, at det særligt for den lidt svagere gruppe af unge, som er i risiko for atafbryde en påbegyndt uddannelse, er vigtigt, at indsatsen er håndholdt, individuelog helhedsorienteret. For disse personer bør man i stedet lave en "uddannelses-plan", der i samarbejde med den unge beskriver, hvordan personen får en passendeuddannelse.HK Kommunal og DH har et lignende synspunkt.LO foreslår:At kontanthjælpsmodtagere, der gives et uddannelsespålæg (og er erklæret ud-dannelsesparat af kommunen) henvises til et afklaringsforløb på en erhvervs-skole af X ugers varighed som indgang til uddannelsesforløbet.At der på denne baggrund kan tilrettelægges forløb på mellem 0 og X ugers va-righed afhængig af resultatet af afklaringsforløbet, der skal klargøre den enkeltetil den aftalte erhvervsuddannelse.Kommentar:Det følger af aftalen, at for alle unge er uddannelse målet, også selvom vejen dertilkan være lang.De uddannelsesparate unge, der har lidt længere vej til uddannelse, skal have enindsats bestående af forskellige uddannelsesafklarende og -understøttende aktivite-ter med udgangspunkt i den enkelte unges individuelle ressourcer og udfordringer.Dette skal sikre, at de unge rustes – fagligt og socialt – til at påbegynde og gen-nemføre en uddannelse på ordinære vilkår:Uddannelsespålægget er udgangspunktet og rammen for kommunernes arbejdemed de unge. Som led heri identificeres de barrierer og udfordringer, som denunge måtte have i forhold til at opfylde de enkelte trin i uddannelsespålægget.Indsatsen kan fx bestå af brobygning til uddannelse, som er forløb, der skal un-derstøtte de unge i overgangen fra offentlig forsørgelse til uddannelse ved atforberede og ruste de unge fagligt og socialt til ordinær uddannelse.Indsatsen kan også bestå af uddannelses- eller virksomhedspraktik, der kanhjælpe den unge til afklaring af uddannelsesønsker og muligheder samt givekonkret erfaring.Unge kan tilbydes mentorstøtte, hvis kommunen vurderer, at den unge har be-hov for særlig støtte og vejledning. Hvis der er behov, kan den unge få tilknytteten mentor, som ligeledes kan følge den unge før og efter overgangen til ordinæruddannelse for at sikre fastholdelse i uddannelse.De aktivitetsparate unge, der ikke vurderes at kunne gennemføre en uddannelse påordinære vilkår, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret vurdering af deresressourcer og udfordringer ift. uddannelse. Herunder skal den unges evt. socialeog helbredsmæssige ressourcer og udfordringer afklares. Også her er uddannel-sespålægget udgangspunktet og rammen for kommunens arbejde med de unge.Formålet med indsatsen for aktivitetsparate unge er, at den enkelte på sigt kan bli-ve i stand til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.Indsatsen for gruppen omlægges og skal fremover bestå af en kombination af fxuddannelsesafklarende og -understøttende forløb, vejledning og opkvalificering,

Dignity - Dansk Institut mod tortur skriver, at aktivitetsdusør til 15-17-årige er engod ide, men at den kan have en uheldig virkning, såfremt aktivitetsdusøren erskattepligtig som skoleydelse for unge på en produktionsskole – i så fald kan det fåindvirkning på f.eks. forældrenes boligsikring, der er bestemt af blandt andet hus-standsindkomsten. Aktivitetsdusøren bør derfor ikke være skattepligtig.Kommentar:Aktivitetsdusøren skal efter lovforslaget ligge på niveau med produktionsskoleydel-se bl.a. for at sikre, at det ikke bliver mindre attraktivt at gå på produktionsskole.Aktivitetsdusøren følger i øvrigt samme regler som produktionsskoleydelse, som erskattepligtig indkomst.

9. Ungdomsmiljø på erhvervsuddannelserne

Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser peger på, at en stor tilfør-sel af 25-30-årige til uddannelserne kan have en effekt på ungdomsmiljøerne påskolerne, og at dette kan have betydning for frafaldet mv. Rådet opfordrer derfortil, at der løbende er opmærksomhed herpå, og at det overvejes, om der er behovfor initiativer i forhold hertil.FTF er meget bekymret for, hvad konsekvenserne bliver for studiesteder og stu-diemiljøet for de øvrige studerende, hvis der optages mange umotiverede unge, derudelukkende er tilmeldt uddannelsen for at modtage ydelse.Kommentar:Med aftalen ændres ikke på adgangskrav til de ordinære uddannelser. Målet er atsikre, at de unge, der påbegynder uddannelserne, er fagligt og socialt rustet og mo-tiveret til at gennemføre uddannelserne.Rådet for socialt udsatte er enigt i, at det ville være godt for så mange som muligtat få en kompetencegivende uddannelse, men i bestræbelserne for dette bør uddan-nelsesinstitutionernes evne til at rumme denne type af unge også blive udviklet.Der er virkelig behov for at udvikle alternative uddannelsestilbud og et alternativtarbejdsmarked til disse unge.Kommentar:Unge skal ikke sendes i uddannelse, hvis ikke de er uddannelsesparate. Aktivitets-parate unge skal have indsatser, der kan understøtte, at de på sigt bliver uddannel-sesparate.

10. Nytteindsats

Også KL giver udtryk for, at nytteindsats skal omfatte andre end kommunerne,men dog kun alle offentlige arbejdsgivere. KL mener, at kommunerne har nåetgrænsen for, hvor stort et socialt ansvar de kan tage.KommentarDer vil blive fremsat ændringsforslag, således at der bliver mulighed for, at nytte-indsats også kan finde sted hos regionale og statslige arbejdsgivere efter frivilligaftale med kommunen. Rammerne for nytteindsatsen vil være de samme som forkommunale arbejdsgivere. Kommunerne har desuden mulighed for at vælge at ak-tivere personerne i fx almindelig virksomhedspraktik i private virksomheder eller ioffentlige virksomheder, som ikke behøver være kommunale.Til bemærkningen om, at rimelighedskravet ofte ikke overholdes i dag, kan oplyses,at der efter de gældende regler er mulighed for at beslutte, at rimelighedskravetskal vurderes ud fra en anden afgrænsning af virksomheden end P-nummeret, hvisder er enighed om dette på arbejdspladsen. Dette ændrer lovforslaget ikke på.LO ser nytteindsats som job, dersupplererdet eksisterende arbejdsmarked og ikkesom job, der må erstatte ordinære job. HK/Kommunal giver udtryk for sammesynspunkt. Dansk Socialrådgiverforening mener, at det bør fremgå, hvad der kanligge i ”nytteskabende værdi”, og at det er vigtigt, at nytteindsats foregår i et al-mindeligt arbejdsfællesskab sammen med fastansatte.Kommentar:Det fremgår af aftalen, at rimelighedskravet som udgangspunkt skal gælde i nytte-indsats, hvilket betyder, at det drejer sig om arbejdspladser, hvor der også er al-mindeligt ansatte, og at der kan være tale om arbejde, der også i forvejen bliverudført. Der er intet til hinder for, at nytteindsats kan bestå af aktiviteter, som ikke iforvejen bliver udført af den enkelte kommune. Det vil være op til kommunen at be-slutte, hvad indholdet af nytteindsats skal være.LO mener, at den kraftige fokus på nytteindsats, der lægges op til, indebærer risikofor fortrængning af ordinære job. Krifa, Prosa, FTF, HK/Kommunal, KTO og For-eningen af Socialchefer i Danmark udtrykker samme synspunkt.FTF frygter, at daginstitutioner, skoler og ældreplejen bliver de foretrukne arbejds-pladser, hvor der kan placeres et ubegrænset antal kontanthjælpsmodtagere i nytte-indsats.Kommentar:Det fremgår som nævnt, at nytteindsats som udgangspunkt vil være omfattet af ri-melighedskravet. Der gives mulighed for, at Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)kan dispensere fra rimelighedskravet for nytteindsat, hvilket skal ske efter begrun-det ansøgning fra kommunen.LBR får ved lovforslaget nye opgaver med indførelsen af nytteindsats. Rådet skalsåledes sammen med kommune en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommu-nens etablering og opfølgning på nytteindsatser. Kommunen skal med forslagetunderrette LBR om anvendelsen af bl.a. nytteindsats og løbende sende LBR over-

sigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. Der vil derforvære gode muligheder for, at de uhensigtsmæssigheder, der evt. måtte opstå, vilblive håndteret blandt de relevante aktører.Det fremgår videre af lovforslaget, at Beskæftigelsesministeren på samme mådesom ved virksomhedspraktik vil kunne fastsætte nærmere regler om nytteindsats,herunder regler om, hvordan kommunerne skal sørge for at etablere nytteindsatssåledes, som det er tilsigtet med reglerne.LO finder det kritisabelt, at der ikke indgår opkvalificering i nytteindsatsen. Lig-nende synspunkter ses hos Prosa, FTF, og HK/Kommunal og Dansk Socialrådgi-verforening.Kommentar:Hensigten med nytteindsats er, at det primært skal gives til personer, som er istand til at arbejde. Der er tale om personer, som enten afventer at påbegynde enuddannelse eller et job, og som derfor kan arbejde i tiden frem mod uddannelse el-ler ordinær beskæftigelse.LO finder, at nytteindsats langt fra er indhegnet tilstrækkeligt. LO henviser til sinetidlige oplistede principper for, hvorledes nytteindsats bør etableres.HK/Kommunal henviser også til LO’s liste med principper. Principperne fra listener følgende (her kort opsummeret):Nytteindsats må kun omfatte arbejder, der ellers ikke bliver udført, og skal og-så kunne etableres på private arbejdspladser.

Kommentar:Der henvises til bemærkningerne ovenfor.Nytteindsats skal reguleres som løntilskudsreglerne. Reglerne for offentligtløntilskud skal afskaffes og erstattes af reglerne for privat løntilskud. Der skalvære overenskomstmæssig aflønning, hvor man arbejder det antal timer, dersvarer til kontanthjælpen.Merbeskæftigelseskravet fra løntilskud skal gælde - ikke kun i forhold til densamlede arbejdsplads men også i forhold til det enkelte arbejdsområde/-overenskomstområde. Rimelighedskravet skal ligeledes gælde, og manglendeoverholdelse skal medføre, at kommunen mister refusion. Der skal indgåsskriftlig aftale med tillidsrepræsentanten for at undgå fortrængning.FTF og KTO udtrykker lignende synspunkter. For så vidt angår kravet omskriftlig aftale med tillidsrepræsentanten bemærker KTO, at det bør være til-lidsrepræsentanten for den pågældende faggruppe.Kommentar:Ang. nytteindsats efter løntilskudsreglerne: Det fremgår af aftalen om kontant-hjælpsreformen, at man i nytteindsats modtager uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp, hvorfor der ikke er tale om ansættelse. Dette svarer til forsørgelsesgrundla-get for virksomhedspraktik. Merbeskæftigelseskravet gælder ikke for virksomheds-praktik, og det er tilsvarende valgt, at det heller ikke skal gælde for nytteindsats.Ang. skriftlig aftale med tillidsrepræsentanten: Det fremgår af aftalen, at forud foretablering af virksomhedspraktik i form af nytteindsats skal etableringen have væ-ret drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten eller en medarbejderre-præsentant.LBR skal godkende nytteindsats, inden det igangsættes, og skal løbende følgeudviklingen i forhold til fortrængning. Kommunen skal udarbejde liste over al-le job og personer, der er omfattet af nytteindsats i kommunen.

KL bemærker, at nytteindsats for nogle kan være et helt relevant redskab - men etdyrt redskab, som risikerer at fastholde nogle ledige længere på offentlig forsørgel-se, end de ellers ville have været. KL foreslår, at det bliver fleksibelt for den enkel-te kommune at beslutte til hvem og hvornår, redskabet skal anvendes.KL bemærker, at kommunerne må sikres kompensation for de merudgifter, somnytteindsats medfører.Randers Kommune har synspunkter, der delvist ligner dette. Kommunen bemær-ker, at nytteindsats forudsætter anvendelsen af så mange ressourcer, at udbyttet –den unge arbejder i op til 13 uger for sin ydelse – næppe vil opveje det betydeligeadministrative arbejde, der vil være forbundet med disse tilbud.Kommentar:Hensigten med nytteindsats er, at det primært skal gives til personer, der enten eruddannelsesparate eller jobparate. Nytteindsats kan maksimalt gives i 13 uger,hvorfor risikoen for at fastholde ledige er begrænset.De kommunaløkonomiske konsekvenser skal efter sædvanlig praksis DUT-forhandles på baggrund af de beskrivelser og forudsætninger, som vil fremgå afBeskæftigelsesministeriets DUT-notater. Det er forståelsen med KL, at reformen vilblive DUT-forhandlet efter sommerferien.KL bemærker, at kravet om, at LBR kan dispensere fra rimelighedskravet, gør detvanskeligt for kommunerne at leve op til formålet om, at åbenlyst uddannelsespara-te unge skal arbejde for ydelsen i nytteindsats, når der fx søges om uddannelses-hjælp hen over sommeren.Kommentar:Det fremgår af lovforslaget, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte nær-mere regler om nytteindsats, og herunder om indholdet og om muligheden for atdispensere fra rimelighedskravet. Der vil dermed blive fastsat nærmere regler i be-kendtgørelsesform.FTF, KTO og Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er problematisk, at LBRkan dispensere fra rimelighedskravet. KTO mener, at dispensationsmuligheden –såfremt den ikke fjernes – kun bør kunne gives efter aftale mellem arbejdsgiverenog lokale repræsentanter for de faglige organisationer på det pågældende område.Kommentar:LBR består bl.a. af repræsentanter fra kommunen, arbejdstager- og arbejdsgiver-siden. Det er derfor de relevante aktører på det lokale arbejdsmarked, der træfferafgørelser om dispensation fra rimelighedskravet.Rådet for socialt udsatte finder ikke, at nytteindsats er rettet mod den rette mål-gruppe, idet det i højere grad bør være socialt udsatte, der får tilbuddene frem forde jobparate.Kommentar:

