Dansk Solcelleforenings forslag tilnødvendige ændringer af L 86Dansk Solcelleforening har følgende konkrete forslag til nødvendige ændringer af L 86.Afsnit 1 afdækker en række grundlæggende udfordringer ved den valgte modelAfsnit 2 fremlægger 6 elementer der er helt afgørende at indpasse for at sikre atmodellen kommer til at fungere i praksis, samt har den dynamiske tilpasning der erbehov for.1)Egetforbruget:> Dansk Solcelleforening foreslår, at ministeren fårbemyndigelse til administrativt at fastsætte egetforbrugskvoten til 40 pct. i2013/14 – opgjort på årsbasis - gældende for de først 10 år.2)Det midlertidige forhøjede pristillæg:> Dansk Solcelleforeningforeslår, at ministeren får bemyndigelse til, ud fra entilbagebetalingsberegning - dels at forlænge pristillæggets varighed ud over10 år - dels at fastfryse nedtrapningen af det midlertidige pristillæg.3)Boligforeningerog fællesanlæg:> At de beboere i boligforeningen derfrivilligt tilslutter sig samme el-leverandør får mulighed for at modregnederes netto-egetforbrug for lejemålene fra fællesanlægget.4)400 kW grænsen:> Der udarbejdes en bekendtgørelse der fastsætter enrække faste kriterier hvorpå Energinet.dk kan godkende fællesanlæg ogandre anlæg større end 400 kW der har til formål at dække et egetforbrug.Det foreslås endvidere den øvre grænse for tagplacerede anlæg fjernes.5)Forsøgsordning:> Ministeren skal have bemyndigelse til at igangsætteforsøgsordninger med andre afregnings- og støttemodeller.6)Revurdering:> Ministeren skal have bemyndigelse til at evalueresolcelleordning inden for et år for at sikre at den virker efter hensigten ogsom led i den strategiske energiplanlægning. Dette kan ske ud fra et fast setaf vurderingsparametre, som er fastlagt politisk.

1 Grundlæggende udfordringer ved den nye ordning

1.1 Strategisk og Energipolitisk

Med L 86 sker der en meget kraftig reduktion af rammebetingelserne for solceller for allesegmenter der tidligere var omfattet af nettomålerordningen på årsbasis.Med § 47 stk. 4 nr. 1 er det kun det umiddelbare egetforbrug på timebasis der kannettomodregnes. Det vil betyde en kraftig forringelse af anlægsøkonomien for de berørteanlæg. Solcelleforeningen anslår, ud fra data fra allerede eksisterende anlæg, at dettealenekan betyde en fordobling af den faktiske tilbagebetalingstid, fra under 10 år til ca. 20 år1Det er energipolitisk og strategisk uigennemtænkt at indføre en afhængighed af eget-forbruget på time basis på nuværende tidspunkt. For privatsegmentet øges incitamentet tilet overforbrug af solcellestrøm på tidspunkter af døgnet hvor den samme strøm kanafbalancere elproduktionen i det samlede el-system, når vinden ikke blæser, som påvist iflere forskningsrapporter2.Alt andet lige, øger denne konstellation behovet for enten el-import eller en øgetkraftværksproduktion på tidspunkter hvor der ikke er behov for en øget fjernvarme-produktion. Samlet set vil det belaste betalingsbalancen eller relativt øge det danske CO2-udslip.For en regering der har som ambition at udarbejde en strategiske energiplanlægning3foromstillingen til vedvarende energi, er det uforståeligt at en afbalancering af det samlede el-system ikke indgår som et centralt element i udformningen af en langsigtet solcellestrategi.

1.2 Risiko for ø-tankegang og uhensigtsmæssige løsninger

Solceller producerer nu engang elektricitet når solen skinner og det er begrænset hvormeget forbrug f.eks. en husstand kan flytte rundt på tidsmæssigt over døgnet. Derimodopfordrer modellen til at husstanden selv begynder at lagre solenergi i akkumulatorer ellerved at opsætte varmepatroner. Samfundsmæssigt er det en »Stupid Grid« løsning, hvorder sker en fordyrende og hel unødvendig suboptimering, hvor der uden grund tabesenergi (oplagring).En forskningsrapport fra Dansk Energi: ”Solceller og spændingsvariationer i 0,4 kV net”4har også eftervist, at selv en teoretisk meget høj solcellepenetration vil ikke udfordre 0,4kV nettet.Ministerens argument om, at:»Til gengæld skal vi blive bedre til at bruge strømmen, nårsolen skinner. Ordningen skal tilgodese dem, der tilpasser deres strømforbrug, så debruger strøm når solen skinner og anlægget producerer.«5, mangler faglig, strategisk ogenergipolitisk substans.

