Høringsnotatet angår udkast til forslag til Lov om ændring af lov om aktiv social-politik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragsamt forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælpfor unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrederådighedskrav og sanktioner m.v.)Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløs-hedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), ArbejdsløshedskassernesSamvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advo-kater, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler, Lederne, Dansk Industri, DanskeLandbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk For-ening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, For-eningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, FOA – Foreningen af Of-fentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-chefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Stats-forvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening, Frivilligrådet, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut forMenneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsfor-ening, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-satte, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Kriste-lig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Pri-vate Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Retssikkerheds-fonden, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelserog Rådet for Socialt Udsatte.Følgende har afgivet høringssvar:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Revisorer, Dansk Arbejdsgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Datatilsynet,DIGNITY (Dansk Institut Mod Tortur), Finanssektorens Arbejdsgiverforening,FOA Fag og Arbejde, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmar-kedschefer i Danmark (FSD), FTF, HK/Kommunal, Jobrådgivernes Branchefor-ening, Kommunernes Landsforening (KL), KTO, Lederne, LO, PROSA, REU(Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser), Statsforvaltningerne,Rådet for Socialt Udsatte, Danske SOSU-skoler, Arbejdsmarkedets Tillægspensionog Udbetaling Danmark, VUC, Randers Kommunes Ydelseskontor og Palle Jen-sen.

DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Lederne mener, at det er for-nuftigt at afskaffe kontanthjælpen for unge under 30 år uden erhvervskompetence-givende uddannelse og erstatte den med uddannelseshjælp på niveau med SU.LO, Dansk Socialrådgiverforening (DS), HK/Kommunal, Rådet for Socialt Udsatteog PROSA mener, at det underliggende argument for at indføre satserne er, at derikke må være stor forskel på SU og kontanthjælp for de unge. Det anføres, at stortset ingen studerende kan leve blot for SU. Derfor bør personer, der i fremtiden på-lægges at tage en uddannelse, få mulighed for – på lige fod med øvrige studerende– at optage SU-lån, søge billige uddannelsesboliger m.m.LO er imod, at ydelsen for de aktivitetsparate unge er sat ned i en periode på 3 må-neder i forhold til regeringens udspil, idet den unge først er berettiget til aktivitets-tillæg efter 3 måneder. Ifølge LO kommer unge med andre problemer end arbejds-løshed ikke hurtigere i beskæftigelse af, at man reducerer deres ydelse. Tværtimodkan det medføre yderligere marginalisering. Rådet for Socialt Udsatte, DS og Dan-ske Handicaporganisationer (DH) har et lignende synspunkt.DH kan ikke se begrundelsen for, at personer skal stilles ringere økonomisk endandre kontanthjælpsmodtagere alene med den begrundelse, at de er under 30 år. DShar lignende synspunkt.DA finder, at ændringerne er helt utilstrækkelige for kontanthjælpsmodtagere på 30år og derover; det anføres bl.a. at der er brug for bedre incitamenter til at arbejde.KL har anført, at det er administrativt meget komplekst og tungt at skulle arbejdemed de nye ydelser og dertil hørende differentierede satser samtidig med at skulleadministrere de resterende forsørgelsesydelser. Hertil kommer, at aktivitetstillæg-get er afhængigt af både jobcenter og ydelsesafdelingen samt at nogle af de nye

ydelser forudsætter andre ydelser (ekstra børnetilskud), der er placeret udenforkommunernes regi. KL mener, at jo flere forskellige ydelser og betingelser destostørre er den administrative byrde og mulighed for fejl.KL anfører endvidere, at der for nogle kontanthjælpsmodtagere vil være tale om envæsentlig ændring af deres forsørgelsesgrundlag. Derfor bør de lavere ydelser førsttræde i kraft 6 måneder efter, at de berørte borgere er blevet varslet herom.Kommentar:Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet indebærer at der indføres uddan-nelseshjælp og ungesats på kontanthjælp for unge under 30 år og gives ret til akti-vitetstillæg efter 3 måneder, samt at bevare ydelsernes størrelse for kontant-hjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år.Der er foreslået en overgangsbestemmelse, som sætter reglerne om ydelserne ikraft allerede den 1. oktober 2013 med virkning for udbetalingen fra den 1. januar2014. Kommunen skal i den mellemliggende periode tage stilling til indplaceringenaf uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år eksempelvis i forbindelsemed det individuelle kontaktforløb. Kommunen skal i den forbindelse træffe afgø-relse om den enkeltes ret til ydelser efter 1. januar 2014; denne afgørelse kan på-klages efter de gældende regler.Uddannelseshjælpsmodtagere får de samme muligheder for studiebolig, SU-lån ogindtægt ved siden af SU’en, når de går i gang med en ordinær SU-berettiget ud-dannelse. Ydelsen sænkes for de uddannelsesparate, der vurderes at kunne gå igang med en uddannelse inden for senest 1 år og gennemføre den uddannelse. Deter derfor ikke hensigten, at de skal leve af uddannelseshjælp i en længere periode.Kommunerne har desuden allerede i dag mulighed for at fastsætte retningslinjerfor udlejning af almene og selvejende ungdomsboliger, der tilgodeser unge, der ik-ke er under uddannelse – og regeringen opfordrer derfor kommunerne til i fremti-den at fastsætte retningslinjer, der tilgodeser uddannelseshjælpsmodtagere.For ikke at pålægge uddannelseshjælpsmodtagere, der skal i gang med en ordinæruddannelse, yderligere udgifter i forbindelse med studiestart, foreslås det, at derfremsættes ændringsforslag om, at kommunerne, i forbindelse med unge uddannel-seshjælpsmodtageres overgang til uddannelse som følge af et uddannelsespålæg,får hjemmel til at afholde udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med. start pånødvendig almen voksenundervisning og almen gymnasial uddannelse som enkelt-fag.Grundlaget for aktivitetstillæg