LO bemærker, at bevillingen til LBR-puljen reduceres i 2016, 2017 og frem. LOfinder det ulogisk, at bevillingen til LBR falder samtidig med, at LBR tilføres nyeopgaver.Kommentar:Det indgår som et led i finansieringen af reformen af kontanthjælpssystemet, at be-villingen til lokale virksomhedsrettede aktiviteter (LBR-puljen) reduceres med ca.18 mio. kr. i 2016 og ca. 39 mio. kr. årligt i 2017 og frem.Med reformen inddrages LBR i implementeringen af nytteindsatsen på kommunalearbejdspladser, idet kommunen bl.a. skal udarbejde en årlig strategi for nytteind-satsen i samarbejde med LBR..LBR-puljen vil som hidtil skulle anvendes til lokale projekter med henblik på at ud-vikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud mv.og er således ikke direkte knyttet til de opgaver, der varetages af LBR..Selvom om bevillingen til de lokale beskæftigelsesråd (LBR) bliver reduceret, vilmidlerne, også når de indgår i kontanthjælpsreformen, blive anvendt til at sikre, atflere ikke-arbejdsmarkedsparate ledige får muligheden for at finde fodfæste på envirksomhed og dermed får reetableret kontakten til arbejdsmarkedet.

12. Mentor

DH finder det positivt, at kontanthjælpsmodtagere, der på grund af deres situationikke er i stand til at deltage i aktivitetstilbud, får mulighed for mentorstøtte udentidsbegrænsning. Det er især positivt, at mentorstøtten tilbydes til psykiatriske pati-enter i perioden efter deres udskrivelse. DH mener, at det er værd at overveje ogudvikle mulighederne generelt for at etablere samarbejde mellem kommuner oghandicaporganisationerne og andre civilsamfundsorganisationer om løsningen afudvalgte opgaver i kontanthjælpssystemet.LO er modstander af, at mentorstøtten fjernes for beskæftigede, arbejdsløsheds-dagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Mentorer har vist sigat være et godt redskab også for disse grupper.KRIFA mener, at det vil begrænse arbejdsløshedsdagpengemodtageres mulighedfor mentorstøtte, at der nu bliver tale om et tilbud, da forsikrede ledige typisk ikkefår flere tilbud ad gangen.Danske SOSU-skoler mener, at det bør overvejes nærmere, hvordan man rustermentorer til at varetage opgaven med at støtte de unge ledige, og der bør afsættes

betydeligt flere ressourcer til etablering af et professionelt mentorkorps end blot etforsøg med frivillige seniorer.HK/Kommunal kan støtte, at aktivitetsparate unge får ret til mentorstøtte.HK/Kommunal vil følge forsøget med frivillige seniorer som mentorer for ungetæt. Samarbejdet bør ske i form af samarbejdsaftaler mellem kommunerne og fri-villige organisationer.Rådet for socialt udsatte mener, at der bør sættes faglige krav til mentorstøtten. Detbør endvidere overvejes at etablere mentorfunktionen i regi af serviceloven, såledesat den fornødne sammenhæng til de øvrige sociale indsatser, som denne målgruppeofte har behov for, sikres. Der bør ikke være en grænse for refusionen i de tilfælde,hvor mentorstøtten har en god effekt.DS mener, at muligheden for at få en mentor tilknyttet med henblik på en merehåndholdt indsats er et godt tiltag. Det skal sikres, at den enkelte mentor kvalifika-tionsmæssigt matcher borgerens udfordringer, og at de derfor har en relevant fagligbaggrund. Dette gælder særligt mentorer til personer, der udskrives fra psykiatriskbehandling. Kommunerne skal sikres en fast refusion af udgifter til mentorfunktio-nen. Det gælder også mentorer til personer, der udskrives fra psykiatrisk behand-ling.KL mener, at det er en god ide, at kommunerne tidligt kommer i gang med at for-berede overgangen fra indlæggelse til egen bolig. Der er imidlertid et opgaveover-lap med socialpsykiatrien, som skal håndteres.DIGNITY – dansk institut mod tortur er positive over for mulighed for mentorstøt-te, når blot der tages hensyn til evt. sprogvanskeligheder.Kommentar:Med kontanthjælpsreformen sker der en omfordeling af ressourcerne til mentor-ordningen, således at mentorstøtten primært anvendes på unge på vej i uddannelseog udsatte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.De mere ressourcestærke ledige som dagpengemodtagere og jobparate kontant-hjælpsmodtagere vurderes ikke i samme grad at have behov for mentorstøtte, da dei udgangspunktet står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet og selv bør kunne kla-re at komme i job eller uddannelse. Det er derfor i lovforslaget foreslået, at kom-munen ikke fremover kan modtage refusion for mentorstøtte til disse målgrupper.Kommunerne kan fortsat uden statslig refusion give tilbud om mentorstøtte til be-skæftigede, arbejdsløshedsdagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmod-tagere, hvis det fx vurderes at kunne gavne den enkelte lediges muligheder for atkomme i job eller uddannelse. Muligheden for at tilbyde mentorstøtte er såledesmeget fleksibel, og refusionen er som hidtil 50 pct. af mentorudgiften for de mål-grupper, kommunen fremadrettet kan modtage refusion for, herunder personer, derudskrives fra psykiatrisk behandling.Der er ikke begrænsninger på, hvor mange tilbud dagpengemodtagere kan modta-ge samtidig. Kommunen kan således give samtidige tilbud om fx virksomhedsprak-tik og mentorstøtte efter de foreslåede regler, hvis det vurderes relevant.

Mentorstøtte til unge på vej i uddannelse er en del af det generelle tilbud om men-tor til udannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Forsøget med frivillige seniorersom mentorer er således et supplement til den generelle mentorordning.Mentorer til såvel unge som voksne indgår i kommunens generelle mentorkorps e.l.og deltager i de uddannelsestilbud mv. kommunen tilbyder. I den forbindelse skalkommunen sikre, at mentoren har den relevante faglige baggrund og har fået denfornødne efteruddannelse i forhold til den person, der modtager mentorstøtte. Det-te er særligt relevante i forhold til de mest udsatte målgrupper som fx personer, derudskrives fra psykiatrisk behandling.Det bemærkes, at der allerede er en mentorfunktion på det sociale område efterserviceloven, de såkaldte støtte-kontaktpersoner. Det er intentionen i kontant-hjælpsreformen, herunder forslaget om koordinerende sagsbehandlere til alle akti-vitetsparate ledige, at kommunens forskellige forvaltninger samarbejder om ind-satsen til den enkelte, og der således også i den forbindelse sker en koordination afbrugen af de forskellige mentorordninger. Eventuelle refusionsomlægninger ellerlign. på servicelovens område har ikke været en del af reformen af kontanthjælps-systemet.

