PFA Pension (PFA) har anmodet Lett Advokatfirma om bemærkninger til Skatteministeri-ets kommentarer til PFAs høringssvar, som de er gengivet i høringsskemaet af 22. novem-ber 2012.

1: Baggrund

Lett redegør for det første for baggrunden for lovforslaget.Det har jeg ingen bemærkninger til.

2: PFAs forslag

Lett redegør for det andet for PFAs forslag. Lett anfører, at PFA accepterer afgiften af deufordelte midler, og at PFA foreslår, at loven udformes sådan, at pensionsselskaberne kanvælge mellem at afgiftsberigtige de særlige bonushensættelser ved kundens overførsel afkapitalpension til aldersforsikring eller at afgiftsberigtige de særlige bonushensættelser, derforefindes ved kundens overførsel af kapitalpension til aldersforsikring på udbetalingstids-punktet.Ifølge Lett imødekommes dermed hensynet til, at der skal ske beskatning, at der ikke skerbeskatning af de midler, som den enkelte kunde ikke har modtaget, samt at selskaberne ik-ke skal afgive deres basiskapital, men at skattelovgivningen indrettes efter den forskellig-hed, som anden lovgivning har tilsikret pensionsselskaberne.Hertil bemærkes, at PFAs forslag hidtil ikke har været udlagt som en valgfri mulighed, mensom måden, hvorpå de særlige bonushensættelser generelt skulle afgiftsbelægges.For så vidt angår spørgsmålet om beskatningen af de midler, som den enkelte kunde ikkehar modtaget, bemærkes, at det følger af Finanstilsynets regler, i hvilket omfang de enkeltepensionskunder har rettigheder til de ufordelte midler. Forslaget er bygget op på baggrundaf disse regler. Forslaget gør på dette punkt ingen forskel på, om et pensionsinstitut harufordelte midler i form af kollektive særlige bonushensættelser eller kollektivt bonuspoten-tiale. Det forekommer derfor ikke oplagt, at der skulle være behov for særregler netop forså vidt angår kollektive særlige bonushensættelser, mens dette ikke er tilfældet for kollektivtbonuspotentiale.For så vidt angår spørgsmålet om basiskapitalen, vil jeg komme ind på det senere i minkommentar til PFAs henvendelse.

3: Kan PFAs forslag gennemføres?

Lett anfører for det tredje, at PFAs forslag kan (A) juridisk gennemføres, (B) teknisk gen-nemføres og (C) ikke skaber forvirring hos kunderne.

(A) Juridisk gennemførligt

Lett anfører, at Skatteministeriet tilsyneladende er enig i, at PFAs forslag lovteknisk kangennemføres, når ministeriet i høringsskemaet giver udtryk for, at PFAs formulering af for-slaget ikke er tilstrækkeligt præcis. Lett anfører, at det derfor ikke er et reelt argument modPFAs forslag.Side 2

Hertil bemærkes, at ministeriet i høringsskemaet blot anfører, at den nærmere tekniske ud-formning af forslaget ikke forekommer ganske klar. Det er ikke tænkt som et selvstændigtargument mod PFAs forslag, men at PFAs forslag har været og stadig er relativt løst be-skrevet. Skatteministeriet finder generelt, at en evt. justering vil være en teknisk meget van-skelig øvelse. Den seneste udlægning af PFAs forslag i Letts kommentar illustrerer dette.

