L 53 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-2012 fra STOP Fleksjobreformen, til beskæftigelsesministeren

Forud for gennemførelsen af en stor reform vil der ligge en række vur-deringer, beregninger og anbefalinger fra mange sider, der samlet giveren viden på området. Dette er også tilfældet for reformen af førtidspen-sion og fleksjob.Det fremgår af den politiske aftale, at forligsparterne bag reformen erenige om, at det er nødvendigt at nytænke førtidspensions- og fleksjob-området, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivtarbejdsliv og være en del af fællesskabet. Jeg vil i øvrigt henvise til be-mærkningerne til lovforslaget vedrørende reform af førtidspension ogfleksjob.Et af målene med førtidspensionsreformen fra 2000 var at sikre, at per-soner med en restarbejdsevne også reelt har mulighed for at bruge denresterende arbejdsevne i et job.Det var derfor forventet, at antallet personer i fleksjobordningen villestige. Stigningen er imidlertid væsentligt større end skønnet, da refor-men trådte i kraft i 2003. Således var der i 2010 samlet set 27.500 flerefuldtidspersoner visiterede til ordningen end skønnet. Heraf var der15.800 flere i fleksjob og 11.700 flere på ledighedsydelse.Det var samtidigt forventet ved førtidspensionsreformen, at tilkendelser

af førtidspension ville falde. Den store tilgang til fleksjobordningen harimidlertid ikke ført til et fald i antallet af tilkendelser til førtidspensionsom forudsat i forbindelse med førtidspensionsreformen.Tilgangen til førtidspension har været omtrent uændret efter reformen.Der er derved sket en væsentlig udvidelse af den samlede gruppe påfleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. I dag er der knap 55.000flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, dareformen blev indgået i 2000.4.5.Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 13 til L 53.De anførte mønstre i udviklinger vedr. sygedagpenge og fleksjob kanikke genkendes i de tilgængelige statistiske opgørelser.Gruppen af personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen (fleks-job, ledighedsydelse og førtidspension) er øget med knap 38.000 perso-ner siden 2004. I samme periode er der sket et fald i antallet af personerpå midlertidige ydelser (sygedagpenge, kontanthjælp og revalidering),men det er ikke et fald, der opvejer stigningen i antallet af personer påpermanente forsørgelsesydelser. Således er der samlet set ca. 32.000 fle-re helårspersoner på de nævnte offentlige ydelser i 2011 sammenlignetmed 2004.6.Jeg kan bekræfte, at fleksjobordningen i højere grad skal målrettes depersoner, der har mindst arbejdsevne – og samtidig motivere dem, derhar flere ressourcer til, hvis det er muligt, at arbejde lidt mere eller få etjob på det ordinære arbejdsmarked. Fleksjobvisiterede er forskellige, ogder kan derfor heller ikke sættes en fællesnævner for hele denne gruppe.Nogle har en sygdom eller en funktionsnedsættelse, der vil føre til lave-re arbejdsevne og færre arbejdstimer, men andre, der vil kunne udviklesig i en anden retning. Fleksjobordningen skal kunne rumme dem alle.Med reformen sikrer vi, at alle fleksjobvisiterede er sikret et rimeligtindtægtsniveau. Der henvises til svaret i afsnit 2.1.Social- og Integrationsministeren har oplyst følgende:”Lovforslaget medfører, at de borgere, der allerede er tilkendt førtids-pension, får en række nye muligheder. Førtidspensionister får mulighedfor at deltage i ressourceforløb, hvis de er under 40 år. Hermed får demulighed for at modtage en helhedsorienteret sammenhængende indsats,der er tilrettelagt efter deres individuelle behov. Førtidspensionister fårogså mulighed for at få tilbud om vejledning og opkvalificering samtvirksomhedspraktik, og de får desuden ret til tre afklaringssamtaler ijobcentret. Tilbuddene er frivillige, og førtidspensionisterne kan bevarederes førtidspension, mens de deltager.”Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 13 til L 53.Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 13 til L 53, og mit svar i afsnit1.6