13. Udslusningskoordinator

KL mener, at der med lovforslaget indføres ret til en udslusningskoordinator, somoverlapper med projekt god løsladelse, hvor man har lavet et fast koncept, og derlaves konkrete samarbejdsaftaler. Det er afgørende, at der ikke lægges en fast orga-nisatorisk ramme ned over kommunerne i form af ansættelse af en udslusningsko-ordinator.Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Kriminalforsorgen i forbindelsemed løsladelsen skal hjælpe med den relevante kontakt til kommunen, og dette skeri det samarbejde, der allerede er mellem kommunerne og Kriminalforsorgen i”Projekt god løsladelse”, udmøntet i samarbejdsaftaler, der udarbejdes mellemkommunerne og Kriminalforsorgen. Samarbejdet mellem kommunerne og Krimi-nalforsorgen sker således inden for den ramme KL skitserer.Med aftalen om kontanthjælpsreformen etableres funktionen som udslusningskoor-dinator i kommunerne, som er ansvarlig for kommunens opgaver i forbindelse medudslusningen med henblik på at modvirke, at løsladte står på gaden uden bolig el-ler forsørgelsesmulighed og uden mulighed for at kontakte offentlige myndigheder.Det bemærkes, at finansieringen af udslusningskoordinationen er en del af aftalenom Kriminalforsorgens økonomi 2013-2016.

14. Koordinerende sagsbehandler

DIGNITY – dansk institut mod tortur er positive over for, at alle aktivitetsparateledige skal have en koordinerende sagsbehandler, når blot sagsbehandleren har denfornødne socialfaglige baggrund.Danske SOSU-skoler mener, at der er et stort behov for koordination mellemkommuner, forvaltninger og uddannelsesinstitutioner. De koordinerende sagsbe-handlere har behov for at gennemgå en målrettet uddannelse, så det sikres, at koor-dinationen i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i de kommunale uddannelsestil-bud og arbejdsmarkedets behov.HK/Kommunal finder det positivt, at kommunen nu får pligt til at tilbyde en koor-dinerende sagsbehandler til en kontanthjælpsmodtager, der visiteres som aktivitets-parat, og at sagsbehandleren kan sidde i en anden forvaltningsenhed i kommunen.Der bør i den forbindelse indgås forpligtende samarbejdsaftaler mellem forvalt-ningsenhederne.DH mener, at kommunen som minimum skal have pligt til at udpege en koordine-rende sagsbehandler for aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp. Der skal stilleskrav om, at sagsbehandleren er en uddannet fagperson. Uddannelsesparate ungemed handicap skal også kunne få tildelt en koordinerende sagsbehandler i året fremtil at den pågældende senest skal påbegynde uddannelse. Der lægges efter DH’sopfattelse op til, at den koordinerede sagsbehandler skal skifte, når personen skalhave en mere beskæftigelsesrettet indsats. DH foreslår, at den koordinerede sags-behandler skal have mulighed for at koordinere det fulde forløb, herunder indled-ning af sag om førtidspension eller fleksjob, uanset hvilken forvaltning sagsbe-handleren måtte tilhøre.DS mener, at retten til en koordinerende sagsbehandler er et rigtig godt tiltag, her-under at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan placeres i en anden en-hed i kommunen end jobcenteret. DS mener dog også, at der er behov for at indføreet tværsektorielt og -fagligt team, som kan indgå i udredningen og planlægningenaf indsatsen for borgeren, og at der skal tages skridt til at indføre én samlet plan forde aktivitetsparate borgere. Begge dele har været centrale elementer i både syge-dagpengeudspillet og i førtidspensions- og fleksjobreformen.KL mener, at det i forbindelse med tildeling af en koordinerende sagsbehandler børoverlades til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om organisering af indsat-sen og at beslutte, hvem der bemyndiges til at træffe afgørelse om hvad.Kommentar:Det er i lovforslaget fastsat, at aktivitetsparate ledige har ret til en koordinerendesagsbehandler umiddelbart i forbindelse med visitationen som ”aktivitetsparat”.Det gælder både for unge og voksne uddannelses- og kontanthjælpsmodagere. Detvil sige, at kommunen har en pligt til at tildele den aktivitetsparate en koordineren-de sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler kan komme fra jobcentereteller en anden del af den kommunale forvaltning, hvis det er relevant, fx hvis per-sonen har væsentlig sociale problemstillinger, der skal afhjælpes. Det er kommu-nalbestyrelsen, der beslutter, i hvilken del af kommunens forvaltning funktionensom koordinerende sagsbehandler konkret skal ligge. Dermed er reglen den sammesom for den koordinerende sagsbehandler i forbindelse med ressourceforløb, somblev indført med aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob. Der er ikke17

noget krav om, at den koordinerende sagsbehandler skal skifte, når personen skalhave en mere beskæftigelsesrettet indsats e.l.Den koordinerende sagsbehandler vil som udgangspunkt være en ansat sagsbe-handler i kommunen og er således i besiddelse af de faglige kvalifikationer, somkommunen vurderer, er relevante. Kommunen bør i den forbindelse være opmærk-som på, at de ansatte, der skal fungere som koordinerende sagsbehandlere, har dekompetencer mv. der er behov, for at de kan udføre deres opgaver.Der er ikke noget til hinder for, at kommunen tilbyder andre ledige, fx uddannel-sesparate med handicap, en koordinerende sagsbehandler, men kommunen har ik-ke pligt hertil. Ligeledes er der ikke noget til hinder for, at kommunen kan etableretværfaglige team e.l., der kan understøtte den helhedsorienterede indsat over for deaktivitetsparate ledige. Der er ikke fastsat krav herom. Kommunen har såledesfleksibilitet i tilrettelæggelsen og organiseringen af indsatsen over for målgruppen.Arbejdet med at udvikle én samlet plan på beskæftigelsesområdet er i gang og ta-ger udgangspunkt i rehabiliteringsplanen, som blev indført pr. 1. januar 2013 iforbindelse med reformen om førtidspension og fleksjob. Som et første skridt ar-bejdes der på at samle planerne på tværs af beskæftigelsesområdet, herunder job-planen, fastholdelsesplanen, rehabiliteringsplan mv. Hensigten er, at ledige vil fåadgang til deres plan via ”Min side” på Jobnet. Etableringen af grundlaget for”Min side” på Jobnet er en del af aftalen om en kontanthjælpsreform.Med aftalen om en kontanthjælpsreform får kommunen endvidere et langt bedregrundlag for at sikre, at der i arbejdet med uddannelsespålægget bygges videre påden unges uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.Beskæftigelsesministeriet vil parallelt hermed samarbejde med relevante interes-senter med henblik på at sikre, at visionen om én plan udbredes til også at omfattesocialområdet og andre relevante områder.