(B) Teknisk gennemførligt

Lett anfører, at PFAs forslag teknisk kan gennemføres hos forsikringsselskaberne. PFAkender ikke detaljeret de andre pensionsselskabers IT-systemer, men forventer, at disse erindrettet, så PFAs model let kan etableres hos andre. PFAs forslag tvinger dog ikke de an-dre selskaber til at anvende PFAs model. De kan i givet fald blot vælge at anvende model-len i lovforslaget. Det enkelte selskab får således mulighed for at afveje, hvor værdifuldbasiskapitalen er i forhold til eventuelle udgifter til etablering af IT-systemer.Lett redegør i øvrigt for PFAs valg af forretningsmodel, såfremt PFAs model gennemføres.Hertil bemærkes, at det formentlig er rigtigt, at de fleste forslag teknisk vil kunne gennem-føres hos forsikringsselskaberne – uden dog dermed at sige, at det altid er let. Jeg vil doggerne igen fremhæve, at lovforslagets model for beregning af afgift af de ufordelte midlerer resultatet af en dialog med branchen. Gennem drøftelser med Skatteministeriet er bran-cheforeningen Forsikring & Pension (F&P) ”nået frem til den model, der udgør det mindstmulige indgreb i forhold til produkterne og aftalerne med vores kunder”, jf. F&Ps hørings-svar til lovforslaget. Jeg har noteret mig, at F&P ikke er udelt begejstret for løsningen,men på de givne præmisser er lovforslagets model altså trods alt acceptabel.I forhold hertil vil PFAs model være en særordning, der passer til PFAs valgte forret-ningsmodel, men som ikke uden videre vil passe ind i andre pensionsselskabers forret-ningsmodel. Disse selskaber vil skulle anvende lovforslagets model.I øvrigt er jeg enig i, at det enkelte selskab vil skulle foretage en afvejning af, hvorvidt enafgiftspligtig overførsel, herunder konvertering, til aldersforsikring og valg af forretnings-model i relation til aldersforsikringen vil stå mål med udgifter til etablering af IT-systemer.Muligheden for at konvertere til aldersforsikring er et tilbud, som kunder og pensionssel-skaber frit kan vælge at tage imod, og de kan også frit vælge ikke at tage imod tilbuddet.

(C) Forvirring hos kunderne

Lett anfører, at Skatteministeriets udtalelse om, at en imødekommelse af PFAs forslag vilgøre et i forvejen kompliceret regelsæt endnu mere kompliceret for pensionsinstitutterne ogendnu vanskeligere at forstå for pensionskunderne, er en politisk udtalelse, som ikke er kor-rekt. Pensionsselskaberne ønsker selv reglen og er som professionelle aktører i stand til atforstå loven.Kunderne har ikke løbende indsigt i deres andel af de særlige bonushensættelser som etpensionsaktiv, og lovforslaget er derfor alene et anliggende for pensionsselskaberne. Det ersåledes også selskaberne, der er skattesubjekt for den foreslåede beskatning. Lett anfører

videre, at lovforslaget i sig selv skaber en komplicerethed, som både for selskaber og kun-der er unødvendig.Hertil bemærkes, at jeg er enig i vurderingen af, at PFAs forslag vil gøre regelsættet endnumere kompliceret for pensionsinstitutterne. PFAs forslag udgør en særregel for PFA. Sær-regler gør i sagens natur ethvert regelsæt mere kompliceret. Og jeg vil gerne gentage, atlovforslagets model for beregning af afgift af de ufordelte midler er resultatet af en dialogmed den samlede branche, der berøres af lovforslaget.Jeg betvivler ikke, at pensionsselskaberne som professionelle aktører vil være i stand til atforstå loven. I høringsskemaet udtrykkes der derimod bekymring for, at PFAs forslag vilgøre reglerne endnu vanskeligere at forstå for kunderne. At det er PFAs holdning, at lov-forslaget alene er et anliggende for pensionsselskaberne forstår jeg ikke helt, idet afgiftenjo i sidste instans påvirker størrelsen af kundernes pensionsudbetalinger.At kunderne ikke måtte have løbende indsigt i deres andel af de særlige bonushensættelserer i mine øjne heller ikke et entydigt argument for en model som PFAs model, som i mod-sætning til lovforslagets matematisk ”her-og-nu” løsning vil resultere i en løbende afgifts-betaling af aldersforsikringers andel af særlige bonushensættelser i mindst 30 år ud i frem-tiden. Jeg går ud fra, at den pågældende pensionsudbyder i givet fald ville finde det båderimeligt og nødvendigt at forklare en løbende afgiftsbetaling af aldersforsikringers andel afsærlige bonushensættelser for kunderne.Med hensyn til Letts udsagn om, at lovforslaget i sig selv skaber en grad af komplikation,som for både selskaber og kunder er unødvendigt, formoder jeg, at der ikke tænkes på selvemålsætningen med forslaget, som er at lukke et skattehul, hvilket både F&P og PFA aner-kender, men på den grad af komplikation, som måtte være knyttet til lovforslagets model forbeskatning af særlige bonushensættelser. Hertil vil jeg bemærke, at lovforslagets model eracceptabel for F&P, jf. også ovenfor under punkt B, om end brancheorganisationen så ikkeer udelt begejstret for løsningen.

