Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 25.10.2012).

Dette punkt på dagsordenen vil vi tage fat på, mens de medlemmer, der skal andre steder hen, forlader salen uden al for meget højrøstet samtale.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

Som indfødsretsordfører er det en ære to gange om året at stå her på talerstolen og være med til at tildele statsborgerskab til en masse glade mennesker, som aktivt har valgt Danmark som deres nye fædreland.

Denne gang drejer det sig om 1.157 voksne og 487 børn, og deres navne fremgår af lovforslaget. Jeg vil ikke læse dem op – dels tror jeg ikke, at tiden er til det, dels vil jeg også have problemer med udtalen af ganske mange af navnene. Det er nemlig navne, der viser, at de nye danskere jo har rødder i et andet land end Danmark.

Nu rykkes rødderne så op og genplantes i den danske muld. Det er godt, for ingen har gavn af at være rodløs. Det at have et fædreland betyder, at man har et hjemland – et sted, hvor man føler sig mere hjemme end andre steder. Og langt de fleste personer på lovforslaget, vi behandler i dag, føler sig med sikkerhed allerede hjemme i Danmark, ja, mange er sågar født her.

Nu tager vi så skridtet fuldt ud og sikrer, at de pågældende får papir på, at de er danskere, og det er en stor glæde at være med til. Jeg anbefaler lovforslaget, og Venstre stemmer naturligvis for.

Tak til Venstres ordfører. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg kunne godt tænke mig at stille Venstres ordfører et spørgsmål. Nu er ordføreren jo bekendt med, at der på lovforslaget er syv personer, som er statsløse, og som uden videre, uden om køen og uden om de almindelige regler, der gælder for erhvervelse af statsborgerskab, har fået automatisk statsborgerskab. Der er bl.a. et par stykker, som har en hel del kriminelle forhold bag sig – ikke alvorlige, men alligevel kriminelle forhold – og jeg vil spørge om indfødsretsordførerens holdning til det spørgsmål. Altså, gælder konventionen om statsløse bare sådan ubetinget, sådan at de automatisk kan få tildelt statsborgerskab, eller er det ikke et problem, at vi har nogle mennesker, som egentlig ikke opfylder de regler, som vi opstiller for alle mulige andre, men som alligevel får statsborgerskab?

Ordføreren.

Som hr. Christian Langballe jo udmærket er klar over, er der forskellige regler for statsløse og for folk, der er statsborgere i et andet land. Og det skyldes det simple faktum, at er man statsborger i et andet land, er man jo ikke statsløs, fordi man ikke får tilkendt dansk statsborgerskab, men omvendt, hvis man ikke har et statsborgerskab i et andet land, ville man være statsløs, hvis ikke man fik tilkendt dansk statsborgerskab.

Det er personer, som er født og opvokset her i Danmark, og derfor gælder der andre regler for dem, end der gælder for folk, der i forvejen har et dansk statsborgerskab. Det synes vi sådan set er rimeligt nok – ikke dermed sagt, at vi synes, at de undtagelsesmuligheder, der er i dag, er sådan, som de skal være. Og det ved hr. Christian Langballe også godt. Vi har eksempelvis i Venstre yderst vanskeligt ved at forstå, at personer, der planlægger at begå terrorvirksomhed mod det land, de søger om statsborgerskab i, skal have et statsborgerskab. Men den type mennesker er der jo heller ikke på statsborgerskabslisten her i dag. Og jeg tror nok, at hvis jeg var Dansk Folkeparti, havde jeg valgt et andet lovforslag at stille spørgsmål til, for omfanget af den type kriminalitet, som de syv statsløse, der er på lovforslaget her i dag, har begået, er jo forholdsvis begrænset. Så derfor har Venstre ikke problemer med lovforslaget.

Hr. Christian Langballe.