12. – 13. Det fremgår af Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob, ataftalepartierne er enige om, at der årligt skal følges op på aftalens mål-sætninger om, at færre unge skal have førtidspension, og at flere skalvære en del af arbejdsfællesskabet, herunder at målretningen af fleks-jobordningen i højere grad også skal omfatte personer med en begrænsetarbejdsevne.Aftalepartierne vil løbende følge op på, at det forudsatte provenu reali-seres og på, hvorvidt antallet af personer på og tilgang til førtidspension,fleksjob og ressourceforløb udvikler sig som forudsat. Aftalepartiernevil endvidere følge op på indholdet i ressourceforløbene og på omfangetaf aftalebaserede skånejob/job på særlige vilkår. Såfremt provenu, antal-let af personer i ordningerne, tilgang mv. udvikler sig anderledes endforudsat, forpligter aftalepartierne sig til at aftale nye initiativer, der kanimødegå udviklingen. Der vil senest i 2017 blive udarbejdet en størreevaluering af reformen.14. – 15. Der er i beregningerne af reformen ikke direkte skønnet over antallet afnyvisiterede til fleksjob i de enkelte år fremadrettet.Som en del af den nye fleksjobordning gælder det, at en person først kanblive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleks-job), når vedkommende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12måneder under overenskomstens sociale kapitel.Det er i beregningerne af reformen forudsat, at for en mindre del vil etaftalebaseret skånejob vise sig at være den rigtige løsning frem for etfleksjob. Samtidigt får personerne i den nye fleksjobmodel et incitamenttil at øge arbejdsindsatsen og arbejde så meget at de i praksis udtræderaf ordningen.Det skønnes derfor, at en del af de stærkeste i målgruppen fremadrettetvil blive ansat i et aftalebaseret skånejob eller på ordinære vilkår i stedetfor i fleksjob.Samtidig forventes det, at en del af de fleksjobvisiterede med mindst ar-bejdsevne, der i dag er henvist til ledighedsydelse, vil få mulighed for atblive ansat i et fleksjob. Det skyldes navnlig, at det med den nye ord-ning kan betale sig for arbejdsgiverne at ansætte personer i fleksjob, derkan arbejde mindre end 12 timer (1/3 af en normalarbejdsuge). Det kan

det som udgangspunkt ikke i dag.Endeligt forventes det, at en mindre del af de personer, der kommer i etressourceforløb, vil være i stand til at varetage et fleksjob frem for før-tidspension.16.Det skønnes, at reformen af førtidspension og fleksjobområdet vil med-føre en varig offentlig budgetforbedring på ca. 2 mia. kr. i 2020 og knap3,9 mia. kr. årligt på lang sigt. Heraf skønnes reformen af fleksjobord-ningen alene at bidrage med ca. 1,8 mia. kr. i 2020 og 2,8 mia. kr. årligtpå langt sigt.I forbindelse med Aftale om Finansloven for 2013 blev der afsat 465mio. kr. i perioden 2013 til 2015 til at styrke mulighederne for at deltageaktivt på arbejdsmarkedet for en større gruppe med nedsat arbejdsevne.Der er tale om midlertidige bevillinger, hvoraf en del er afsat til forsøg.Der er altså ikke tale om permanente yderligere udgifter forbundet medinitiativerne.Således forventes reformen stadigvæk at bidrage med en varig offentligbudgetforbedring som tidligere forudsat.17.Finansministeriet har oplyst følgende:”Den statslige fleksjobordning er en overbygning på den almindeligefleksjobordning. Den statslige fleksjobordning indebærer, at de omfatte-de institutioner får refunderet en større del af lønudgiften end andre ar-bejdsgivere i forbindelse med ansættelse af en person i fleksjob. Ord-ningen er fuldt finansieret af bidrag fra de deltagende institutioner.En afskaffelse af den statslige fleksjobordning indgik ikke i regeringensudspil til en reform af førtidspension og fleksjob, fordi det skønsmæs-sigt ville indebære færre statslige fleksjob.Det er som udgangspunkt en kommunal og regional prioritering, omkommuner eller regioner ønsker at oprette en ordning svarende til denstatslige fleksjobordning.Det bemærkes i øvrigt, at regeringen og Enhedslisten med Aftale om fi-nansloven for 2013 er enige om at øge oprettelsen af offentlige fleksjobgennem:Forsøg med kommunale fleksjobansættelser.Kommunen ansæt-ter en person i et fleksjob, hvorefter kommunen sørger for, at denansatte i fleksjob kan indgå i konkrete job på fx private virksom-heder.Fleksjob i den offentlige sektor.En arbejdsgruppe skal frem modforhandlingerne om regionernes og kommunernes økonomi for2014 og fremadrettet belyse mulighederne for at oprette yderligerefleksjob i den offentlige sektor.”