15. Virksomhedsrettet indsats

KL bemærker bl.a., at der i forbindelse med tildeling af aktivitetstillæg til aktivi-tetsparate skal ske oprettelse af registreringsmuligheder i de kommunale økonomi-systemer, i jobcenterets fagsystemer og i forhold til snitflader til det fælles data-grundlag.Kommentar:Snitfladerne mellem det fælles datagrundlag og jobcentrets fagsystemer er underspecifikation og forventes udviklet og idriftsat i løbet af 2. halvår 2013. Snitflader-ne specificeres i samarbejde med de kommunale it-leverandører af jobcenter fag-systemer.KL bemærker endvidere, at der i forbindelse med etablering af mentorordningensom et tilbud i redskabsviften og implementering af nytteindsats skal etableres nyesnitflader mellem jobcenterets fagsystemer og det fælles datagrundlag.Kommentar:Jobcenter-fagsystemerne indberetter allerede i de gældende snitflader oplysningerom mentorer til det fælles datagrundlag eller forventes at påbegynde indberetning iløbet af 2. halvår 2013.I forhold til nytteindsats kan indberetningen ske via eksisterende snitflader, dogmed en særskilt kodeliste-værdi.Ændringerne til snitfladerne er under specificering i samarbejde med de kommu-nale it-leverandører af jobcenter fagsystemer.KL bemærker, at nye integrationer mellem fx psykiatriske klinikker, Kriminalfor-sorgen og andre dele af sundhedssektoren ikke som udgangspunkt behøver ske viadet fælles datagrundlag.Kommentar:Afhængigt af de konkrete oplysninger, der skal anvendes, og om de skal indgå iselvbetjeningsmuligheder på Jobnet, vil der efter en konkret vurdering - og i dialogmed KL og de kommunale it-leverandører af jobcenter fagsystemer – blive truffetbeslutning om, hvorvidt integrationer skal ske via det fælles datagrundlag eller di-rekte til de kommunale fagsystemer.KL bemærker, at der lægges op til, at flere borgere skal have adgang til selvbetje-ning på Jobnet, og der skal være flere selvbetjeningsmuligheder. Fx skal alle kunne

booke og ombooke samtaler i jobcentret, have fuld adgang til egne data fra Jobnet,søge om praktikplads, m.v.Kommentar:Alle vil få adgang til selvbetjeningsmuligheder på Jobnet, efterhånden som selvbe-tjeningsmulighederne udbygges, og borgerne vil få adgang til egne data m.v.KL bemærker, at der skal sikres en enkel og direkte adgang for sagsbehandlerne tilrelevante registreringer på Jobnet i den udstrækning, selvbetjeningen skal indgå iden kommunale sagsbehandling, fx jobloggen.Kommentar:Det er målsætningen, at der etableres adgang for sagsbehandlere til oplysninger,der er registreret ved selvbetjening på Jobnet. Adgangen vil ske enten ved system-integration til jobcentrenes fagsystemer, eller ved at sagsbehandlere får adgang tilen ”Min side for sagsbehandlere” på Jobnet. Det tilstræbes, at adgangen i alle til-fælde sker via “single sign-on” i forhold til Jobcenter-fagsystemerneKL bemærker, at der bør gennemføres en langsigtet strategi for hvilke selvbetje-ningsopgaver, der naturligt hører til på Jobnet, og hvilke, der naturligt ligger andresteder, samt at der bør aftales en fælles kanalstrategi for selvbetjeningen, herunderhvilke kanaler der skal anvendes for virksomheder, jobsøgende og beskæftigede,m.fl.KL bemærker endvidere, at bemyndigelserne aktualiserer behovet for et forum el-ler styregruppe med kommuner, KL og andre interessenter på it-området, der skalsikre, at beslutninger tages på et konsolideret grundlag, og som bemyndiges til atstyre og prioritere tilrettelæggelsen af implementeringen og videreudviklingen afkravene den kommunale it på beskæftigelsesområdet.Kommentar:Kanalstrategien for nationale selvbetjeningsløsninger på beskæftigelsesområdet erfastlagt af Folketinget i styringsloven i forbindelse med kommunalreformen, og ini-tiativerne i kontanthjælpsreformen indføjer sig i denne ramme. Beskæftigelsesmini-steriet vil meget gerne drøfte de konkrete implementeringstiltag, herunder arkitek-turprincipper og sammenhæng mellem selvbetjeningsløsningerne og sagsbehand-lingssystemerne med kommunerne, a-kasserne og andre relevante aktører i et dia-logforum.KL bemærker, at det er vigtigt, at hjemlerne til digitalisering og digitale løsningerudmøntes i fælles forståelse med kommunerne/KL og de kommunale leverandører,så løsningerne dels bliver realistiske i forhold til tid og kvalitet, dels understøtter deforretningsgange, som kommunerne vil benytte. KL bemærker, at dette kræver, atit-systemerne er fleksible, fx at registreringer og udsøgninger ikke nødvendigvisskal ske i en bestemt forvaltning eller i en bestemt rækkefølge.Kommentar:Der er i dag et forum, hvor de kommunale it-leverandører og Arbejdsmarkedssty-relsen er faste deltagere, og hvor KL deltager på ad hoc basis, når det er relevant

– blandt andet når reformer som kontakthjælpsreformen skal it-understøttes. Ar-bejdsmarkedsstyrelsens intentioner og sigte i arbejdet er, at det fælles datagrund-lag så vidt muligt skal leve op til KL’s bemærkninger.I forhold til registreringsrækkefølge i de kommunale fagsystemer vil det i vid ud-strækning være op til KL og kommunerne at efterspørge løsninger hos de kommu-nale it-leverandører, der kan opfylde KLs ønsker. Arbejdsmarkedsstyrelsen er ind-stillet på, at snitfladerne så vidt muligt indrettes herefter.KL bemærker, at det er afgørende, at der ikke stilles krav om data, som skal regi-streres særskilt uafhængigt af sagsforløbet, samt at alle datakrav skal relateres tilregistreringer, der alligevel skal gennemføres af hensyn til sagsgangen i kommu-nen, så der undgås unødig dobbeltregistrering og så data bliver mere valide.Kommentar:Beskæftigelsesministeriet er indstillet på, at datakrav – til brug for det fælles data-grundlag og den statistiske opfølgning – fortsat så vidt muligt skal indrettes i over-ensstemmelse med KLs bemærkninger. I en vis udstrækning vil det imidlertid ogsåvære op til KL og kommunerne at efterspørge løsninger hos de kommunale it-leverandører, der kan opfylde KL’s ønsker. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil arbejdefor, at snitfladerne så vidt muligt indrettes efter KLs ønske.KL anbefaler, at de nye mål- og visitationsgrupper også omfatter kontanthjælps-modtagere omfattet af integrationsprogrammet.Kommentar:I dag er kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet omfattet afmatchmodellen – jf. bekendtgørelse om matchvurdering (bkg. nr. 1410 af 28. de-cember 2011). Tilsvarende vil det blive fastsat i en bekendtgørelse, at kontant-hjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet skal visiteres efter sammekriterier som øvrige kontanthjælpsmodtagere.KL anbefaler, at krav om tilmelding og rådighed for formidling af job sker automa-tisk i forbindelse med visitationen, svarende til, når kontanthjælpsmodtagere i dagvurderes i match 1, da den foreslåede regel, hvorefter tilmelding først skal findested senest efter 3 uger, vil give anledning til overflødig sagsbehandling og unødigopfølgning.DA bemærker, det er uklart, hvorfor der skal gå 3 uger, inden åbenlyst uddannel-sesparate skal tilmeldes arbejdsstyrken, når visitationen skal ske efter højst en uge,da disse personer umiddelbart efter burde kunne stå til rådighed for arbejdsmarke-det.Kommentar:Regeringen er indstillet på at efterkomme KLs og DAs anbefaling. Der vil blivefremsat ændringsforslag, således at tilmelding som arbejdssøgende for åbenlystuddannelsesparate skal finde sted senest i forbindelse med første samtale, der af-holdes senest 1 uge fra første henvendelse med anmodning om hjælp. Fristen vil