Altså, jeg vil mene, at for hver eneste person, der erhverver statsborgerskab i Danmark, er der jo tale om, at danskerne så at sige siger velkommen. Og der mener jeg bare, at det er meget afgørende – det kan godt være, at det virker bagatelagtigt på ordføreren, men jeg mener ikke, at det er bagatelagtigt – at de folk, der får statsborgerskab i vores land, opfylder kravene til det og bl.a. ikke har begået kriminalitet. Det gælder jo for alle mulige andre i øvrigt.

Jeg vil sige, at med hensyn til statsløsekonventionen er der simpelt hen tale om en regulær diskrimination, for statsløse, som egentlig har det fint og udmærket og lever her i Danmark, går jo foran i køen, mens andre må slide og slæbe og dygtiggøre sig for at opnå statsborgerskab. Det mener jeg bare er en komplet urimelighed – selvfølgelig også ud fra den betragtning, at statsløsekonventionen fra 1961 jo er komplet forældet og slet ikke er tidssvarende i forhold til de problemer, vi står med i dag.

Så det er altså bare spørgsmålet.

Ordføreren.

Venstre er enig i, at der er problemer med konventionen, og er enig i, at den trænger til at blive redefineret. Men de sager, vi står med her i dag, er f.eks en bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af hundeloven, fornærmende tiltale mod polititjenestemand, kørsel uden førerret osv., og det er altså kriminalitet i den lave ende af skalaen. Så er der også enkelte tilfælde af vold, men det drejer sig om vold med en strafferamme på 30 dage. Så det er altså lussinger og den slags ting, vi taler om. Så jeg tror, at Dansk Folkeparti skulle vælge en mere værdig sag at gå i brechen for.

Så vil jeg stille det spørgsmål, om Dansk Folkeparti er ligeglad med statsløshed og ikke mener, at man skal gøre noget for at bekæmpe statsløshed. I så fald er vi uenige.

Det får Dansk Folkeparti muligvis mulighed for at svare på senere.

Jeg siger tak til Venstres ordfører. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Det er og bliver en kendsgerning, at vi lever i en verden, der bliver mere og mere global. At krydse grænser på grund af karriere eller kærlighed er langt mere normalt end tidligere. Det skal vi ikke bekæmpe, men vi skal holde fast i, at hvis man ønsker at være dansk statsborger, skal man også ønske at være en del af vores fællesskab.

Med det her lovforslag får 1.157 personer og deres børn indfødsret. 1.157 personer ønsker at være en del af vores fællesskab Danmark. De ønsker at leve op til de regler, der gælder her. De kommer fra 89 forskellige lande og har alle opfyldt de krav, som vi stiller for at få dansk statsborgerskab.

Vi socialdemokrater bakker op om justitsministerens lovforslag. Vi ønsker vores nye statsborgere, medborgere, tillykke og ser frem til at møde dem her på Christiansborg på statsborgerskabsdagen i april til næste år.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Christian Langballe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Der er fremsat et lovforslag, der uden videre og automatisk tildeler statsborgerskab til syv personer, fordi de er statsløse. Andre har slidt og slæbt for at dygtiggøre sig i dansk, sat sig ind i danske samfundsforhold, dansk historie og kultur. De har gjort, hvad de skulle, og deres flid er så blevet kronet med et statsborgerskab, men de statsløse behøver ikke at gøre noget som helst. De ryger pr. automatik foran i køen uden at skulle foretage sig noget. Hvor er det urimeligt, og hvor er det trist. Et par stykker er endda dømt for en række kriminelle forhold – det er ikke, indrømmer jeg, særlig alvorlige forhold – men man belønner altså alligevel med et statsborgerskab, ligesom man også har belønnet potentielle terrorister eller folk, der er til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab.