holder en lang række initiativer og forslag som skal sikre, at der også ifremtiden er ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbej-de, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivtarbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne.19. – 20. Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet iDanmark, og ordningerne omfatter rigtigt mange mennesker. Reformenvil derfor også påvirke rigtigt mange mennesker i større eller mindregrad. Derfor er konsekvenserne for den enkelte og samfundet af hvertforslag i reformen også blevet vurderet grundigt.Det skal først og fremmest understreges, at den nye ordning kun har be-tydning for nye fleksjob, og vil således kun blive aktuel for nuværendefleksjobansatte, hvis de skifter job.Hensigten med den nye ordning er at målrette tilskud til personer medde laveste lønninger og den mindste arbejdsevne. Tilskuddet til personermed de højeste lønninger bliver dermed mindre. Modstykket er, at ord-ningen bliver mere rummelig for personer med mindst arbejdsevne, ogdermed bliver der skabt bedre plads til personer med mindst arbejdsevnepå arbejdsmarkedet.For personer, der skifter fleksjob, vil der generelt gælde, at fleksjoban-satte med relativt lave indkomster typisk ikke vil opleve ændringer iindkomsten. Personer med mellemindkomster, der i dag arbejder relativtfå timer, kan opleve en mindre indtægtsnedgang. Det er navnlig perso-ner med høje indkomster, særligt dem med relativt få timer, der vil op-leve en indtægtsnedgang, hvis de skifter fleksjob.Der henvises i øvrigt til de typeeksempler, der er offentliggjort på Be-skæftigelsesministeriets hjemmeside. Typeeksemplerne illustrerer, hvil-ke konsekvenser den nye fleksjobordning har for forskellige indkomst-niveauer.2. Arbejdsevne, sagsbehandling og visitation1. – 4.Der ændres med lovforslaget ikke ved de grundlæggende betingelserom, at man skal have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnenfor at få et fleksjob. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at nogle, fxpsykisk syge, i visse tilfælde lærer at håndtere deres lidelse, således atde på sigt kan blive i stand til at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår.For disse personer ønsker vi at styrke tilskyndelsen til at øge antallet afarbejdstimer og om muligt at skifte fleksjobbet ud med ordinært jobuden offentlig støtte. Efter de gældende regler skal kommunerne løben-de følge op på, om den fleksjobvisiterede har forbedret sin arbejdsevneog evt. kan arbejde flere timer i fleksjobbet, og om den pågældende fort-sat opfylder betingelserne for at være i ordningen.Fleksjobordningen skal også kunne rumme de mennesker, der har en såbetydelig funktionsnedsættelse, at de ikke kan arbejde med fuld intensi-tet i de timer, hvor de arbejder. Det er derfor vigtigt, at reglerne om løn-

fastsættelse gør dette muligt. Ellers er der risiko for, at der ikke kanetableres fleksjob i disse tilfælde. I bemærkningerne til lovforslaget erdet nærmere angivet, hvad der skal indgå i jobcenterets vurdering af ar-bejdsevnen i forhold til det konkrete fleksjob, herunder skal der væremulighed for at afprøve vurderingen af arbejdsevnen i jobbet. Fleksløn-tilskuddet beregnes månedligt på baggrund af lønindtægten, der er ind-berettet il indkomstregistret. Det er således ikke nødvendigt for bereg-ningen, at lønindtægten er den samme hver måned.5.Der er ikke fastsat særlige regler om revurdering i forhold til fleksjobvi-sitationen i forbindelse med jobskifte.Kriterierne for at blive visiteret til fleksjob ændres ikke med lovforsla-get. Ankestyrelsens praksis i forhold til, hvilken personkreds, der kan fåfleksjob, finder fortsat anvendelse. Jeg henviser i øvrigt til mit svar påspørgsmål nr. 21 til L 53.Ligesom i dag vil den pågældende skulle visiteres til fleksjobordningenpå ny, hvis personen har været ude af ordningen. Visitationsprocessenvil alt efter de konkrete omstændigheder kunne foregå hurtigt og smi-digt.Der er ikke med lovforslaget planer om at lade regionerne overtagesagsbehandlingen vedrørende bevilling af fleksjob og førtidspension.Men som noget nyt vil der i samtlige kommuner blive oprettet rehabili-teringsteam, som skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelseom bl.a. fleksjob og førtidspension. Kommunens behandling af sagensker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er ud-arbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab og med inddragel-se af bl.a. den praktiserende læge.

