Skatteudvalget 2012-13
L 67 Bilag 3
Offentligt
J.nr. 12-0173537Dato: 22-11-2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om æn-dring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskelligeandre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen og indbe-retning af udbytter m.v.)
Holger K. Nielsen/K.-H. Ludolph
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast tilLov om æn-dring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørel-sesordningen og indberetning af udbytter m.v.).
Organisationer
ACAdvokatrådet
Bemærkninger
Ingen bemærkninger.Gør opmærksom på at der kuner en høringsfrist på 19 dage,og at det på den baggrund måpåregnes, at en række myn-digheder og organisationer re-elt ikke har mulighed for atudfylde den funktion som hø-ringspart, som det lovforbere-dende arbejde normalt trækkerpå som led i kvalitetssikringenaf ny regulering og som led ien almindelig demokratiskproces.
Kommentarer
Skatteministeriet tilstræber, athøringsfristen ved lovudkaster mindst 4 uger og skal be-klage, at dette ikke har væretmuligt i dette tilfælde.
Den korte høringsfrist er be-grundet i, at udarbejdelsen aflovforslaget desværre har tagetlængere tid end beregnet, oglovforslaget skal vedtages in-den udgangen af året medhenblik på, at de nye rentemo-deller kan træde i kraft fra 1.Henviser til regeringsgrundla- januar 2013.get, hvoraf det bl.a. fremgår,at Regeringen i tæt samarbej-de med Folketinge vil sikrehøj lovkvalitet gennem rime-lige høringsfrister.Har foretaget en summariskgennemgang af det fremsendteog har ikke umiddelbart ind-holdsmæssige bemærkningertil høringssagen.---For så vidt angår den del aflovforslaget, der vedrører æn-dring af pensionsafkastbeskat-ningsloven og pensionsbe-skatningsloven, som blevsendt i høring den 9. novem-ber 2012, peger Advokatrådetpå, at høringsfristen kun er på8 dage. En sådan frist udeluk-ker i realiteten en nærmerestillingtagen til de forslag, derer indeholdt i høringsmateria-let. Det må på den baggrundpåregnes, at en række myn-digheder og organisationer re-elt ikke har mulighed for atSkatteministeriet tilstræber, athøringsfristen ved lovudkaster mindst 4 uger. Det harimidlertid ikke været muligt idette tilfælde.Den korte høringsfrist er be-grundet i, at det efter vedtagel-sen af lovforslag L 196 A blevopdaget, at de gennemførteregler ikke havde fået den ud-formning, som havde værethensigten. Problemstillingenhar dels været meget kom-pleks og tidskrævende at ind-kredse, dels meget vanskeligSide 2
udfylde den funktion som hø-ringspart, som det lovforbere-dende arbejde normalt trækkerpå som led i kvalitetssikringenaf ny regulering og som led ien almindelig, demokratiskproces.Advokatrådet skal desudenhenvise til, at regeringen i sitregeringsgrundlag under over-skriften ”god regeringsførel-se” blandt andet har anført, at” Regeringen vil i tæt samar-bejde med Folketinget sikrehøj lovkvalitet gennem rime-lige høringsfrister, der sikrer,at organisationer og andre hø-ringsparter har ordentlig tid tilat gennemgå lovforslag og ud-arbejde kommentarer. Samt athøringssvar og et høringsnotatmed ministeriets bemærknin-ger foreligger i god tid forudfor førstebehandlingen”.Advokatrådet finder det påden anførte baggrund særdelesbeklageligt, at man i dennesag har udsendt høringsmate-rialet med en så kort frist.Advokatrådet har ikke fundetanledning til at fremkommemed bemærkninger til sagen iøvrigt.BryggeriforeningenMener ikke, at solidarisk hæf-telse for betaling af afgift skalkunne være yderste konse-kvens ved overtrædelse af vil-kår for SKATs tilladelse til, atto eller flere virksomhederopbevarer varer i fælles loka-ler.
og tidskrævende at finde hen-sigtsmæssige løsninger på i etsamarbejde med Finanstilsynetog Forsikring & Pension. Dade nye regler om fremrykketbeskatning af de nuværendekapitalpensioner har virkningfra 2013, er det afgørende, atproblemstillingenhåndteresinden da. Det i enhver hen-seende tidspressede forløb harhaft den uundgåelige konse-kvens, at høringsfristen ogsåer blevet kort.I øvrigt er det værd at bemær-ke, at høringsfristen ikke harpræklusiv karakter. Måtte Ad-vokatrådet have indholdsmæs-sige bemærkninger til forsla-get, hører Skatteministerietgerne herom, også selvom fri-sten er udløbet.
Det fastholdes, at det er vigtigtfor at tillade to eller flere virk-somheder at benytte fælles lo-kaler til at opbevare varer, atder ved overtrædelse af vilkårfor tilladelsen i yderste faldkan blive tale om solidariskhæftelse for betaling af afgift.
Foreslår visse præciseringer i De nævnte præciseringer erforslagets bemærkninger med indarbejdet i lovforslagetshensyn til anvendte begreber bemærkninger.m.v.Foreslår, at der også bliver Det vil indgå i overvejelserSide 3
adgang til fælles lager af mi- om anden lovgivning.neralvand, idet der er flerebryggerier, der fremstiller ølog mineralvand end øl og spi-ritus.Henstiller til, at der snarestudstedes lovbekendtgørelseraf emballageafgiftsloven, mi-neralvandsafgiftsloven og øl-og vinafgiftsloven.Dansk AktionærforeningDansk arbejdsgiverfor-eningDansk ErhvervDansk IndustriIngen bemærkninger.Ingen bemærkninger.Ingen bemærkninger.DI har et antal gange siden2008 været i kontakt medSkatteministeriet vedrørendeberegningen af standardren-ten, idet DI mener, at bereg-ningen af standardrenten harværet misvisende i forhold tildet reelle renteniveau, somvirksomhedernebenytter.Overordnet set finder DI detderfor positivt, at Skattemini-steriet er åbent overfor at fin-de en ny metode til at foretageen standardrenteberegning.Der er sat et arbejde i gang omnye lovbekendtgørelser. Her-under er der nyligt udstedtlovbekendtgørelse nr. 419 af7. maj 2012 (mineralvandsaf-giftsloven).
Standardrenten er en del afrentefradragsbegrænsningen,der har til formål at begrænseselskabers rentefradrag til ri-melige renteudgifter vedr.skatterelevante aktiver. I denforeslåede nye beregningsmo-del for standardrenten tages,ligesom ved den gældende op-gørelsesmetode, udgangspunkti, at standardrenten skal af-spejle selskabernes finansie-ringsomkostninger i form afden gennemsnitlige kassekre-ditrente for erhvervsdrivendeselskaber.DI påpeger, at en del af gæl-den i de selskaber, der berøresaf rentefradragsbegrænsningenog dermed niveauet for stan-dardrenten, ofte vil være fi-nansieret for længere perioderog med fast rente.Det vil selvsagt ikke være mu-ligt at opgøre de nøjagtige fi-nansieringsomkostninger forhvert enkelt selskab. National-banken har oplyst, at næsten50 pct. af selskabernes låne-masse består af kassekreditter,og kassekreditrenten vil derfori vidt omfang være repræsen-tativ for selskabernes samledegennemsnitlige finansierings-Side 4
På trods af at den foreslåedemetode bedre vil afspejle virk-somhedernes faktiske omkost-ninger ved at servicere gældend den nuværende beregningaf standardrenten, er rentendog stadig ikke udtryk for denpris, en virksomhed betaler forat finansiere sig, da de for lo-ven relevante virksomhederikke primært vil være finan-sieret af kassekredit.En kassekredit kendetegnesved at finansiere gæld på dag-til-dag vilkår med variabelrente, hvorimod virksomhederaf den type, som loven er ret-tet mod, ofte, i hvert fald for
en del af gælden, vil være fi-nansieret for længere perioderog med fast rente. Det vildermed være andre vilkår, derligger til grund for den rente,virksomhederne kan opnå, ogideelt set burde referenceren-ten reflektere dette.
omkostninger.Det er rigtigt, at en del af gæl-den i de selskaber, der berøresaf rentefradragsbegrænsnin-gen, i et vist omfang vil værefinansieret for længere perio-der og med en fast rente. Sam-tidig vil de berørte selskabertypisk være så store og haveen aktivmasse, der bevirker, atde kan låne til en væsentlig la-vere rente end et gennemsnit-ligt selskab.Sammenholdes de historiskesatser for standardrenten medhenholdsvis den gældende ogden foreslåede metode i perio-den 2007-2012, ligger de beg-ge på et gennemsnitligt niveaupå ca. 5,5 pct. Standardrenten iden foreslåede model afspejlersåledes samme strukturelle ni-veau, som den nuværendemodel.
Ligeledes vil virksomhedernesfinansieringsomkostningervære præget af en vis træghed.De ændrer sig ikke hurtigt ihverken den ene eller den an-den retning, selvom det under-liggende renteniveau måtteændre sig, eftersom dele af lå-nene, som nævnt ovenfor, vilvære lagt fast for længere pe-rioder og med fast rente. Den-ne træghed er ikke reflekteret ivalget af en kassekreditrentesom referencerente.Denne forskel i træghed mel-lem standardrenten og denrente, virksomhederne er fi-nansieret ved, har i et miljømed faldende renter (som detnuværende) den uheldige kon-sekvens, at hvor standardren-ten hurtigt vil reflektere detnye lave renteniveau, vil dengennemsnitlige rente, virk-
I den foreslåede model fast-sættes standardrenten på bag-grund af det gennemsnitligerenteniveau i månederne juli-september i kalenderåret forudfor det til indkomståret sva-rende kalenderåret. Følger sel-skabets indkomstår eksempel-vis kalenderåret, betyder det,at renten for indkomståret op-gøres på grundlag af renteni-veauet et kvartal før ind-komståret påbegyndes og me-re end et år før afslutningen afindkomståret. Modellen inde-holder således en vis træghed,der dog er noget mindre forselskaber med bagudforskudtindkomstår. Den foreslåedemodel tager således i et vistomfang højde for, at selska-bernes finansieringsomkost-ninger er forbundet med en vistræghed i forhold til det under-liggende renteniveau.Side 5
somhederne er finansieret ved,kun gradvist over tid rammedet nye lave renteniveau i taktmed, at virksomhedernes gældudløber og bliver refinansieretpå nye og lavere renteniveau-er. Det modsatte vil selvsagtvære gældende i et miljø medstigende renter, som vi dogendnu har til gode at opleve.I stedet for, som foreslået, atanvende en kassekreditrentesom referencerente foreslåsdet at anvende en rente, derafspejler finansieringsomkost-ninger for den type af virk-somheder, loven sigter mod atregulere. Historisk svarer den-ne rente til en BB-rating (jf.DI’s vedhæftede brev til Skat-teministeriet om standardren-ten af 17. marts 2010), hvor-ved der blandt andet tageshøjde for det skift i risiko-præmie, der har fundet sted,siden reglerne om rentefra-dragsbegrænsning blev vedta-get.Den ændrede beregningsme-tode foreslås at træde i kraftmed virkning for indkomståret2014. Ikrafttrædelsestidspunk-tet bør være indkomståret2013, alternativt med en over-gangsordning om valgfrihedmellem gammel eller ny be-regningsmetode.Den af DI foreslåede modelvil medføre en strukturel for-højelse af niveauet for stan-dardrenten, så standardrentenfremover vil ligge over detgennemsnitlige forventede ni-veau efter de gældende regler.Dette må forventes at medføreet løbende årligt provenutabpå adskillige hundrede mio.kr. På den baggrund kan for-slaget ikke tiltrædes.
I lovforslaget er ikrafttrædel-sestidspunktet fastsat, så over-gangen til den nye model forstandardrenten ikke vil havevirkning med tilbagevirkendekraft for selskaber med bagud-forskudt indkomstår. Samtidigvil en fremrykning af ikraft-trædelsestidspunktet medføreet væsentligt konjunkturbetin-get provenutab på grund af detaktuelle spænd mellem obliga-tionsrenten og kassekreditren-ten.Forslaget går ud på, at stan-dardrenten for et indkomstårskal fastsættes på grundlag afdet simple gennemsnit for denaf Danmarks Nationalbankopgjorte kassekreditrente forikke-finansielle selskaber i deSide 6
Det er endvidere positivt, atstandardrenten baseres på ren-teniveauet i månederne juli-september året inden, såledesat standardrenten kan offent-liggøres væsentligt tidligereend nu, hvilket DI forventer,
den vil blive. DI mener dogfortsat, som det også er fore-slået i DI’s brev af 17. marts2010, at standardrenten børberegnes ud fra et løbende 12måneders gennemsnit, såledesat et mere retvisende billedeogså fås i relation til de virk-somheder, der har forskudtindkomstår.
tre måneder juli, august ogseptember forud for det tilindkomståret svarende kalen-derår. Det betyder, at stan-dardrenten er den samme forsamme indkomstår, uanset omselskaberne har forskelligeindkomstår.DI’s ønske om at standardren-ten beregnes ud fra et løbende12 måneders gennemsnit, vilbetyde, at SKAT hver måned,altså 12 gange om året, skalfastsætte standardrenten. Detvil desuden medføre, at for etog samme indkomstår, vil deri princippet være mulighed forendnu flere forskellige rente-satser, da selskaber kan haveforskudte indkomstår. Det viladministrativt være besværligtdels at fastsætte renten hvermåned, og dels at der forsamme indkomstår kan væreflere forskellige standardrente-satser. Ønsket kan derfor ikkeimødekommes.TER’s bemærkninger er ind-arbejdet i lovforslagets beskri-velse af de administrative kon-sekvenser for erhvervslivet, jf.dog nedenfor om den del aflovforslaget, der vedrører æn-dring af pensionsafkastbeskat-ningsloven og pensionsbe-skatningsloven, som blevsendt i høring den 9. novem-ber 2012.
DatatilsynetErhvervsstyrelsen TeamEffektiv Regulering(TER)
Ingen bemærkninger.Udvidelse af årsopgørelses-ordningenEfter oplysninger fra SKATvil størstedelen af de omfatte-de virksomheder ikke vil værecvr-registrerede, og at de ad-ministrative ændringer kun vilmedføre minimale tidsbespa-relser for den enkelte virk-somhed. TER har tidligere af-givet høringssvar på dette for-slag, da det blev sendt i høringi sidste folketingsår. Efter ennærmere vurdering, vurdererTER, at forslaget ikke vilmedføre administrative kon-sekvenser på over 10.000 ti-mer årligt på samfundsniveau.Indberetning af udbytter af ak-tierDenne ændring medfører enovergang fra årlig indberet-ning til indberetning senest
Side 7
den sidste hverdag månedenefter vedtagelse eller beslut-ningen om at udbetale ellergodskrive udbyttet. TER vur-derer, at dette vil medføre ad-ministrative byrder for virk-somhederne. TER har ogsåafgivet høringssvar på indbe-retningsbekendtgørelsen,hvori de nærmere byrderkvantificeres. (De endeligeadministrative konsekvenserkan ikke kvantificeres, da tids-forbruget forbundet med denmånedlige indberetning ikkekan opgøres. TER vurdererdog ikke, at der vil være taleom væsentlige løbende byrderover 10.000 timer årligt.)Desuden indeholder loven be-stemmelser om, at indberet-ningen skal omfatte en rækkenye oplysninger. TER vurde-rer, at disse nye oplysningerkun vil medføre begrænsedeløbende byrder for virksom-hederne, og dermed under10.000 timer årligt.Samlet vurderingSamlet vurderer TER, at for-slaget kun medfører begræn-sede administrative konse-kvenser for virksomhederne,og der skal derfor ikke foreta-ges en måling heraf.---For så vidt angår den del af lov-forslaget, der vedrører ændringaf pensionsafkastbeskatningslo-ven og pensionsbeskatningslo-ven, som blev sendt i høringden 9. november 2012, vurdererTER, at de foreslåede ændrin-gerne kun vil medføre begræn-sede løbende byrder. Ændrin-gerne vil dog også betyde, atvirksomheder skal omstille sigtil disse nye krav, herunder bl.a.Der henvises til kommentarentil høringssvaret fra F&P omdet beklagelige for både pen-sionsbranchen og Skattemini-steriet i, at der allerede nu ogpå et så sent tidspunkt før lo-vens virkningstidspunkt d. 1.januar 2013 skal repareres påloven.Havde Skatteministeriet væretopmærksom på problemstil-Side 8
gennem implementeringen afudarbejdelsen af beregningsme-toder af afgifter, selve bereg-ningen af afgiftsgrundlaget samtudarbejdelsen af nye IT-systemer, som kan løse denneopgave. På denne baggrundvurderer TER, at lovforslagetvil medføre særdeles betydeligeomstillingsbyrder for virksom-hederne.Da pensionsbeskatningslovenog forskellige andre love tidli-gere i 2012 blev ændret ift. af-skaffelse af fradrags- og bort-seelsesret for indbetalinger tilkapitalpension, indførelse afaldersopsparing og aldersfor-sikring uden fradragsret forindbetalinger og uden beskat-ning af udbetalinger og mu-lighed for at overføre nuvæ-rende kapitalpensioner til al-dersopsparing og aldersforsik-ring m.v. medførte disse æn-dringer også omstillingsbyr-der, bl.a. forbundet med ud-vikling af IT-systemer, forvirksomhederne. Dermed ud-sættes virksomhederne for fle-re væsentlige omstillingsbyr-der forbundet med disse love.TER opfordrer derfor til, atsådanne væsentlige ændringerfremover samles i et samletlovforslag, således virksom-hederne ikke udsættes forunødige ekstra omstillings-byrder. Dette vil desuden ogsåformindske virksomhedernesoplevede byrder ved imple-menteringen af disse lovæn-dringer.FinansrådetIndberetning af udbytter af ak-tierHøringssvaretindeholderkommentarer til såvel et ud-kast til ændring af bekendtgø-relse om indberetningspligterm.v. efter skattekontrolloven
lingen om de ufordelte midlerallerede ved behandlingen afskattereformen, havde manoplagt tilstræbt at håndtere detallerede på det tidspunkt.
Side 9
som til lovforslaget. Den på-gældende bekendtgørelsesæn-dring er den bekendtgørelses-ændring, som varsles i afsnit3.7 i bemærkningerne til lov-forslaget, hvor der indføresmånedlige indberetninger forudbytter af aktier m.v.Bemærkninger til bekendtgø-relsenFinansrådet anfører, at de førsti september 2012 blev bekendtmed, at bekendtgørelsen omløbende indberetning af ud-bytte for danske aktier og in-vesteringsforeningsbeviserogså vil komme til at omfatteløbende indberetning af ud-bytte på udenlandske værdi-papirer. Finansrådet ønskerikke, at udbytter af udenland-ske aktier m.v. skal være om-fattet af de månedlige indbe-retninger.Efter Finansrådets opfattelseeksisterer der en praksis,hvorefter indberetningen skerud fra udbetalingstidspunktet.Finansrådet skal derfor opfor-dre til, at betalingsdagen forudbyttet danner udgangspunktfor indberetningsfristen efterbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen rettes til, sådet alene er udbytte af aktier idanske selskaber m.v., deromfattes af de månedlige ind-beretninger. Udbytte af uden-landske aktier vil såledesforstsat kunne indberettes år-ligt.
Når det i bekendtgørelsen eranført, at indberetningen skalske senest i måneden efter, atudlodningen er vedtaget ellerbesluttet, skyldes det, at detogså er dette tidspunkt, derdanner udgangspunktet for fri-sten for indgivelse af udbytte-angivelse og afregning af denindeholdte udbytteskat. Dissefrister følger af kildeskattelo-ven. Denne sammenhæng mel-lem indberetnings-, angivel-ses- og afregningstidspunktsikrer, at indberetningerne omudbyttemodtagerne kan brugestil kontrol af udbytteangivel-serne og afregningerne af ud-bytteskatten.Heri ligger, at den praksis forfastlæggelse afudgangs-punktet for angivelses- og af-regningsfristerne, der eksiste-rer i relation til reglerne omindgivelsen af udbytteangivel-Side 10
ser og afregning af udbytte-skat, også vil kunne anvendesi relation til indberetningsfri-sten. Skatteministeriet har dogikke kendskab til, at der skullegælde en praksis som den, Fi-nansrådet har beskrevet, i rela-tion til fastsættelse af angivel-ses- og afregningsfristerne forindeholdt udbytteskat.Bemærkninger til lovforslagetForslaget om løbende indbe-retning bærer generelt prægaf, at den finansielle sektorskal foretage yderligere bear-bejdning af allerede indberet-tede oplysninger, jf. kommen-tarerne til de enkelte punkternedenfor, med øgede omkost-ninger for sektoren til følge.Oplysning om datoen for detDer henvises ligeledes til be-udloddende selskabs vedtagel-mærkningerne ovenfor vedrø-se eller beslutning om at ud-rende dette.lodde udbyttetDer henvises til bemærknin-gerne ovenfor om indberet-ning ud fra betalingstidspunk-tet.Oplysning om udbyttet efterindeholdelse af udbytteskat,den sats, der er anvendt vedindeholdelsen, og det inde-holdte beløb.Hertil bemærkes, at bankerneallerede indberetter udbyttebrutto og netto, hvorfor SKATbør være i stand til at anvendedisse oplysninger.Oplysning om baggrunden,hvis der efter nationale reglerikke er foretaget indeholdelseaf udbytteskat eller med ensats på mindre end 27 pct.Finansrådet gør gældende, atsådanne koder allerede i dagindberettes.De yderligere indberetningervil dels kunne skabe større fo-kus på kvaliteten af indberet-ningerne og dermed skabestørre sikkerhed for korrekteindberetninger. Endvidere vildet øge SKATs muligheder forat konstatere fejl i indberet-ningerne og i udbytteangivel-serne.De nærmere regler for, hvor-dan indberetningen skal fore-tages, vil skulle udformes veden ændring af bekendtgørelseom indberetningspligter m.v.efter skattekontrolloven. Idenne forbindelse vil der kun-ne tages højde for de tilfælde,hvor der allerede i dag indbe-rettes koder, som entydigtSide 11
identificerer udlodningen somen udlodning, der ikke skal fo-retages indeholdelse i, ellerhvor der kan foretages inde-holdelse med en lavere satsend 27 pct. Her vil det ikkevære nødvendigt med yderli-gere koder. Forslaget sikrer, atogså de udbytter, der ikke eromfattet af sådanne koder idag, vil kunne blive omfattetaf sådanne.Oplysning om baggrunden,hvis der indeholdes med ned-sat sats i medfør af en dob-beltbeskatningsoverenskomst.Indberetningen skal indeholdeoplysning om datoen for mod-taget dokumentation og oplys-ning om, hvilket land, der harattesteret dokumentationen.Allerede i dag oplyses brutto-udbytte og nettoudbytte, samtlandekode for kunden. Disseoplysninger bør være tilstræk-kelige for SKAT.Indberetningen skal indeholdeoplysning om identiteten afden konto, udbetalingen afudbytte sker til.Finansrådet beder Skattemini-steriet præcisere formålet medindberetningen af kontonum-mer.Derudover bemærker Finans-rådet, at VP ikke har oplys-ning om kontonummeret. VPudbetaler udbyttet til pengein-stituttets konto i Nationalban-ken, og herfra distribueres ud-byttet videre til de berørtekunder.De nævnte oplysninger indice-rer alene, at der er anvendtnedsat sats efter en dobbeltbe-skatningsoverenskomst. Der-imod omfatter det ikke oplys-ninger om, hvad der ligger tilgrund for dette. Dermed erdisse oplysninger ikke til-strækkelige til at danne grund-lag for den tilsigtede forbed-ring af SKATs udbytteadmini-stration.
Oplysningen om kontonum-meret kan bl.a. give mulighedfor at kontrollere, hvem der erden reelle ejer. Herunder kandet bruges i de situationer,hvor den reelle ejer ikke ken-des.Da det er VP, der på vegne afde kontoførende pengeinstitut-ter foretager indberetningerom aktier registreret i VP, ogVP ikke har oplysninger omandet kontonummer end detkontoførende instituts konto-nummer, giver det ikke me-ning at stille krav om indbe-retning af dette. Lovforslageter derfor rettet til, så kravetom indberetning af konto-nummer alene vil gælde i rela-tion til udbytter omfattet afskattekontrollovens § 9 B, stk.2. Det vil sige udbytter, derSide 12
ikke er optaget til handel påregulerede markeder eller erregistreret i en værdipapircen-tral, og hvor det derfor er detudloddende selskab selv, derforetager indberetningen.TidsfristerFinansrådet anfører, at tidsfri-sten for implementering afændringer i systemerne tilhåndtering af den løbendeindberetning ikke er accepta-bel. Implementering af så om-fattende ændringer i syste-merne, kræver et varsel på ca.6 måneder.Lovforslagets ændringer afkravene til indholdet af indbe-retningerne foreslås at skullehave virkning fra og med 1.januar 2014. Det er såledesvarslet mere end 6 månederforud for ikrafttrædelsen. Deter alene bekendtgørelsen, derhar virkning fra 1. januar2013. Finansrådet anfører i de-res høringssvar, at de ikke før12. september var klar over atdette tiltag ville omfatte aktieri udenlandske selskaber. Be-kendtgørelsen ændres dog, såudbytter af aktier i udenland-ske selskaber fortsat indberet-tes årligt. Tilbage i bekendtgø-relsen er dermed alene æn-dringen til månedlig indberet-ning af udbytter i danske sel-skaber. Denne del har Finans-rådet kendt til i længere tidend 6 måneder, og ændringenkan i øvrigt næppe betegnessom omfattende.
Subjektiv beskatning af dan-ske SIKAV'erLovforslaget lægger op til, atden subjektive skattepligt forinvesteringsinstituttermedminimumsbeskatning – hvadenten de er organiseret sominvesteringsforeningerellersom "selskaber for investeringmed variabel kapital" (SI-KAV's) fremover skal værereguleret af selskabsskattelo-vens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.Det indebærer, at SIKAV's,som har status som investe-ringsinstitut med minimums-beskatning, jf. ligningslovensSide 13
§ 16C, beskattes på sammemåde som investeringsfor-eninger, der har status som in-vesteringsinstitut med mini-mumsbeskatning, jf. lignings-lovens § 16C. Kontoførendeinvesteringsforeningervilfortsat være omfattet af be-stemmelsen i selskabsskatte-lovens § 1, stk. 1, nr. 6.Om en investeringsforening eromfattet af den ene eller denanden bestemmelse, beror så-ledes på et enten/eller.Under hensyn hertil foreslår De foreslåede ændringer erRådet, at "stk. 1, nr. 6" i sel- indarbejdet i lovforslaget.skabsskattelovens § 1, stk. 5, 7og 8, ændres til "stk. 1 nr. 5,litra cellernr. 6", jf. lovudka-stets § 15, nr. 3-5.Samtidig med at der i lov om Der henvises til kommentareninvesteringsforeningerblev til bemærkningerne fra Inve-mulighed for at etablere inve- steringsForeningsRådet.steringsinstitutter i form afSIKAV's som alternativ til in-vesteringsforeningsstrukturen,blev der indført mulighed for,at investeringsinstitutterne og-så kan etableres som værdipa-pirfonde administreret af etadministrationsselskab.Værdipapirfonde er efter degældende skatteregler såkaldteskattemæssigttransparenteenheder, hvilket indebærer, atinvestorerne skal beskattes afafkastet fra de underliggendeværdipapirer. I praksis medfø-rer dette eksempelvis, at dehidtidige investorer skal ansesfor at have afstået en ideel an-del af de underliggende vær-dipapirer, når der træder en nyinvestor ind i fonden. En så-dan transparent beskatning er ipraksis umulig at gennemføresom følge af de detaljeredeskattemæssige rapporterings-Side 14
krav.For at sikre, at værdipapirfon-de bliver et reelt alternativ tilinvesteringsforeninger og SI-KAV's, skal Finansrådet der-for foreslå, at skattereglernetilpasses den nye struktur.---For så vidt angår den del aflovforslaget, der vedrører æn-dring af pensionsafkastbeskat-ningsloven og pensionsbe-skatningsloven, som blevsendt i høring den 9. novem-ber 2012, vil Finansrådet ger-ne indledningsvis kvittere for,at flere af de tidligere af Fi-nansrådet fremførte problem-områder adresseres i det fore-liggende lovforslag.Dog foreligger der som følgeaf L 196A endnu en problem-stilling, som ikke er medtageti det lovforslag, der er sendt ihøring, men Finansrådet skalhermed tillade sig at bringedette emne op og skal anmodeom,atproblemstillingenadresseres og løses i forbin-delse med behandlingen af detendelige lovforslag.Problemstillingen relaterer sigtil PBL-afgiftsbetalingen, somudløses ved konverteringenfra kapitalpension til aldersop-sparing og forholdet mellemafgiftenogdenPAL-skatteforpligtelse, der relaterersig til det beløb, som skal af-giftsberigtiges.Som det fremgår af det tidli-gere fremsatte lovforslag (L196 A) og Skatteministerietsefterfølgende svar, er retsstil-lingen således, at man ved op-gørelsenafPBL-Det er korrekt, at den nuvæ-rende model for afgiftsberigti-gelse ved konvertering fra enkapitalpension m.v. til en al-dersopsparing m.v. ikke i en-hver henseende svarer til reg-lerne for afgift ved normal ud-betaling af en kapitalpension.Efter gældende regler gøresder først op med pensionsaf-kastskatten, hvorefter en skyl-dig PAL-skat fratrækkes og eneventuel udbetaling af negativPAL-skat tillægges. Først her-efter udbetales kapitalpensio-nen, hvorefter der betales pen-Side 15
afgiftsgrundlaget skal indreg-ne alle former for afkast efteroptjeningsprincippet, når manskal opgøre konverterings-grundlaget og dermed detgrundlag, der skal betales af-gift af, selvom man ikke sam-tidig har mulighed for at fra-trække den PAL-skat, der ertilknyttet disse optjente afkast,selvom PAL-skatten ligesomafkastet ikke realiseres før se-nere i tid.Dette giver den udfordring, atman i et marked med forvent-ning om positivt afkast derforaltid bør rådgive kunden til atkonvertere hurtigst muligt forat minimere denne dobbeltbe-skatning. Problemstillingen erdog den, at mange pengeinsti-tutter ikke – grundet udviklingaf IT-systemer, uddannelse afrådgivere samt ikke mindstmanglende afklaring fra diver-se offentlige myndigheder –vil være i stand til at tilbydekonverteringer før et stykkeind i 2013, selvom det i etmarked med positive afkast –grundet det manglende fradragfor PAL-skatten ved bereg-ningen af afgiften – vil væremest fordelagtigt for kundenat konvertere i begyndelsen afåret, og ikke vente til pengein-stituttet er klar, og behørigrådgivning i henhold til MI-FID mm.er gennemført.Denne retstilstand giver pånuværende tidspunkt størreudfordringer i pengeinstitut-terne både i forbindelse medudarbejdelse af informations-materiale samt uddannelse afrådgivere, idet det er en ulo-gisk retstilstand, som pengein-stitutterne også frygter, kanvære svær at forklare, ikkekun til kunderne, men også tilpressen samt diverse forbru-
sionsafgift af udbetalingen.Dette medfører, at der ikke be-tales afgift af den skyldigePAL-skat (ved positivt for-mueafkast), mens den eventul-le udbetalte negative PAL-skat(ved negativt formueafkast) erafgiftspligtigt.Det er korrekt, at gældenderegler vedtaget ved L 196 Aindebærer, at en konverteringaf en kapitalpension m.v. til enaldersopsparing m.v. ikkemedfører, at der skal ske op-gørelse af pensionsafkastskat-ten, som om ordningen blevophævet/udbetalt. Det er kor-rekt, som anført af Finansrå-det, at det indebærer, at derbetales afgift af årets skyldigePAL-skat, når der konverteresi løbet af året. Omvendt påvir-ker en eventuel negativ PAL-skat heller ikke afgiftsbereg-ningen, hvilket er en fordel forden enkelte pensionsopsparer.Skatteministeriet er indstilletpå at indgå i en dialog medFinansrådet og Forsikring &Pension med henblik på at ud-arbejde en model, der isolererog fjerner PAL-skatten, såvelpositiv som negativ, fra af-giftsgrundlaget ved en konver-tering fra en kapitalpensionm.v. til en aldersopsparingm.v. Skatteministeriet er ind-stillet på at fremsætte et sådantændringsforslag.
Side 16
gerrettede interesseorganisati-oner.På baggrund af ovenståendehåber Finansrådet, at Skatte-ministeriet kan se det uheldigei retsstillingen og vil genover-veje en model, hvorefter dergives behørigt fradrag forPAL-skatten ved beregningenaf PBL-afgiften ligesom vedudbetaling af en almindeligkapitalpension, da der ellersfinder dobbeltbeskatning stedvia PAL-beskatning af den be-talte PBL-afgift.Finanstilsynet har ingen be-mærkninger til den del af lov-forslaget, der vedrører æn-dring af pensionsafkastbeskat-ningsloven og pensionsbe-skatningsloven, som blevsendt i høring den 9. novem-ber 2012.Blandt de dele af lovforslaget,der har relevans for Forsikring& Pensions medlemmer, erder kun kommentarer til lov-forslagsudkastets § 13, nr. 1,jf. dog den del af forslaget, dervedrører ændringer af pensi-onsbeskatningsloven og pen-sionsafkastbeskatningsloven,der blev sendt i høring den 9.november 2012.Det problem, der søges løstmed denne bestemmelse, er atrenten i PAL § 27, stk. 5, eralt for høj til at matche en pla-cering på de ca. 3 måneder,der er mellem indbetaling afaconto PAL (19. februar) ogafregning af rest-PAL elleroverskydende PAL (31. maj).Problemet fandtes, som omtalti lovforslaget, også under degamle PAL-regler fra før2010, hvor forrentningsperio-den var ca. ½ år (15. decem-Side 17
Finanstilsynet
Forsikring & Pension(F&P)
ber – juni året efter) for for-skellen mellem aconto-PALog endelig PAL.I lovforslagsudkastets be-mærkninger er anført, at dengældende bestemmelse omforrentning af aconto-PAL in-debærer ”i princippet en risikofor, at selskaberne spekulerermod staten ved at opnå en for-rentning af den overskydendeskat, der overstiger markeds-renten”.Det er et markant udsagn.Der er ingen tvivl om, at dengældende PAL-rente i en læn-gere årrække har været for højtil at matche en placering på 3til 6 måneder.Det har for selskaberne (underPAL-reglerne gældende til ogmed 2009) indebåret, at rest-aconto-PAL har kostet selska-berne en renteudgift til SKAT,som ikke har kunnet matchesaf en modsvarende (risikofri)placering i markedet. Derforhar der været et betydeligt in-citament til at lægge acontobe-talingen til den sikre side ogindbetale mere end den for-ventede endelige skat, hvis dervar usikkerhed om denne. Atforrentningen af overskydendeaconto-PAL har været tilsva-rende høj, har trukket i sammeretning.De nævnte to adfærdseffekterer fuldt forenelige med Fi-nanstilsynets retningslinjer formidlernes placering. De er ik-ke i strid med pensionafkast-beskatningsloven eller andenregulering på Skatteministeri-ets område.Der er, så vidt Forsikring &Side 18
Pension er orienteret, intet dertyder på, at der for pensions-branchen set under et har væ-ret tale om betydelige indbeta-linger ud over det rimelige,altså set i forhold til, at rest-aconto-PAL behæftes med enmeget høj rente.I forbindelse med overgang tilindividuel PAL for danskeselskaber fra og med ind-komståret 2010 var der i førstvedtagne udgave af reglerneikke nogen acontoordnng.Samtidig var der regler, hvor-efter PAL for et givet ind-komstår skulle forrentes medPAL-renten fra 20. februaråret efter indkomståret til ind-betalingsdatoen den 31. majsamme år.Da PAL-renten, som beskre-vet ovenfor, var alt for høj, ogselskaberne ikke måtte indbe-tale førtidigt, ville staten såle-des få en renteindtægt - på sel-skabernes fulde PAL-skatover en periode på ca. 3 må-neder – som ikke kunne mat-ches af selskaberne i marke-det.Løsningen på dette problemblev efter ønske fra Forsikring& Pension indførelsen afacontoordningen, som mulig-gør, at selskaberne kan kom-me af med PAL-skatten på dettidspunkt, 20. februar året ef-ter indkomståret, hvor forrent-ningen ellers ville gå i gang.Denne ordning er Forsikring& Pension derfor meget gladfor.Med den begrundelse at derforeligger en principiel risikofor, at selskaberne kan findeSide 19
på at spekulere mod staten, fo-reslås nu i lovudkastet at ind-føre et spænd på 3,5 pct. i for-rentningen af forskellen mel-lem aconto-PAL og endeligPAL, således at overskydendePAL forrentes med 3,5pct.point mindre end rest-PAL.Skønner selskabet for højt påberegningstidspunktet, opnåsen lav forrentning af det over-skydende beløb; skønner sel-skabet for lavt, betales en højrente af det resterende beløb.Da der altid vil være et skøns-element af en vis størrelse,opnår staten hermed en sikkerforrentning på 3,5 pct. p.a. afden samlede gennemsnitligefejl.I det omfang at der på opgø-relsestidspunkt for acontoskat-ten er tale om usikkerhed omden endelige skat, indebærerdet foreslåede system således,at staten spekulerer mod sel-skaberne.Man kan indvende, at dette erdet almindelige system på an-dre områder (f.eks. selskabs-skat og personskat). Korrekt,men det finder sin begrundelsei andre motiver (opdragel-se/incitamenttænkning), deroverskygger, men ændrer ikkepå den økonomiske konklusi-on, og Forsikring & Pensionhar alene af den grund intetønske om, at dette princip ud-bredes til PAL-skattens områ-de.Den helt åbenlyse løsning pådet for alle og gennem mangeår velkendte forhold, at renteni PAL § 27, stk. 5, er alt forhøj til at matche en placeringpå ca. 3 måneder, er naturlig-Det er korrekt, at det foreslåe-de princip, således at der ind-føres et spænd på 3,5 procent-point mellem forrentningen afoverskyende skat og tilgode-havende skat, er det sammesom i selskabsskatteloven. Derer ikke tale om, at staten spe-kulerer mod pensionsselska-berne. Da den nuværende pen-sionsafkastbeskatningslovblev indført med virkning fraog med indkomståret 2010 varder ingen acontoskatteordning.Efter ønske fra F&P blev derindført en frivillig acontoskat-teordning. Pensionsselskaber-ne er således ikke tvunget til atanvende acontoskatteordnin-gen. Acontoskatteordningen erindrettet på den måde, at derSide 20
vis at nedsætte renten for den- frivilligt kan indbetales rente-ne placering, men bevare den frit helt frem til den 19. febru-ar i året efter indkomståret. Påsymmetriske forrentning.dette sene tidspunkt, hvor ind-Dette kunne principielt gøres komståret er afsluttet, kenderved at fradrage 3,5 pct. point pensionsselskaberne det op-fra lovforslagsudkastets fore- tjente formueafkast. Pensions-slåede standardrente for såvel selskaberne har således særde-overskydendeaconto-PAL les gode muligheder for atindbetale en acontoskat, der ersom rest-PAL.meget tæt på den endeligeDet foreslår Forsikring & Pen- skat, og kan derfor minimereen eventuel renteudgift. Acon-sion ikke.toskatteordningen i pensions-Årsagen er, at den foreslåede afkastbeskatningsloven vurde-gennemsnitlige standardrente res derfor at være fordelagtiganført i lovforslagsudkastets for pensionsselskaberne.Tabel 1 er 5,4 pct. (mod 5,5pct. for den gældende stan- Mens acontoskatteordningendardrente), og at den foreslåe- er frivillig for pensionsselska-de standardrente for 2012 i ta- berne, er den imidlertid ikkebellen er 4,9 pct, dvs. 1,4 pct. frivillig for SKAT, der ikkepoint højere end den gældende kan nægte at modtage enpå 3,5 pct. Dermed bliver ren- acontoindbetaling. Da forrent-ten for overskydende aconto- ningen af overskyende PAL-PAL efter lovforslagsudkastet skat, som anført af Forsikringca. 2 pct., og dermed fortsat & Pension, overstiger, hvadvæsentlig højere end en hvil- pensionsselskaberne kan for-ken som helst realistisk risiko- ventes at opnå i risikofri rentefri rente over 3-6 måneder, i en tilsvarende 3-månedersherunder statens egen rente for periode, indføres der som iselskabsskatteloven et rente-en tilsvarende periode.spænd på 3,5 procentpoint, derHvad enten restskat forrentes skal værne mod den potentiel-med en tilsvarende rente le risiko for, at pensionssel-(symmetrisk) eller som efter skaberne systematisk indbeta-lovforslagsudkastet med stan- ler for meget i acontoskat.dardrenten (3,5 pct.point høje-re), vil lovforslagets formule- Forsikring & Pension anfører,rede formål altså ikke blive at den asymmetriske løsningtilgodeset, omend en symme- med et rentespænd vil fristetrisk, men for høj rente vil fri- pensionsselskaberne mere tilste mindre til såkaldt ”speku- såkaldt ”spekulation” mod sta-lation mod staten” end lov- ten ved at indbetale for megetforslagsudkastet asymmetriske i acontoskat. Det er imidlertidløsning, hvor restskat straffes vanskeligt at se, at en laverehårdere end overskydende forrentning af overskydendeskat belønnes, hvilket vil for- skat, end efter nugældendeøge selskabernes renteoptima- regler, skulle medføre højereacontoskatteindbetalinger.le acontoindbetaling.Endvidere er der tillid til, atikkeDette problem kan ikke løses pensionsselskaberneSide 21
ved at øge spændet på 3,5 pct,da intet statisk spænd (på 3,5pct eller et andet tal) kan gar-dere mod fremtidige ændrin-ger i rentestrukturen.
fremadrettet misbruger denfortsat meget gunstige acon-toskatteordning i pensionsaf-kastbeskatningsloven,hvoracontoskatten kan indbetalesrentefrit helt frem til den 19.februar i året efter indkomst-året. Det vil dog fremover bli-ve vurderet, om acontoskat-teordningen fungerer hen-sigtsmæssigt.Forslaget er ikke imødekom-met. En forrentning i PAL, derbaserer sig på den et-årigeforwardrente, vil bevirke, atforrentningen af PAL-skat ad-skiller sig væsentligt fra andreskatter og afgifter.
En mere direkte og fremtids-sikret løsning vil være at an-vende en bid af den rentekur-ve, som selskaberne skal bru-ge til diskontering af deresforpligtelser (f.eks. den et-årige forwardrente), hvilketikke vil byde på beregnings-mæssige eller administrativeudfordringer. Den er lavere ogdermed mere realistisk og kanberegnes på et mere tidstrogrundlag set i forhold til ind-betalingstidspunktet.Denne løsning vil samtidig gi-ve staten et merprovenu i for-hold til lovforslagsudkastet -baseret på udkastets forudsæt-ning om, at rest-PAL må for-ventes at være af meget be-grænset størrelse, da bereg-ningsusikkerheden vurderes atvære meget lille på indbeta-lingstidspunktet, og der derforikke er indbudgetteret væsent-lige indtægter af rest-PAL-forrentning i regeringens vur-dering af lovforslagsudkastetsøkonomiskekonsekvenser.Om dette er tilfældet vides ik-ke, da disse konsekvenser ikkeer dekomponeret på lovfors-lagsudkastetsdelelementer,hvilket ellers ville have væretinformativt.Forsikring & Pension ser fremtil en nærmere drøftelse afløsningen.
Side 22
---For så vidt angår den del aflovforslaget, der vedrører æn-dring af pensionsafkastbeskat-ningsloven og pensionsbe-skatningsloven, som blevsendt i høring den 9. novem-ber 2012, bemærker F&P føl-gende:Lovforslaget er en reparati-onspakke til L 196 A, der blevvedtaget i Folketinget den 13.september 2012. Behovet foren reparationspakke til så ungen lov, er efter F&Ps opfattel-se udtryk for, at man medfremrykningen af beskatnin-gen af pensionskunderne sletikke har overvejet de kollekti-ve og udjævnende forde-lingsmekanismer i kapitalpen-sioner i gennemsnitsrentemil-jøet.Fremrykningen af skatten påkapitalpensioner skulle bidra-ge til at neutralisere en kort-sigtet forværring af den of-fentlige saldo på 5 mia. kro-ner. Der lå således ingen pen-sionspolitiske hensyn bagfremrykningen af pensionsaf-giften. Ikke desto mindre gri-ber skattereformen dybt ind ikonstruktionen af pensions-produkterne. Navnlig gen-nemsnitsrenteproduktet.Det er en hovedregel i skatte-retten, at der kun opkrævesskat af indkomster, som er er-hvervet. Denne regel krænkerdet foreliggende lovforslag.Med lovforslaget kræver sta-ten skat af en indkomst, somkunden slet ikke har opnået rettil. De kollektive reserver lig-ger til sikkerhed for de krav,som kunderne har på forsik-ringsselskabet. Men reserver-Gældende regler giver en util-sigtet mulighed for at udloddeufordelte midler til en kapital-pension m.v. efter, at den erkonverteret til en aldersforsik-ring m.v. Dette medfører, atder ikke betales afgift af ufor-delte midler, som ellers villevære afgiftspligtige ved udbe-taling af kapitalpensionen m.v.Det er hensigten med lovfors-laget at håndtere denne man-Side 23
ne er netop kollektive og gel i det eksisterende regelsæt.ufordelte, og den enkelte kun-de har ikke opnået individueltkrav på midlerne.Forslaget om, at pensionsaf-Det fremgår af bemærknin- giften af ufordelte midler på-gerne til forslaget, at modellen lægges pensionsselskabernefor beregning af afgift af de og ikke den enkelte pensions-ufordelte midler er resultatet opsparer, er et resultat af etaf en dialog med branchen. konkret ønske fra ForsikringDet er korrekt. Gennem for- & Pension.handlinger med Skatteministe-riet er man nået frem til enmodel, der udgør det mindstmulige indgreb i forhold tilprodukterne og aftalerne medkunderne. Men det er et brudmed skatteretlige principper,at pensionsselskaberne pålæg-ges at betale PBL-afgift, somerstatning for beskatning hoskunderne. Dette brud illustre-rer de grundlæggende proble-mer, som ønsket om at frem-rykke kundernes beskatningindebærer.På de givne præmisser er denfremlagte model acceptabel,også fordi den kan implemen-teres med færrest mulige om-kostninger for kunderne i for-hold til andre modeller, derhar været foreslået. Det æn-drer dog ikke ved at de samle-de omkostninger af skattere-formen for pensionsbranchennu formentlig når op i nærhe-den af ½ mia. Samtidigt harF&P lagt vægt på, at modellengiver mindst mulig risiko forat kunder, som vælgerikkeatafgiftsberigtige, kommer til atbetale for, at andre kunder ta-ger imod tilbuddet. Det er envæsentlig risiko, når man fore-tager en fiktiv opdeling afmidler, der er kollektive i de-res natur både før og efter be-skatningen har fundet sted.Efter gældende ret vedtagetSelvom F&P således har del- ved L 196 A betales der ikkeSide 24
taget i udformningen af for-slaget, sætter F&P fortsatspørgsmålstegn ved om statenhar et berettiget krav på afgiftaf ufordelte midler i gennem-snitsrente produkter.
afgift af ufordelte midler, somellers ville være afgiftspligtigeved udbetaling af kapitalpen-sionen m.v. Det er ikke oplagt,hvorfor staten skulle give af-kald på denne latente skat.Skatteministeriet er enig i, atdet er beklageligt for bådepensionsbranchen og Skatte-ministeret, at der allerede nuog på et så sent tidspunkt førlovensvirkningstidspunkt,skal repareres på loven. Skat-teministeriet har naturligvis etmedansvar herfor. Det havdenaturligvis været bedst forbåde pensionsbranchen ogSkatteministeriet, hvis pro-blemet allerede var blevet op-daget og håndteret ved gen-nemførelsen af loven om af-skaffelse af fradragsret forindbetalinger til kapitalpensi-on, herunder i forbindelse medhøringen af lovforslag L 196.Det ville oplagt have givetpensionsinstitutterne mere tidtil at implementere de nye reg-ler.Men når den eksterne høringog den efterfølgende behand-ling af lovforslaget i Folketin-get ikke afdækkede problemet,er det så meget desto vigtigereat håndtere problemet her ognu – før muligheden for over-førsel, herunder konvertering,træder i kraft d. 1. januar2013.For at imødekomme og lempepensionsbranchens administra-tive udfordringer er afgiften påufordelte midler, som ovenforanført efter ønske fra Forsik-ring & Pension, pålagt pensi-onsinstitutterne og ikke denenkelte pensionsopsparer. Det-te medfører, at angivelses- ogindbetalingsfristen ikke er 3Side 25
Sidst - men bestemt ikkemindst - finder F&P tidspunk-tet for ændringen fuldstændiguacceptabelt i forhold til detfaktum, at skattereformen alle-rede i sin vedtagne form med-fører enorme IT- og uddannel-sesmæssige udfordringer forselskaberne. Processen om-kring vedtagelse af reformenhar været helt urimelig overfor selskaberne og deres kun-der, som med rette kan forven-te information og vejledningom de nye produkter inden lo-vens ikrafttræden 1. januar2012. Med den nye lov, dertidligst kan forventes vedtagetkort før jul, antager dette tids-pres helt nye højder.Branchen oplever det megetfrustrerende, at det tilsynela-dende negligeres, at pensions-kunderne igen og igen påføresomkostninger, når selskabernehele tiden skal implementereny lovgivning under megetstort tidspres. Samtidig ople-ver branchen, at politikereover en bred kam kritisererpensionsselskaberne for lang-sommelighed mht. til bedregennemsigtighed og for lang-som tilpasning til ændredemarkedsvilkår og kundebe-hov. Men det er et faktum, atde sidste års meget hyppigeændring af skattereglerne hartvunget selskaberne til at til-sidesætte internt igangsatteudviklingsplaner i selskaber-ne. Lovgivningspresset påfø-rer kunderne store omkostnin-
ger og mere langsommelig dage efter konverteringen. Forproduktudvikling.at imødekomme pensions-branchen er angivelses- ogindbetalingsfristen for institut-afgift på ufordelte midler sattil d. 31. maj i året efter kon-verteringsåret.
Bemærkninger til ændringer
i PBL
Afgift af ufordelte midler
I lovforslagets bemærkningerog lovtekst bruges ofte ud-trykket ”ufordelte midlerknyttet til en kapitalforsik-ring”.F&P gør opmærksom på, atordvalget kan forlede læserentil at tro, at den enkelte kundespensionsordning har en andelaf de ufordelte midlertilknyt-tet.Det vil imidlertid være enmisforståelse, der kan giveden opfattelse, at det er let atfinde et korrekt afgiftsgrund-lag - og ultimativt, at der er enform for individuel kunderet-tighed til denne ”tilknyttedeandel”.De ufordelte midler er ufor-delte. Hensættelserne er regn-skabsmæssigt alene fordelt påde forskellige kontributions-grupper i selskabet eller pen-sionskassen. Der kan ikkehenføres en bestemt del til enenkelt kunde og slet ikke tilden enkelte skattekode (ek-sempelvis kapitalpensionen) ien kundes samlede ordning.En pensionsordning består ty-pisk af flere forskellige typeraf pensioner og forsikringer.De ufordelte midler skal sikre,at selskabet kan honorere deforpligtelser, som selskabetDet følger af Finanstilsynetsregler i hvilket omfang, de en-kelte pensionskunder har ret-tigheder til de ufordelte mid-ler. Forslaget er derfor byggetop med baggrund i disse reg-ler. Det indebærer, at forslagetomfatter pensionsordninger,der må anses for at have ufor-delte midler tilknyttet, fordider netop er ufordelte midlertilknyttet den eller de kontri-butionsgrupper, som pensi-onsordningerne tilhører. Enkontributionsgruppe kan idenne sammenhæng udgørealle pensionsselskabets ord-ninger, såfremt de ufordeltemidler ikke er delt ud på en-kelte grupper.
Side 26
har overfor pensionskundenpåudbetalingstidspunktet.Først når en kunde får sin pen-sion udbetalt, er det muligtpræcist at opgøre, hvor megetaf de ufordelte midler han el-ler hun har fået del i. Det erdermed også først på dettetidspunkt, at det giver meningat tale om, hvilken afgift derer den korrekte i kroner ogører. Altså - hvad ville statenhave fået i afgift, hvis statenvar forblevet medinvesteret.Øvelsen i forhold til at fast-lægge et beskatningsgrundlagtil afgift på de ufordelte mid-ler går altså ud på at finde etafgiftsbeløb, der er mindstmuligt forkert og som gårmindst muligt ud over de øv-rige pensionskunder i selska-bet. Hvis der beregnes afgiftaf for stor en del af de ufordel-te reserver tager man reelt afreserverne, der skal bruges tilat styrke de andre kundersordninger – ordninger der ty-pisk er skattepligtige ved ud-betaling. Matematisk korrektkan afgiftsbeløbet aldrig blive,hvis afgiften skal tages, før Det er i den forbindelse ogsåværd at bemærke, at forslagetpensionen udbetales.lige så vel kan føre til, at afgif-ten på konverteringstidspunk-tet er for lille, som at den erfor stor. Det har derfor væretvæsentligt for Skatteministeri-et at udarbejde en model, der idet mindste er matematisk ret-færdig på konverteringstids-punktet. Derfor skal eksem-pelvis den forholdsmæssigeafgiftspligtige andel af kollek-tivt bonuspotentiale opgøressom den konverterede kapital-pensions depot i forhold tilsamtlige depoter i den pågæl-dende gruppe.Skatteministeriet er overordnetset enig i, at den foreslåedemodel for afgift på ufordeltemidler på konverteringstids-punktet ikke kan give en ma-tematisk præcis afgiftsbereg-ning i forhold til de andele afde ufordelte midler, som pen-sionskunderne ender med fak-tisk at få. Det ville kræve, atdet var muligt at se ind i frem-tiden og forudse den faktiskefremtidige overførsel af deufordelte midler til de konver-terede kapitalpensioner m.v.frem til udbetalingstidspunk-tet.
Side 27
Modellen i forslaget
Kollektivt bonuspotentiale ogakkumuleredeværdiregule-ringerModellen til beregning af af-gift af akkumulerede værdire-guleringer og kollektivt bo-nuspotentiale, som beskrevet ilovforslaget, kan bruges.Dette kan bekræftes.Dog gør F&P opmærksom på,at F&P opfatter § 25, stk. 5, 3.pkt., således, at afgiftenmindst skal svare til, hvis af-giften var beregnet ud fra enforholdsmæssig fordeling afafgiften på de enkelte rente-grundlag på kapitalpensionenog ikke ud fra den samledepensionsordnings fordeling påforskellige rentegrundlag.Kollektive særlige bonushen-sættelserFor kollektive særlige bonus-hensættelser bør der være øgetfleksibilitet for så vidt angårtidspunktet for afregning afafgiften på disse.Selskabernes kapitalsammen-sætning er meget forskellig.Eksempelvis er kollektivesærlige bonushensættelser ik-ke opbygget af fradragsberet-tigede midler, de stammer fraselskabets egenkapital.F&P mener ikke, at skatteafta-len fra foråret var i nærhedenaf at have til hensigt, at sel-skabernes basiskapital skullebeskattes. Derfor er det ogsårimeligt, at selskaber med kol-lektive særlige bonushensæt-telser får mulighed for at ven-te med at afgiftsberigtige den-ne del, til den udbetales tilkunderne. Som forslaget erudformet, er der risiko fordobbeltbeskatning. Det sker,hvis pengene først beskattes i
Kollektive særlige bonushen-sættelser, der stammer fra sel-skabets egenkapital, vil ogsåefter gældende regler være af-giftspligtige ved en udbetalingfra kapitalpension. De skalderfor også være afgiftspligti-ge ved konvertering af en ka-pitalpension m.v. til en alders-forsikring m.v.Et pensionsselskabs egenkapi-tal er i øvrigt primært opbyg-get af løbende overskud gen-nem årene. Egenkapitalen ersåledes opbygget af det reali-serede resultat og har derforsin oprindelige baggrund i fra-dragsberettigede indbetalingerfra kunder m.v.Selvom en del af det realisere-de resultat gennem nogle århar indgået i selskabets egen-kapital for herefter at blive ud-loddet som kollektive særligebonushensættelser, medførerSide 28
selskabet og på et senere tids-punkt udloddes til kunder medskattepligtige pensionsordnin-ger. Denne mulighed, som ersærdeles realistisk, kan imø-degås ved at selskabet får mu-lighed for at vælge beskatningpå det tidspunkt, hvor pengeneudbetales.
det heller ikke, at kollektivesærlige bonushensættelser børvære afgiftsfrie ved udbeta-ling.Forslaget er ikke imødekom-met. Der henvises i øvrigt tilkommentaren til PFA.
Øvrige PBL-ændringer
F&P noteret sig, at forslagetløser nogle problemstillinger,som F&P i dette efterår lø-bende har drøftet med Skatte-ministeriet. Således kan pen-sionsudbetalingsalderen på enkapitalpension, der konverte-res i 2013 og 2014 oprethol-des - også selvom pensionen iforbindelse med konverterin-gen sammenlægges med en nyaldersforsikring, der alleredehar modtaget indskud. Dettesikrer at kunder kan sammen-lægge deres kapitalpensionerog deres nye aldersforsikrin-ger også selvom selskaberneikke kan nå at tilbyde konver-tering allerede fra 1. januar2013. Vi ser gerne at adgan-gen til at beholde udbetalings-alderen på en kapitalpensioneller supplerende engangs-ydelse ved konvertering ogsammenlægning med en al-dersforsikring/supplerendeengangssum gøres permanent,så dette ikke bliver en del afovervejelserne for kunder, derpå et senere tidspunkt ønskerat sammenlægge ordninger.F&P noterer sig også, at afgiftskal afregnes i hele kroner.Dette er fornuftigt, hvisSKATs systemer ikke kanbringes til at modtage øre.F&P vurderede ikke, at det vilvære et problem for os at sen-
Skatteministeriet har forståetpå F&P, at udfordringen harværet at sikre, at forsinkelser itilbud om afgiftsberigtigelse afkapitalpensioner ikke medfør-te, at kunderne mistede mulig-hed for at få deres pension ud-betalt med pensionsudbeta-lingsalder 60 år.Udfordringen var alene knyttettil den situation, hvor selska-berne ikke ville kunne nå attilbyde at afgiftsberigtige enkapitalpension, før der modta-ges indbetalinger til en ny al-dersforsikring.Pensionsinstitutterne har storeudfordringer med at blive klartil at kunne afgiftsberigtige denuværende kapitalpensionerallerede fra d. 1. januar 2013,og lovforslaget øger disse ud-fordringer, hvilket Skattemini-steriet anerkender. Derfor erforslaget begrænset til konver-teringer i 2013 og 2014 ud fraden betragtning, at pensionsin-stitutterne i hvert fald hereftermå forventes at kunne ekspe-dere kundernes ønsker omfremrykning af beskatningeninden for relativt kort tid.
Side 29
de øre-beløb i forbindelse medarbejdet med L196A, men vikan godt skære decimalerneaf, for at få administrationenhos SKAT til at glide.
Bemærkninger til ændringer
i PAL
F&P har ingen bemærkningertil de foreslåede ændringer iPAL.FSR - Danske Revisorer§ 5, nr. 1- skønsmæssig ansæt-telse af gaveafgiftEfter FSRs opfattelse bør derbenyttes andre virkemidlerend en skønsmæssig ansættel-se for at fremprovokere en ga-veanmeldelse. Det vil for skat-teyderen være et væsentligtbesvær og formentligt betydeen større udgift til professionelhjælp, hvis der skal føres skat-tesager på baggrund af SKATsskøn over en mulig gave, somSKAT i øvrigt ifølge bemærk-ningerne alene har en for-nemmelse af, at skatteyderenhar modtaget.Som FSR læser bemærknin-gerne, lægges der ikke op til,at SKAT har pligt til først atanmode om og herefter rykkefor en gaveanmodning, indender kan gennemføres et skøn.FSR finder dette uheldigt oganmoder Skatteministeriet omat bekræfte, at SKAT natur-ligvis først skal anmode skat-teyderen om en gaveanmel-delse og eventuelt også rykkeherfor, inden det er muligt forSKAT at skønne. Herudoverskal der tages hensyn til,hvorvidt skatteyderen mener,at der foreligger en gave ellerej, og dette spørgsmål bør væ-re afklaret, inden SKAT kanskønne.Som det også er nævnt i be-mærkningerne, skal der fore-ligge oplysninger, der tyderpå, at der er givet en gave, førder kan laves en skønsmæssigansættelse. Det kan f.eks. væreoplysninger om pengeover-førsler og oplysninger i boop-gørelser om givne gaver.En gave vil således ikke bliveansat ved skøn alene påSKATs fornemmelse for, atder skulle være givet en gave.Det skal være underbygget afobjektive kendsgerninger, førder udløses en skønsmæssigansættelse.I praksis vil SKAT ved afslut-ningen af en kontrolsag, hvorder er konstateret en muliggave, udlevere gaveanmeldel-ser, således at den afgiftsplig-tige får mulighed for at be-handle dette spørgsmål, sam-men med de øvrige spørgsmål,der rejses i kontrolsagen.Som anført i bemærkningerneskal der ved fastsættelse af enskønsmæssig gaveafgift skehøring af parterne i en gave-overdragelse, inden der kangennemføres en skønsmæssigansættelse af en gaveafgift.En fremgangsmåde, som denFSR foreslår, med rykkere forSide 30
manglendegaveanmeldelseskønnes derfor ikke i praksishensigtsmæssig.§ 5, nr. 2 – forlængelse afSKATs indsigelsesfristDet forekommer som en unø-digfristforlængelse,nårSKATs frist forlænges fra denuværende 3 måneder til 6måneder for godkendelse afgaveanmeldelserne. Når gavenydes i forbindelse med f.eks.et generationsskifte, hvor denskatte- og afgiftsmæssige be-handling kan have afgørendebetydning for parterne er 6måneder en meget lang frist. Ide tilfælde vil gaveanmeldel-serne ofte blive indsendtumiddelbart i forlængelse aftransaktionen og det bør der-for være muligt for SKAT atindsætte de nødvendige res-sourcer til at kunne godkendegaveanmeldelsen indenfor denugældende 3 måneder.Det er ikke ministeriets opfat-telse, at sagsbehandlingen hid-til har været uforsvarlig, menfristforlængelsen gennemføresbl.a. for at give mulighed forlængere tid til at behandle ogdrøfte indsigelser mv. fra par-terne i en gaveoverdragelse ogI bemærkningerne står, at deres rådgivere.skatteyderne fortsat kan få ethurtigt svar på værdiansættel- I praksis er der forskel påsen af gaven ved at få et bin- sagsbehandlingen i almindeli-dende svar. Der spørges om ge gavesager og sagsbehand-Skatteministeriet for fremtiden lingen ved afgivelse af bin-vil sikre, at sagsbehandlingsti- dende svar. Anmodning omden på et bindende svar vil bindende svar skal indeholdevære væsentlig under 6 måne- alle de oplysninger af betyd-der? Hvis det er muligt at give ning for svaret, som står til rå-et bindende svar væsentligt dighed for spørgeren, jf. skat-hurtigere end 6 måneder, teforvaltningslovens § 24, stk.hvorfor dette så ikke er muligt 1. Processen vedr. bindendeved SKATs almindelige sags- svar berøres således ikke afdette lovforslag.behandling?Ifølge bemærkningerne skyl-des fristforlængelsen behovetfor en mere forsvarlig sagsbe-handling. FSR hører gerne omdet er ministeriets opfattelse,at der ikke hidtil har været enforsvarlig sagsbehandling?Side 31
Der henvises i øvrigt til be-mærkningerne til høringssva-ret fra Videnscentret forLandbrug.§ 15, nr. 1 – SIKAVDet fremgår af bemærknin-gerne til § 15, nr. 1, at en ud-loddende investeringsforeningjf. LL § 16 C kan omdannes tilen SIKAV, som også mini-mumsbeskattes uden at dettehar skattemæssige konsekven-ser for hverken forenin-gen/SIKAV’en eller investo-rerne.Dette giver anledning til toforhold:FSR ønsker at få bekræftet, aten omdannelse fra en SIKAVtil en investeringsforening og-så kan ske skattefrit. Ud-gangspunktet må være detsamme, som ved omdannelsefra ApS til A/S.
En omdannelse fra mini-mumsbeskattet SIKAV til mi-nimumsbeskattet investerings-forening har ingen skattemæs-sige konsekvenser. Da såvelden subjektive skattepligt afinvesteringsenheden og be-skatning af deltagerne er densamme, uanset om enheden eren minimumsbeskattet SIKAVeller en minimumsbeskattetinvesteringsforening, kan æn-dringen sidestilles med den si-tuation, hvor et anpartsselskabændres til et aktieselskab, somefter praksis ikke anses for atvære en afståelse. Der henvi-ses i øvrigt til bemærkninger-ne til lovforslaget.Ved lov nr. 433 af 16. maj2012 om enklere beskatning afudlodninger fra investerings-foreninger og udvidet adgangtil udnyttelse af tab ved fra-flytning m.v., er den foreslåe-de ændring allerede foretaget ilovens § 4, nr. 2.
Formuleringen i fusionsskatte-lovens § 14, stk. 1, nr. 7 børefter FSRs opfattelse opdate-res, således at ”udloddendeinvesteringsforeninger” efterLL § 16 C, stk. 1,1. pkt. æn-dres til investeringsinstituttermedminimumsbeskatning.Dermed sikres det, at der ogsåer hjemmel til en fusion mel-lem en SIKAV og en investe-ringsforening
Side 32
§ 15, nr. 7 og nr. 8- SEL § 11BGenerelle bemærkningerFSR har tidligere påpeget enrække problemer vedrørendereglerne i SEL § 11 B og 11C, og skal derfor anerkende, atder med lovudkastet tages ini-tiativ til at rette op på nogle afdisse problemer.Vi anfører i det følgende delsnogle bemærkninger til de fo-reslåede ændringer, ligesom vikort redegør for en yderligereproblemstilling, som lovudka-stet ikke tager hånd om.§ 15, nr. 7-Ændring af bereg-ningsgrundlaget for standard-rentenFSR kan tilslutte sig, at stan- Der henvises til kommentarendardrenten opgøres på grund- til bemærkningerne fra Dansklag af virksomhedernes reelle Industri i høringsskemaet.lånerente, frem for som nu pågrundlag af obligationsrenten.En standardrente svarende tilDanmarks Nationalbanks op-gjorte kassekreditrente vil altandet lige give en bedre over-ensstemmelse med virksom-hedernes faktiske lånerente.I mange tilfælde vil en stan-dardrente svarende til Dan-marks Nationalbanks opgjortekassekreditrenteimidlertidvære lavere end virksomhe-dens faktiske lånerente. Detteer efter FSRs opfattelse etproblem, der bør gøres nogetved.Dette hænger for det førstesammen med, at den opgjortekassekreditrente ikke nødven-digvis er udtryk for en langfri-stet lånerente for virksomhe-derne. Ved finansiering afstørre anlægsinvesteringer vilvirksomhederne oftest optagelangfristede anlægslån, somSide 33
normalt forrentes med en hø-jere rente end kassekreditren-ten.For det andet vil virksomhe-derne ofte have behov for fi-nansiering ud over hvad derkan finansieres via en kasse-kredit. Når sådanne lån sik-kerhedsmæssigt er efterstilletvirksomhedens kassekreditfi-nansiering, vil renten på låne-ne være højere end kassekre-ditrenten.Sammenfattende kan man der-for sige, at der med lovforsla-get indføres et system, hvorstandardrenten opgøres på enmåde, der generelt giver enbedre overensstemmelse medudviklingen i virksomheder-nes reelle lånerente, men atstandardrenten i en række til-fælde vil være lavere end denkonkrete virksomheds fakti-ske, gennemsnitlige lånerentefor det pågældende år.Hensigten med renteloftsreg-len var at imødegå, at selska-ber kunne få fradrag for rente-udgifter i Danmark til finan-siering af erhvervelsen af ak-tiver m.v. i udlandet, hvor af-kastet ikke er skattepligtigt heri landet (L 213 (FT2006/07),almindeligebemærkninger,afsnit 2.3). Efter FSRs opfat-telse bør en virksomhed derforprincipielthave fradrag for den del af si-ne faktiske renteudgifter, derkan henføres til dens kvalifi-cerende aktiver.Fremførsel af urealiseredekurstab på renteswaps (forsla-gets § 15, nr. 8)FSR kan tilslutte sig, at derindføres mere fleksible reglerSide 34
for fremførsel af beskårne,urealiserede tab på ren-teswaps.FSR har dog en rækkespørgsmål til forståelsen afden foreslåede regel:- Er det det datterselskab, somudtræder af sambeskatningen,som suverænt kan beslutte, atbeskårne, urealiserede kurstabpå datterselskabets egne ren-teswaps skal fremføres i dat-terselskabet selv efter udtræ-den af sambeskatning?- Gælder der nogen tidsfristereller formkrav i denne forbin-delse?- Hvorledes sikrer man, atadministrationsselskabet i densambeskatning, som dattersel-skabet udtræder af, underrettesom datterselskabets beslutningom selv at fremføre kurstabet?- Hvorledes fungerer den fore-slåede regel i tilfælde af, at etudtrædendedatterselskabsurealiserede kurstab overstigerden samlede saldo i admini-strationsselskabet, f.eks. fordiandre selskaber i sambeskat-ningen har haft gevinst på fi-nansielle kontrakter i sammeår, som det udtrædende datter-selskab havde tab? Skal detudtrædende datterselskab såalene have restsaldoen? Detsærlige ved renteswaps er jonetop, at kursudsving går i nulover løbetiden, således at etkurstab i et år modsvares af enkursgevinst i et senere år, darenteswappen altid ved udlø-bet går i nul.Det er udgangspunktet, at ad-ministrationsselskabet behol-der alle fremførbare kurstab,jf. selskabsskattelovens § 11B, stk. 10, 1. pkt.Ved lovforslaget gives derherudover mulighed for, athvis det datterselskab, der harindgået renteswappen udtræ-der af sambeskatningen, kandette datterselskab i stedetfremføre urealiserede tab pårenteswapaftaler vedrørendelån med sikkerhed i fast ejen-dom i fremtidige gevinster pårenteswappen. Såfremt ureali-serede tab på renteswappenfremføres i datterselskabet,skal dette tilkendegives overfor SKAT senest ved datter-selskabets selvangivelse.Administrationsselskabet månødvendigvis reducere saldoentilsvarende.Det er efter de gældende reg-ler frivilligt, om et selskabvælger at modregne efter denalmindelige regel, hvorefterder kan ske modregning i deførste tre indkomstår efter detår, hvor fradraget beskæres,eller om selskabet ønsker atgøre brug af den særlige regel,hvorefter urealiserede tab pårenteswaps kan fremføres tilmodregning i gevinst på sam-me kontrakt i et senere år.I det omfang en del af saldoenfor urealiserede kurstab, somknytter sig til renteswappen, erudnyttet i administrationssel-skabet til modregning i gevin-ster på andre finansielle kon-trakter, vil det alene være rest-Side 35
saldoen, som datterselskabetkan fremføre. Tabet på ren-teswappen kan således ikkebenyttes to gange.
Vi skal venligst anmode om,at den foreslåede regel illu-streres ved nogle talek-sempler, herunder hvordansaldoen for kurstab og saldoenfor renteswaptab føres forin-den datterselskabet udtræderog hvordan den rette del herafhenføres til det udtrædendeselskab.
Nedenstående er forsimpledeeksempler, der illustrer for-skellen alt afhængig af, omadministrationsselskabet harvalgt at anvende 3 års-regleneller ej.Eksempel 1:År 1Et administrationsselskab bli-ver rentefradragsbegrænset afnettokurstab på gæld med 5mio.År 2Et datterselskab i koncernenhar i år 2 afdækket et 5-årigtejendomslån med variabel ren-te. Afdækningen (renteswa-paftalen) giver en fast rente.Aftalen indgås på markedsvil-kår. Markedsværdien ved ind-gåelsen er 0. Umiddelbart ef-ter aftalens indgåelse falderden variable markedsrenteuventet, og renten forventesherefter ikke at blive ændret iaftalens løbetid (hvilket hellerikke sker). Datterselskabet op-lever således et kurstab på ren-teswappen.Datterselskabet bliver i år 2rentefradragsbeskåret med 5mio. kr. som følge af urealise-ret kurstab på renteswappen.Herudover har koncernenyderligere i år 2 et kurstab pågæld på 1 mio. kr., som ogsårentefradragsbeskæres.Administrationsselskabet harsåledes i år 2 en samlet saldopå kurstab til fremførsel på 11Side 36
mio., hvoraf 5 mio. kr. stam-mer fra år 1, 5 mio. kr. stam-mer fra det urealiserede kurs-tab på renteswappen i år 2 og1 mio. kr. stammer fra kurstabpå gæld i år 2.År 3I år 3 har administrationssel-skabet kursgevinster på gældpå 7 mio. kr. og herudover hardatterselskabet en urealiseretkursgevinst på renteswappenpå 1 mio.Administrationsselskabet væl-ger at modregne efter 3-årsreglen. Den samlede saldopå 11 mio. nedbringes til 3mio., hvoraf de 5 mio. vedrø-rer år 1, mens 3 mio. vedrørerår 2. Administrationsselska-bets samlede restsaldo vedrø-rende år 2 kan selskabet vælgeat fordele, således at saldoenfor almindelige kurstab ned-bringes til 0, mens saldoen,der knytter sig til renteswap-pen, nedbringes til 3.Herefter sælges datterselska-bet ud af koncernen. Datter-selskabet kan herefter tage detresterende kurstab, der relate-rer sig til renteswappen, medud. Dette kurstab udgør 3 mio.Datterselskabet eller et even-tuelt nyt administrationssel-skab kan herefter fremføredette uudnyttede kurstab i se-nere gevinster på renteswap-pen i dennes restløbetid elleralternativt i andre kursgevin-ster m.v. efter 3-årsreglen reg-net fra kurstabets opståen (år2).Det står i øvrigt koncernen fritfor at kompensere dattersel-skabet for det anvendte kurs-tab ved et skattefrit tilskud in-Side 37
den koncernforbindelsen op-hører.Eksempel 2:Samme forudsætninger someksempel 1, men administrati-onsselskabet vælger i år 3 istedet at anvende den urealise-rede gevinst på swappen i tabpå swappen efter SEL § 11b,stk. 10, 2. pkt.Herefter fradrager administra-tionsselskabet de beskårne tabfor år 1 med 5 mio. kr. og detbeskårne tab på 1 mio. vedr.gæld i år 2.Herudover fradrager admini-strationsselskabet 1 mio. i deturealiserede tab på renteswap-pen fra år 2.Der indgår herefter 1 mio. ikursgevinst i den skattepligti-ge indkomst.Når datterselskabet sælges udaf koncernen, kan det tage deresterende 4 mio. kr. med, somrelaterer sig til renteswappen.Det fremgår af bemærknin-gerne til den foreslåede regel,at et urealiseret tab alene kanmodregnes i fremtidige gevin-ster på samme kontrakt, hvisdatterselskabet vælger selv atfremføre det urealiserede tab.Denne væsentlige begræns-ning fremgår ikke af den fore-slåede lovtekst, men bør efterFSRs opfattelse gøre det, så-fremt det virkelig er hensig-ten, at der skal gælde en sådanbegrænsning.FSR hører gerne ministerietsbegrundelse for en sådan be-grænsning? Så længe datter-selskabets urealiserede kurstabSide 38
Det er korrekt, at det af be-mærkningerne fremgår, at dat-terselskabet kan fremføre derentefradragsbegrænsede ureali-serede kurstab i fremtidigekursgevinster på samme kon-trakt. Det kan dog tiltrædes, atdatterselskabet også efter lov-teksten har mulighed for atfremføre tabet i gevinst på dat-terselskabets øvrige finansiellekontrakter, og at det også er ioverensstemmelse med formå-let med bestemmelsen.
indgår i administrationssel-skabets samlede saldo gælderder ingen sådan begrænsning,og kurstabet kan derfor mod-regnes i gevinster på andre fi-nansielle kontrakter og gæld ide efterfølgende 3 år. Der sesikke at være nogen særligeværnshensyn som tilsiger, atmodregning skal være be-grænset til gevinster på sam-me kontrakt i de tilfælde, hvordatterselskabet vælger selv atfremføre tabet.FSR skal endvidere anmodeom at få oplyst Skatteministe-riets forståelse af reglen i § 11B, stk. 4, nr. 3, 6. pkt. i føl-gende tilfælde:Et selskab indgår en ren-teswap i år 1. Renteswappenvedrører lån med sikkerhed ifast ejendom.Selskabsskattelovens § 11 B,stk. 4, nr. 3, 6. pkt., er formu-leret således, at urealiseredegevinster ikke medregnes vedopgørelsen af nettofinansie-ringsudgifter. Derimod kanden urealiserede gevinst frem-føres til modregning i senereårs urealiserede eller realise-rede tab på samme kontrakt. Itilfælde af, at renteswapaftalenindfries før tid, og hele denoparbejdede gevinst dervedikke udnyttes i senere års tabpå samme kontrakt, kan ge-vinsten ikke udnyttes i andretab, hvorfor fremførslen bort-falder ved indfrielse.
Ved udgangen af år 1 harswappen en positiv markeds-værdi på +10, dvs. der er enurealiseret gevinst på +10.Den gevinst kan ikke medreg-nes ved opgørelsen af nettofi-nansieringsudgifterne (NFU),jf. SEL § 11 B, stk. 4, nr. 3, 6.pkt., men gevinsten kan frem- Det er således udelukkende enføres ved efterfølgende ind- regel, der har betydning forkomstårs opgørelse af NFU.opgørelsen af nettofinansie-ringsudgifterne. I år 1 sker derI år 2 reduceres den positive beskatning af gevinsten på 10markedsværdi. På et tidspunkt (gevinsten indgår ikke i NFU).i løbet af året, hvor den positi- I år 2 får koncernen et fradragve markedsværdi er reduceret på 4 i den skattepligtige ind-til +6, vælger selskabet at lade komst (som heller ikke indgårkontrakten førtidsindfri, dvs. i NFU, da det realiserede tabselskabet modtager en kontant modsvares af den fremførtebetaling fra swap-modparten gevinst). Fremførslen af de 6på +6, hvorefter kontrakten er bortfalder ved realisationen.afviklet/afsluttet.I år 2 har selskabet således enudgift på -4 (lagerværdi primo+10 minus indfrielsessum +Side 39
6). Heri modregnes gevinst på+4 fra år 1. Dvs. NFU for år 2= 0.Kan Skatteministeriet bekræf-te, at udgiften på -4 i år 2 skalopfattes som et "urealiseret"tab på -10, og en realiseret ge-vinst på +6? Denne opfattelsevil sikre at hele den urealise-rede gevinst på +10 fra år 1 vilkunne fremføres i det urealise-rede tab på -10 i år 2. Opfattesudgiften i år 2 derimod som ennettoudgift, medfører reglenen asymmetri, idet selskabetforsat vil have en gevinst på 6til fremførsel, men da kontrak-ten er afsluttet, fremkommerder ikke senere tab på sammekontrakt, som gevinsten kanmodregnes i.IkrafttrædenMuligheden for, at et datter-selskab kan tage beskårne rea-liserede kurstab på renteswapsmed sig ved ophør af sambe-skatningen, foreslås at træde ikraft fra og med indkomståret2013. Det følger af bemærk-ningerne til ikrafttrædelsesreg-len, at ”Forslagetom ren-teswap er udelukkende begun-stigende for et selskab, idet enutilsigtet beskatning undgås”.Det er FSRs opfattelse, at enfjernelse af en utilsigtet be-skatning ikke bør fremstå somen ”begunstigelse”, men der-imod stille selskabet som omden utilsigtede beskatning ik-ke var indtrådt.For at opfylde dette hensynblev reglen om tab på ren-teswap i 2011 vedtaget medenmulighed for at fremføre kurs-tab, der var indregnet ved op-gørelsen af den skattepligtigeindkomst for indkomståretSide 40
Det er ikke hensigtsmæssigt atgive reglen tilbagevirkendekraft. En tilbagevirkende kraftsom ønsket vil i visse situatio-ner kræve skattemæssig om-gørelse langt tilbage i tid og ivisse situationer for selskaber,som ikke længere er koncern-forbundne. Det vil ikke kunneadministreres i alle tilfælde.
2008 og senere. Tilsvarendebør efter FSRs opfattelse gæl-de med nærværende forslag,således at den utilsigtede be-skatning undgås, ved at sel-skaber får mulighed for atkunne vælge at anvende denforeslåede regel for indkomst-året 2008 eller senere.Andre bemærkningerDet er glædeligt, at Skattemi-nisteriet tager hul på at løsenogle af de problemer, somrenteloftsreglerne og EBIT-reglen giver anledning til iforbindelse med udtræden afDe forhold, som FSR påpegersambeskatning.vedr. EBIT-saldoen, kan evt.Skatterådets bindende svarhåndteres ved, at det udtræden-SKM 2012.486 illustrererde selskab modtager et skatte-problemerne i relation tilfrit tilskud til kompensation fordet anvendte kurstab.EBIT-saldoen. I denne sagbekræftede Skatterådet, at detudtrædende selskab bevaredehele den fremførte EBIT-saldo, idet det udtrædende sel-skab var administrationssel-skab i sambeskatningen. Hav-de det udtrædende selskabderimod ikke været admini-strationsselskab, ville resulta-tet derimod utvivlsomt haveværet, at det udtrædende sel-skab ikke ville kunne fremførenogen "EBIT-saldo" efter ud-træden, uanset om EBIT-saldoen klart kan henføres tilfradragsbegrænsede finansie-ringsudgifter i det udtrædendeselskab.Efter FSRs opfattelse er derderfor et behov for mere smi-dige regler på dette område,således at selskaber, der ud-træder af en sambeskatning,får mulighed for efter udtræ-den at fremføre egne nettofi-nansieringsudgifter, som erblevet beskåret efter SEL § 11C.Side 41
Bemærkningerne falder udenforformålet med dette lovforslag.Jeg ser i øvrigt ikke umiddel-bart noget behov for at smidig-gøre reglerne for udtræden afsambeskatning yderligere.
---
FSRhar ingen bemærkningertil den del af lovforslaget, dervedrører ændring af pensions-afkastbeskatningsloven og pen-sionsbeskatningsloven,somblev sendt i høring den 9. no-vember 2012.InvesteringsForenings-Rådet (IFR)Indberetning af udbytter af ak-tierIfølge kildeskattelovens § 66er et udloddende selskab for-pligtet til at indsende udbytte-angivelse til SKAT. Angivel-sen skal indgives måneden ef-ter vedtagelsen af eller beslut-ningen om at udlodde. Forsmå virksomheder vil det sigesenest den 10. i måneden eftervedtagelsen eller beslutnin-gen.Lovforslaget ændrer ikke på,at der skal indberettes den 10.i måneden efter vedtagelseneller beslutningen om at ud-lodde.IFR benytter dog lejlighedentil at gøre opmærksom på, atfristen i praksis volder pro-blemer – særligt i to situatio-ner:1) Angivelsesfrist i forbindelsemed udlodning på den ordi-nære generalforsamlingInvesteringsforeningerne af-holder generalforsamlinger iforåret, når der foreligger etendeligt regnskab.Da generalforsamlingen førstkan afholdes, når der forelig-ger et endeligt regnskab (dvs.tidligst ved udgangen af fe-bruar måned), og foråret inde-Side 42
Som det fremgår af IFR’skommentarer er de nævnteproblemstillinger vedrørendeindberetning af udbytte og an-givelse af udbytteskat pro-blemstillinger, som alleredeeksisterer i dag. Det er dermedikke problemstillinger, somskabes af lovforslaget ogeventuelle ændringer liggeruden for dette lovforslag.Problemstillingerne vil dogblive overvejet, og i det om-fang disse overvejelser giveranledning til at ændre regler-ne, vil sådanne ændringer bli-ve fremsat på et senere tids-punkt.
holder en del helligdage, kandet nogle år i praksis værevanskeligt at finde et tidspunktat afholde generalforsamlingpå og samtidig leve op til kra-vet om at indberette senestden 10. i måneden efter gene-ralforsamlingen.IFR ønsker derfor, at småvirksomheder kunne få enlængere eller eventuelt sammeindberetningsfrist som storevirksomheder, dvs. den sidstehverdag i den efterfølgendemåned.2)Investeringsforeningersindberetningspligt i forbindel-se med skattepligtig fusionFor selskaber omfattet af sel-skabsskattelovens § 8A ervirkningstidspunktet for enskattepligtig fusion general-forsamlingstidspunktet. Efterikrafttrædelsen af lov om in-vesteringsforeninger m.v. (lovnr. 456 af 18. maj 2011) er in-vesteringsforeninger imidler-tid ikke længere omfattet afregelsættet for aktieselskaber,men af sit eget regelsæt.Det betyder, at investerings-foreninger i stedet følger sel-skabsskattelovens § 5. Det be-tyder, at skattepligten fortsæt-ter indtil tidspunktet for op-løsningen.Civilretligt opløses en for-ening, der ophører ved enskattepligtig fusion, ikke pågeneralforsamlingstidspunk-tet, men først på det tidspunkt,hvor Finanstilsynet har god-kendt den skattepligtige fusionjf. § 103 i lov om investe-ringsforeninger, dvs. på selveombytningsdagen.Skatteministeriet har i binden-Side 43
de svar SKM 2012.52SR sta-tueret fusionen i skatteretlighenseende som gennemført påombytningsdagen, jf. SKM2012.52SR.Nogle foreninger er imidlertidi praksis blevet mødt af kravetom at skulle indsende en ud-bytteangivelse allerede den10. i måneden efter, at fusio-nen er vedtaget på generalfor-samlingen.Skatteretten følger sædvanlig-vis civilretten. Det er i praksisumuligt at opgøre udlodnin-gen på generalforsamlings-tidspunktet, idet foreningenskal fortsætte med at regulereminimumsudlodningen fremtil ombytningsdagen. Der kangodt gå flere måneder imellemvedtagelsen af fusionen på ge-neralforsamlingen og ombyt-ningsdagen/godkendelse fraFinanstilsynet, og investorernekan dermed også være noglehelt andre på ombytningstids-punktet end på generalforsam-lingstidspunkt. På den bag-grund anmoder IFR om, at deti skattekontrolloven præcise-res, at udbytte/slutudlod-ningen i forbindelse med enskattepligtig fusion i en inve-steringsforening først skalindberettes til SKAT i måne-den efter ombytningsdagen.Skattepligt for SIKAV’sIfølge lovforslaget bliver SI-KAV’er omfattet af selskabs-skattelovens § 1, stk. 1, nr. 2,hvorefter de bliver fuldt skat-tepligtige.Lovforslaget lægger derud-over op til, at den subjektiveskattepligt for investeringsin-stitutter med minimumsbe-skatning, hvad enten de er or-
SIKAV’er kan efter de eksi-sterende regler beskattes entenefter selskabsskattelovens § 3,stk. 1, nr. 19, eller efter sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 2.Efter lovforslaget skal bådeSIKAV’er og investeringsfor-eninger, som er omfattet afligningslovens § 16 C, det vilSide 44
ganiseret som investeringsfor-eninger eller som "selskaberfor investering med variabelkapital" (SIKAV), fremoverskal være reguleret af sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 5, litra c.Det indebærer, at SIKAV’s,som har status som investe-ringsinstitut med minimums-beskatning, jf. ligningslovens§ 16 C, vil blive beskattet påsamme måde som investe-ringsforeninger, der har statussom et investeringsinstitutmed minimumsbeskatning, jf.ligningslovens § 16 C.
sige alle minimumsbeskattedeinvesteringsinstitutter, beskat-tes efter den foreslåede sel-skabsskattelovs § 1, stk. 1, nr.5, litra c. Det betyder, at debeskattes på samme måde,som de eksisterende udlod-dende investeringsforeninger.
Efter den foreslåede lovæn-dring kan SIKAV’er enten be-skattes efter den foreslåedeselskabsskattelovs § 1, stk. 1,stk. 1, nr. 5, litra c, eller sel-skabsskattelovens § 3, stk. 1,nr. 19, som vedrører de i ak-tieavancebeskatningslovens §19 definerede investeringssel-skaber. Dette fremgår nu afKontoførende investeringsfor- bemærkningerne til lovforsla-eninger vil fortsat være omfat- get.tet af bestemmelsen i sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, SIKAV’er kan ikke beskattessom kontoførende investe-nr. 6.ringsforeninger, idet det frem-Fra IFR’s side ønskes at det går af lov om beskatning aftydeliggøres, eventuelt i be- medlemmer af kontoførendemærkningerne til selskabs- investeringsforeninger, at detskatteloven, at SIKAVer’ også alene er investeringsforeningerskatteretligt kan være omfattet omfattet af selskabsskattelo-af selskabsskattelovens § 3, vens § 1, stk. 1, nr. 6, som kanstk. 1, nr. 19, dvs. af reglerne blive kontoførende. En æn-for investeringsselskaber og dring så SIKAV’er kan be-kan være omfattet af reglerne skattes på samme måde somfor kontoførende foreninger. kontoførende investeringsfor-Uanset at SIKAV’en benæv- eninger falder uden for ram-nes et ”selskab”, så opfører merne af lovforslaget.den sig på de for skatterettenafgørende områder som en in-vesteringsforening. Der synessåledes ikke at være juridiskeargumenter for, at SIKAV’enikke skulle kunne tage desamme skattemæssige formersom investeringsforeninger.Endelig foreslås for præcise-rings skyld, at selskabsskatte-lovens § 1, stk. 7 og 8, hvordet hedder ”stk. 1, nr. 5, litra c De foreslåede ændringer erog nr. 6”, ændres til "stk. 1, indarbejdet i lovforslaget.nr. 5, litra c, eller nr. 6," jf.Side 45
lovudkastets § 15, nr. 4-5, ef-tersom afgørelsen af hvorvidten investeringsforening er om-fattet af § 1, stk. 1 nr. 5 litra c)eller nr. 6, ifølge lovforslagetsynes at bero på et "enten el-ler" afhængig af den skatte-mæssige status.VærdipapirfondeSamtidig med at der i lov ominvesteringsforeningerblevgivet mulighed for at etablereinvesteringsinstitutter i formaf SIKAV’s som alternativ tilinvesteringsforeningsstruktu-ren, blev der indført mulighedfor, at investeringsinstitutterogså kan etableres som værdi-papirfonde administreret af etadministrationsselskab (jf. lovnr. 557 af 18. juni 2012).
Værdipapirfonde er civilretligtikke selvstændige juridiskeenheder, men et aftalebaseretfinansielt produkt, som udby-des af et investeringsforvalt-ningsselskab. Fonden kan ikkepåtage sig forpligtelser af no-gen art og har ikke retsevne.Fondens aktiver ejes af delta-gerne kollektivt, idet de hverisær ejer en til deres andel sva-rende ideel andel af de aktiver,som til enhver tid er i fonden.Værdipapirfonde er efter de Der kan ikke gøres udlæg igældende skatteregler såkaldte fondens aktiver.skattemæssigttransparenteenheder, hvilket indebærer, at Da der civilretligt ikke er taleinvestorerne skal beskattes af om selvstændige juridiske en-afkastet fra de underliggende heder, anses ”enhederne” somværdipapirer som om, investor skattemæssigt transparent.havde foretaget investeringendirekte i de underliggende Det er i skatteretten et genereltprincip, at kun selvstændigeværdipapirer.juridiske personer kan ansesI praksis medfører dette ek- for selvstændige skattesubjek-sempelvis, at de hidtidige in- ter. Værdipapirfonde, som ervestorer skal anses for at have et aftalebaseret finansielt pro-afstået en ideel andel af de dukt, kan derimod ikke ansesunderliggende værdipapirer, for selvstændige skattesubjek-når der træder en ny investor ter. Det er derfor korrekt, atind i fonden. En sådan trans- investorerne i værdipapirfondeparent beskatning er i praksis anset for at have foretaget in-umulig at gennemføre som vesteringen direkte, således atfølge af de detaljerede skatte- de hver især beskattes af deresandel af gevinster, tab mv. påmæssige rapporteringskrav.aktiverne i værdipapirfonden.For at sikre, at værdipapirfon-de bliver et reelt alternativ til Det er ikke entydigt, hvorvidtinvesteringsforeninger og SI- det er en fordel for investorer-KAVs, foreslås, at skattereg- ne, at investeringsenheden an-lerne tilpasses, således at vær- ses for et selvstændigt rets-dipapirfonde også skrives ind i subjekt. Bl.a. kan det være enSide 46
selskabsskatteloven.
fordel for investorerne, at derer tale om en transparent en-hed i relation til mulighedenfor at opnå credit for skatterbetalt i udlandet.
KLIngen bemærkninger.KPMG- Statsautoriseret For så vidt angår den del af Der henvises til kommentarenRevisionspartnerselskab lovforslaget, der vedrører æn- til Finansrådet.dring af pensionsafkastbeskat-ningsloven og pensionsbe-skatningsloven, som blevsendt i høring den 9. novem-ber 2012, finder KPMG, atudkastet mangler en justeringaf den uheldige egenskab i degældende regler, der bevirkeren dobbeltbeskatning af detpåløbne afkast på ordningen iforbindelse med konverterin-gen fra kapitalpension til enaldersopsparing.Som reglerne foreligger, be-skattes det på ordningen til-skrevne afkast i ophørsåret togange, dels beskatning efterPAL og dels afgift efter PBL,da afgiften efter PBL beregnesafordningensvær-di/indeståendeinklusivetil-skrevet afkast på konverte-ringstidspunktet og da skattenefter PAL beregnes ved åretsudgang af hele det i året til-skrevne afkast.KPMG foreslår, at regelsættettilpasses de eksisterende reg-ler i PAL § 23, hvorefter af-giften efter PBL beregnes afordningens værdi/indeståendeefterpensionsafkastskat.Landbrug & Fødevarer er enigi, at skatte- og afgiftslovgiv-ningen har væsentlig betyd-ning for et stort antal borgereog alle virksomheder, og atdet derfor er yderst vigtigt lø-bende at overveje, hvordandenne lovgivning kan forenk-les, harmoniseres og effektivi-Side 47
Landbrug & Fødevarer
seres, så ikke mindst de admi-nistrative byrder er så enklesom muligt for borgere ogvirksomheder.Landbrug & Fødevarer er så-ledes overordnet positive overfor alle tiltag, der har til for-mål at lette administrativebyrder og forenkle regler tilfordel for både borgere ogvirksomheder.Landbrug & Fødevarer henvi-ser herudover til de konkretekommentarer til lovforslagetfra Videncentret for Landbrug.For så vidt angår den del aflovforslaget, der vedrører æn-dring af pensionsafkastbeskat-ningsloven og pensionsbeskat-ningsloven, som blev sendt ihøring den 9. november 2012,støtter PFA Pension overord-net, at der ikke ved kapitalpen-sions overgang til aldersforsik-ring etableres skattefrihed afmidler, der efter de hidtidigeregler ville være blevet beskat-tet. PFA har imidlertid be-mærkninger til den tekniskeudformning af lovforslaget,herunder under hensyntagen tilPFA særlige forhold.PFA har som det eneste for-sikringsselskab opbygget sær-lige kollektive bonushensæt-telser ved udlodning fra egen-kapitalen (Kollektiv Kunde-Kapital) på nærmere af Fi-nanstilsynet godkendte vilkår.Derfor har PFA en individuelposition i forhold til det fore-liggende lovforslag. Der er ta-le om et beløb på ca. 12,5 mia.kr. Dette særlige forhold børbehandles i lovgivningen, ogPFA har derfor efter aftalemed Forsikring og Pension af-givet sit eget høringssvar.Side 48
PFA Pension
PFA har to helt grundlæggen-de kommentarer til Skattemi-nisteriets udkast til lovforslagom, at forsikringsselskaberskal betale afgift af kapital-pensioners andel af de fore-tagne særlige bonushensættel-ser (individuelle som kollekti-ve), i det omfang kapitalpen-sionerne ønskes konverteret tilaldersforsikring.Det er PFA’s forslag, at be-skatning af aldersforsikringensandel af særlige bonushensæt-telser ikke skal finde sted påtidspunktet for kapitalpensio-nens overgang til aldersforsik-ring. Beskatning bør først fin-de sted på det tidspunkt, hvorder sker en egentlig udbetalingaf de særlige bonushensættel-ser til forsikringstageren.Hvis ikke Skatteministerietkan følge PFA’s ovenståendeforslag, skal det foreliggendelovforslag præciseres, såledesat der ikke skal betales afgiftaf ufordelte særlige kollektivebonushensættelser, der er op-bygget af udlodninger fraegenkapitalen. Beskatning afdisse hensættelser skal tidligstske, når de fordeles individu-elt.
Forslaget er ikke imødekom-met. Det er efter Skattemini-steriets vurdering ikke hen-sigtsmæssigt, at en aldersfor-sikring i PFA dels indeholdermidler, der ikke skal afgiftsbe-lægges ved udbetaling, delsmidler, som er afgiftspligtigeved udbetaling. Det er formå-let med muligheden for kon-vertering af kapitalpension tilaldersforsikring m.v. at frem-rykke afgiften fra udbetalings-tidspunktet til konverterings-tidspunktet. PFA’s ønske erderfor imod selve grundtankenved konverteringsmulighedenog vil i øvrigt komplicere et iforvejen ganske kompliceretregelsæt endnu mere, jf. nær-mere herom nedenfor.
Forslaget er ikke imødekom-met. Også ufordelte kollektivesærlige bonushensættelser, derer opbygget af udlodninger fraegenkapitalen, er afgiftspligti-ge efter forslaget.
Som lovforslaget er udformet, Der henvises til kommentarener der en reel risiko for dob- nedenfor.beltbeskatning af forsikrings-tagernes midler, som beskre-vet sidst i dette høringssvar.PFA’s forslag uddybes neden-for:Udskudt beskatning
Særligebonushensættelser,individuelle som kollektive,udgør en væsentlig del af ka-pitalgrundlaget for visse livs-Side 49
forsikringsselskaber mv., idetbonushensættelserne kan hen-regnes til basiskapitalen. Reg-lerne herom findes i dag i §§33 og 35 i bekendtgørelse nr.915 af 12. september 2012 omopgørelse af basiskapital (i detfølgende ”bekendtgørelsen”).Det følger heraf, at ingen for-sikringstager har sikkerhedfor at modtage en andel afdisse særlige bonushensættel-ser, da det forudsætter, at sel-skabet i øvrigt har tilstrække-lig basiskapital. Det nedenforanførte om udbetaling af sær-lige bonushensættelser er der-for med respekt af, at der pådette tidspunkt er den fornød-ne basiskapital såvel i forholdtil solvens som til de krav omoverdækning, Finanstilsynetmåtte stille. Lovforslaget in-debærer derfor beskatning afmidler, som det er uvist, omforsikringstageren nogen sin-de vil oppebære.Det følger af bekendtgørelsens§ 35, stk. 1, nr. 4 og 6, at sel-skabet skal udbetale de særli-ge bonushensættelser (som eropbygget af midler fra forsik-ringernes andel af det realise-rede resultat), på det tids-punkt, hvor der sker udbeta-ling af ydelser under forsik-ringen eller ved forsikringensoverførelse til en anden forsik-ring. Det erkuni disse to situ-ationer, at forsikringstagerenkan modtage en andel af desærlige bonushensættelser. Desærlige bonushensættelser stårsom sikkerhed for selskabetsopfyldelse af sine forpligtelserover for alle sine forsikrings-tagere, og ingen forsikringsta-ger kan, mens forsikringen er ikraft hos forsikringsselskabet,opløse denne hensættelse ogEfter Skatteministeriets vurde-ring kan en konvertering tilaldersforsikring sammenlignesmed forsikringens overførseltil en anden forsikring. Detharmonerer dermed udmærketmed bekendtgørelsen, at derskal betales afgift af individu-elle særlige bonushensættelseri forbindelse med konverterin-gen. Det bemærkes endvidere,at individuelle særlige bonus-hensættelser ifølge bekendtgø-relsen til enhver tid skal kunneopgøres og beregnes for denenkelte forsikring.
Side 50
kræve sit depot forøget tilsva-rende.Det er lovgivers ønske, at for-sikringstagerens valg af at la-de kapitalpensionen overgå tilen aldersforsikring ikke skalændre på forsikringsforholdet.Med det nu foreliggende ud-kast til lovforslag bliver kon-sekvensen af forsikringstage-rens valg imidlertid en ned-gang i forsikringsselskabetsbasiskapital. Kapitalpensions-depoterne formindskes somfølge af beskatningen vedovergangen til aldersforsik-ring, men faktum er, at der ik-ke er direkte sammenhængmellem et forsikringsselskabsbasiskapital (og dermed særli-ge bonushensættelser) og stør-relsen af kapitalpensionsdepo-terne.Den fremrykkede beskatningaf de særlige bonushensættel-ser medfører således entvangsmæssig nedgang i ba-siskapitalen og dermed en re-duktion af de beløb, som livs-forsikringsselskabet har til rå-dighed til afdækning af sineforsikringsforpligtelser overfor alle sine forsikringstagere.Hermed går loven imod denudvikling, der har været i desenere år inden for den finan-sielle sektor, hvor man framyndighedernes side og i lov-givningen har fokus på atstyrke og opbygge selskaber-nes basiskapital med henblikpå sikre forsikringstagernesmidler. Lovforslaget forringerdenne sikkerhed ved tvangs-mæssigt at reducere basiskapi-talen.Lovgiver ønsker med lovfors- Forslaget er ikke imødekom-laget at sikre, at en forsik- met. Som anført ovenfor mod-ringstager ikke ved kapital- svares muligheden for konver-Side 51
En konvertering af en kapital-forsikring m.v. til en alders-forsikring m.v. medfører, atder skal betales afgift på somudgangspunkt 40 pct. Det in-debærer, at de forsikrings-mæssige hensættelser faldermed som udgangspunkt 40pct. Kapitalkravet i et pensi-onsselskab vil dermed alt an-det lige også falde. Dette har-monerer med en fremrykketafgift på som udgangspunkt 40pct. af de særlige bonushen-sættelser. Det er således vur-deringen, at forslaget ikke in-debærer en væsentlig eller kri-tisk ændring i pensionsselska-bernes kapitalforhold.
pensionens overgang til al-dersforsikring efterfølgendeskal kunne opnå at modtagemidler skattefrit, som ellersefter den nuværende lovgiv-ning ville være blevet beskat-tet. Dette ønske kan varetagesved, at beskatningen af hen-sættelserne foretages, når for-sikringstageren modtager hen-sættelserne ved udbetalingen.Beskatningsgrundlagetkanher teknisk fremskaffes ved,at forsikringsselskaberne op-gør hensættelsernes størrelsepå tidspunktet for overgangensærskilt og løbende foretagertilskrivninger på dette beløb.Hensættelserne skal her opgø-res som de over for Finanstil-synet i medfør af bekendtgø-relsen § 35, stk. 1, nr. 2, op-gjorte værdier af de særligebonushensættelser for den en-kelte forsikringstager. Denneopgørelse er præcis. Hensæt-telserne i denne opgørelseomfatter ikke de ufordeltesærlige kollektive bonushen-sættelser, der er opbygget vedudlodninger fra egenkapita-len. Der henvises til gennem-gangen nedenfor. Da der ikkeforetages opgørelse i medføraf bekendtgørelsens § 35, stk.1, nr. 2 af disse hensættelser,indebærer henvisningen hertil,at disse hensættelser ikke ind-går.Bonushensættelser opbygget
af udlodning fra egenkapita-
len
SåfremtSkatteministerietfastholder, at beskatning skalske nu (fremrykket), er detPFA’s opfattelse, at de særligekollektive bonushensættelser,der er opbygget ved udlodnin-ger fra forsikringsselskabers
tering af kapitalpension m.v.til aldersforsikring m.v., af enfremrykket afgiftsberigtigelse,og af at samtlige udbetalingerherefter er skatte- og afgiftsfri.Efter Skatteministeriets vurde-ring er det ikke hensigtsmæs-sigt med en model specielt forPFA, der er midt imellem den”gamle” kapitalpension og den”nye” kapitalpension (alders-forsikringen m.v.). PFA’s for-slag indebærer en permanentovergangsordning, hvor en delaf aldersforsikringen er af-giftsfri ved udbetaling, mensden del af udbetalingen, derkan henføres til de særlige bo-nushensættelser, først er af-giftspligtig ved udbetaling.Det vil gøre et i forvejen gan-ske kompliceret regelsæt end-nu mere kompliceret for pen-sionsinstitutterne og endnuvanskeligere at forstå for pen-sionskunderne.
Det er i lovforslagets be-mærkninger anført, at vedufordelte kollektive særligebonushensættelser forstås be-løb, der uigenkaldeligt er ud-loddet fra egenkapitalen tilfordel for de forsikrede i med-Side 52
egenkapital (i PFA kaldet Kol-lektiv KundeKapital), ikkeindgår i beregningsgrundlagetfor den fremrykkede beskat-ning. Dette bør anføres i lov-forslaget.Særlige bonushensættelser vilsædvanligvis være skabt vedforsikringstagernes andel afdet realiserede resultat, jf. be-kendtgørelsens § 35, stk. 1, nr.1, og de på den måde opbyg-gede særlige bonushensættel-ser falder inden for det afSkatteministeriettilsigtede.Det følger af bekendtgørelsens§ 35, stk. 1 nr. 2, 4 og 6, at deenkelte forsikringstagere haret krav på, at den særlige bo-nushensættelse altid kan be-regnes i forhold til den enkelteforsikringstager, og at dennehensættelse skal udbetales, nårder sker udbetaling af ydelserunder forsikringen eller vedforsikringens overførelse til enanden forsikring. Reglerne erbaseret på, at nye forsikrings-tagere ikke får del i de tidlige-re opnåede resultater.Hos PFA indgår disse særligebonushensættelser skabt vedforsikringstagernes andel afdet realiseredes resultat i denIndividuelle KundeKapital.
før af §§ 35 og 41 i bekendt-gørelse om opgørelse af basis-kapital. Skatteministeriet harikke i bemærkningerne nævnt,at § 35 ikke gælder for kollek-tive særlige bonushensættel-ser, der er opbygget af udlod-ninger fra egenkapitalen førbekendtgørelsen ikrafttræden,jf. bekendtgørelsens § 48.Skatteministeriet skal under-strege, at samtlige kollektivesærlige bonushensættelser na-turligvis – som anført i lovtek-sten – er afgiftspligtige efterforslaget og dermed også dem,der er omfattet af bekendtgø-relsens § 48.De gældende regler, herunderPFA’s interne regler for tilde-ling af Kollektiv KundeKapi-tal, giver en utilsigtet mulig-hed for at udlodde ufordeltekollektive særlige bonushen-sættelser (PFA’s KollektiveKundeKapital) til en kapital-pension m.v. efter, at den erkonverteret til en aldersforsik-ring m.v. Dette medfører, atder ikke vil blive betalt afgiftaf ufordelte kollektive særligebonushensættelser, som ellersville være afgiftspligtige vedudbetaling. Det er hensigtenmed lovforslaget at håndteredenne utilsigtede problemstil-ling.
I modsætning til ovenståendeer visse af PFA’s særlige bo- Forslaget er som nævnt oven-nushensættelser skabt og ska- for ikke imødekommet.bes fortsat på grundlag af enudlodning, som PFA foretog i2002 fra PFA’s egenkapital.Kollektive særlige bonushen-sættelser, der er baseret pådenne udlodning fra egenkapi-talen, omfattes ikke af be-kendtgørelsens § 35, stk. 1, nr.2, 4 og 6, men nu af § 48, jf.nedenfor.Efter bekendtgørelsens § 35,Side 53
stk. 2, kan udlodninger fraegenkapitalen”henregnes”som kollektive særlige bonus-hensættelser, og særligt gæl-der det, at forsikringsselskabetselv kan fastsætte sine egnemodeller for, hvorledes dennekollektive særlige bonushen-sættelse skal tilskrives den en-kelte forsikringstager.PFA besluttede i 2002 at over-føre en del af sin egenkapitaltil en bonuspulje, som uddelestil forsikringstagerne – af PFAkaldet Kollektiv KundeKapi-tal. PFA bekendt er det kunPFA, der har valgt at opretteen sådan kollektiv særlig bo-nushensættelse ved udlodningfra egenkapitalen. Særlige kol-lektive bonushensættelser, derhidrører fra egenkapitalen, erderfor i forhold til afgiftsbe-rigtigelser, der skal ske i for-hold til lovforslaget, PFA’sKollektive KundeKapital.Finanstilsynet afgjorde den25. november 2002 i medføraf Finanstilsynets bekendtgø-relse om kapitalgrundlag i for-sikringsselskaber, at PFA’sKollektive KundeKapital kun-ne henregnes til de særligebonushensættelser. Det var enafgørende forudsætning forFinanstilsynet, at PFA stillededen Kollektive KundeKapitaltil sikkerhed for den enkelteforsikringstagers IndividuelleKundeKapital.Efterfølgende har bekendtgø-relsen tydeliggjort regelsættetfor særlige bonushensættelser.Af bekendtgørelsens § 48fremgår det i øvrigt, at § 35,stk. 2 ikke gælder for særligekollektive bonushensættelser,som er opbygget af udlodnin-ger fra egenkapitalen før be-kendtgørelsens ikrafttræden.Side 54
Sådannebonushensættelserfølger derfor de regler, der eranmeldt til Finanstilsynet, ogde tilsagn og fortolkningsbi-drag, som Finanstilsynet hargivet i forbindelse med god-kendelsen.På oprettelsestidspunktet ud-gjorde det fra PFA’s egenka-pital udloddede beløb til Kol-lektive KundeKapital 4,8 mia.kr. Beløbet er i dag vokset tilca. 12,5 mia. kr.Det er i overensstemmelsemedbekendtgørelsen,atPFA’s bestyrelse, – efter Fi-nanstilsynets regelsæt og detilsagn, som PFA har modta-get fra Finanstilsynet – afgør,hvordan den kollektive Kun-deKapital skal fordeles blandtforsikringstagerne. Der kanforetages fordeling til noglepensionsgrupper, og der kanske ændringer i regelsættet forfremtidige fordelinger. Sær-skilt gælder, at ingen forsik-ringstagere har noget krav påtildeling af Kollektiv Kunde-Kapital, hverken når der skerudbetaling af ydelser underforsikringen eller ved forsik-ringens overførelse til en an-den forsikring. Det forholdblev særskilt drøftet med Fi-nanstilsynet og tiltrådt af Fi-nanstilsynet i 2003, hvilketmedførte en ændring af be-kendtgørelsens ordlyd. Påsamme vis er der ikke for no-gen forsikringstagere opgjortnogen andel af den KollektiveKundeKapital, og netop pådette punkt adskiller den kol-lektive KundeKapital sig frade særlige bonushensættelser,der er skabt af forsikringsta-gernes andel af det realiserederesultat. På samme vis kan nyeforsikringstagere få udlodnin-Side 55
ger fra den Kollektive Kun-deKapital.De nærmere regler om PFA’sKollektive KundeKapital in-debærer, at de enkelte forsik-ringstagere modtager andeleaf den Kollektive KundeKapi-tal på baggrund af, i hvilketomfang de enkelte kunder harIndividuel KundeKapital, mensom anført kan PFA ændrefordelingen for det enkelte år,og herunder beslutte at til-skrivningen af KollektivKun-deKapital sættes til 0 kr. Førstpå tilskrivningstidspunktet fårbeløbet samme karakter somde særlige bonushensættelser,som hidrører fra forsikringsta-gernes andel af det realiserederesultat, idet beløbet indgår iforsikringstagerens Individu-elle KundeKapital.Der er derfor hverken anled-ning til eller grundlag for atforetage en fremrykket be-skatning af den kollektiveKundeKapital – den enkelteforsikringstager har som detfremgår ikke en andel af den-ne del af basiskapitalen.Beskatningen af overførelsenfra den kollektive kunde kapi-tal til den Individuelle Kun-deKapital skal derfor ikke skeved overgangen fra kapital-pension til aldersforsikring,men på udbetalingstidspunktet(hvis Skatteministeriet er enigi vores forslag om udskudt be-skatning som beskrevet oven-for) eller tidligst på det tids-punkt, hvor den KollektiveKundeKapital overføres tilden enkelte kunde ved, at dersker tilskrivning til kundensIndividuelle KundeKapital.For at afgrænse udbetalingerSide 56
Den nærmere tekniske ud-formning af forslaget fore-kommer ikke ganske klar. Un-der alle omstændigheder vildet gøre regler, der i forvejenkan forekomme komplicerede,unødigt mere komplicerede.
fra den Kollektive KundeKa-pital til kundernes IndividuelleKundekapital, der er knyttet tilkapitalpensionen (og dermedskattepligtige) fra udbetalin-ger, der er knyttet til alders-forsikringen, kan PFA opgøre,hvilken del af de fremtidigetilskrivninger af KollektivKundeKapital, der tilskrivesden Individuelle KundeKapi-tal på tidspunktet for overgan-gen (kapitalpensionen), oghvilken del der tilskrives denIndividuelle KundeKapital ef-ter overgangen (aldersforsik-ringen). Det samme principsom foreslået ved Udskudt be-skatning pkt. 3.Dobbeltbeskatning
Lovforslaget medfører risikofor dobbeltbeskatning af Kol-lektiv KundeKapital. Udkastettil lovforslag er baseret på enforholdsmæssig fordeling afde ufordelte særlige bonus-hensættelser på grundlag afdepotværdierne. Da den Kol-lektive KundeKapital ikke ertildelt den enkelte (og ej hellerkan medtages ved overførslertil andet selskab, tilbagekøbeller jobskifte), og da tildelin-gen finder sted efter PFA’sbestyrelses skøn og beslutningår for år vil den efterfølgendetildeling fra den KollektiveKundeKapital ske i et andetforhold end ”den forholds-mæssige andel” heraf. Dersker derfor ved lovforslagetbeskatning af midler, som si-denhen vil tilgå andre forsik-ringstagere, der er skatteplig-tige heraf. Herved opstår dob-beltbeskatningen,hvilketsædvanligvis søges undgået ilovgivningen.
Skatteministeriet er overordnetset enig i, at den foreslåedemodel for afgift på ufordeltekollektive særlige bonushen-sættelser (Kollektiv Kunde-Kapital) ikke kan give en ma-tematisk præcis afgiftsbereg-ning, i forhold til de andele afde ufordelte midler, som pen-sionskunderne ender med fak-tisk at få. Det ville kræve, atdet var muligt at se ind i frem-tiden og forudse den faktiskefremtidige overførsel af ufor-delte midler til de konvertere-de kapitalpensioner m.v. fremtil udbetalingstidspunktet. Deter i den forbindelse også værdat bemærke, at forslaget ligeså vel kan føre til, at afgiftenpå konverteringstidspunktet erfor lille, hvilket medfører detmodsatte af dobbeltbeskat-ning. Det har derfor været væ-sentligt for Skatteministeriet atudarbejde en model, der i detmindste er matematisk retfær-dig på konverteringstidspunk-tet. Derfor skal der efter for-Side 57
slaget ske afgiftsberigtigelseaf den del af de ufordelte kol-lektive særlige bonushensæt-telser på konverteringstids-punktet, der svarer til forhol-det mellem den konverteredekapitalpensions depot i for-hold til værdien af de samledepensionsdepoter i hele selska-bet.SRF-Skattefaglig For-eningVidenscentret for Land-brugIngen bemærkningerUdvidelse af årsopgørelses-ordningenFinder at årsopgørelsesord-ningen forudsætter, at der ertale om opgørelse efter per-sonskattelovens regler. An-vendes virksomhedsordningeneller kapitalafkastordningen,vil virksomhedens resultat udoverindkomstudjævningenbl.a. blive fordelt mellem ind-komst og kapitalindkomst. Detkan efter centrets opfattelseikke ske ved anvendelse afårsopgørelsesordningen, hvor-for skattepligtige, som anven-dervirksomhedsordningen,bør holdes uden for den udvi-dede årsopgørelsesordning.
De beregninger, som viser, omden skattepligtige opfylder be-tingelserne i den udvidedeårsopgørelsesordning, baserersig på de senest registrerededata – enten fra SLUT-systemet (det seneste ind-komstår) eller data hentet fraforskudssystemet, hvori denskattepligtiges ændringer afforskudsopgørelsen er regi-streret. Her vil den skatteplig-tiges resultat af virksomhedunder eksempelvis virksom-hedsordningen for indkomst-året typisk være fordelt påpersonlig indkomst og kapital-indkomst.Den skattepligtige kan havebehov for at justere årsopgø-relsen, når denne anvendervirksomheds- eller kapitalaf-kastordningen, herunder hvisvalg af én af ordningerne førstsker i selvangivelsesperioden.Ændringsbilledet i TastSel-vÅrsopgørelse for den pågæl-dende personkreds vil derforblive forsynet med de sammerubrikker, som skattepligtige iselvangivelsesordningen alle-rede har i dag, herunder ru-brikkerne vedrørende resultataf virksomhed under virksom-heds- og kapitalafkastordnin-gen.
Opfordrer til, at de problem-Side 58
stillinger, centret tidligere harpåpeget ved den udvidede års-opgørelsesordning,løses.Centret oplyser, at man pågrund af den korte høringsfristkan have overset, at der vedforslaget er taget hånd omproblemstillingerne.I centrets tidligere høringssvarpeges der på, at det bør væremuligt for den skattepligtige atgive oplysning om, at virk-somheden er ophørt i oplys-ningskortet til årsopgørelsen,således at unødige taksationerundgås.Da oplysningskortet afskaffesved nærværende lovforslag,vil den skattepligtige, som ik-ke anvender TastSelv-internet,på anden måde skulle give op-lysningen om ophør af virk-somhed til SKAT. Ændrings-billedet i TastSelvÅrsopgørel-se vil indeholde en rubrik omophør af virksomhed.I forhold til den tidligere mo-del til udvidet årsopgørelses-ordning, som centrets be-mærkninger knytter sig til, vilSKAT i den nu foreslåedeordning fortrykke et positivtvirksomhedsresultat i årsopgø-relsen, hvis den skattepligtigehar forskudsregistreret et så-dant. Det vil i langt de flestetilfælde betyde, at der ikkebliver udbetalt store oversky-dende skatter, som den skatte-pligtige efter at have selvangi-vet skal tilbagebetale. VedSKATs opfordring til at selv-angive tidligt vil det blive un-derstreget over for den skatte-pligtige, at det alene sker afhensyn til den skattepligtige,hvis denne vil undgå at skulletilbagebetale en overskydendeskat, og at det ikke ændrerved, at den pågældende harselvangivelsesfrist frem til 1.juli i året efter indkomståret.
Opfodringen til de skatteplig-tige om at selvangive så tidligtsom muligt for at undgå densituation, at en udbetalt over-skydende skat senere skal til-bagebetales, bør ikke oplevesaf skatteyderen som, at dennesselvangivelsesfrist er frem-rykket. Desuden kan en tilba-gebetaling af en tidligere ud-betalt overskydende skat vedselvangivelse være en likvidi-tetsmæssig belastning for denskattepligtige, hvorfor ordnin-gen bør udformes, så den ikkehar sådanne negative konse-kvenser for den skattepligtige.
Nye modeller for beregning afforskellige rentesatserSide 59
Rentesatsen efter virksom-hedsskattelovens § 9 skal bl.a.tilgodese, at investering i virk-somheden sidestilles med an-dre investeringer. Bl.a. derforhar det været hensigtsmæssigt,at satsen har taget udgangs-punkt i den effektive obligati-onsrente.
Videncentret ville foretrække,at der fortsat tages udgangs-punkt i den effektive obligati-onsrente.
Ved valget af den gennemsnit-lige kassekreditrente som ud-gangspunkt for fastsættelsenaf en række rentesatser påskatte- og afgiftsområdet, her-under kapitalafkastsatsen, erVidencentret er i denne for-der lagt vægt på at sikre et ro-bindelse noget betænkelig vedbust og fremtidsholdbart be-anvendelsen af den nye mo-regningsgrundlag.del.Den nuværende opgørelsesme-For det første fordi man nu i tode for kapitalafkastsatsen,stedet overgår til en rente, der baseret på effektive obligati-tager udgangspunkt i lån og onsrenter har bl.a. vist sig me-ikke investering. Dette giver i get følsom over for udviklin-sig selv betænkeligheder, uan- gen i renten på stats- og real-set at det nuværende grundlag kreditobligationer. Endvidereangiveligt ikke længere vil har indførelsen af nye låne-blive opgjort.former i realkreditsektorenpåvirket kapitalafkastsatsen. IFor det andet fordi det ikke er den aktuelle situation medgivet, at der vil være en for- meget lave renter på stats- ogskel på de to ovenstående ren- realkreditobligationer har detter på de 2 procentpoint, som medført, at kapitalafkastsatsenforslaget tager udgangspunkt i dag må formodes at liggei. Videnscentret antager, at under det afkast flertallet af deman herved forsøger at mod- selvstændigt erhvervsdrivendesvare en rentemarginal, uden alternativt kan placere deresat det dog er begrundet, hvor- midler til.for der netop er valgt 2 pro-centpoint. Det er vanskeligt at I perioden fra 2004 til 2012vurdere, om denne nedsættelse har kassekreditrenten for ikke-finansielle selskaber i gen-vil være relevant.nemsnit ligget ca. to procent-point over den gældende kapi-talafkastsats. Dette korrigeresder for i den foreslåede modelfor opgørelse af kapitalafkast-satsen, således at der sikressamme forventede sats vedhenholdsvis den foreslåede ogden nuværende model.For det tredje fordi det histori-ske niveau ikke er beskrevet,hvorfor det ikke er muligt atvurdere, om det samme niveaurammes, ligesom det ikke ergivet, at det vil blive ramt iI perioden 2004-2012 har ka-pitalafkastsatsen ligget på ca.2,7 pct. i gennemsnit. Hvisder i samme periode i stedetvar anvendt den foreslåedemodel, ville kapitalafkastsat-Side 60
sen i gennemsnit have liggetpå 2,6 pct., altså en afvigelsepå 0,1 procentpoint. Kapital-kastsatsen i den foreslåedemodel afspejler således sam-Det er vigtigt at være op- me strukturelle niveau, sommærksom på, at langt de fleste den nuværende model.skatteydere har en interesse i,at satsen ikke bliver for lav,hvor det i forhold til disse børsikres, at dette ikke sker. Enmindre gruppe skatteydere vilhave den modsatte interesse.fremtiden. Det er muligt, atgrundlaget bliver robust m.v.,men det er ikke givet, at detrammer rigtigt.Såfremt der ikke findes egne-de alternativer opfordres til, atdet løbende vurderes, om ned-sættelsen m.v. medfører, atder rammes rigtigt.
GaveafgiftsprocessenVidencentret mener, at proces-forbedringerne alene kommerSKAT til gode.
I praksis er det et problem atfå behandlet sagerne ud fra detforeliggende materiale, hvor-for SKAT i nogle tilfælde måskride til at foretage et skønover det overdragnes værdi.Behandlingen af et sådantskøn kræver i praksis størreressourcer, ikke mindst hosrådgiverne.Der er tilfælde i praksis, hvorder efter en gennemført kon-trol, er en erkendelse hos ga-vegiver og gavemodtager om,at der er givet en gave. Imid-lertid er tilskyndelsen til efter-følgende at indgive en formelgaveanmeldelse ofte ringe, li-gesom de praktiske forholdkan stille hindringer i vejen.F.eks. bor en del gavegivere iudlandet. Skal SKAT i alle til-fælde formelt sikre sig en ga-veanmeldelse, er det ofte for-bundet med stort besvær, ogsåfor den afgiftspligtige, og kani nogle tilfælde ende med enretssag, hvis omkostninger isidste ende pålægges den af-giftspligtige.Side 61
Det er derfor en reel proces-forbedring, at SKAT i forbin-delse med afslutningen af enkontrolsag kan opgøre kravetom gaveafgift og sende en op-krævning på denne.SKAT er opmærksom på deårsager, der kan være til enmanglende gaveanmeldelse.Derfor foretages en høring afden gaveafgiftspligtige, såle-des at denne kan fremsætte si-ne synspunkter.
Det er ikke entydigt at fastslå,om der er givet en gave. Der-for bør SKAT meddele sin op-fattelse, før der laves enskønsmæssig ansættelse. Des-uden efterspørges hvilke sags-behandlingsregler, der gælder. Som nævnt i bemærkningernetil lovforslaget, skal høringske på samme måde, som nårSKAT agter at ændre denskattepligtige indkomst.I de forholdsvis få sager hvorgaveafgiftsspørgsmålet er deteneste, der skal behandles afSKAT, vil der som i dag blivesendt en agterskrivelse, somden afgiftspligtige vil få lej-lighed til at tage stilling til.Det er allerede i dag krævet, atde for sagsbehandlingen nød-vendige dokumenter skal ved-lægges. Det, der i praksis er etproblem, er de forholdsvismange tilfælde, hvor doku-menterne trods krav i anmel-delsen ikke er vedlagt.Incitamentet til at anmeldegaven før selvangivelsesfri-sten forsvinder, når det eruklart, hvor længe skattefor-valtningen kan ændre værdi-ansættelsen.Videncentret for Landbruganmoder ministeriet om at be-kræfte, at 6 måneders fristenbegynder at løbe, når grundla-get for gaven fremsendes tilmyndighederne.Et resultat, som det af Viden-Videncentret har en forvent-centret forudsagte, vil derforning om, at parterne i højereSide 62
grad end nu indsender nærme-snarere gavne sagsbehandlin-re oplysninger om gaven, oggen end hæmme den.at dette vil belaste sagsbe-handlingen.Det er retssikkerhedsmæssigtbetænkeligt, at den foreslåede6-måneders frist kan udskydeslang tid efter anmeldelsen.Der spørges om fristen vil lø-be, når hele grundlaget for ga-ven er modtaget af SKAT.Bestemmelsen vil blive om-formuleret således, at anmod-ning om yderligere oplysnin-ger skal være fremsat inden 6måneder, og at 6 månedsfri-sten er endelig, hvis ikke an-modning om yderligere oplys-ninger er fremsat.Det kan bekræftes, at en even-tuel skønsmæssig ansættelseaf gaven skal ske i forbindelsemed skattesagen.
Der spørges om gaver i for-bindelse med en skattesag vilindgå som en integreret del afskattesagen?
Side 63