Det er ånden fra 1983, hvor den fatale flygtningelov kom, som åbnede Danmarks grænser og gav anledning til, at folk strømmede ind i hobetal. Det er den ånd, som stadig gennemsyrer Danmark og dansk politik, og havde det ikke været for Dansk Folkeparti, havde det jo set langt, langt værre ud. Tænk, at alle Folketingets partier på nær DF tidligere har stemt ja til, at potentielle terrorister og folk, der er til fare for rigets sikkerhed, får statsborgerskab, udelukkende fordi de er statsløse. Tænk, at alle partier i Folketinget på nær Dansk Folkeparti stemmer for, at der tildeles statsborgerskab til personer, der ikke opfylder betingelserne for at opnå statsborgerskab, hvoraf flere endda er kriminelle, blot fordi de er statsløse. Det er grotesk; det er tankeløst. Og årsagen er ånden fra 1983.

Politikere skal konstant spille åh så tolerante i forhold til alt og alle, mens man er ligeglad med danskerne og ligeglad med, hvilket land vi giver videre til vores børn og børnebørn og oldebørn. Tag nu f.eks. fru Zenia Stampe, som mente, at alverdens statsløse har krav på statsborgerskab i Danmark. Der er altså omtrent 22 millioner statsløse i verden. Hvis de alle fik statsborgerskab i Danmark, ville det betyde en firedobling af den danske befolkning. Enhver normalt tænkende kan se, at det er helt ude i hampen. Men jeg spørger, om det ikke også er helt ude i hampen, at statsløse, der har begået kriminalitet, og som ikke opfylder kravene, blot fordi de er statsløse, automatisk får statsborgerskab.

Det er rigtigt, at når man ser ned over navnene, er der en masse fremmede navne, for det, der er sket, er jo også, at man er ved at udskifte den danske befolkning. Hvad sker der, når vi gør det? Tag eksemplet med det muslimske flertal i en boligforening i Kokkedal, der angiveligt som muslimsk flertal har sharialovgivningen i hånden og vil af med julen. Hvad er det, der sker? Det er søreme ikke tolerance. Det er ikke den tolerance, vi er vant til. Jeg synes, at man skal tænke sig om, hver eneste gang man giver statsborgerskab. Vi stemmer nej til lovforslaget.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge ordføreren for Dansk Folkeparti, om man anerkender, at der er forskel på at have et statsborgerskab og ikke have et statsborgerskab. Altså, forskellen på de statsløse og folk, der har et statsborgerskab i et andet land, er, at det at få dansk statsborgerskab, hvis man i forvejen har et statsborgerskab i et andet land, jo ikke betyder så meget, som hvis man slet ikke har noget statsborgerskab. Anerkender Dansk Folkeparti, at der er en forskel? Det er det ene, jeg vil spørge om.

Det andet, jeg vil spørge om, er, om Dansk Folkeparti virkelig synes, det er rimeligt, at de her mere end 1.000 mennesker, som har gjort alt det, vi har bedt dem om, som har arbejdet, som har bestået danskprøve osv., skal tages som gidsler på grund af syv personer på lovforslaget – som jo ikke er kriminelle alle sammen – når den kriminalitetstype, vi taler om, er forholdsvis bagatelagtig. Mener Dansk Folkeparti virkelig, det er rimeligt, at vi skal tage så mange mennesker som gidsler, fordi der er syv personer, som Dansk Folkeparti mener er kommet lidt for let til deres statsborgerskab?

Ordføreren.

Altså, det var jo hr. Karsten Lauritzen fra Venstre, der sagde, at han ville bryde konventionen, og jo også truede med, at Venstre ville stemme nej til det sidste lovforslag, der blev stemt igennem, og hvor der var en potentiel terrorist på lovforslaget, hvis det var sådan, at vedkommende blev stående. Så jeg synes nu nok, at Venstre har et forklaringsproblem. Det, der er sagen, er selvfølgelig, at vi mener, hvad vi siger. Vi mener, at det er så alvorligt, at man pr. automatik tildeler statsborgerskab til nogle, der ikke har opfyldt kravene, ærlig talt.