3. Jobskabelse – hvor er jobbene?1.Det er en stor udfordring at skabe flere arbejdspladser. Det gælder bådefor job på det ordinære arbejdsmarked og job til personer med en nedsatarbejdsevne. Der henvises til svaret i afsnit 1.1Motivationen for en arbejdsgiver til at ansætte en fleksjobvisiteret skalsvare til den, der gælder for alle andre ansatte, at de kan få udført et godtstykke arbejde. Arbejdsgiveren betaler – som det i øvrigt gælder på ar-bejdsmarkedet – løn for det arbejde, der bliver udført. Den fleksjoban-satte modtager udover lønnen fra arbejdsgiveren et fleksløntilskud, derkan kompensere for den nedsatte arbejdsevne. Fleksjobvisiterede kanikke skæres over én kam. Mange kan, til trods for deres problemer meden funktionsnedsættelse eller sygdom, på sigt arbejde mere. Det er derselvfølgelig også nogle, der ikke er. For dem spænder vi et sikkerheds-net ud, så de - selvom de kun kan arbejde i ganske få timer - alligevelkan have et rimeligt forsørgelsesgrundlag.

Som nævnt i svaret på ovenstående afsnit 3.2 skal arbejdsgiveren efterforslaget alene betale løn for det arbejde, der bliver udført. Dermed und-gås, at arbejdsgivere, som det er tilfældet efter de nugældende regler, ertilbageholdende med at ansætte personer, der kan arbejde i meget få ti-mer om ugen, hvor de ikke er lønmæssigt dækket ind af et tilskud påtotredjedele af lønnen.Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 3 til L 53.Ændringer i arbejdstiden skal, som i alle andre arbejdsforhold, ske efteraftale med arbejdsgiveren. Men som nævnt i svaret på ovenstående af-snit 3.2 udfører mange fleksjobansatte et værdifuldt arbejde, som ar-bejdsgiver kan ønske at øge, hvis den fleksjobansattes arbejdsevne tilla-der det.De kommende fleksjobambassadører får som opgave at skabe kontaktmellem virksomheder og ledige fleksjobvisiterede. Ambassadørerne an-sættes med det ene formål og skal bære viden og informationer om mu-lighederne i den nye fleksjobordning ud til virksomhederne – herunderogså muligheden for at arbejde meget få timer om ugen. Der åbnes der-for nye muligheder for jobskabelser og ansættelser som ikke tidligerehar været anvendt.Fleksjobambassadørstillingerne opslås i de enkelte kommuner med an-sættelse i 2013, og det er derfor kommunerne, der forestår de konkreteansættelser.

4. Arbejdsvilkår og lønforhold1.2.Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 13 til L53.Fleksjobordningen skal også kunne rumme de mennesker, hvor en bety-delig funktionsnedsættelse gør, at de ikke kan arbejde med fuld intensi-tet i de timer, hvor de arbejder. For at sikre, at der også bliver etableretfleksjob for denne gruppe, skal reglerne om lønfastsættelse afspejle det-te.Jobcentret kommer ved etableringen af et fleksjob på en virksomhedmed en vurdering af den fleksjobvisiteredes arbejdsevne i fleksjobbet.En stor del af de fleksjobvisiterede kan arbejde med fuld produktivitet –men i et nedsat antal timer, mens andre arbejder med nedsat produktivi-tet i de timer, de er i stand til at arbejde.Jobcentrets vurdering danner grundlag for aftalen om fleksjob – herun-der om arbejdstid og aflønning. Også i dag fastsætter jobcentret om denfleksjobvisiteredes arbejdsevne kan begrunde et tilskud på halvdelen el-ler totredjedele af lønnen.a-gJeg henviser til mit svar i afsnit 4.2

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 13 til L 53..Fleksløntilskuddet aftrappes – i øvrigt i lighed med en række andre of-fentlige forsørgelsesydelser – i takt med den arbejdsindtægt den fleks-jobansatte selv kan opretholde ved siden af tilskuddet.Fleksløntilskuddet aftrappes med 30 pct. af de første 13.000 kroner ommåneden. Det sikrer, at der stadig er økonomisk incitament til at øge ar-bejdstiden for den fleksjobansatte, modsat i dag, hvor den fleksjobansat-te ikke får mere ud af at arbejde én ekstra time.Endelig skal det bemærkes, at den samlede modregning ikke vil væreknap 96 pct. som foreningen angiver, idet skatten fratrækkes efter mod-regningen i fleksløntilskuddet. Den effektive samlede marginalpåvirk-ning vil derfor være lavere.