2 Konkrete forslag til korrektion

2.1 Egetforbruget

Med den nye solcellemodel bliver forholdet mellem beboernes umiddelbare egetforbrug påtimebasis og det forskudte el-forbrug,helt afgørendefor udregning af totaløkonomien ogtilbagebetalingstiderne. For privatsegmentet er der stort set ingen der har et kvalificeretgæt på om forholdet er f.eks. 20/80, 30/70 eller 40/60 over 10 år. Derfor vil mange vælgeat tage udgangspunkt i de mest forsigtige fordelingstal og det vil yderligere forringetilbagebetalingstiden betydeligt, specielt når elprisen stiger og det midlertidige tilskudnedtrappes. For mange vil det med meget stor sandsynlighed betyde et fravalg af solceller.Med L 86 pålægges privatsegmentet en hel unødvendig og betydelig usikkerhedsfaktor,som de ikke har mulighed for at afdække eller kvalificere. Det er en kæmpe svaghed vedmodellen. At Energistyrelsen i deres faktaark uden empirisk begrundelse fastlæggeregenforbrugskvoten til 40 pct. understeger blot hvor ubelyst dette er.> Dansk Solcelleforening foreslår, at ministeren får bemyndigelse tiladministrativt at fastsætte egetforbrugskvoten til 40 pct. i 2013/14 – opgjortpå årsbasis - gældende for de først 10 år.Begrundelse:Der mangler i den grad data for hvor stor egetforbrugskvoten reelt er iforskellige boformer og familietyper ved forskellige anlægsstørrelser. Ved at fastsætte enadministrativ egetforbrugskvote, afdækkes boernes risiko. Mens det ikke harstatsfinansielle konsekvenser, da Energistyrelsen har taget udgangspunkt i dette i deresberegninger. Samtidig er der usikkerhed omkring hvorvidt el-selskaberne overalt i landetvil være klar til at udføre time-til-time aflæsning allerede ved start 2013.

2.2 Det midlertidige forhøjede pristillæg

Energistyrelsens beregninger af tilbagebetalingstiden tager udgangspunkt i eget-forbrugskvoten der stokastisk er fastsat til 40 pct. De resterende 60 pct. får et, ved lovfastsat pristillæg på 130 øre pr. kWh i 2013, som årligt nedsættes med 14 øre over 5 år.Dansk Solcelleforening mangler grundige beregninger, med realistiske forudsætninger, derefterviser hvorfor den samlede anlægspris kan falde så kraftig over de kommende 5 år.Hvis forudsætningen er en tilbagebetalingstid på 10 år.Den 8. november 2012 indledte EU-kommissionen en antisubsidieundersøgelse af importaf solceller og deres nøglekomponenter (dvs. solceller og solwafere) fra Kina.6Der kanresultere i en antidumpingtold, der ikke kun vil påvirke prisen på de kinesiskesolcellepaneler, men også på de europæiske. En politisk besluttet prisforhøjelse påsolcellepaneler på f.eks. 20-40 pct. vil totalt ændre alle forudsætningerne forEnergistyrelsens beregninger og hvad værre er, forligspartierne har ingen mulighed for attilpasse støtten, uden at ændre loven.Pristillægget gives kun i 10 år, hvilket er ualmindelig kort tid og sætter kraftigt pres på6http://ec.europa.eu/danmark/eu-politik/alle_emner/toldunion/2012/121108_solceller_kina_da.htm3 af 5

totaløkonomien i en investering. Til sammenligning gives der i tyskland i 2013 et pristillægpå 0,17 eurocent/ kWh i 20 år samt adgang til billige bank lån.> Dansk Solcelleforening foreslår, at ministeren får bemyndigelse til ud fra entilbagebetalingsberegning - dels at forlænge pristillæggets varighed ud over 10år - dels at fastfryse nedtrapningen af det midlertidige pristillæg.Begrundelse:Hvis forligspartierne ønsker rimelige strategiske rammebetingelser forsolcelleudbygningen i Danmark, må der være mulighed for at støttemodellen kantilpasses udefra kommende prishop og det forhold at Energistyrelsens forudsætninger erbehæftet med en ganske betydelig usikkerhed. Alle forligspartier har ønsket entilbagebetalingstid på 10 år, men hvis forudsætningerne ikke holder, er det et politiskvalg om det skal være muligt at korrigere modellen eller det er solcelleudbygningen derskal stoppe. I et intelligent el-system, må satserne også fastsættes intelligent. Dennepraksis udføres i andre laned omkring os og har ikke bevirket kunstigt høje priser, somministeren har antydet som en problemstilling.