komme til at fremgå af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11, stk. 3, samt Lovom aktiv socialpolitik § 8a, stk. 2.ATP og Udbetaling Danmark bemærker bl.a., at der udestår en vurdering af, hvor-vidt ATP efter persondataloven vil være forpligtet til at oplyse de berørte personerom videregivelsen af oplysninger til kommunerne.Endvidere bemærker ATP, at kommunerne skal anmelde deres behandling af sam-lever-oplysninger til Datatilsynet inden behandlingen påbegyndes.Kommentar:Beskæftigelsesministeriet er enig i dette. ATP er omfattet af reglerne i persondata-loven, herunder reglerne om den dataansvarliges oplysningspligt over for den re-gistrerede. ATP må således vurdere, hvornår der efter persondataloven skal givesmeddelelse til den registrerede i forbindelse med videregivelse af oplysninger.Kommunerne er også omfattet af persondataloven og skal anmelde deres databe-handling og indhente de nødvendige udtalelser i Datatilsynet.Med lovforslaget indføres der samtidigt nye regler, der kan medføre administrativelettelser for erhvervslivet. Blandt andet vil en digitalisering af arbejdsgivernes an-søgninger om virksomhedspraktiskpladser, løntilskudspladser m.v. kunne lette an-søgningsprocesserne for de berørte virksomheder.PROSA advarer mod, at digitalisering bliver et absolut krav til nogle kontant-hjælpsmodtagere, idet de ved, at mange borgere ikke vil magte at anvende digitaleløsninger, selv om de er uddannelsesparate eller jobparate. De foreslår derfor, at så-fremt der ikke kommer en reaktion fra en borger indenfor et fastlagt antal dage,skal der forsøges kontakt ad andre veje end de digitale kanaler. Alternativt bør mankunne meddele, om man ønsker skrivelser på papir eller i elektronisk form.DIGNITY bemærker, at svært traumatiserede flygtninge grundet PTSD kan havevanskeligt ved at indlære det danske sprog i en sådan grad, at de kan læse og skrivesproget. Disse personer vil have brug for hjælp til CV og jobsøgning fra jobcentret,idet de typisk er isolerede og ikke har et eget socialt netværk, som kan være be-hjælpelig.Rådet for Socialt Udsatte og Foreningen af kommunale social- sundheds- og ar-bejdsmarkedschefer i Danmark har bemærket, at ikke alle ydelsesmodtagere er pa-rate til fuld digital sagsbehandling.Dansk Socialrådgiverforening mener, at hvis afgørelser, partshøringer og andre do-kumenter sendes digitalt, skal der tages hensyn til, at et antal borgere stadig ikke erfortrolige med brugen af e-mail og NemId, og det måske især gælder nogle af deborgere, der er i målgruppen for kontanthjælpsreformen.Kommentar:Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har allerede i dag pligt til at læg-ge et CV på Jobnet, til at tjekke deres jobforslag og til at gøre sig bekendt med og

kvittere for jobplan og tilbud digitalt på Jobnet. I forhold til indlæggelse af CV påJobnet er dette lovfæstet i § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Hvis en borger har brug for hjælp til at benytte digitale løsninger i beskæftigelses-indsatsen, fx på grund af manglende it-kundskaber eller manglende it-adganghjemme, vil borgeren ligesom i dag kunne få hjælp og vejledning i jobcenteret.I lighed med i dag kan en person, der ikke kan læse eller skrive, få hjælp til at sættesig ind i de breve, som den pågældende får fra kommunen. Det kan enten ske ved atpersonen henvender sig til en støtteperson, eller ved at personen henvender sig tilkommunen.REU bemærker bl.a., at det forudsættes, at kommuner, skoler og andre interessen-ter indgår i et positivt samarbejde om at sikre, at de uddannelsessøgende er uddan-nelsesparate. Rådet finder det endvidere vigtigt, at der sikres en overlevering af re-levant information fra kommune til skole, så skolerne bliver gjort bekendt medeventuelle udfordringer i forhold til den uddannelsessøgende. Rådet finder også, atdet bør sikres, at kommunerne får et ansvar for at stille efterværn til rådighed tiluddannelsessøgende med henblik på at undgå frafald.REU finder det vigtigt, at der ved frafald eller afbrud af et uddannelsesforløb fore-tages en ny vurdering af, hvorvidt en ung, der er omfattet af et uddannelsespålæg,fortsat er uddannelsesparat.Kommentar:Efter den foreslåede § 21 b, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal job-centeret underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begyndeog gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende harfået af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater og om jobcenteret vurderer,at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemfø-re uddannelsen.Som efterværn kan der gives tilbud om mentorstøtte efter den foreslåede § 31 b, stk.1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Der er ikke i loven fastlagt bestemmelser om, hvornår der skal foretages en revisi-tation. Det vil blive fastsat i bekendtgørelse, at der løbende i kontaktforløbet skalfinde en revurdering af den oprindelige visitation sted, hvis der fremkommer nyeoplysninger, der kan have betydning for visiteringen.Ifølge gældende regler starter en borger på et nyt forløb i kontanthjælpssystemet,hvis borgeren ikke har modtaget kontanthjælp i fire sammenhængende uger. Dettefortsætter uændret med reformen og betyder, at alle unge, der ikke har modtagetuddannelseshjælp i fire uger før en (ny) anmodning om hjælp, fx fordi de har mod-taget SU i et uddannelsesforløb som de falder fra, skal visiteres på ny.Datatilsynet opfordrer i høringssvar af 6. maj 2013 til, at lovforslaget tilrettes såle-des, at det fremgår, at der kun kan ske udveksling af oplysninger mellem diverse