DS bemærker, at det af bemærkningerne bør fremgå, at borgerne skal gøres be-kendt med muligheden for og nødvendigheden af at tilkendegive, at vedkommendevil være aktiv.Kommentar:Ydelsessystemet for uddannelseshjælp er indrettet så unge, der er uddannelsespa-rate, får en ydelse svarende til SU. Unge, der ikke er uddannelsesparate, får et ak-tivitetstillæg, således at den samlede ydelse svarer til den nuværende. Visitationener desuden styrket med det formål at sikre, at de unge visiteres rigtigt.I lovforslaget er lagt til grund, at den unge skal kunne opretholde sin ydelse, uansetom kommunen er i stand til at tilbyde den unge en aktiv indsats eller ej. Men hen-sigten med lovforslaget er naturligvis, at aktivitetsparate unge skal have en løben-de uddannelsesrettede indsats. Netop derfor vil indsatsen for uddannelses-hjælpsmodtagere blive fulgt tæt.Det bemærkes, at kommunens forpligtelse til at vejlede den unge om mulighedenfor aktivitetstillæg samt konsekvenserne af manglende vejledning fremgår af despecielle bemærkninger til lovforslaget.Særligt for unge enlige forsørgere, herunder studiestartspakker

DS, HK/Kommunal og FSD er positive overfor mulighederne for støtte til over-gangen til uddannelse.DS og Randers Kommune angiver dog, at de ikke mener, at enlige forsørgere erdårligere stillet end ikke-forsørgere på overførselsindkomster, og at alle unge, dertager en uddannelse, har incitament til at overgå til kontanthjælp for at sikre sig iperioder uden SU.FSD finder endvidere, at der kan være et problem i forhold til, hvordan kommu-nerne skal administrere et ”overforbrug” af ordningen med støtte til studiestart tilunge forsørgere - forslaget til § 34 a - fx ved hyppige, gentagne start/stop af uddan-nelse.KL og FSD mener, at § 92 a om tilbagebetaling af støtten, er uhensigtsmæssig.Baggrunden er, at dette vil pålægge kommunerne en administrativ byrde samt atder er tale om forholdsvis små beløb.Kommentar:Det er en del af aftalen om en kontanthjælpsreform, at unge enlige forsørgere støt-tes i særlig grad i overgangen til uddannelse, da deres gennemførelse af en uddan-nelse også har betydning for deres børn.Det har været forudsat i forhandlingerne, at kommunerne skulle have en mulighedfor at kræve støtten efter § 34 a tilbagebetalt. Baggrunden er bl.a. ønsket om etsignal til de unge om, at der med muligheden for støtte følger en række krav. Set ilyset af KL m.fl. vurdering af de administrative byrder, som forslaget medfører forkommunerne, de forholdsvis små beløb samt de unges begrænsede muligheder for

DS og Rådet for Socialt Udsatte skriver, at unge på uddannelseshjælp bør have ad-gang til særlig støtte efter § 34, når uddannelseshjælpen ikke rækker til husleje mv.Kommentar:Det er intentionen, at målgruppen for særlig støtte ikke skal udvides til at omfatteunge, der ikke er fyldt 25 år; samtidig er det foreslået i lovforslaget, at personermellem 25 og 29 år alene skal kunne modtage særlig støtte, når de modtager akti-vitetstillæg som aktivitetsparat.Det vil blive fremsat ændringsforslag om, at unge 25-29-årige uddannelses-hjælpsmodtagere fremover får mulighed for at modtage økonomisk støtte efter § 34i visitationsperioden på 3 måneder efter første henvendelse i kommunen. Dermedsikres de mulighed for at få støtte, indtil deres ydelsesniveau er endeligt afklaret.Forhøjede satser for personer med en række nærmere definerede psykiske lidelsermv.

FOA udtrykker bekymring over, at andre end forældre og ægtefæller tillægges enøkonomisk forpligtelse til at forsørge en anden person.FOA udtrykker tvivl, om lovforslaget er i strid med Grundloven og foreslår, at derudarbejdes et juridisk responsum til afdækning af, om lovændringen er juridiskgyldig.FTF, PROSA og Palle Jensen er imod, at samlevende skal have gensidig forsørgel-sespligt.FOA nævner også, at en samlever, der forpligtes til at forsørge den anden samlever,ikke kan få overført den andens skattefradrag. Dette synspunkt støttes også af FTF,DIGNITY og Palle Jensen.FOA, PROSA og FTF mener, at der bør indføres en karensperiode på 2-3 år, hvorsamboende undtages fra den gensidige forsørgerpligt.