Hvad angår det med statsborgerskab, altså om det er et problem, at man ikke har et statsborgerskab, vil jeg sige: Ja, det er det. Men jeg vil så også godt minde hr. Jan E. Jørgensen om, at folk, der er her i Danmark, og som har opholdstilladelse, permanent opholdstilladelse, her i Danmark, jo faktisk modtager sociale ydelser og kan stemme til kommunale valg. Det eneste, de ikke kan foretage sig, er at stemme til folketingsvalg. Det er det eneste, men det er så også alvorligt nok.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen nu giver grundloven jo faktisk mulighed for, at man kan fratage alle danskere stemmeretten, hvis de har begået kriminalitet. Jeg går ikke ud fra, at Dansk Folkeparti har det synspunkt, at man ikke må stemme, fordi man har overtrådt hundeloven eller kørt bil uden kørekort, så hvorfor det lige skal gøres til det helt store problem for de her syv personer, har jeg lidt vanskeligt ved at forstå.

Så vil jeg også godt minde ordføreren om, at det jo altså ikke er 20 millioner statsløse, vi behandler på lovforslaget her i dag. Det er syv – ikke 7 millioner, men syv.

Ordføreren.

Jamen altså, vi har simpelt hen det almindelige princip, at man skal gøre sig fortjent til at få et statsborgerskab, og at man ikke bare kan springe foran i køen. Derfor bliver vi ved med at stemme nej, så lang tid der er folk på den her lange liste, som ikke opfylder kravene til statsborgerskab. Så enkelt er det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Liv Holm Andersen som ordfører for De Radikale.

Nogle af os folkevalgte på Christiansborg er så privilegerede på et tidspunkt at stå på talerstolen og opleve glæden og opleve æren ved at kunne gøre folk til statsborgere. Det gør jeg i dag, og jeg synes, det er en særlig oplevelse. Jeg glæder mig vitterlig over at kunne byde de 1.157 mennesker og deres 487 børn, som det her lovforslag omhandler, velkommen – velkommen som en del af det fællesskab, som de har ønsket at være en del af.

Ligeledes glæder jeg mig over, at vi med det her forslag tager endnu et – mindre – skridt i retning af at udrydde statsløshed. Vi kan selvfølgelig ikke løse alle verdens problemer, hverken på det her område eller på andre områder, men vi kan bidrage. Og i det her tilfælde bidrager vi ved at tage et lille skridt med de statsløse, som opholder sig lovligt i Danmark.

Så fra Radikale Venstre er der med den her ordførertale blot to budskaber: Det første er til salen og til folkestyret, og det er, at Radikale Venstre støtter lovforslaget. Det andet er til de mennesker, som lovforslaget omhandler: Velkommen i fællesskabet. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg vil godt spørge, om ordføreren er enig i, at statsløse pr. definition har krav på statsborgerskab i Danmark, altså at de 20 millioner mennesker i verden, der er statsløse, uden videre har krav på statsborgerskab i Danmark, som jeg mener at fru Zenia Stampe har antydet. Er det Det Radikale Venstres politik?

Ordføreren.

Da jeg skulle holde den her tale, var jeg jo lidt i tvivl om, hvordan sådan nogle indfødsretsdebatter plejer at foregå, så jeg gik faktisk ind og kiggede i min kollegas, fru Zenia Stampes, tale, og jeg kopierede også en lillebitte smule fra fru Zenia Stampes tale. Og det, som jeg står her på talerstolen og siger, netop at vi i Danmark ikke kan tage ansvaret for at løse alle verdens problemer, ej heller på statsløseområdet, er citeret fra fru Zenia Stampes tale.

Så på den måde er jeg uenig i det, som hr. Christian Langballe prøver at lægge i fru Zenia Stampes mund, for det mener jeg ikke at hun har sagt. Hun mener, det er godt, at vi med de her lovforslag tager små skridt mod, at Danmark bidrager til at udrydde statsløshed i verden, med de personer, der opholder sig lovligt i Danmark, altså i forvejen netop opholder sig i Danmark og, som hr. Christian Langballe også gjorde opmærksom på, benytter sig af det danske velfærdssystem og kan stemme til kommunale valg.