myndigheder, når dette ernødvendigttil varetagelse af de hensyn, der følger af per-sondatalovens §§ 6-8.Kommentar:Det er på baggrund at tilsynets høringssvar i den interne høringsrunde indsat, delsi de almindelige bemærkninger (afsnit 2.14.4.1. Gældende ret for brugen af oplys-ninger i det fælles datagrundlag), dels i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.20, at der alene kan udveksles de nødvendige og relevante data. Foranlediget afDatatilsynets efterfølgende høringssvar af 4. juni 2013, vil der blive fremsat et æn-dringsforslag, således at det fremgår af lov om ansvaret for og styringen af den ak-tive beskæftigelsesindsats, at der alene kan udveksles nødvendige oplysninger.Datatilsynet har med hensyn til registersamkøring i kontroløjemed bl.a. bemærket,at samkøring forudsætter, at myndighederne har et klart og utvetydigt retsgrund-lag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte påfremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende,at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående informa-tion om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1,at behandling af de modtagne oplysninger skal ske under iagttagelse af degrundlæggende krav i persondataloven, herunder reglerne om de registreredepersoners rettigheder i persondatalovens kapitel 8 – 10,at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål,og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2,at myndighederne må tilrettelægge databehandlingen således, at de ansatte ikkehar adgang til oplysninger, der principielt ikke er brug for, jf. persondatalovens§ 5, stk. 3,at de ansatte hos den modtagende myndighed alene bør have adgang til oplys-ninger om de personer fra den anden myndigheds register, som er omfattet afden kontrollerende myndigheds sagsområde, ogat der efter modtagelsen af oplysninger fra en anden myndighed leves op til op-lysningspligten.Kommentar:Der er med det foreliggende lovforslag etableret et klart og utvetydigt retsgrundlagat arbejde på.Det kan endvidere bekræftes, at Datatilsynets ovennævnte bemærkninger med hen-syn til registersamkøring i kontroløjemed vil blive overholdt i forbindelse medkommunernes administration af retsgrundlaget.Datatilsynet har endvidere bemærket, at det ikke står Datatilsynet helt klart, om dermed nærværende lovforslag sker yderligere fravigelser af persondatalovens § 8,stk. 3.Kommentar:Persondatalovens 8, stk. 3, er fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den ak-tive beskæftigelsesindsats. Der vil med det nærværende lovforslag ikke ske yderli-gere fravigelse.

Datatilsynets påpeger i høringssvar af 4. juni 2013, at det forudsættes, at de digitaleløsninger lever op til de krav om fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følgeraf persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.KommentarDen digitale kommunikation vil ske i overensstemmelse med de krav om sikker-hedsforanstaltninger, som følger af persondataloven, sikkerhedsbekendtgørelsenog databeskyttelsesdirektivet. De digitale løsninger til understøttelse af den digitalekommunikation, som lovforslaget omhandler, vil blive indrettet således, at de vedetableringen og fremover vil leve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforan-staltninger, som følger af persondataloven og tilhørende bestemmelser. Ligesomanden kommunikation – via Jobnet – mellem borgerne og det fælles datagrundlag,vil f.eks. kommunikationslinjerne være krypterede. Borgerne vil alene kunne tilgåegne oplysninger med anvendelse af NemId eller anden tilsvarende sikkerhedsløs-ning. Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og tilgængelig for au-tentificerede brugere.Datatilsynet henstiller, at det nøje overvejes og beskrives i forarbejderne om udvi-delse af det fælles datagrundlag er i overensstemmelse med de grundlæggendeprincipper i persondatalovens § 5.KommentarAdgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, hvor de professionelleaktører i kommunerne på socialområdet, beskæftigelsesområdet, uddannelsesom-rådet og – om i overensstemmelse med gældende regler efter samtykke fra borge-ren – også på sundhedsområdet har behov for at indhente oplysninger, dels for atkunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer ogudfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår,dels for at kunne lave en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret plan påtværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder, der er nødvendige oghensigtsmæssige for den enkelte borger.Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal væresaglige og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være op-fyldt med lovforslaget.Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for ram-merne af persondataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne pånationalt, regionalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk.2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med deformål, som oplysningerne er indsamlet til.Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævn-te myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikkeomfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysninger-ne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3. Dette fremgår i bemærkninger til detfremsatte lovforslag, afsnit 2.14.7.

KommentarDer vil blive fremsat ændringsforslag til lovforslagets § 2, nr. 20, således at detfremgår, at der alene kan udveksles ”nødvendige oplysninger”.Datatilsynet påpeger desuden (vedr. afsnit 2.14.7 i det fremsatte lovforslag), at detmed udtrykket uforholdsmæssigt vanskelig fastsættes, at der gælder et proportiona-litetsprincip ved vurderingen af, om meddelelse, som foreskrevet i persondatalo-vens § 29, stk. 1, skal gives. Der skal således ske en afvejning af på den ene sidebetydningen af en sådan underretning for den registrerede, og på den anden sideden arbejdsindsats hos den dataansvarlige, der vil være forbundet med en sådanunderretning. I hvilket omfang, underretning af registrerede personer er uforholds-mæssig vanskelig eller endog umulig, skal afgøres i den enkelte situation.Det er på den baggrund tilsynets opfattelse ikke muligt – som det er forudsat i lov-bemærkningerne – at fastslå, at underretning på et givent sagsområde er ufor-holdsmæssig vanskelig.KommentarerBeskæftigelsesministeriet har taget Datatilsynet bemærkninger til efterretning. Dalovforslaget allerede er fremsat, kan der imidlertid ikke ske præcisering af dette ibemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.14.7.Persondatalovens § 29 vil blive overholdt i forbindelse med behandlingen af an-søgninger i den kommende digitale løsning.Afslutningsvist har Datatilsynet henledt opmærksomheden på, at der skal indhentesen udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelse af bekendtgørelser,cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelseaf privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, jf. persondatalovens §57.KommentarDer vil blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelseaf de nødvendige bekendtgørelser.