FSD finder det umiddelbart rimeligt at sidestille ægtefæller og samboende i forholdtil den gensidige forsørgerforpligtigelse. Man påpeger dog risikoen for, at det ud-vikler sig til et svært administrativt styrbart område. Der efterlyses klare retnings-linjer og kriterier med henblik på, at området kan administreres entydigt i forholdtil borgere og medarbejdere i kommunen. Foreningen forudser et betydeligt admi-nistrativt merarbejde. Randers Kommune har lignende synspunkter.DH finder, at sidestillingen af samlevende med gifte vil få alvorlige konsekvenserfor de mennesker med handicap, der endda gennem mange år kan være nødsaget tilat leve af kontanthjælp.DS gør opmærksom på, at samleverforslaget kan få store konsekvenser i familier,hvor den ene ikke længere vil være berettiget til kontanthjælp. Det kan for noglebetyde, at de er nødt til at fraflytte deres bolig. Dette nævnes også af DH.DS mener, at skønselementet i vurderingen af samlivet, vil indebære vilkårlighed iafgørelserne og kræve et omfattende kontrolsystem, hvorfor skønselementet børudgå.KL giver udtryk for samme synspunkter og mener endvidere, at det bliver proble-matisk at administrere overgangsreglen, som betyder, at der skal foretages bereg-ning efter de hidtidige og de kommende regler. KL foreslår, at der aftales en andenovergangsordning fx med faste månedlige ydelser efter borgerens situation.ATP har nogle administrative betragtninger om brugen af samleverregistret i ATP.FTF, PROSA og DS forudser, at der skal bruges mange ressourcer på at kontrollereborgerne, og disse kunne være anvendt på andre mere produktive måder.Kommentar:Aftalepartierne bag aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet er enige om atindføre gensidig forsørgelsespligt for samlevende par.Med forslaget om at udvide den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller tilogså at omfatte samlevende par fyldt 25 år i kontanthjælpssystemet ligestilles gifteog samlevende på dette område. Begge samlivsformer danner i dag de nære ram-mer, i hvilke et familieliv udfolder sig med indbyrdes ansvar over for hinanden ogbørnene. Eneste forskel er, at nogle er gifte, andre lever i et papirløst parforhold.Med forslaget vil der ikke længere være forskel på de forpligtelser, som gifte ogpapirløst samlevende par har i forhold til hinanden i kontanthjælpssystemet.Hvad angår forslagets forhold til grundloven henvises til Justitsministeriets besva-relse af spørgsmål 362 (alm. del) af 21. maj 2013 fra Folketingets beskæftigelses-udvalg.Ydelser som fx børnetilskud og pension afhænger i dag af status som reelt enlig. Deadministrative afgørelser, der forudsættes for at konstatere samliv i nærværendeforslags § 2 b, stk. 3, tager udgangspunkt i tilsvarende typer af kriterier, som kom-munerne allerede kender på de nævnte områder.

DH fremhæver behovet for, at det sikres, at der ikke sanktioneres, hvis en personafslår et tilbud pga. manglende match af alle personens skånebehov. DH henvisertil, at kommunen i forhold til aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp skalforetage en konkret vurdering af, om der i øvrigt foreligger forhold, der kan be-grunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine uddannelsesmuligheder. DHfinder grundlæggende, at sanktioner ikke er fremmende for uddannelse og udvik-ling hos mennesker med handicap.Rådet for Socialt Udsatte påpeger, at sanktioner rammer mennesker i udsatte posi-tioner særdeles hårdt, hvorfor der som udgangspunkt ikke bør anvendes sanktioneroverfor socialt udsatte mennesker. Socialt udsatte har brug for en ordentlig og hel-hedsorienteret indsats, og rådet finder derfor, at straf ikke er vejen frem.DS påpeger, at det generelt bør sikres, at alle afgørelser om sanktioner foretages pået fuldt oplyst grundlag. Endvidere finder foreningen behov for en nærmere beskri-velse af, i hvilke tilfælde en sanktion ikke vurderes at fremme rådigheden og derforskal undlades. For så vidt angår det fremtidige krav om personlig kontakt før sank-tion, havde foreningen gerne set, at der ikke kunne gives en sanktion, hvis det ikkeer muligt, at komme i kontakt med en person.Kommentar:I lovforslaget er der tale om en videreførelse af den eksisterende regel om, atkommunen i forhold til personer med andre problemer end ledighed skal foretageen konkret vurdering af, om der i forhold til personen foreligger andre forhold endde rimelige grunde til, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmulig-heder.Reglen videreføres både i forhold til aktivitetsparate modtagere af uddannelses-hjælp og aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp.I bemærkningerne til lovforslaget præciseres det, at kommunen altid skal foretageen socialfaglig vurdering af, om der foreligger konkrete omstændigheder, som fxalvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproblemer er typiske situationer, der kanbegrunde, at der ikke skal gives en sanktion. Der skal således alene sanktioneres,hvis det giver mening i forhold til at fremme personens rådighed.Kravet om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme ipersonlig kontakt med en aktivitetsparat skal styrke kommunens muligheder for atforetage den rette socialfaglige vurdering i forhold til alle personens forhold ogtræffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Dermed harmoniseres regler-ne med reglerne for ressourceforløb, som blev indført med reformen af førtidspen-sion og fleksjob.Kommunen har endvidere efter retssikkerhedslovens regler ansvaret for, at sagerneoplyses i tilstrækkeligt omfang. Det er således kommunernes ansvar at fremskaffe