Hr. Christian Langballe.

Jeg vil godt sige, at grunden til, at jeg spørger, jo er, at jeg bestemt mener, at det godt kan være, at fru Zenia Stampe har korrigeret sit standpunkt, og det ville da trods alt være lidt af et fremskridt også i forhold til almindelig sund fornuft. Så jeg har egentlig bare grundlæggende spurgt, fordi det er, hvad fru Zenia Stampe har givet udtryk for. Men jeg er da glad for, at det ikke er Det Radikale Venstres politik.

Ordføreren.

Jamen hr. Christian Langballe kan jo gå ind og prøve at kigge på fru Zenia Stampes indfødsretsdebattaler – jeg kan ikke huske, er det L 163? – og så vil hr. Christian Langballe finde ud af, at det, som fru Zenia Stampe har sagt, er meget lig det, som jeg har sagt i dag, nemlig at det er godt, at vi tager et lille skridt hen imod at udrydde statsløshed i Danmark, men at vi ikke kan løse alle verdens problemer. Men det er vigtigt og magtpåliggende for Det Radikale Venstre, at Danmark lever op til konventioner, herunder også statsløsekonventionen.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Det er jo egentlig imponerende, at vi en gang imellem kan stå her og behandle et lovforslag, der omhandler mere end 1.000 mennesker, som gerne vil være nye ikke bare borgere, men statsborgere i lige præcis det her land. Jeg synes faktisk, at det er fantastisk, at så mange har lyst til at være danskere og har gjort alt, hvad de kunne, har gennemgået kurser og er sluppet igennem nåleøjet, for netop at kunne opnå statsborgerskab. Jeg er stolt af mit land, og jeg synes faktisk, at det er smukt, at der er så mange, der prøver at komme igennem det nåleøje og også blive statsborger i det her land.

Når man så deltager i statsborgerskabsdagen her i Folketinget, hvor vi jo har tradition for at invitere alle de nye statsborgere i landet ind og vise vores stolte parlament, så møder man rigtig mange af de her glade og begejstrede mennesker, som vi har stået og behandlet lovforslag om. Der er folk fra nære lande som Norge. Der er folk fra Rusland. Der er folk fra fjerne lande i Asien og i den arabiske verden, og det er vildt spændende at være her på sådan en dag, hvor der er folk i alle former og farver og aldre og nationaldragter, og det kan virkelig, virkelig anbefales at være en del af statsborgerskabsdagen.

Jeg synes, at vi skal ønske de her nye statsborgere velkommen til Danmark, og jeg håber, at flest mulige partier kan bakke op om det, når vi nu skal have en tredje behandling lidt senere på året her i Folketinget. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Er der en ordfører for Enhedslisten til stede? Det er der vist ikke. Så er det fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

At opnå statsborgerskab i et land er noget ganske, ganske særligt. Det tror jeg vi alle sammen er enige om. Og for alle de mennesker, som søger om dansk statsborgerskab, er det af fuldstændig afgørende betydning, hvordan vi behandler deres sager. Vi holder med andre ord menneskeskæbner i vores hænder.

I Liberal Alliance synes vi, det skal være vanskeligt at opnå statsborgerskab i Danmark. Vi vil meget gerne være med til at diskutere kriterierne herfor. Men jeg synes samtidig, at selv om der er enkelte af dem, som nu er indstillet til at opnå statsborgerskab, og som man i det enkelte parti ikke synes burde have opnået dette statsborgerskab, er det også væsentligt at se i øjnene, at vi også holder alle de andres skæbne – de flere end 1.000, som har opfyldt gældende kriterier – i vores hænder.

