L 40 - 2012-13 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10.april 1895, lov om skibes besætning og forskellige andre love samt omophævelse af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer(Gennemførelse af vragfjernelseskonventionen, tilpasninger som følge af passagerrettighedsforordningen, gebyr for sønærings-og kvalifikationsbeviser, indførelse af en årlig afgift for skibe optaget i skibsregistrene og sanktionering af skibsførerensforpligtelse til at redde de ombordværende m.v.)[af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)]1. ÆndringsforslagErhvervs- og vækstministeren har stillet 6 ændringsfor-slag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2012 og var til1. behandling den 1. november 2012. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- ogEksportudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den6. september 2012 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret2011-12, ERU alm. del – bilag 345. Den 24. oktober 2012sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne hørings-svar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 9 spørgsmål til erhvervs- og vækstmi-nisteren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ] 3af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren ogdennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]<>Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal elleret mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAferhvervs- og vækstministeren,tiltrådt af <>:Til § 11)I den undernr. 4foreslåede§ 165, stk. 9,ændres »eks-klusiv zone« til: »eksklusiv økonomisk zone«.[Præcisering]2)I den undernr. 4foreslåede§ 169, stk. 1,udgår »efteransøgning«.

Benny Engelbrecht (S) Julie Skovsby (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S)fmd.Trine Bramsen (S) Simon Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV)Hans Vestager (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL)Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)nfmd.Preben Bang Henriksen (V)Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V)Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Mette Bock (LA)Brian Mikkelsen (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 40Bilagsnr.1234TitelHøringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetÆndringsforslag fra erhvervs- og vækstministerenÆndringsforslag fra erhvervs- og vækstministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 40Spm.nr.1TitelSpm. om ministerens overvejelser om klagesystemets indretning oggebyrer for at klage, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om en redegørelse for de supplerende bestemmelser til passager-rettighedsforordningen om klageadgang, håndhævelse og sanktion,herunder forventede gebyrstørrelser m.v., til erhvervs- og vækstmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil være indstillet på at dele lovforslaget, så ele-mentet om indførelse af en årlig, fiskal afgift for at have et skib regi-streret udgår af lovforslaget, til erhvervs- og vækstministeren, og mi-nisterens svar herpåMFU spm. om ministeren vil sikre at lignende regler, som kendes fraandre områder f.eks. færdselsområdet overføres til skibsfarten for såvidt angår ansvar og straf, herunder strafferammer, til erhvervs- ogvækstministeren, og ministerens svar herpåMFU spm. om ministerens overvejelse og baggrunden for de fore-slående registeringsafgifter, til erhvervs- og vækstministeren, og mini-sterens svar herpåMFU spm., om ministeren vil stille ændringsforslag til lovforslaget el-ler på anden måde sikre, at der kan rejses sigtelse og tiltale for uagt-somt manddrab, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svarherpåSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, som in-debærer, at lovforslaget deles, så elementet om indførelse af en årlig,fiskal afgift for at have skibe registreret udgår af lovforslaget, til er-hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpåMFU spm. om, hvornår egen skyld hos tilskadekomne i søulykker fri-tager andre skibsfører, der har handlet uagtsomt og derved medvirkettil ulykken, for strafansvar, til erhvervs- og vækstministeren, og mini-sterens svar herpåMFU spm. om størrelsen på det forventede samlede nettoprovenuethenset til samtlige elementer i lovforslaget, til erhvervs- og vækstmi-nisteren, og ministerens svar herpå