FTF, HK/Kommunal, Randers Kommune og Rådet for Socialt Udsatte henlederopmærksomheden på en praksisundersøgelse udarbejdet af Beskæftigelsesanke-nævnet Midtjylland i 2012, hvoraf det bl.a. fremgår, at der var fejl i 95 % af sager-ne om ophør af kontanthjælp som følge af afvisning af tilbud. Der peges på, atkommunerne således ikke anvender sanktionsreglerne korrekt, hvilket er et retssik-kerhedsmæssigt problem.Kommentar:Praksisundersøgelsen fra Beskæftigelsesankenævnet Midtjylland havde fokus påkommunernes praksis, når der træffes afgørelser om ophør af kontanthjælpen efter§ 41 i lov om aktiv socialpolitik.Formålet med praksisundersøgelsen var bl.a. at afdække, om de skærpede krav omvejledning af personen i lovens § 35 anvendes korrekt. Endvidere har formålet væ-ret at belyse, hvorvidt kommunerne, uanset fokus på de nye regler, har iagttaget deøvrige betingelser for at stoppe hjælpen, herunder krav om jobplan samt krav omet åbent tilbud fra ophørstidspunktet.Praksisundersøgelsen påviste, at 95 pct. af sagerne ville være blevet ophævet, hvisde havde været indbragt for nævnet. I 71 pct. af sagerne skyldtes fejlen, at der ikkevar givet korrekt vejledning i henhold til lovens § 35.Praksisundersøgelsen giver en række anbefalinger til kommunerne, som kommu-nerne bør bruge i deres fremtidige administration. Endvidere har Ankestyrelsentruffet afgørelse i en række sager, der ligeledes kan danne grundlag for en vejled-ning af kommunerne med henblik på, at reglerne anvendes korrekt. Endelig er der ivejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtagerkontanthjælp, vejledning nr. 52 af 27. juni 2012 indsat et særskilt afsnit med kon-krete forslag til korrekt vejledning efter lovens § 35.Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at Ankestyrelsenover de kommende tre år skal udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendel-sen af sanktioner i de enkelte kommuner. Endvidere skal der gennemføres en eva-luering af virkning af de nye sanktioner.Incitament til at tage arbejde

DH har anført, at det bør fremgå af loven, at kommunen har pligt til at sikre sig, atmodtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp er klar over, hvilke rådighedsfor-pligtelser, der gælder for dem således, at alle uanset en funktionsnedsættelse harforudsætninger for at følge reglerne og undgå sanktioner. DH anfører endvidere, atder kan være særlige vanskeligheder for personer med handicap i forhold til atlægge cv på Jobnet inden for 3 uger efter første henvendelse til kommunen omhjælp.Kommentar:Kommunen skal efter lovgivningen vejlede og rådgive om alle de muligheder, derfindes for at få hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal endvidere vejle-de om de rettigheder og pligter, der følger af lovgivningen.Hvis en person har en funktionsnedsættelse, fx i form af en nedsat syns-, høre- ellertalefunktion har kommunen pligt til i et vist omfang at hjælpe personen, fx med atudfylde og lægge cv ind i Jobnet. Personer med fx synshandicap har mulighed forat få læst de breve op, der fremgår af ”Min side”. Jobnet skal overholde statens tilen hver tid gældende tilgængelighedskrav til digitale, borgervendte løsninger.Unge og rådighed for arbejdsmarkedet

DA finder, at der med lovforslaget sker en uheldig afskærmning af unge på kon-tanthjælp i forhold til arbejdsmarkedet, idet der med lovforslaget fokuseres på ud-dannelse eller en kommunal indsats, hvilket er uhensigtsmæssigt. DA er af den op-fattelse, at for uddannelsestrætte unge vil det at stå til rådighed for og deltage påarbejdsmarkedet øge de unges kompetencer og motivation i forhold til efterfølgen-de at tage en formel uddannelse.Kommentar:Det fremgår af aftalen om en kontanthjælpsreform, at for unge er uddannelse vejentil en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge, der ikke har en uddan-nelse, skal derfor have en indsats, som sikrer, at de entydigt har fokus på, at deskal i gang med en uddannelse så snart det er muligt. Et samtidigt krav om rådig-hed for arbejdsmarkedet for denne gruppe vil øge risikoen for frafald i forhold tilat følge vejen mod uddannelse. Unge, der er åbenlyst uddannelsesparate, skal hur-tigst muligt i uddannelse og skal i videst muligt omfang forsørge sig selv frem tiluddannelsesstart. Hvis de fortsat søger om hjælp, skal de unge stå til rådighed forarbejdsmarkedet. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.Gentagne sygemeldinger

gentagne gange har sygemeldt sig i forhold til tilbud mv., er hensigtsmæssig i for-hold til personer med handicap. Kroniske smertepatienter og mennesker med kro-niske lidelser har ofte et højere sygefravær.DA anfører, at det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunen skal foretage enrådighedsvurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for enkortere periode eller flere gange inden for en længere periode. DA foreslår, at detpræciseres, at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering, hvis en person harsygemeldt sig mindst 2 gange inden for 6 måneder eller flere end 2 gange inden for12 måneder.Kommentar:Der kan være situationer, hvor en sygemelding anvendes som forsøg på at undgåat stå til rådighed for aktive tilbud mv. Derfor fremgår det af det fremsatte lovfors-lags § 13, stk. 4, at det fremover er et krav, at kommunen skal foretage en rådig-hedsvurdering, hvis en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, har syge-meldt sig gentagne gang, når personen er givet et aktivt tilbud mv. I bemærknin-gerne til bestemmelsen er det præciseret, at kommunen skal foretage en rådigheds-vurdering, hvis en person har sygemeldt sig mindst 2 gange inden for en kortereperiode (2-4 måneder) eller flere end 2 gange inden for en længere periode (perio-de op til 12 måneder). På den måde sikres det, at der sker en systematisk rådig-hedsvurdering ved sygemeldinger.Kommunen skal ikke foretage en rådighedsvurdering, hvis det ikke er relevant, fxhvis der er tale om alvorlig, langvarig eller kronisk sygdom.Rimelige tilbud

