Spørgsmål nr. 113 vedrørende forslag til lov om offentlighed i forvalt-

ningen (L 144):

”Kan ministeren bekræfte, at der allerede i dag med den gæl-dende Offentlighedslov er mulighed for at undtage bidrag tilsvar på folketingsspørgsmål som ministeren modtager fra an-dre myndigheder fra aktindsigt? Der henvises til artiklen”Bødskovs ’fortrolige rum’ findes i forvejen viser aktindsigt”,der blev bragt i Information den 19. april 2013.”

Svar:

1.

Efter den gældende offentlighedslov § 10, nr. 3, omfatter retten til akt-indsigt ikke dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighedudfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.Om bestemmelsens nærmere anvendelsesområde fremgår det af Offentlig-hedskommissionens betænkning, side 542, bl.a., at:”Offentlighedslovens § 10, nr. 3, tager navnlig sigte på de relativtsjældne tilfælde, hvor det er bestemt eller forudsat i lovgivningen,at sekretariatsfunktionerne for en myndighed varetages af en andenmyndighed, men også uden for de lovbestemte tilfælde kan der væ-re tale om, at en myndighed som sådan udfører sekretariatsfunktio-nen for en anden myndighed. I forarbejderne er det således anført,at bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor enmyndighed i forbindelse med en bestemt sags behandling udøversekretariatsmæssige funktioner i forhold til en anden myndighed,uden at betingelserne for at anse organerne for en og samme myn-dighed af den grund er opfyldt, f.eks. hvor et direktorat eller en an-den styrelse til brug for vedkommende minister udarbejder et ud-kast til besvarelse af et folketingsspørgsmål eller en ansøgning tilfinansudvalget, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 224.”John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998, side201 f., anfører bl.a., at”Almindelige udtalelser eller høringssvar fra et direktorat eller lig-nende til brug for departementets udformning af en besvarelse af etsvar vil ikke kunne undtages. Bestemmelsen omfatter alene selv-stændige udkast til svar i de tilfælde, hvor ministerens departementikke har den fornødne sagkyndige baggrund for at kunne udarbejdebesvarelse m.v.[….] Bestemmelsen finder ikke anvendelse medhensyn til svarudkast, som er udvekslet mellem to ministerier, her-under de udkast, som de enkelte ministerier måtte udarbejde tilbrug for Statsministeriets besvarelse af spørgsmål rettet til statsmi-nisteren, jf. Justitsministeriets sag L.A: 1993-522-130. Ministerier-ne kan ikke antages at sekretariatsbetjene hinanden.”2

Der kan også henvises til pkt. 38 i Justitsministeriets vejledning om offent-lighedsloven fra 1986, hvor det bl.a. fremgår, at”Efter § 10, nr. 4, [nu § 10, nr. 3] undtages endvidere dokumenter,der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekreta-tiatsopgaver for en anden myndighed. Som eksempel herpå kannævnes den kommunale skatteforvaltnings forberedelse af sager forligningskommissionen og de amtskommunale socialcentres forbe-redelse af sager for amtsankenævnene og revaliderings- og pensi-onsnævnene. Undtagelsesadgangen vil også kunne finde anvendelsei tilfælde, hvor en myndighed i forbindelse med en bestemt sags be-handling udøver sekretariatsmæssige funktioner i forhold til en an-den myndighed, uden at betingelserne for at anse organerne for atvære en og samme myndighed af den grund er opfyldt. Det gælderf.eks., hvor et direktorat eller en anden styrelse direkte virker somsekretariat for vedkommende minister i forbindelse med udarbejdel-se af et selvstændigt udkast til besvarelse af folketingsspørgsmål el-ler ansøgninger til finansudvalget. Det vil alene kunne være tilfæl-det, hvor ministerens departement ikke har den fornødne sagkyndi-ge baggrund for at kunne udarbejde den pågældende besvarelse el-ler ansøgning.”Som det fremgår af ovenstående, kan den nugældende bestemmelse i of-fentlighedslovens § 10, nr. 3, kun anvendes i begrænset omfang i forholdtil bidrag fra en underordnet myndighed til et departement til brug for enministers besvarelse af folketingsspørgsmål. Den pågældende bestemmelseomfatter således alene selvstændige udkast til svar i de tilfælde, hvor mini-sterens departement ikke har den fornødne sagkyndige baggrund for atkunne udarbejde besvarelse mv. Og bestemmelsen kan ikke anvendes medhensyn til svarudkast, som er udvekslet mellem to ministerier.Jeg kan i øvrigt henvise til det, som jeg har givet udtryk for i den pågæl-dende artikel.

2.

Justitsministeriet skal bemærke, at det anførte om anvendelsesområdetfor bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 3, gælder i forhold til enministers besvarelse af såvel mundtlige udvalgsspørgsmål (samråd) somskriftlige udvalgsspørgsmål.

3.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor ofte be-stemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 3, er anvendt i praksis.Som det fremgår ovenfor, har bestemmelsen et snævert anvendelsesområ-de, og det må derfor – hvis bestemmelsen anvendes i forhold til besvarelse

af folketingsspørgsmål – antages, at dette i praksis kun sker i meget be-grænset omfang.

4.

Det skal i øvrigt for god ordens skyld nævnes, at efter den såkaldte op-samlingsbestemmelse i den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 6,kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til be-skyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. offentlige interesser, hvor hemme-ligholdelse efter forholdets særlige karakter gør det påkrævet. Bestemmel-sen i § 13, stk. 1, nr. 6, kan efter forarbejderne til bestemmelsen (Folke-tingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 229) i begrænset omfang anvendes tilbeskyttelse af den interne politiske beslutningsproces.Det er i ombudsmandspraksis antaget, at hensynet til den interne beslut-ningsproces kun i særlige tilfælde kan begrunde undtagelser fra aktindsigtefter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6.Der kan henvises til Offentlighedskommissionens betænkning, side 588.