Derfor bryder jeg mig ikke om, at man tager en så stor gruppe af mennesker som gidsler for at markere noget i forhold til nogle ganske få. De diskussioner synes jeg skal finde sted andre steder. Vi kan diskutere kriterierne for at få dansk statsborgerskab; vi kan diskutere, hvem der skal have dispensation fra gældende regler, og hvem der ikke skal; men jeg synes ikke, det er klædeligt, at vi som politikere tager over 1.000 mennesker som gidsler ved at stemme nej til det samlede lovforslag. Derfor stemmer vi i Liberal Alliance for det fremsatte lovforslag.

Hr. Christian Langballe, en kort bemærkning.

Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg faktisk godt kan blive lidt irriteret over, at man fra Folketingets talerstol skal stå og give vores synspunkt karakter som en anden Emma Gad. Det gjorde Venstre, og det gjorde ordføreren her, og det synes jeg faktisk man skulle lade være med og så tage stilling til det reelle problem, der faktisk er. Det andet synes jeg er noget tanteri.

Når vi siger nej, gør vi det jo også, fordi man nu i årevis har sat tommelskruerne på og sagt, at ja, der er ganske vist undtagelser, der er bl.a. en potentiel terrorist, uha, men der er så også alle de andre. Og så bliver man ved med at køre det der løb, hvor man så får lovforslaget igennem. Der siger vi bare nej.

Altså, vi mener simpelt hen, at man bør tage det her alvorligt også for danskernes og Danmarks skyld. Jeg mener ikke, man kan komme uden om det der ved så at sige det, som ordføreren har sagt, nemlig at det ikke er klædeligt. Jamen selvfølgelig er det da klædeligt, for det drejer sig om vores land, og det drejer sig om, hvem der kan blive statsborger i Danmark, og ingen diskussion kunne være vigtigere.

Ordføreren.

Jeg har ikke talt om, hvad der er klædeligt eller ikke klædeligt. Jeg anerkender og respekterer naturligvis Dansk Folkepartis suveræne ret til at stemme lige præcis, hvad de vil. Jeg prøver at give udtryk for Liberal Alliances holdning. Og hvis det er udtryk for tanteri, vil jeg bare sige til onkel Christian, at jeg synes, at vi skulle tage nogle af de her diskussioner i et andet forum. Det kunne faktisk være, der var nogle ting, vi kunne blive enige om, når det handler om de grundlæggende kriterier. Så lad os prøve at løfte diskussionen op på et niveau, hvor vi faktisk kan finde nogle løsninger, i stedet for at kalde hinanden for henholdsvis tanter og onkler.

Hr. Christian Langballe.

Altså, så vil onkel Christian svare: Det eneste, jeg anholder, er, at både Venstre og ordføreren for Liberal Alliance begynder at tale om, hvad der er klædeligt, og hvad der ikke er klædeligt i forhold til at stemme ja eller nej til det her lovforslag. Det anholder jeg, og det synes jeg er noget tanteri. Så det er sådan set det eneste.

Vi mener i Dansk Folkeparti, at det er meget afgørende, at de folk, der står på lovforslaget, også har fortjent dansk statsborgerskab. Og så lang tid man bliver ved med at bruge den her afstemning til så at sige at få nogle mennesker, der ifølge os ikke har fortjent statsborgerskab, til at passere igennem, vil vi stemme nej.

Ordføreren.

Jeg vil blot fastholde, at hvis man fulgte hr. Christian Langballes synspunkt, ville der være over 1.000 mennesker, som fuldt ud levede op til de gældende krav, der stilles for at kunne få statsborgerskab i Danmark, og som ikke ville kunne opnå det. Det er sådan set det eneste, jeg påpeger.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Også fra konservativ side kan vi støtte lovforslaget her, et lovforslag om at give dansk statsborgerskab til en lang række personer, som ønsker at blive danske statsborgere, og vi synes sådan set, det er glædeligt, at der er nogle, der er så glade for at være her i Danmark, at de har lyst til at blive det. Det er jo ikke sådan, at vi kan byde dem velkommen i dag, for de har jo været her i adskillige år og opfylder således et af de krav, der skal være opfyldt for at kunne få meddelt dansk statsborgerskab, nemlig kravet om, at de har været i Danmark i mange år. Men det, vi kan gøre, er, at vi kan ønske disse borgere tillykke med, at de rent faktisk opfylder en lang række kriterier for at kunne komme med på lovforslaget her.