4: Fremrykket beskatning

Lett anfører for det fjerde, at Skatteministeriets bemærkning om, at PFAs forslag er imodformålet med at fremrykke afgiften fra udbetalingstidspunktet til konverteringstidspunktet,er et politisk spørgsmål. Lett bemærker, at lovforslag L 67 alene har til formål at afværge etikke tilsigtet resultat som følge af den fremrykkede beskatning, og at det således ikke erformålet med L 67 at etablere et yderligere provenu. PFAs forslag er ifølge Lett ikke modformålet med at fremrykke afgiften og dermed i overensstemmelse med den politiske be-grundelse. Omvendt mener Lett, at hvis pensionsselskaberne ikke får mulighed for at vælgePFAs model, vil der være risiko for, at de ikke vælger at anbefale eller acceptere en frem-rykket udbetaling med provenutab for staten til følge.Hertil bemærkes, at det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at det harvist sig, at de nye regler, der er indført med skattereformen om konvertering af fradragsbe-rettiget kapitalpension til ikke-fradragsberettiget kapitalpension, ikke i alle henseender sik-

rer, at der betales den afgift, som blev forudsat ved indførelsen af konverteringsmulighe-den. Afgiftsgrundlaget foreslås således udvidet.Lovforslaget bringer reglerne i overensstemmelse med formålet med muligheden for atkonvertere kapitalpension til aldersforsikring m.v., nemlig at fremrykke beskatningen af ek-sisterende kapitalpensioner. Fremrykningen af beskatningen af de eksisterende kapitalpen-sioner skal bidrage til at neutralisere forværringen af den offentlige saldo på kort sigt somfølge af indfasningen af skattereformen.PFAs forslag vil delvist udskyde beskatningen af eksisterende kapitalpensioner, der konver-teres til aldersforsikring m.v., til udbetalingstidspunktet, altså svarende til det almindeligebeskatningstidspunkt for kapitalpensioner. Jeg mener derfor ikke, at PFAs forslag kan værei overensstemmelse med begrundelsen for at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner.Letts bekymring for, at pensionsselskaberne vælger ikke at anbefale eller acceptere enfremrykket udbetaling med provenutab for staten til følge, hvis de ikke får mulighed for atvælge PFAs model, deler jeg ikke.

5: Behov for basiskapital

Lett anfører for det femte, at Skatteministeriets udtalelse om, at lovforslaget ikke indebæreren kritisk ændring af pensionsselskabernes kapitalforhold, da betalingen af afgiften reduce-rer kapitalkravet, er en politisk udtalelse, som ikke er korrekt. Det er de ansvarlige ledelseri hvert selskab, der har ansvaret for og afgør, hvad der er den korrekte og forsvarlige basis-kapital.Lovforslaget medfører efter Letts opfattelse konkurrenceforvridning mellem pensionssel-skaberne, idet kommercielle selskaber, som ikke har kollektive bonushensættelser etableretved udlodninger fra egenkapitalen, ikke rammes på deres basiskapital ved lovforslaget.Selskaberne ændrer ikke løbende deres basiskapital efter deres kapitalbehov. I gode tideropbygges ekstra reserver. Det er ifølge Lett almindeligt anerkendt, at udviklingen på fi-nansmarkederne er af en sådan karakter, at selskaberne skal værne om deres basiskapital idisse år. PFA har oplyst, at hvis alle kapitalpensionsdepoter hos PFA gør brug af konverte-ringsmuligheden, indebærer lovforslaget en reduktion af basiskapitalen på ca. 1,6 mia. kr.eller ca. 8 pct., hvoraf ca. 1,2 mia. kr. vedrører Kollektiv KundeKapital.Hertil bemærkes, at ved en afgiftsberigtigelse af en konverteret kapitalpension nedbringeshensættelsen med den betalte afgift, hvorefter hensættelsen bliver 40 pct. (37,3 pct. i 2013)mindre. Det medfører alt andet lige også, at solvenskravet i pensionsinstituttet falder til-svarende. Soliditeten i PFA bliver således ikke væsentligt eller kritisk forringet med lov-forslaget.Det bemærkes endvidere, at det allerede efter gældende regler forekommer, at både PFAsog andre pensionsselskabers basiskapital beskattes og nedbringes. Efter gældende reglervil opbygningen af basiskapital i form af egenkapital blive beskattet efter selskabsskattelo-ven i livsforsikringsselskaber, og dermed reduceres basiskapitalen med den betalte sel-skabsskat. PFA har derimod valgt at henlægge store beløb til særlige bonushensættelser ogSide 5

har dermed mulighed for at opbygge basiskapitalen ved hjælp af hensættelser, der er fra-dragsberettigede efter selskabsskatteloven. Til gengæld indgår opbygningen af både de in-dividuelle og kollektive særlige bonushensættelser i beskatningen efter pensionsafkastbe-skatningsloven, og dermed reduceres basiskapitalen i PFA og andre pensionsselskaber og-så på denne måde med den betalte pensionsafkastskat. Den effekt, som PFA beskriver, omreduktion af basiskapitalen er derfor hverken ny eller enestående, idet denne effekt alleredegælder for andre skatter og afgifter.

6: Udbetaling

Lett anfører for det sjette, at Skatteministeriets udsagn om, at en konvertering af en kapital-pension kan sammenlignes med en forsikrings overgang til en anden forsikring, hvorforlovforslaget harmonerer med reglerne om udbetaling ved overgang i § 35, stk. 1, nr. 6, i be-kendtgørelse nr. 912 af 12. september 2012, ikke er korrekt.Ifølge Lett er konverteringen ikke en overgang i bekendtgørelsens forstand, og der sker ik-ke tilskrivning af Individuel KundeKapital ved konverteringen. Hvis Skatteministerietssammenligning er begrundelsen for lovforslaget, indebærer det, at lovforslagets beskatningaf den Kollektive KundeKapital ikke kan opretholdes, da pensionsdepoterne ved en forsik-rings overgang (eller udbetaling) netop ikke modtager nogen del af den Kollektive Kunde-Kapital.Hertil bemærkes, at Skatteministeriets udsagn er en kommentar til de særlige bonushensæt-telser, der er opbygget af midler fra forsikringens andel af det realiserede resultat (indivi-duelle særlige bonushensættelser), hvilket også fremgår af kommentaren. Det følger af be-kendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 4 og 6, at selskabet skal udbetale de individuelle særligebonushensættelser på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling eller overførsel til en andenforsikring. Det har ifølge PFAs høringssvar været PFAs opfattelse, at heller ikke individu-elle særlige bonushensættelser knyttet til en kapitalpension bør afgiftsberigtiges ved enoverførsel til en aldersforsikring. Efter Skatteministeriets vurdering kan en overførsel af enkapitalpension til en aldersforsikring sammenlignes med det i bekendtgørelsen anførte omoverførsel til en anden forsikring, selv om bekendtgørelsen næppe er udarbejdet med hen-blik herpå. Endvidere er det selve formålet med muligheden for at overføre kapitalpensio-ner til aldersforsikringer m.v., at der skal ske en fremrykning af afgiften fra det tidspunkt,hvor udbetalingen ville ske i overensstemmelse med normale udbetalingsvilkår, til det tids-punkt, hvor overførslen sker. Derfor skal de individuelle særlige bonushensættelser, derskal udbetales til kapitalpensionen ved en normal udbetaling, og som dermed ville blive af-giftsberigtiget ved en normal udbetaling, også indgå i afgiftsgrundlaget ved en overførsel,herunder konvertering.

7: Model særligt for PFA

Lett anfører for det syvende, at Skatteministeriets opfattelse af, at PFAs forslag indebæreren model specielt for PFA, og at Skatteministeriets afvisning af, at særlige bonushensættel-ser, der hidrører fra udlodning af egenkapitalen, skal holdes ude af afgiftsgrundlaget, erforkert.Side 6

PFAs forslag gælder ifølge Lett for alle selskaber, som gør brug af særlige bonushensættel-ser til opbygning af basiskapital.Ministeriets forslag vil ifølge Lett erodere PFAs basiskapital i modsætning til andre selska-ber, da disse ikke har samme type kollektive særlige bonushensættelser som PFA, opbyggetved udlodninger fra egenkapitalen på vilkår nærmere fastsat af Finanstilsynet. Hvis lovfors-laget gennemføres, skal loven skabe en undtagelse for PFA for denne del af de kollektivesærlige bonushensættelser (Kollektiv KundeKapital).PFAs primære konkurrenter er ikke kundeejede, men kommercielle selskaber. Disse harvalgt at afdække deres basiskapital med egenkapital, hvorfor de ikke bliver berørt af lov-forslaget, hvorimod PFA, der historisk valgte at udlodde en del af sin egenkapital til Kol-lektiv Kundekapital bliver ramt til skade for konkurrencen. Lett anfører, at af de 19 selska-ber, som Lett anfører, at ministeriet nævner, er der alene 3-4 pensionsselskaber, der har ensammensætning af basiskapitalen som PFA, men at disse ikke har tegnet kapitalpension forkunder og ej heller har høje rentegarantier, som har behov for mere basiskapital.Ifølge Lett er der derfor al grund til helt særligt at holde denne særlige form for bonushen-sættelser ude af beskatningen, da der her ikke er det samme sammenligningsgrundlag, somSkatteministeriet tillægger afgørende betydning. Beskatningen bør ifølge Lett som mini-mum udskydes, indtil kunderne får en andel af den Kollektive KundeKapital ved overførseltil den Individuelle Kundekapital.Hertil bemærkes, at Skatteministeriet ikke vurderer, at PFA så at sige bliver udsat for ensærbeskatning. Der er efter Skatteministeriets oplysninger korrekt, at der er 20 pensionsin-stitutter, der i større eller mindre omfang anvender særlige bonushensættelser. Heraf erPFA dog klart det største.PFA beskattes efter forslaget på samme måde som andre pensionsinstitutter. Særlige bo-nushensættelser er ifølge både Finanstilsynets regler og PFAs egne interne regler tiltænktpensionsopsparerne og ville ved en normal udbetaling være afgiftspligtige. Alle pensionsin-stitutter uden undtagelse beskattes efter forslaget af de ufordelte midler, som er knyttet tilden konverterede kapitalpension, og som ved en normal udbetaling ville være afgiftspligtig.Det forhold, at PFA måske i højere grad end andre pensionsinstitutter anvender særligebonushensættelser, medfører ikke, at PFA udsættes for særbeskatning. Forslaget beskatterpensionsinstitutterne ens, uanset om de opsparer ”bonusreserver” i den ene eller anden ty-pe ufordelte midler.I øvrigt vil jeg bemærke, at PFA på den ene side anfører, at PFAs model er en model, derrelativt let vil kunne bruges af alle selskaber, men på den anden side synes at give udtrykfor, at disse andre selskaber ikke har grund til at anvende PFAs model, fordi deres ufordel-te midler har en anden sammensætning.Det bemærkes afslutningsvis, at ufordelte midler siden 2010 også beskattes løbende efterpensionsafkastbeskatningsloven. Ved denne beskatning ligestilles PFAs kollektive særligebonushensættelser (Kollektiv KundeKapital) med alle andre former for ufordelte midler,Side 7

uanset betegnelse eller selskabsspecifikke karakter. Det er således ikke i pensionsafkastbe-skatningsloven særregler for PFA eller andre pensionsselskaber.Gennemføres PFAs forslag, ville der alt andet lige kunne opstå konkurrenceforvridning tilPFAs fordel, idet PFA i så fald ville bibeholde sine ufordelte midler uændret i forhold til deøvrige pensionsinstitutter ved samme konverteringsomfang i alle selskaber.Jeg mener derfor også, at man af konkurrencemæssige årsager bør være meget varsommed at indføre en ordning, som populært sagt udskyder beskatningen af de ufordelte midleri visse situationer – og i givet fald primært for enkelte selskaber - mens beskatningen ioverensstemmelse med målsætningen med indførelsen af konverteringsmuligheden i alleandre situationer fastholdes på konverteringstidspunktet.

8: Dobbeltbeskatning

Lett anfører for det ottende, at Skatteministeriet i høringsskemaet giver udtryk for enighedi, at lovforslagets model ikke kan give en matematisk præcis beregning. Ifølge Lett giverPFAs forslag mulighed for at vælge det præcise beskatningsgrundlag – hvis pensionsinsti-tuttet har eller vil etablere de fornødne IT-systemer. Herved kan et ikke præcist beskat-ningsgrundlag med hertil hørende betydelig risiko for dobbeltbeskatning elimineres.Hertil bemærkes, at det ikke er vurderingen, at der foreligger dobbeltbeskatning. Efter lov-forslaget betaler PFA og de øvrige pensionsinstitutter afgift af en forholdsmæssig andel afde fordelte midler, herunder af kundekapital. Den forholdsmæssige andel beregnes som ka-pitalpensionens størrelse i forhold til størrelsen af samtlige pensionsordninger i pensions-instituttet. Der henføres således hverken flere eller færre ufordelte midler til kapitalpensio-nen end til alle øvrige pensionsordninger, og det er efter min vurdering en fair og rimeligfordeling.Det er korrekt, som det fremgår af høringsskemaet, at den foreslåede model for afgift påufordelte midler på konverteringstidspunktet ikke kan give en matematisk præcis afgiftsbe-regning i forhold til de andele af de ufordelte midler, som pensionskunderne ender med fak-tisk at få. Men som det også fremgår, ville en præcis afgiftsberegning kræve, at det var mu-ligt at se ind i fremtiden og forudse den faktiske fremtidige overførsel af de ufordelte midlertil de konverterede kapitalpensioner m.v. frem til udbetalingstidspunktet.En ”præcis” afgiftsberegning ville dermed forudsætte, at man helt opgav konverteringsmu-ligheden, som er en fremrykning af fremtidig afgift, som man af gode grunde på nuværendetidspunkt har svært ved at sige noget præcist om. Og det er i den forbindelse værd at be-mærke, at lovforslaget lige så vel kan føre til, at afgiften på konverteringstidspunktet er for”lille”, som at den er for ”stor”. Det har derfor været væsentligt at udarbejde en model,der i det mindste er matematisk retfærdig på konverteringstidspunktet.Det bemærkes herudover, at PFA, som jeg forstår selskabet selv giver udtryk for, har de til-synsmæssige frihedsgrader til at bestemme, i hvilket omfang der fremover skal tildeles Kol-lektiv KundeKapital til overførte kapitalpensioner, det vil sige til aldersforsikringer. PFAhar således muligheden for at overføre præcis den andel, som efter forslaget afgiftsberigti-Side 8