2.3 Boligforeninger og fællesanlæg

Det er prisværdigt at forligspartierne gerne ser flere større solcelleanlæg opført somfællesanlæg på f.eks. boligforeninger.§ 47 stk. 4 nr 2. fastlægger et midlertidig pristillæg på 145 øre pr. kWh i 2013 og 10 år fremfor fællesanlæg. Sammenlignet med nettomålerordningen på årsbasis er dette en kraftigforringelse af anlægsøkonomien for boligforeningers fællesanlæg, det samme gælder hvisman sammenligner med de tyske støtteordninger for fællesanlæg i større boligbebyggelser.Selv sammenlignet med nettoordningen i § 47 stk. 4 nr. 1 er økonomien dårligere, hvisegetforbruget i den nye nettomodel er over 20 pct.!Mange af solcelleforeningen medlemmer har gennemregnet fællesanlæg ud fra deerfaringer de har med allerede etablerede anlæg og med forskellige fremtidigeprisforudsætninger. Det nedslående resultat er, at det er forventningen at meget få- omnogle -boligforeninger vil gøre brug af modellen for fællesanlæg, når de bliver præsenteretfor total-økonomien i modellen.Da Dansk Solcelleforenings medlemmer meget gerne vil etablere større fællesanlæg i f.eks.det almennyttige, skal vi foreslå:> At de beboere i boligforeningen der frivilligt tilslutter sig samme el-leverandør får mulighed for at modregne deres netto-egetforbrug forlejemålene fra fællesanlægget.Begrundelse:Der er ikke noget til hindre for at der laves en frivillig tilvalgsordning,frameldes den kan beboeren ikke længere modregne netto-egetforbruget. Omvendt, så vilboligforeninger med denne forbedring i højere grad ligestilles med de betingelser dergælder for anlæg i f.eks. parcelhuse. Anlæg placeret på mindre boligforeninger er typiskmere besværlige og hermed dyrere at etablere end små private anlæg der er nemme atkomme til.

2.4 400 kW grænsen

Hvis en boligforening vil etablere et fællesanlæg der er større end 400 kW, forekommer detulogisk, at der er denne vilkårlige begrænsning.> Der udarbejdes en bekendtgørelse der fastsætter en række faste kriterierhvorpå Energinet.dk kan godkende fællesanlæg og andre anlæg større end400 kW der har til formål at dække et egetforbrug. Det foreslås endvidere denøvre grænse for tagplacerede anlæg fjernes.Begrundelse:Hvis en stor boligforening har mulighed for at opsætte et fællesanlæg derkan modsvare deres elforbrug, skal der være mulighed for at ligestille dem med mindreboligforeninger.

2.5 Forsøgsordning

For at fremtidssikre og intelligent indpasse solceller i Danmarks energiforsyning frem mod2020 og herfra frem mod 2035 er det vigtigt at med et sundt og praktisk anvendeligtsystem der motivere til den rette udbygning. Vi foreslår derfor følgende:> Ministeren skal have bemyndigelse til at igangsætte forsøgsordninger medandre afregnings- og støttemodeller.Begrundelse:Det er afgørende at få indsamlet praktisk erfaring med forskellige modeller. Hvis enlangsigtet solcellestrategi for Danmark løbende skal forfines og optimeres.

2.6 Revurdering

I aftalen af 15. november, er parterne endvidere enige om, at denne strategi følges op af enintegration af solenergi i de overordnede analyser, der blev aftalt i energiforliget af 22.marts 2012.Dansk Solcelleforening mener det er afgørende, at den overordnede analyse igangsættesnu, at branchen inddrages og at den bliver færdig medio 2013, på et tidspunkt hvor dennye model har virket 6-7 måneder og der dermed er et empiriske erfaringsgrundlag for atindarbejde solceller med mere præcise mål i den strategiske energiplanlægning, samtvurdere styrker og svagheder i et, også internationalt, helt uprøvet modelkoncept.> Ministeren skal have bemyndigelse til at evaluere solcelleordning inden foret år for at sikre at den virker efter hensigten og som led i den strategiskeenergiplanlægning. Dette kan ske ud fra et fast set af vurderingsparametre,som er fastlagt politisk.Med mange hilsnerSigne Antvorskov KragFormand for Dansk Solcelleforening5 af 5