Jeg er helt med på, at nogle af dem, der er med på lovforslaget her i dag, har været en tur forbi Indfødsretsudvalget og søgt om dispensation, fordi de ikke kunne leve op til alle kravene, og så har vi i udvalget haft mulighed for at give dispensation til nogle, og nogle har fået det, og nogle har ikke fået det.

Derudover er der så selvfølgelig hele diskussionen om de statsløse, og der er det jo heller ikke nogen hemmelighed, at vi fra konservativ side tidligere har fremsat et beslutningsforslag her i Folketinget om, at vi gerne så, at regeringen arbejdede på, at man fik ændret statsløsekonventionen, men det er specifikt i forhold til dem, som er mistænkt for terror, og det er der jo ikke tale om med det her lovforslag.

Dem, vi taler om, er de syv, som har været omtalt adskillige gange, og det er så få og små krav, som de ikke lever op til, at vi ikke har noget problem med dem. Altså, jeg vil sige det på den måde, at specielt set i lyset af, at vi rent faktisk har en konvention, bliver vi nødt til at overholde den, og så længe vi har den, skal vi overholde den. Men havde de været forbi udvalget med henblik på at søge om dispensation, så var det jo nede i en kategori, hvor det var, at man i forvejen ville give dispensation til andre ansøgere.

Det er jo ikke sådan, at det er helt unaturligt eller noget helt nyt, at man gør det på den her måde. Og jeg vil sige mest som en hilsen til Dansk Folkepartis ordfører og uden at referere fra, hvad der er foregået under udvalgsbehandlingerne, at jeg da kan erindre, at det af og til er sket, at Dansk Folkeparti også var indstillet på at give dispensation. Så det er jo ikke sådan, at alle, der står på det her forslag, lever op til alle de krav, der stilles, for der er simpelt hen nogen, der ikke kan leve op til alle kravene. De får så mulighed for at få dispensation, og det er vi udmærket tilfredse med fra konservativ side, og derfor kan vi, som jeg startede med at sige, støtte lovforslaget, som det ligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg vil høre, om ordføreren kan bekræfte, at Dansk Folkeparti ganske vist har givet dispensation, men hvad angår folk, der har kriminelle forhold bag sig, har vi ikke, og vi har jo ikke dispenseret for det hele. Vi har ikke sagt, at der slet ikke er nogen krav, der skal opfyldes. Det har vi aldrig nogen sinde sagt eller givet udtryk for. Vi mener, at kravene skal overholdes, og så er der nogle specielle sager indimellem, der kommer ind, og her siger vi, at der er en meget rimelig og fornuftig grund – vi bruger nemlig i Dansk Folkeparti vores sunde fornuft – til at give statsborgerskab, men hvad angår kriminalitet, har vi altså været ubøjelige. Jeg ved ikke, om ordføreren vil bekræfte det.

Ordføreren.

Min pointe er sådan set bare, at det ikke er alle i lovforslaget, der opfylder alle de kriterier, vi stiller. De fleste gør, men nogle af dem har fået dispensation for et eller flere af de krav, vi stiller. Det kan være handicappede, som ikke er i stand til at bestå en danskprøve, og dem giver vi dispensation, og det er sådan set fair nok.

