Europaudvalget 2012-13
L 134
Offentligt
1235931_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål 3 ad L 134 af 4.
april 2013 fra Folketingets
Europaudvalg til
europaministeren.
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3
Er alle Københavnskriterierne opfyldt af Kroatien i forbindelse med medlemskabet?
Svar:
Københavnskriterierne præciserer de politiske, økonomiske og kapacitetsmæssige kriterier for
medlemskab af EU og er reflekteret i de krav, som stilles under optagelsesforhandlingerne, og
som skal være opfyldt ved tiltrædelsen.
Kommissær Stefan Füle fremlagde den 26. marts 2013 Kommissionens sidste
overvågningsrapport vedrørende Kroatien. Overvågningsrapporten forholder sig ikke eksplicit
til Københavnskriterierne. Samlet anlægger Kommissionen i sin rapport en positiv vurdering af
Kroatiens EU-parathed. I rapportens konklusioner anfører Kommissionen således, at
”Kroatien lever generelt op til de forpligtelser og krav, der følger af tiltrædelsesforhandlingerne
inden for alle kapitler. Kroatien har demonstreret sin evne til at opfylde samtlige andre
forpligtelser i god tid før tiltrædelsen. Planerne for, hvordan de udestående opgaver, herunder
korruptionsbekæmpelse, skal løses inden for de kommende måneder, foreligger allerede eller er
næsten færdige. Derudover har Kroatien afsluttet de ti prioriterede foranstaltninger, som blev
påpeget i Kommissionens samlede overvågningsrapport fra 2012. Kommissionen er derfor
overbevist om, at Kroatien vil være klar til medlemskab den 1. juli 2013.”