DS har anført, at det tilbud, der gives efter beskæftigelseslovgivningen, bør ansessom rimeligt både af kommunen og personen, der får tilbuddet, idet der ellers kanopstå situationer, hvor personen ikke er i stand til at møde i tilbuddet på grund af fxsygdom.Kommentar:Efter gældende regler, er det kommunen, der vurderer, om et tilbud om arbejde el-ler aktivering er rimeligt. Vurderingen sker bl.a. ud fra, hvad personen skønnes atkunne klare. Der kan være forhold ved arbejdet eller hos en person, som kan bevir-ke, at arbejdet i forhold til personen ikke er rimeligt. En person skal ikke stå til rå-dighed for et arbejde, tilbud mv. hvis personen har en såkaldt rimelig grund til ikkeat udnytte sine arbejdsmuligheder, fx sygdom.Hvis en person finder, at et tilbud, som kommunen giver den pågældende, ikke errimeligt, kan personen klage over kommunens afgørelse.Forenkling af sanktioner

Endvidere finder FSD, at kommunerne kan stå i et dilemma, hvis de anvendersanktioner ved manglende rådighed konsekvent, idet familiens økonomiske grund-lag kan forsvinde, hvilket kan bevirke udsættelse af bolig, lukning af vand og var-me mv.Kommentar:Aftaleparterne bag aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet har haft et ønskeom at personer, der ikke overholder deres rådighedsforpligtelse, skal kunne sankti-oneres, og lovgivningen er udformet i overensstemmelse hermed. Det bemærkes, atkommunen i sin administration er underlagt retssikkerhedslovens regler. Det inde-bærer bl.a., at kommunen skal vejlede om konsekvenserne for hjælpen, hvis en per-son ikke overholder sin rådighedsforpligtelse. Endvidere skal kommunen i sin ad-ministration følge forvaltningslovens almindelige regler om bl.a. partshøring, be-grundelse og klagevejledning. Etableringen af en digital løsning vil gøre det nem-mere for kommunen og for borgerne at sende og besvare partshøringer, agterskri-velser og afgørelser.For aktivitetsparate personer, der modtager enten kontanthjælp eller uddannelses-hjælp er det i lovforslaget forudsat, at kommunen altid skal foretage en vurderingaf, om der er forhold, der kan begrunde, at de pågældende ikke har pligt til at ud-nytte deres arbejdsmuligheder, fx alvorlige psykiske lidelser eller misbrugsproble-mer. Der skal således alene sanktioneres, hvis det giver mening i forhold til atfremme en persons rådighed.Skærpet rådighedssanktion

Rådet for Socialt Udsatte fraråder indførelse af den skærpede sanktion.DS har bemærket, at det er vigtigt, at det i loven præciseres, hvad der menes medgentagne gange, da det ellers kan føre til retssikkerhedsmæssige problemer. Samti-dig bemærkes, at den adfærdsændring, som ønskes opnået med sanktionen, kan væ-re svær at opnå, da borgerens adfærd kan være udtryk for andet en manglende vel-vilje til at stå til rådighed. Det kan fx være problemer med en meget kaotisk livssi-tuation med hjemløshed, angst for at være sammen med andre mennesker eller di-rekte social fobi frygt for noget nyt osv.FTF bemærker, at der er en vis rimelighed i, at uddannelses- og arbejdsmarkedspa-rate har pligt til at udnytte deres evner og jobmuligheder, når de får udbetalt hjælpfra det offentlige. De skærpede sanktionsregler forudsætter dog, at det står heltklart, at modtageren ikkevilindgå i kommunens påbud og aktiviteter og at borge-ren er skriftligt og grundigt vejledt om konsekvenserne af sit valg.HK/Kommunal mener ikke, at der er behov for at skærpe reglerne.PROSA finder det unødvendigt, at en person, der er uddannelses- eller jobparat,kan miste retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i op til 3 måneder, hvispersonen gentagne gange uden rimelig grund ikke har opfyldt sin pligt til aktivt atstå til rådighed for uddannelse eller arbejde eller er udeblevet fra eller har afvist til-bud.

Kommentar:Sanktionen i form af skærpet sanktion er tiltænkt personer, som kan, men som sy-stematisk omgår de krav, der stilles til dem.Det skal bemærkes, at det alene er personer, der modtager uddannelseshjælp somuddannelsesparate eller kontanthjælp som jobparate, der bliver omfattet af sankti-onen. De grupper som nævnes i høringssvarene vil derfor ikke kunne omfattes afsanktionen. I bemærkningerne er der givet eksempler på, hvornår der kan giveshenholdsvis 1, 2 eller 3 måneders sanktion. Disse eksempler angiver samtidig,hvad der menes med gentagne gange.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at kommunen konkret skal vurdere, atpersonen med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed ved aktivt atdeltage i jobsøgning, tilbud mv. med henblik på at komme i uddannelse eller arbej-de.Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at en person, der er omfat-tet af den skærpede sanktion kan få hjælp for de dage, hvor personen møder frem itilbud, til samtaler i jobcenteret eller møder frem på jobcenteret.Samtidig er sanktionen i § 40 a omfattet af reglerne i § 35, der bl.a. handler om, aten person skal vejledes om dels sin rådighedspligt og dels om, hvad der sker, hvisden pågældende ikke overholder sin rådighedspligt og hvordan den pågældendeigen kan få ret til hjælp.DS anfører endvidere, at det er vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af det til-bud, som skal gives efter § 40 a, stk. 2.KommentarDet er op til kommunerne at vælge, om de vil give tilbud, daglige samtaler ellerdagligt fremmøde for at sikre, at en person kan få ret til hjælp i det omfang, denpågældende møder frem.DS bemærker, at det er vigtig at være opmærksom på, at opgørelsen af hjælp efter§ 40 a, stk. 5 efter en 3 måneders sanktion skal falde, så personen kan nå at få ud-betalt sin hjælp så betids, at vedkommende kan betale sine faste udgifter.Kommentar:I lighed med opgørelsen af udeblivelser fra tilbud efter § 36, vil også fremmødet ef-ter § 40 a, stk. 2 blive opgjort en gang om måneden, således at den pågældendekan få udbetalt hjælp inden udgangen af måneden. Opgørelsesperioden kan fx værefra den 25. i en måned til den 24. i næste måned og vil derved dække uddannelses-hjælp eller kontanthjælp for en hel måned.

4. Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v.

lettelse. En forudsætning er imidlertid, at der sker en væsentlig udbygning og for-bedring af de nuværende registre. Indtil videre har disse registre ikke været til-strækkeligt valide til at kunne danne grundlag for sagsafgørelser. Der er derfor enrisiko for, at den administrative lettelse vil blive opslugt af en øget administration iforbindelse med at indføre borgerne i den digitale proces.Kommentar:Det foreslås, at kommunerne fremover forpligtes til at anvende oplysninger fra re-levante elektroniske registre, som kommunerne har adgang til, når der skal træffesafgørelse om forsørgelsespligt for samlevende og uddannelseshjælp og kontant-hjælp.Ved indhentelse af oplysninger fra elektroniske registre skabes et bedre admini-strationsgrundlag via anvendelse af allerede tilgængelige oplysninger, således atkommunerne ikke skal indhente oplysninger om en persons økonomiske eller per-sonlige forhold hos personen selv, hvis oplysningerne allerede fremgår af f.eks.indkomstregistret. Dette vil endvidere kunne bidrage til en mere effektiv og ensartetsagsbehandling i kommunerne.PROSA advarer mod, at digitalisering bliver et absolut krav til nogle kontant-hjælpsmodtagere, idet de ved, at mange borgere ikke vil magte at anvende digitaleløsninger, selv om de er uddannelsesparate eller jobparate.PROSA foreslår derfor, at såfremt der ikke kommer en reaktion fra en borger in-denfor et fastlagt antal dage, skal der forsøges kontakt ad andre veje end de digitalekanaler. Alternativt bør man kunne meddele, om man ønsker skrivelser på papir el-ler i elektronisk form.DIGNITY bemærker, at svært traumatiserede flygtninge grundet PTSD kan havevanskeligt ved at indlære det danske sprog i en sådan grad, at de kan læse og skrivesproget. Disse personer vil have brug for hjælp til CV og jobsøgning fra jobcentret,idet de typisk er isolerede og ikke har et eget socialt netværk, som kan være be-hjælpelig.Rådet for Socialt Udsatte og FSD har bemærket, at ikke alle ydelsesmodtagere erparate til fuld digital sagsbehandling. Dansk Socialrådgiverforening mener, at detbør sikres, at der kan partshøres på andre måder, hvis der er usikkerhed om, hvor-vidt borgeren er fortrolig med brug af digitale medier og at der bør tages de sammehensyn, som man vil tage, hvis der skal anvendes digital kommunikation til ældremedborgere.DH bemærker, at det bør skrives ind i loven, at kommunerne har pligt til at under-søge og vurdere, om en kontanthjælpsmodtager har forskellige former for handi-cap, der gør det vanskelligt eller umuligt at anvende digital kommunikation. Kom-munerne skal i disse tilfælde have pligt til at sørge for, at informationerne tilgårborgeren på anden vis.KL foreslår, at de almindelige fritagelsesregler for Digital Post også omfatter digi-tale partshøringer samt anfører, hvilke typer partshøringer, der skal understøttes.

HK/Kommunal er positivt indstillede overfor digitalisering i det offentlige, menmener, at det er for tidligt at indføre digitalisering i forbindelse med partshøringmv. i forbindelse med lovens ikrafttræden.Kommentar:Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har allerede i dag pligt til at læg-ge et CV på Jobnet, til at tjekke deres jobforslag og til at gøre sig bekendt med ogkvittere for jobplan og tilbud digitalt på Jobnet. I forhold til indlæggelse af CV påJobnet er dette lovfæstet i § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Hvis en borger har brug for hjælp til at benytte digitale løsninger i beskæftigelses-indsatsen, fx på grund af manglende it-kundskaber eller manglende it-adganghjemme, vil borgeren ligesom i dag kunne få hjælp og vejledning i jobcenteret.I lighed med hvad der gælder i dag, kan en person, der ikke kan læse eller skrive fåhjælp til at sætte sig ind i de breve, som den pågældende får fra kommunen. Detkan enten være ved at henvende sig til en støtteperson eller ved at henvende sig tilkommunen.Efter reglerne i lov om obligatorisk digital post kan fysiske personer fritages forobligatorisk tilslutning til digital post, hvis der foreligger særlige omstændigheder,som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt.I det fremsatte lovforslag L 224 er der i § 98 b, stk. 3, indsat en undtagelsesbe-stemmelse, således at kommunen kan sende partshøringer, herunder agterskrivelsesamt afgørelser med almindelig post til en person, der modtager hjælp som aktivi-tetsparat, hvis det ikke er muligt for personen at anvende digitale værktøjer.Det vil således være hovedreglen, at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal svarepå en digital partshøring, mens aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke harpligt til besvare en partshøring digitalt, men det er en mulighed for de aktivitetspa-rate.Personer med fx synshandicap har mulighed for at få læst de breve op, der fremgåraf ”Min side”. Jobnet skal overholde statens til en hver tid gældende tilgængelig-hedskrav til digitale, borgervendte løsninger.Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere undtagelsesbestemmelser fordigital partshøring. I forbindelse med at der fastsættes nærmere regler om obliga-torisk digital kommunikation og undtagelser herfra, vil beskæftigelsesministerietsikre, at reglerne stemmer overens med reglerne i lov om digital post.Det skal bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at beskæftigelsesministeren fast-sætter tidspunktet for ikrafttræden af digitalisering m.v. af partshøring.Det skal bemærkes, at det fremgår af lovforslagets § 98 b, stk. 1, at der skal parts-høres digitalt, når der træffes afgørelser efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik.