Men det var mere argumentet om, at der er nogle statsløse, der ikke bliver bedt om at opfylde nogle krav og kriterier, og derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte, at de øvrige over 1.100 personer skal have dansk statsborgerskab. Det er jo sådan set i sig selv noget sludder, for vi giver altså dispensation i forvejen. Det er jo ikke sådan, at de mere end 1.100 personer, der i øvrigt står i forslaget, opfylder alle krav og kriterier. Det gør de ikke. Så, det vi diskuterer, er sådan set bare, hvor grænsen for, hvad man vil give dispensation for, og hvad man ikke vil give dispensation for, skal gå.

Med hensyn til hvad partierne lægger vægt på i det spørgsmål, er vi forskellige, det er der slet ingen tvivl om. Det drejer sig om forhold, som hvilken tilknytning man har, og hvordan man i øvrigt opfylder de andre krav, vi stiller. Sådan er det, men når vi så er nået frem til snorene og vi står med et lovforslag, som har været igennem Indfødsretsudvalget, er det et samlet lovforslag, vi kommer til at stemme om. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at fordi vi er nogle, der synes, at vi skulle kigge på den her statsløsekonvention, skal det betyde, at de her mere end 1.100 personer får afslag på at få dansk statsborgerskab. Det ville ikke være rimeligt.

Hr. Christian Langballe.

Jeg vil sige, at det altså ikke er mig, der har knas i logikken. Det er altså ordføreren, undskyld mig. Det, vi har imod statsløsekonventionen, og det har jeg jo sådan set sagt fra talerstolen, er, at der er folk, der uden videre automatisk får tildelt dansk statsborgerskab uden overhovedet at skulle leve op til nogle krav. Jeg er fuldstændig med på, at der er dispensationsregler, og derfor har vi et Indfødsretsudvalg, der sidder og tager stilling til det. Der vil jeg så sige at det altså har været en ren gavebod med hensyn til at dispensere. Det har ikke været med Dansk Folkepartis gode vilje, men jeg siger bare en ting, og det er, at hvad angår de statsløse, får de pr. automatik tildelt statsborgerskab. Det, vi understreger, er, at det vil vi ikke være med til.

Ordføreren.

Det er jo helt legitimt, sådan kan man gøre det. Med rent lovteknisk plejer vi jo at gøre det sådan i Folketinget, at hvis der er noget i et lovforslag, man ikke er helt tilfreds med, kan man stille ændringsforslag om, at noget af det skal udgå eller laves om. Så kan der stemmes om det. Så kan man se, om man bliver stemt ned eller ej. Og så må man jo bagefter gøre regnestykket op og vurdere med sig selv, om man er enig i 99,4 pct. af et lovforslag, men der er 0,6 pct., man ikke helt tilfreds med. Betyder det så, at hele lovforslaget skal forkastes? Det mener vi ikke fra konservativ side. Vi støtter lovforslaget, som det foreligger.

Tak til den konservative ordfører. Fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil starte med at beklage, at jeg ikke kan finde ud af at overholde talerækken. På vegne af fru Johanne Schmidt-Nielsen, som er vores ordfører i det her spørgsmål, og som desværre ikke kunne være her i dag, vil jeg nøjes med at sige tillykke til de mange, som får nyt statsborgerskab. Jeg vil ikke gå ind i en diskussion, men blot sige velkommen til alle dem, som for de flestes vedkommende har skullet opfylde en række krav for endelig at stå i det lovforslag, som vi behandler i dag. Så tillykke til dem.

Tak til Enhedslistens ordfører. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Og tak for opbakningen til forslaget. Som det har været fremført af flere, er det jo helt særligt at få dansk statsborgerskab. Det er helt særlige krav, der stilles til det, og jeg vil bare tilslutte mig rækken af ordførere, som heroppefra har sagt, at vi håber at se flest muligt af de nye statsborgere, når vi markerer det med statsborgerskabsdagen her i Folketinget. Det er en god introduktion til kernen i det danske demokrati. Så endnu en gang tillykke, og til Folketingets partier – tak for opbakningen.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.