18. Økonomi

vil der under indkøringen skulle indtænkes væsentlige ressourcer til en kompeten-ceudvikling af medarbejdere.Kommentarer:Der er afsat ekstra midler til det intensive samtale- og visitationsforløb, og det eri indfasningen forudsat, at kommunerne efter lovens vedtagelse og løbende i løbetaf efteråret 2013 vurderer, hvilken målgruppe de nuværende kontanthjælpsmodta-gere skal være i fremadrettet. Dette kan ske som led i det almindelige kontaktfor-løb. Derudover er der i reformen afsat godt 32 mio. kr. i 2014 til at understøt-te kompetenceudvikling og implementering af reformen.KL tager forbehold for vurderingen af de økonomiske konsekvenser, idet det be-mærkes, at kontanthjælpsreformen har meget betydelige økonomiske konsekven-ser, og at det understreger meget stærkt behovet for en tæt dialog omkring imple-menteringen af reformen. KL mener derfor, at Beskæftigelsesministeriet snarest le-verer DUT-notater om de økonomiske konsekvenser for at give et tilstrækkeligttransparent billede af forudsætningerne for de nødvendige omlægninger og tilpas-ninger.KL finder også, at de foreslåede regler om finansiering og økonomi medfører envæsentlig risiko for øget bureaukrati og ufleksible løsninger, særligt i forhold til denye regler om finansiering af mentorer og at bestemmelserne om, at der for vissegrupper i nogle perioder ikke er ret til refusion af udgifterne til vejledning og op-kvalificeringKommentar:KL’s forbehold for de økonomiske konsekvenser skal ses i sammenhæng med, at dekommunaløkonomiske konsekvenser efter sædvanlig praksis skal DUT-forhandlespå baggrund af nærmere beskrivelser og forudsætninger, som vil fremgå af Be-skæftigelsesministeriets DUT-notater. Det er forståelsen med KL, at reformen vilblive DUT-forhandlet efter sommerferien, og at de efterspurgte DUT-notater vilbliv sendt til KL i den forbindelse.Lovforslagets særlige finansieringsregler omkring mentor og vejledning og opkva-lificering er udformet i nøje overensstemmelse med aftalen og de efterfølgendedrøftelser af udmøntningen heraf.

18. Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag

Der er forudsat en hurtigere overgang til uddannelse for de umiddelbart uddannel-sesparate. Der kommer ikke flere af disse i uddannelse, men det vil ske hurtigere,således at der i perioden 2014-2017 vil være en øget antal af personer i uddannel-se på 250/500/500/250 fuldtidspersoner. Dette øgede antal er fuldt indfaset i 2018.Mht. indfasningsprofil er det lagt til grund, at reformen kun vil have ca. halv effekti 2014, hvorfor der i 2014 er forudsat knap 1.000 fuldtidspersoner i uddannelse.Herefter vil den årlige mertilgang til uddannelse ske som beskrevet ovenfor.Ministeriet for børn og unge (MBU) kan oplyse, at beregningerne af de øgede ar-bejdsgiveromkostninger i forbindelse med øgede udgifter til skolepraktik mv. er ba-seret på samme forudsætninger som de øvrige uddannelsesskøn, og på at mertil-gangen af elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse som følge af kontant-hjælpsreformen, til at starte med har været forudsat at være i grundforløbet, såle-des at udgifterne til skolepraktik først viser sig på sigt.Det er som følge heraf skønnet, at merudgifterne til skolepraktik vil være 22 mio.kr. i 2016 og 55 mio. kr. i 2017 og frem. I dette udgiftsskøn er indregnet merudgif-ter til lønrefusion.DA bemærker, at der først ultimo 2015 vil blive udarbejdet analyse af effekten afuddannelsespålægget, og at en sådan analyse bør foretages tidligere i takt med, atAUB's udgifter til skolepraktik og andre ydelser evt. stiger.Kommentar:MBU henviser til, at det fremgår af "Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styr-ket uddannelsesgaranti", at der skal ske en løbende opfølgning på bl.a. udviklingeni skolepraktikaktiviteten og de økonomiske konsekvenser af aftalen. Aftalepartiernefår kvartalsvist opfølgning herpå.En eventuel stigning i AUB's udgifter til skolepraktikydelse eller en stigning iAUB's øvrige arbejdsgiverfinansierede ordninger, som påvirker AUB's økonomi udover det forventede, vil således blive identificeret tidligere end i 2015 - som følgeaf den kvartalsvise aftaleopfølgning og som følge af MBU's løbende opfølgning påudviklingen i AUB's økonomi.DA bemærker endvidere, at tilgangen til skolepraktik i dag overstiger MBU's bud-get for 2013 med 35 pct.Kommentar:MBU kan ikke umiddelbart genkende dette tal.Det fremgår af praktikpladsstatistikken fra marts 2013, at optaget af elever i skole-praktik i første kvartal 2013 er steget med 811 elever, svarende til 54 pct., set i for-hold til første kvartal 2012.MBU bemærker, at der i 2013 har været forudsat en stigning i optaget til skole-praktik på ca. 3.500 elever som følge af "Aftale om bedre erhvervsuddannelser ogstyrket uddannelsesgaranti". Endvidere vil særligt første kvartal 2013 være påvir-ket af aftalens initiativer, idet afskaffelsen af karensperioden til skolepraktik pr. 1.januar 2013 har medført en fremrykning af optaget til skolepraktik, således at op-28

taget i første kvartal 2013 reelt omfatter en fem måneders periode (november2012-marts 2013). På den baggrund må optaget til skolepraktik i første kvartal2013 forventes at være steget set i forhold til 2012.DA fremfører, at arbejdsgiverne ifølge aftalen skal kompenseres på baggrund af defaktiske udgifter til de unge, der kommer i skolepraktik som følge af kontant-hjælpsreformen.Kommentar:I dag er der allerede mange unge, der overgår fra kontanthjælpssystemet til er-hvervsuddannelserne. Det drejer sig både unge under 25 år, som er omfattet af un-geydelser og uddannelsespålæg, men også om unge mellem 25 og 30 år, som ikkeer omfattet.Sigtet med kontanthjælpsreformen er, at flere unge får en uddannelse. Det er skøn-net i kontanthjælpsreformen, at ca. 4.400 flere fuldtidspersoner vil overgå til ud-dannelse, mens ca. 500 fuldtidspersoner vil fremrykke overgangen til uddannelse.De personer, der fremrykker uddannelsesvalget vil ikke øge antallet af studerendepå sigt, da de ville have påbegyndt en uddannelse under alle omstændigheder.Skønnene for hvor mange, der forlader kontanthjælpssystemet og kommer i uddan-nelse eller job, bygger på analyser og data for de nuværende ungeydelser og ud-dannelsespålæg.Beregningerne af de øgede arbejdsgiveromkostninger i forbindelse med øgede ud-gifter til skolepraktik mv. er baseret på samme forudsætninger som de øvrige ud-dannelsesskøn, og på at de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse som føl-ge af kontanthjælpsreformen, til at starte med vil være i grundforløbet, således atudgifterne til skolepraktik først viser sig på sigt.Det er således skønnet, at merudgifterne til skolepraktik vil være 22 mio. kr. i 2016og 55 mio. kr. i 2017 og frem.Det skal i øvrigt bemærkes, at den præcise reformvirkning af, hvor mange flere dervil overgå til uddannelse som følge af reformen, ikke præcist vil kunne opgøres.Det vil altid bygge på et beregnet skøn, uanset om virkningen opgøres, inden re-formen træder i kraft eller efter. Det skyldes, at det totale antal unge med et ud-dannelsespålæg, der overgår fra kontanthjælp til uddannelse et givet år, ikke aleneer et udtryk for reformvirkningen, da en del af disse ville have påbegyndt uddan-nelsen uafhængigt af reformen. Det er med andre ord ikke muligt at konstruere etkontrafaktum, og derved er en direkte kompensation af arbejdsgiverne som følge afkontanthjælpsreformen ikke mulig.

19. Frikommuner og kommuner med udfordringsret