Endelig fremgår af den gældende § 9, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,at arbejds- og uddannelsessøgende kan få information og vejledning af jobcenteretom indlæggelse af cv i Jobnet.KL bemærker, at hvis jobcentrene sammen med partshøring skal sende en agter-skrivelse i forhold til hvilke bestemmelser i §§ 36-41, der skal anvendes, så harjobcentrene allerede truffet beslutningen om hvilken sanktion, der skal gives ogindstillingen til ydelsescentrene bliver derved illusorisk. KL foreslår derfor en æn-dring i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-indsats.Kommentar:Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at kommunerne skalhave mulighed for at kunne tilrettelægge arbejdsdelingen mellem jobcenter ogydelsescenter, for så vidt angår sanktioner for manglende opfyldelse af rådigheds-pligten. Denne mulighed er imidlertid ved en fejl ikke medtaget i det fremsatte lov-forslag.Der udarbejdes et ændringsforslag, således at beskæftigelsesministeren får bemyn-digelse til at fastsætte regler om dette.Datatilsynet bemærker i høringssvar af 6. maj 2013, at tilsynet savner en forklaringpå, hvorfor digitalisering af partshøringer og afgørelser skal ske i en kommunalt it-løsning frem for via den fællesoffentlige løsning ”Digital Post”.Kommentar:Foranlediget af tilsynets høringssvar blev følgende forklaring på behovet for atudarbejde en kommunal it-løsning indarbejdet i det fremsatte lovforslag, afsnit2.11.2 i de almindelige bemærkninger. Et digitalt partshørings-it-system vil mulig-gøre en egentlig systemintegration med de kommunale fagsystemer, hvor der fx kanske en validering af de oplysninger, som borgeren fx indtaster som svar på enpartshøring. Det kan også muliggøre en egentlig integration i de kommunale fag-systemer af borgerens besvarelser. En sådan løsning vil kunne bidrage til effektivi-seringer i højere grad end fremsendelse af dokumenter til en digital postkasse ogborgerens returnering af dokumenter via en digital postkasse.Datatilsynet bemærker, at der er behov for login med NemId i forbindelse med deaf forslaget omfattede løsninger til obligatorisk digital kommunikation. Datatilsy-net anbefaler derfor, at det indarbejdes i lovforslaget, at der skal anvendes loginmed NemId eller anden løsning med flere faktorer, og at adgang alene med bruger-navn og adgangskode ikke vil være tilstrækkelig sikker.Kommentarer:Det er indarbejdet i bemærkningerne til § 98 b, stk. 1, i det fremsatte lovforslag, atDigital forvaltning forudsætter, at borgerne kan identificere sig sikkert i forbindel-se med anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, og at der til brug for identi-fikation af borgeren i forbindelse med brug af de foreslåede selvbetjeningsløsnin-ger på Jobnet vil der derfor blive anvendt NemId.

Der vil tilsvarende skulle anvendes NemId eller en anden tilsvarende løsning i for-bindelse med kommunale it-løsninger som fx et digitalt partshørings-it-system.Datatilsynet har med hensyn til registersamkøring i kontroløjemed bl.a. bemærket,at samkøring forudsætter, at myndighederne har et klart og utvetydigt retsgrund-lag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte påfremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende,at de personer, der berøres af kontrolordningen skal have forudgående informa-tion om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1,at behandling af de modtagne oplysninger skal ske under iagttagelse af degrundlæggende krav i persondataloven, herunder reglerne om de registreredepersoners rettigheder i persondatalovens kapitel 8 – 10,at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål,og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2,at myndighederne må tilrettelægge databehandlingen således, at de ansatte ikkehar adgang til oplysninger, der principielt ikke er brug for, jf. persondatalovens§ 5, stk. 3,de ansatte hos den modtagende myndighed alene bør have adgang til oplysnin-ger om de personer fra den anden myndigheds register, som er omfattet af denkontrollerende myndigheds sagsområde,at der efter modtagelsen af oplysninger fra en anden myndighed leves op til op-lysningspligtenKommentar:Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de forslåede bestemmelser til §§ 2b, 98 a og 98 c sammenholdt med den foreslåede ændring til § 68 b i lov om ansva-ret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats opfylder kravene til et klartog utvetydigt retsgrundlag.Datatilsynets bemærkninger fra den interne høring vedrørende persondatalovenskrav til registersamkøring i kontroløjemed, er indarbejdet i det fremsatte lovfors-lag, jf. bemærkningerne i lovforslagets pkt. 2.11.3 om forholdet til persondatalo-ven.Datatilsynet bemærker i høringssvar af 4. juni 2013, at tilsynet forudsætter, at dedigitale løsninger til den digitale kommunikation vedrørende partshøring og agter-skrivelser indrettes – og til stadighed opdateres – således, at de lever op til de kravom de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven og data-beskyttelsesdirektivet.Datatilsynet henviser bl.a. til persondatalovens § 41, stk. 3, hvor det er fastsat, atden dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatorisk sikkerheds-foranstaltninger mod, at oplysningerne hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, forta-bes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbru-ges eller i øvrigt behandles i strid med loven