Bilag 23 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 1 og 2 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra DF og spørgsmål 4 og svaret herpå eroptrykt efter ønske fra KF.Spørgsmål 1:Ministeren bedes redegøre nærmere for sine overvejelser om klagesystemets indretning og gebyrer forat klage.Svar:Klagesystemet indebærer, at der skal være klaget til transportøren, inden der klages til en offentlig myn-dighed. Det betyder, at rederiet får mulighed for at behandle klagen fra deres kunder og ordne sagen imindelighed, inden klagen går videre. Dette er i overensstemmelse med EU-forordningen og svarer til,hvad der gælder på Forbrugerklagenævnets område og på de øvrige passagerrettighedsområder.Efter EU-forordningen kan klagerne inddeles i to hovedgrupper – generelle passagerrettigheder og sær-lige rettigheder til personer med funktionsnedsættelse.For så vidt angår den første gruppe fortsætter den eksisterende forbrugerklageordning. Det betyder, atForbrugerklagenævnet behandler klager fra forbrugere, hvis vederlaget for den ydelse, som klagen angår,er mindst 800 kr. Søfartsstyrelsen vil behandle de øvrige klager over transportører, hvor vederlaget erunder 800 kr.Klager vedrørende de særlige rettigheder til personer med funktionsnedsættelse vil også blive behandletaf Søfartsstyrelsen, når det drejer sig om adgang til og fra samt ophold på skibet. Klager over havnetermi-naloperatørerne behandles derimod af Kystdirektoratet, da terminaler henhører under deres ansvarsområ-de.For klager til Forbrugerklagenævnet gælder den nuværende gebyrordning. For klager til Søfartsstyrel-sen påtænkes fastsat et gebyr, som afspejler gebyrstrukturen på Forbrugerklagenævnets område. Det bety-der, at rederiet skal betale et beløb for dækning af udgifter til sagsbehandlingen, når forbrugeren får med-hold, eller sagen forliges. Gebyret forventes at udgøre 9.000 kr. Klageren vil derimod kun skulle betale etgebyr på 160 kr., der betales tilbage, hvis klageren får medhold. Da der er tale om en ny ordning, vil ge-byrerne kunne justeres i lyset af erfaringerne med klageordningen. Klager vedrørende personer med funk-tionsnedsættelses rettigheder forventes at blive gratis. Den nærmere udmøntning af klagemulighederne ogklageorganet vil blive fastsat i en bekendtgørelse.Endelig kan jeg oplyse, at der som led i regeringens forbrugerpolitiske eftersyn vil blive foretaget enmere generel gennemgang af forbrugernes klageadgang. I den forbindelse vil der kunne blive foretagetjusteringer, også for så vidt angår klageadgangen efter EU-forordningen om skibspassagerers rettigheder.Spørgsmål 2:Vil ministeren redegøre nærmere for de omtalte supplerende bestemmelser til passagerrettighedsforord-ningen om klageadgang, håndhævelse og sanktion, herunder forventede gebyrstørrelser m.v.?Svar:For så vidt angår klagesystemets indretning og regeringens overvejelser om gebyrer henvises til besva-relsen af spørgsmål 1.Med hensyn til håndhævelse og sanktion vil Søfartsstyrelsen og Kystdirektoratet føre tilsyn med forord-ningens efterlevelse på deres respektive områder.

Det primære tilsyn med forordningens regler vil ske gennem klagesagsbehandlingen, da det vurderes atvære den mest relevante og hensigtsmæssige måde at få indsigt i forordningens efterlevelse. Med lovfor-slaget indføres endvidere hjemmel til, at Søfartsstyrelsen - udover gennem klagesagsbehandlingen – kanføre tilsyn med forordningens regler som led i det eksisterende tilsyn af skibe.I overensstemmelse med forordningen og med hjemmel i søloven forventes det i gennemførelsesbe-stemmelserne at blive fastsat, at overtrædelse af forordningen vil kunne straffes med bøde.Det kan bl.a. være tilfældet ved gentagne overtrædelser, hvor der fx ikke ydes den efter forordningenkrævede assistance til personer med funktionsnedsættelse i havne og om bord på skibe.Spørgsmål 4:Vil ministeren sikre lignende regler som kendes fra andre områder, f.eks. færdselsområdet overføres tilskibsfarten for så vidt angår ansvar og straf, herunder strafferammer?Svar:Færdselslovens generelle strafferamme er bøde, men en række overtrædelser, bl.a. spirituskørsel, givermulighed for straf op til halvandet års fængsel.Søsikkerhedslovens strafferammer er som hovedregel bøde eller fængsel op til mellem 4 måneder oghalvandet år. Det gælder således, at en skibsfører, der forvolder en søulykke ved grov fejl eller forsøm-melse i tjenesten eller ved sejlads groft i strid med godt sømandskab, kan straffes med bøde eller fængsel iop til 4 måneder.Straffen kan dog stige til fængsel i indtil 1 år, såfremt der foreligger skærpende omstændigheder, og tilfængsel i indtil 2 år, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt. Straffen kan ligeledes stige til fængselindtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge.Hvilken straf, der pålægges i den enkelte sag, beror på domstolenes vurdering i den konkrete sag.Søsikkerhedslovens anvendelsesområder er bredere end færdselslovens. Søsikkerhedsloven omfatter ik-ke kun bestemmelser om sikker sejlads, men også bestemmelser om arbejdsmiljø til søs. Lovens straffe-bestemmelser er derfor i vidt omfang udformet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler og harderfor andre og højere strafferammer end dem, som i øvrigt gælder på færdselsområdet til lands. Herudo-ver pålægger loven fx rederen et særskilt ansvar, der også vil kunne bringes til anvendelse i forbindelsemed søulykker.Der blev i 2006 gennemført ændringer i søsikkerhedsloven, som bl.a. indebærer, at der blev indført enpromillegrænse til søs og en generel skærpelse af sanktionerne for spiritussejlads. Lovændringen indebæ-rer, at spiritussejlads som udgangspunkt straffes efter samme retningslinjer som spirituskørsel efter færd-selsloven.Der er de senere år sket ændringer af færdselsloven, som indebærer, at straffene for bl.a. særlig hen-synsløs kørsel er blevet skærpet.Søfartsstyrelsen har oplyst, at der ikke er gennemført tilsvarende ændringer i søsikkerhedsloven.I lyset heraf er jeg enig i, at der kan være behov for at se på, om der skal ske en justering af straffebe-stemmelserne i forbindelse med søulykker, som den der har givet anledning til nærværende spørgsmål.Jeg har derfor bedt Søfartsstyrelsen om at tage initiativ til, at der sker en nærmere belysning heraf.