Jobcentret vurderer i forbindelse med etablering af fleksjob på en virk-somhed den fleksjobvisiteredes arbejdsevne og arbejdsintensitet. Denfleksjobansatte er, på samme måde som andre på arbejdsmarkedet, sik-ret, at der bliver udbetalt løn for det arbejde, de har udført.Der henvises til svaret i afsnit 4.5.Fleksjobansatte, som udfører funktionærarbejde, og som arbejder i 8 ti-mer eller mindre om ugen, skal have samme rettigheder, som hvis dehavde været direkte omfattet af funktionærloven.Fleksjobbonusordningen skal understøtte intentionerne i reform af før-tidspension og fleksjob, men er ikke en del af L 53. Ordningen finansie-res af midler fra Forebyggelsesfonden. For at give virksomhederne inci-tament til at ansætte fleksjobvisiterede i små-job tilbydes virksomheder-ne en bonus på 25.000 kr. for at ansætte en person i fleksjob i op til 10timer om ugen.Der kan udbetales en bonus pr. medarbejder, der ansættes i et fleksjobpå op til 10 timer om ugen, når medarbejderen har været ansat i fleks-jobbet i 6 måneder. Ordningen er et incitament til virksomheden om atoprette små-job med henblik på varig ansættelse af den pågældende per-son.En ansættelse på nogle få timer er bedre end ingen ansættelse, og det vilderfor ikke få konsekvenser for retten til fleksjob eller ledighedsydelse,hvis en fleksjobvisiteret påtager sig et job i færre timer, selvom det ikkeudfylder den pågældendes fulde arbejdsevne. Det forudsættes, at denpågældende står til rådighed for andre job, der bedre dækker den aktuel-le arbejdsevne.

Ledige fleksjobvisiterede er altid berettiget til ledighedsydelse – men påforskelligt niveau.En arbejdsgiver kan alene få udbetalt en bonus pr. medarbejder. Hvisden samme medarbejder får små job hos to arbejdsgivere, vil beggekunne modtage en bonus.12.Der henvises til svaret i afsnit 4.10En person, der er ansat i et fleksjob kan udøve selvstændig bibeskæfti-gelse i begrænset omfang ved siden af fleksjobbet. Indtægten indgår iberegningen. Kommunen skal dog have besked om det og skal vurdere,om den pågældende i stedet kan yde en større arbejdsindsats i fleksjob-bet eller om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.13.14.Der henvises til svaret i afsnit 4.2. og 4.11.Skatteministeriet har oplyst følgende:.”Skatteministeriet kan oplyse, at beskæftigelsesfradraget forudsætter, atder er tale om arbejdsindkomst, der betales arbejdsmarkedsbidrag af.Beskæftigelsesfradraget er rettet mod erhvervsaktive og den indkomst,der hidrører fra deres arbejde. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutteringhar oplyst, at fleksjobansatte efter forslaget vil kunne modtage løn fraarbejdsgiveren for det arbejde, de kan udføre og vil derudover modtagefleksløntilskud fra kommunen, der skal kompensere for den fleksjoban-sattes nedsatte arbejdsevne. Styrelsen oplyser også, at fleksløntilskudanses for en forsørgelsesydelse og ikke løn. I forhold til den nye formfor fleksjobordning betyder det, at fleksjobansatte kun kan opnå beskæf-tigelsesfradrag for den del af deres indkomst, der stammer fra deres ar-bejdsgiver.”15.Forslaget ændrer ikke på de gældende regler om ret til at holde ferie forpersoner, der modtager ledighedsydelse eller bliver ansat i et fleksjob.I lighed med de gældende regler er det fortsat en betingelse for at mod-tage ledighedsydelse, at den pågældende står til rådighed for et fleksjob.Alle ledige fleksjobvisiterede er efter forslaget berettiget til ledigheds-ydelse på forskelligt niveau i tilfælde af ledighed. Den gensidige forsør-gerpligt finder ikke anvendelse i relation til ledighedsydelse.Social- og Integrationsministeren har oplyst følgende:Ifølge de nuværende regler bortfalder tilskuddet ved folkepensionsalde-ren. I takt med at folkepensionsalderen bliver sat op, vil grænsen forhvornår tilskuddet bortfalder således også blive sat op.Barseldagpenge til en lønmodtager, som er ansat i et fleksjob før 1. ja-nuar 2013, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjene-ste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til ar-bejdsgiveren. Barseldagpenge til en lønmodtager, som ansættes i etfleksjob efter 1. januar 2013, beregnes på grundlag af det timetal, som

6. Førtidspension1.Ressourceforløb er tænkt som en helhedsorienteret og tværfaglig indsatsfor en gruppe af borgere, der er så langt fra at komme i job eller uddan-nelse, at det kræver en særlig indsats for at undgå, at de ender med enførtidspension.Ressourceforløb er en beskæftigelsesrettet ordning som fx revalideringog fleksjobordningen. I ressourceforløbet får borgeren aktive tilbud ogandre aktivititer, der har til formål at bringe borgeren tættere på et jobeller en uddannelse.Det kan oplyses, at borgeren sammen med sagsbehandleren udarbejderrehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for reha-biliteringsteamets behandling af sagen. Desuden deltager borgeren ogsagsbehandleren begge i teamets møde.Det er helt centralt for arbejdet i teamet, at borgeren sættes i centrum, ogat borgeren bliver hørt og deltager i mødet i rehabiliteringsteamet. Detskaber ejerskab og bidrager til, at borgeren på mødet kan medvirke tilyderligere afklaring af egen sag samt kan tilkendegive ønsker til enfremtidig indsats i et ressourceforløb.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunen skal gøreborgeren opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage enbisidder i sagen, fx en pårørende.4.Social- og Integrationsministeren har oplyst følgende:”Førtidspensionister på den nye ordning har både efter gældende reglerog efter reformen mulighed for at bede kommunen om at gøre pensionenhvilende, mens man afprøver arbejdsmarkedet, fx også i et fleksjob. Atpensionen bliver gjort hvilende betyder, at udbetalingen af pensionenstopper i de perioder, hvor der arbejdes. Pensionen kan blive udbetaltigen, hvis det viser sig, at pensionisten alligevel ikke kan arbejde. Der ersåledes gode muligheder for at få afprøvet arbejdsevnen i et fleksjob.”Under ressourceforløbet modtager man ressourceforløbsydelse, sombl.a. adskiller sig fra kontanthjælp ved ikke at være afhængig af formue

og evt. ægtefælles indkomst. Man er således sikret et offentligt forsør-gelsesgrundlag på minimum 60 pct. af højeste dagpengesats under heleforløbet. Undtaget her fra er dog hjemmeboende unge under 25 år, hvorydelsens størrelse svarer til kontanthjælp for hjemmeboende unge under25 år.6.I lighed med hvad der er fastsat i den eksisterende lovgivning, vil perso-ner, der modtager ledighedsydelse fortsat kunne modtage denne ydelse,mens kommunen behandler en sag om førtidspension. Ledighedsydelsenskal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme perio-de. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få før-tidspension, fordi personens arbejdsevne ikke er tilstrækkelig nedsat, el-ler der fortsat er mulighed for at arbejdsevnen kan udvikles, kan perso-nen som udgangspunkt fortsætte på ledighedsydelse, hvis betingelserneherfor i øvrigt er opfyldt. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 20 ved-rørende forslaget til § 77 b, stk. 2 og bemærkningerne hertil.Social- og Integrationsministeren har oplyst følgende:”Det fremgår af lovforslaget, at det er en betingelse, for at der kan til-kendes førtidspension, at personen er mindst 40 år. Herudover fremgårdet, at personer der er så syge, at det er helt åbenbart formålsløst at ud-vikle arbejdsevnen, kan tilkendes førtidspension selvom de er under 40år. Formålet med reformen er ikke at forhindre, at borgere der aldrig vilblive i stand til at forsørge sig selv, kan få tilkendt førtidspension, blotfordi de er under 40 år. Formålet er derimod at sikre, at der bliver gjortalt, hvad der er muligt for forebygge, at en person ender i en situation,hvor førtidspension er den eneste mulighed.”

Den nye fleksjobordning vil virke fremadrettet og således kun omfattenye i ordningen og personer, der skifter job efter, at ordningen er trådt ikraft. På den måde sikrer vi, at fleksjobvisiterede, der har et job, kan fø-le sig trygge for, at de kan blive i deres job, uden at der sker ændringer.Samtidig bliver den nye ordning indfaset inden for en overskuelig år-række. Men også efter de kommende regler sikrer vi, at fleksjobansattehar et rimeligt indtægtsniveau. Således vil mange fleksjobbere fortsatkunne oppebære en indtægt, der svarer til den mange mennesker medarbejde på fuld tid modtager. Det er rigtigt, at nye fleksjobbere med højelønninger vil kunne forvente, at tilskuddet fra det offentlige bliver min-dre end i dag, og at de samlet set vil kunne opleve en indtægtsnedgang,hvis de skifter job.Det er ikke min opfattelse, at ændringerne generelt vil få betydning forkreditvurderingen for fleksjobansatte. Som nævnt under svaret på 7.1 –3. vil nogle højtlønnede kunne opleve en indtægtsnedgang ved jobskifte.Men samtidig vil flere fleksjobvisiterede, med en lille arbejdsevne, dermed den eksisterende ordning reelt er henvist til ledighedsydelse, kunnekomme i gang i et fleksjob. Selv de fleksjobansatte, der vil opleve enindtægtsnedgang, er fortsat sikret løn for deres arbejde og fleksløn-

tilskud. Forsørgelsesgrundlaget vil mindst udgøre 98 pct. af arbejdsløs-hedsdagpengenes højeste beløb.5.Som nævnt under mit svar på 7.1 - 3, mener jeg, at overgangsordningengiver fleksjobansatte rimelige muligheder for at tilpasse sig de nye vil-kår.Med hensyn til de materielle bilregler har social- og integrationsministe-ren oplyst, at der ikke er planlagt ændringer i servicelovens regler omstøtte til køb af bil, herunder reglerne om lån, nedskrivning og tilbagebe-taling.Den nye fleksjobordning vil efter min mening i højere grad motivereunge mennesker til at uddanne sig. Fleksjobansatte får løn for det arbej-de, de udfører.Det overordnede ansvar for, at vi har en fornuftig og velfungerende be-skæftigelsespolitik ligger hos mig som beskæftigelsesminister. Men alle,såvel jobcentrene, borgerne, virksomheder og regioner skal medvirke til,at intentionerne med reformerne bliver ført ud i livet.Reformen af førtidspension og fleksjobområdet indeholder en række ini-tiativer og elementer, der skal medvirke til, at flere får en tilknytning tilarbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og at færrestmuligt ender på passiv varig forsørgelse.Det er både positivt for den enkelte og for samfundet.11.Personer ansat i fleksjob er omfattet af arbejdsskadesikringsloven påsamme måde som ansatte i ordinær beskæftigelse. Det er således udenbetydning for sikringen efter arbejdsskadesikringsloven, at de pågæl-dende er i fleksjob. Arbejdsgiveren skal derfor sikre de pågældende ef-ter arbejdsskadesikringsloven. Det vil sige tegne arbejdsskadeforsikringog tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.Ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne og ved beregningaf erstatningen gælder de almindelige regler i arbejdsskadesikringslo-ven ligeledes.Årslønnen, som bruges til beregningen af erstatningen, fastsættes i dagud fra en skønsmæssig vurdering over hvad tilskadekomne ville kunnehave tjent, hvis pågældende før arbejdsskaden havde arbejdet på norma-le vilkår på det ordinære arbejdsmarked.Reformen af førtidspension og fleksjob ændrer ikke på dette princip.Reformen af førtidspension og fleksjob medfører ikke, at sager, hvorder er truffet afgørelse om erstatning før ikrafttrædelsesdagen skal gen-optages og behandles efter de nye regler. Dette fremgår direkte af lov-forslaget.

De nye regler om erstatning til tilskadekomne i fleksjob finder kunfremadrettet anvendelse.12. – 13. Social- og Integrationsministeren har oplyst følgende:”Forebyggelse af førtidspension og flere i beskæftigelse vil have positi-ve konsekvenser for børnene med hensyn til social arv.I forhold til forsørgelsesgrundlaget kan der gøres opmærksom på, atpersoner, der skal i ressourceforløb i stedet for at kunne få tilkendt før-tidspension, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag, og at der ind-føres en minimumsydelse for personer, som ikke selv har haft et selv-stændigt forsørgelsesgrundlag. Forsørgelsesgrundlaget for de personer,der visiteres til ressourceforløb er altså som udgangspunkt uændret iforhold til det tidligere forsørgelsesgrundlag.”

8. Fleksjobreformen versus Handicapkonventionenog handicappolitiske kerneprincipper1.Kompensationsprincippet indebærer, at personer, som har en funktions-nedsættelse får tilbud om en række ydelser og hjælpeforanstaltningermed det formål at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den ned-satte funktion mest muligt.Kompensationen skal – så langt det er muligt - forhindre og forebyggesituationer, der begrænser personer med funktionsnedsættelsers mulig-heder for at udfolde sig. Kompensation er ikke privilegier eller særbe-handling, men et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt.Reformen af førtidspension og fleksjob, hvor der sker en omlægning aftilskuddet ved ansættelse i fleksjob, er i overensstemmelse med kom-pensationsprincippet og ligebehandlingsprincippet. Fleksjobberen fårløn af arbejdsgiveren i forhold til det arbejde, der udføres. Personen ifleksjob får hertil en kompensation for sin funktionsnedsættelse i formaf tilskud fra kommunen.Omlægningen af førtidspension og fleksjob skal sikre, at der også ifremtiden er ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbej-de og skabe bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for mennesker meden begrænset arbejdsevne.2.Det overordnede princip i reformen i forhold til fastlæggelsen af til-skudsmodellen er at sikre, at personer i fleksjob er sikret et rimeligt for-sørgelsesgrundlag. Fleksløntilskuddet er sammensat sådan, at personermed de laveste indkomster får det højeste tilskud.Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at forslaget til reform af førtids-pension og fleksjob er i strid med ligebehandlingsprincippet. Ministerietfor Ligestilling og Kirke er ikke hørt, da spørgsmål om ligebehandlingaf personer med handicap i forhold til arbejdsmarkedet hører under Be-skæftigelsesministeriets ressort.

Det er min opfattelse, at fleksjobansatte med reformen fortsat vil oppe-bære en indtægt, der gør det muligt at opretholde et selvstændigt og uaf-hængigt liv. En person med nedsat funktionsevne kan, som hidtil, vedsiden af blive kompenseret efter de gældende regler for sin funktions-nedsættelse i form af hjælpemidler, personlig assistance mv., således, atpersonen har mulighed for at deltage i et aktivt arbejdsliv på lige vilkår iså vid en udstrækning, som det er muligt.Det er min opfattelse, at berørte organisationer har været involveret iprocessen omkring reform af førtidspension og fleksjob.At indgå forlig er en proces, der varierer i indhold og længde. Det kanvære vanskeligt af forudse karakteren af forhandlingerne, før man stårpå den anden side og har en aftale liggende på bordet. Forhandlingerneom reform af førtidspension og fleksjob var omfattende og trak ud. Detskyldes ikke mindst kompleksiteten og alvoren i den indgåede aftale.Så snart forhandlingerne var afsluttede, blev resultatet offentliggjort. Idenne henseende spiller det en afgørende rolle at offentliggøre på tids-punktet, hvor aftalen er indgået, således at alle interesserede har mu-lighed for at sætte sig ind i indholdet med det samme.

Der henvises til mit svar på spørgsmål 11 til L 53.Der er som altovervejende hovedregel økonomisk ligestilling i barsel-lovgivningen mellem en lønmodtager, der på grund af et handicap erunder den nye flekjobordning, og en lønmodtager, der er under alminde-lige løn- og barselvilkår på det ordinære arbejdsmarked. I begge tilfældevil lønmodtageren som udgangspunkt være berettiget til barseldagpengeberegnet på grundlag af det timetal, som lønmodtageren har fravær fraansættelsen, gange den timefortjeneste, som lønmodtageren ville haveværet berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbi-drag.Kun i de tilfælde, hvor en lønmodtager under den nye fleksjobordningophører i sin ansættelse under barselorloven, beregnes barseldagpengeneanderledes. Her beregnes barseldagpengene som 98 pct. af arbejdsløs-hedsdagpengenes højeste beløb.

Også i den eksisterende ordning er der forskel på den ydelse ledigefleksjobvisiterede og ledige på det ordinære arbejdsmarked modtager.Forskellen er begrundet i, at ledige på det ordinære arbejdsmarked kanindbetale til en forsikringsordning, der sikrer dem en højere ydelse veden ledighed, hvilket fleksjobvisiterede ikke gør. Ledige fleksjobvisitere-de modtager til gengæld ledighedsydelse uden varighedsbegrænsning.Mit menneskesyn ses gennem socialdemokratiske briller. Og det bety-der, at jeg fx tillægger det at have et arbejde stor værdi. Derfor menerjeg, at det er at vise solidaritet, at vi nægter at opgive mennesker ogoverlade dem til passiv overførselsindkomst. Det gælder på førtidspen-

sionsområdet, men det gælder også for mange fleksjobvisiterede med enlille arbejdsevne, der har været henvist til ledighedsydelse eller kontant-hjælp. Det er rigtigt, at de økonomiske forudsætninger for den tidligerereform er skredet, og at denne reform giver et positivt bidrag til sam-fundsøkonomien. Det er jeg glad for, men samtidig bevarer vi en værdi-fuld fleksjobordning. Men vi målretter ordningen, og på den måde sikrervi, at mennesker ikke bliver fastlåst i en bestemt situation, men får mu-lighed for at udvikle sig.9.Jeg henviser til svarene i afsnit på 8.1 – 6.