Kommentar:Den digitale kommunikation vil ske i overensstemmelse med de krav om sikker-hedsforanstaltninger, som følger af persondataloven, sikkerhedsbekendtgørelsenog databeskyttelsesdirektivet. De digitale løsninger til understøttelse af den digitalekommunikation, som lovforslaget omhandler, vil blive indrettet således, at de vedetableringen og fremover vil leve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforan-staltninger, som følger af persondataloven og tilhørende bestemmelser. Ligesomanden kommunikation – via Jobnet – mellem borgerne og det fælles datagrundlag,vil f.eks. kommunikationslinjerne være krypterede. Borgerne vil alene kunne tilgåegne oplysninger med anvendelse af NemId eller anden tilsvarende sikkerhedsløs-ning. Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og tilgængelig for au-tentificerede brugere.De dataansvarlige myndigheder – her kommunerne – har ansvaret for at sikre da-tasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf.persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen.Datatilsynet påpeger i høringssvaret til den eksterne høring, at der i kravet om ud-trykkelighed i persondatalovens § 29, stk. 2, ligger, at det ikke må give anledningtil tvivl, hvorvidt det i lovgivningen er fastsat, at den dataansvarlige skal foretageregistrering eller videregivelse af de indsamlede oplysninger. Ifølge Datatilsynetspraksis er det ikke tilstrækkeligt, at en bestemmelse - som det er tilfældet med ind-hentelse af oplysninger om samlevere – indeholder en oplysningspligt. I disse til-fælde vil det være forbundet med en vis usikkerhed, om der registreres eller vide-regives oplysninger om den registrerede. Derfor kan bestemmelser, der hjemler enoplysningspligt ikke siges at leve op til kravet. I disse situationer vil der fortsatgælde en oplysningspligt for den dataansvarlige eller denne repræsentant.Kommentarer:Beskæftigelsesministeriet har taget Datatilsynet bemærkninger til efterretning. Dalovforslaget allerede er fremsat kan der imidlertid ikke ske ændringer i bemærk-ningerne.Datatilsynets bemærkninger indebærer, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde skalvurdere, om der skal gives underretning til de registrerede personer i forbindelsemed indhentning og registrering af oplysninger om samlevere. I det omfang derindhentes oplysninger efter reglerne om forudgående samtykke, vil personen dog iforbindelse med afgivelsen af samtykket blive bekendt med udvekslingen og be-handlingen af oplysninger, og der vil derfor ikke skulle ske særskilt underretning,jf. persondatalovens § 29, stk. 2.Beskæftigelsesministeriet vil gøre kommunerne opmærksomme på, at administrati-onen skal tilrettelægges, så persondatalovens § 29 iagttages.Endeligt påpeger Datatilsynet, at der i tilsynets praksis vedrørende persondatalo-vens § 5, stk. 1, og samkøring af personoplysninger i kontroløjemed udover kravetom klart og utvetydigt retsgrundlag tillige stilles krav om, at de berørte personerhar fået meddelelse om kontrollen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Kommentar:Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det af pkt. 2.11.3, at”For så vidt angår information til berørte om kontrolordningen gælder det, at ud-dannelseshjælp og kontanthjælp er forsørgelsesydelser, der modtages efter ansøg-ning. Kommunen skal derfor – som ansvarlig for administrationen af forsørgelses-ydelser - når de berørte personer søger om uddannelseshjælp eller kontanthjælporientere om kontrolordningen. Det kan fx ske på den blanket eller formular, hvor-på der søges om uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Adgangen til at foretagekontrol af samlever-status ved opslag i fx ATP's samleverregister gælder alene forkontanthjælp og uddannelseshjælp, der udbetales for perioder efter lovens ikraft-træden.Kommunen skal derfor forinden de eventuelt foretager en samkøring for personer,der også før lovens ikrafttræden modtog kontanthjælp og som også efter lovensikrafttræden modtageruddannelses- eller kontanthjælp orientere de berørte perso-nen, inden samkøringen foretages.”Datatilsynets praksis betyder, at der ikke kan foretages en samkøring for personer,der før lovens ikrafttræden modtog kontanthjælp og som også efter lovens ikraft-træden modtager uddannelses- eller kontanthjælp medmindre de berørte personerer blevet orienteret om kontrollen inden de afgiver oplysninger til myndigheder.Beskæftigelsesministeriet vil orientere kommunerne om dette.

5. ATP

LO er imod, at man udvider karensperioden for hvornår der indbetales ATP fra 6 til12 måneder.Det er ATP’s opfattelse, at en karensperiode på 12 måneder for indbetaling afATP-bidrag af kontanthjælp og uddannelseshjælp samt en begrænsning af bereg-ningsgrundlaget til kun at medregne grundsatsen principielt ikke harmonerer medden udbygning af ATP-ordningen, som har fundet sted gennem de senere år.Kommentar:Aftalepartierne bag aftalen om en kontanthjælpsreform har besluttet, at karenspe-rioden for indbetaling af ATP-bidrag på baggrund af uddannelses- og kontant-hjælp skal udvides fra de nuværende 6 måneder til 12 måneder, og at beregnings-grundlaget skal tage udgangspunkt i ydelsesmodtagernes grundsats. Lovforslageter udarbejdet i overensstemmelse hermed.

6. Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder

Indhold

1. Ydelserne

2. Gensidig forsørgelsespligt for samlevende par

3. Rådighed og sanktioner

4. Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v.

5. ATP

6. Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder