Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. (Særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 16.11.2012. 1. behandling 28.11.2012. Betænkning 13.12.2012).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Eyvind Vesselbo, værsgo.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har stillet et ændringsforslag, som opfordrer til, at man deler lovforslaget i to, for der er faktisk noget i det her lovforslag, som vi kan støtte, og så er der noget, vi ikke kan støtte. Og det, vi godt kan støtte, er, at personer, som arbejder på Grønland og i Færøerne, får samme rettigheder til optjening af børne- og ungeydelse og børnetilskud. Og det, vi ikke kan støtte, er, at man fjerner optjeningsretten for flygtninge til de samme ydelser.

Så derfor beder vi i vores ændringsforslag om, at lovforslaget bliver delt, så vi kan stemme for de dele, vi er enige i, og stemme imod dem, som vi er uenige i.

Tak til ordføreren. Hr. Edmund Joensen som ordfører for Sambandspartiet.

Ændringsforslaget fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti drejer sig om at genoprette færingers og grønlænderes ret til en række sociale ydelser, når de har bopæl i Danmark. Sagen er principiel. Af uransagelige årsager er færinger og grønlændere blevet ramt af optjeningsprincippet, og det har gjort livet besværligt for mange færinger og grønlændere, der er bosiddende her i Danmark.

Som jeg ser problemet, har man nok fra embedsværkets side fortolket loven snævert, og dermed har færinger og grønlændere været nødt til at optjene deres statsborgerrettigheder her i Danmark. Og hvorfor? Jo, fordi de har boet i en anden del af rigsfællesskabet. Det er en alvorlig sag, at statsborgerrettigheder er blevet tilsidesat i et helt år.

Derfor er det kun godt, at forholdene nu ændres. Jeg vil dog sætte spørgsmålstegn ved, om det ikke ville være rimeligt at føre bestemmelsen tilbage til 1. januar 2012. Dermed ville fejlen blive rettet, og statsborgerne fra Færøerne og Grønland ville få deres mistede rettigheder tilbage.

Man kan spørge, om dette er en enlig svale. Jeg kender ikke svaret, men jeg vil gerne opfordre til, at den til enhver siddende regering, embedsværket og Tinget får noget positivt ud af denne sag. Hver gang der fremsættes et lovforslag, må det sikres, at færøske og grønlandske statsborgere ikke kommer i klemme.

Hvorfor ikke indarbejde en praksis, hvor færinger og grønlændere inkluderes alle steder, hvor det kan lade sig gøre? Hvorfor ikke tænke rigsfællesskabet ind i lovforslagene? Hvorfor ikke give færøske og grønlandske virksomheder adgang, når der oprettes ordninger for virksomheder, til f.eks. ekspertise og midler i danske systemer? Lad os åbne dørene. Og det gælder på samme måde den anden vej. Det skal sikres, at ordninger, systemer og rettigheder på Færøerne og Grønland som en selvfølgelighed deles med statsborgere fra Danmark. Lad os få et rigsfællesskab, der inkluderer i stedet for at ekskludere.

Som medlem for Sambandspartiet vil jeg stemme for ændringsforslaget, som Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti står bag. Det drejer sig om at rette fejlen. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Anne Baastrup.

Jeg vil lige have en ting på det rene. Hr. Edmund Joensen er enig med mig i, at det var en fejl, som den tidligere regering lavede, og som man ikke fra hr. Edmund Joensens side reagerede imod på det tidspunkt. Nu genopretter vi det, således at fejlen fjernes med det her lovforslag, og det kan jeg forstå at hr. Edmund Joensen nærmest er utilfreds med.

Ordføreren.

Tak. Altså, som jeg ser sagen, har det aldrig været meningen, at den her lov skulle gælde for færinger eller grønlændere – sådan har jeg opfattet det på alle i Folketingssalen – for loven var beregnet på udlændinge og ikke på rigsborgere. Og så kom datoen for, hvornår det skulle håndhæves, og det var, hvis jeg husker rigtigt, den 1. januar 2012. Så kommer vi til embedsværket, som skal fortolke loven, og der mener jeg – og det er det, jeg siger i min tale – at embedsværket har fortolket loven strammere, end vi andre, som har vedtaget den, havde tænkt os det.

Når det så gælder et princip i rigsfællesskabet om, at vi alle sammen er rigsborgere og vil have, at det skal være så frit som muligt at flytte mellem landene, altså så der ikke på den måde er forskel på rigsborgere, så vil jeg helst have, at det her forslag, der er et neutralt forslag, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kommer med, også bliver behandlet neutralt i Folketinget og ikke bliver blandet sammen med andre indtægter til den siddende regering.

Fru Anne Baastrup.

Nu er det mit indtryk, at det her drejer sig om udgifter, men skidt nu med det. Skal jeg forstå hr. Edmund Joensen sådan, at hvis ændringsforslaget fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om at opsplitte lovforslaget bliver forkastet, så vil hr. Edmund Joensen stemme for det her lovforslag ved tredjebehandlingen på onsdag, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg har sagt tydeligt, at jeg vil have det her forslag vedtaget, for det er et neutralt forslag. Det andet forslag vedrører så et indenrigspolitisk spørgsmål, som også indbefatter at forhøje folks udgifter over finansloven med over 200 mio. kr. Det vil jeg ikke stemme for.

Tak til Sambandspartiets ordfører. Så er det hr. Sjúrður Skaale som ordfører for Javnaðarflokkurin.

Jeg skal gøre det meget kort. Under førstebehandlingen af det her forslag lagde jeg mærke til, at Dansk Folkepartis ordfører sagde, at hvis optjeningsprincippet ikke blev behandlet som et isoleret forslag, men det blev udvidet til at omfatte Færøerne og Grønland, ville Dansk Folkeparti støtte det. Dagen efter behandlingen sendte Venstre en pressemeddelelse ud, hvor man sagde det samme. Nu kan jeg så se i betænkningen, at både Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre støtter den del af forslaget, som handler om, at optjeningsprincippet skal udvides til at omfatte Færøerne og Grønland. Jeg vil bare ganske kort kvittere for det. Så vi nærmer os næsten fuld enighed i Folketinget om det her, og det er jeg meget glad for og vil kvittere for.

Som jeg også sagde under førstebehandlingen, mener jeg, at det er et vigtigt princip, men det handler næppe om så mange mennesker, som regeringen regner med i sit forslag. Jeg tror også, at prisen vil blive betydelig lavere end de 4 mio. kr., som regeringen kalkulerer med. Men selv om det drejer sig om få mennesker og ikke så store penge, er princippet vigtigt, så tak for, at næsten hele Folketinget støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Fru Sara Olsvig som ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit er rigtig glad for den genoprettede ret til, at personer, som i længere eller kortere perioder har opholdt sig i Grønland og Færøerne, kan få børne- og ungeydelser på lige fod med andre personer med dansk statsborgerskab, som bor i Danmark. Vi vil hermed også takke socialministeren for det gode samarbejde i forhold til at få det her genoprettet.

Også jeg har fået en række henvendelser løbende gennem dette år. En del grønlandske studerende og andre, som har valgt at flytte til Danmark i dette år, har nemlig været ramt generelt, så jeg mener, at denne nye ordning fjerner en grænsehindring i rigsfællesskabet, en grænseændring, som en af vores islandske kolleger også påpegede under Nordisk Råd-sessionen i Helsinki i oktober måned, hvor hun sagde, at dette selvfølgelig også rammer andre nordiske borgere, som flytter mellem vore lande. Jeg vil derfor opfordre til, at man også her ser på problematikken i en nordisk sammenhæng. Jeg vil samtidig opfordre til, at man ser på, hvad der kan gøres for de personer, som er flyttet fra Grønland og Færøerne til Danmark i 2012, hvor loven har været i kraft. Hvis den del om optjeningsprincippet, som har ramt grønlændere og færinger, i udgangspunktet har været en fejl, bør de ramte vel også blive kompenseret for det, de har mistet gennem dette år.

IA støtter lovændringsforslaget i dets oprindelige form og takker for samarbejdet. Quianaq.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (V, DF, KF) om, at lovforslaget deles i to lovforslag, og der kan stemmes nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 50, imod stemte 58, hverken for eller imod stemte 0.

Delingen af lovforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2 og 3, stillet af samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4 og 5, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV og EL)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.