L 144 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/5-13 og den 23/5-13, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål F:”Ministeren bedes med afsæt i ministerens svar på spørgsmål 79 rede-gøre nærmere for, hvordan regeringen vil sikre, at ministerier og andreoffentlige myndigheder vil overholde tidsfristerne i forhold til ansøg-ninger om aktindsigt efter en evt. vedtagelse af den nye offentligheds-lov, hvor tidsfristerne gøres kortere, set i lyset af at tidsfristen i dagoverskrides i ca. 60 pct. af tilfældene.”Samrådsspørgsmål G:”På baggrund af ministerens svar på spørgsmål 19, 21, 24, 25, 27, 29,31, 33, 35, 39, 45, 128, 129, 130, 131, 132 og 135 bedes ministeren re-degøre for ministerens holdning til det hensigtsmæssige i, at:·brevet fra den daværende finansminister Mogens Lykketoft til den da-værende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen vedr. finansieringen afet nyt opera- og musikhus vil være undtaget fra retten til aktindsigt, ogat kun enkelte oplysninger vil være ekstraheringspligtige som følge af L144·mailvekslingen inkl. bilag fra den daværende kontorchef i Integrati-onsministeriet til bl.a. Rigspolitiet og Justitsministeriet vedr. udlændin-

geloven vil være undtaget fra retten til aktindsigt, og at oplysningerneikke vil være ekstraheringspligtige som følge af L 144·statsforvaltningsdirektørens e-mail til kolleger om høringssvar tillandbrugsloven vil være omfattet af retten til aktindsigt som følge af L144·breve fra daværende integrationsminister til folketingsmedlemmer frade daværende regeringspartier samt dele af et vedlagt notat om indføds-retsloven vil være undtaget fra retten til aktindsigt som følge af L 144·kalender, som der er givet aktindsigt i efter den gældende offentlig-hedslov, vil være undtaget fra retten til aktindsigt, og at oplysningerneikke vil være ekstraheringspligtige som følge af L 144, men at der vilvære adgang til aktindsigt i udgiftsbilag·Energistyrelsens notat om moms-svindel i CO2 kvoteregistre vil væreundtaget fra retten til aktindsigt, men at visse af oplysningerne vil væreekstraheringspligtige som følge af L 144·Sundhedsministeriets notits om samarbejde med Rigsrevisionen i for-bindelse med beretningen om private sygehuses takster vil være undta-get fra retten til aktindsigt, men at oplysningerne i notitsen i al væsent-lighed vil være ekstraheringspligtige som følge af L 144·Brevet fra daværende forsvarschef Jesper Helsø til daværende for-svarsminister Søren Gade vedr. tolk i Afghanistan måske vil være om-fattet af retten til aktindsigt, og at oplysningerne i al væsentlighed vilvære ekstraheringspligtige som følge af L 144·kalendere for hhv. direktøren og skattedirektøren for SKAT Køben-havn, som der er givet aktindsigt i efter den gældende offentlighedslov,vil være undtaget fra retten til aktindsigt, og at oplysningerne ikke vilvære ekstraheringspligtige som følge af L 144·mail af 12. december 2012 vedr. dagpengetal som der er givet aktind-sigt i efter den gældende offentlighedslov, vil være undtaget fra rettentil aktindsigt, og at oplysningerne ikke vil være ekstraheringspligtigesom følge af L 144Mener ministeren, at man med disse eksempler lever op til formålet omat sikre åbenhed hos myndigheder m.v., som er formuleret i forslaget tilny offentlighedslov?”Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (LA),Pia Adelsteen (DF), Pernille Skipper (EL).

[Indledning]1.Udvalget har bedt mig besvare to samrådsspørgsmål, og jeg forstår,at udvalget ønsker, at vi skal tage ét spørgsmål ad gangen, startendemed spørgsmål G.Det vil sige, at vi tager spørgsmålsrunden efter min besvarelse af hvertsamrådsspørgsmål. Det gør jeg selvfølgelig gerne.[Spørgsmål G]2.Det første spørgsmål – spørgsmål G – vedrører mine svar på 17spørgsmål til lovforslaget, der angår dokumenter i en række konkretesager, som udvalget har bedt mig om at forholde mig til.Jeg forstår det sådan, at der for det første spørges til det hensigtsmæssi-ge af udfaldet af de konkrete sager, som Justitsministeriet har forholdtsig til i de nævnte besvarelser. Og for det andet spørges der til, om manmed disse eksempler lever op til at sikre åbenhed hos forvaltningsmyn-digheder mv., som er formuleret i forslaget til ny offentlighedslov.Mit svar på begge spørgsmål er ja.De svar, som jeg har givet i besvarelserne af de nævnte 17 spørgsmål,er udslag af, hvad der er Justitsministeriets umiddelbare vurdering af,hvad der følger af de generelle regler i lovforslaget.Det drejer sig navnlig om lovforslagets § 22 om kalendere, § 24 om mi-nisterbetjening, § 27, nr. 2, om folketingspolitikerdokumenter samt eks-traheringsreglerne i lovforslagets § 28 og § 29.Jeg synes, at disse regler er fornuftige og hviler på en god og rigtig af-balancering af de forskellige hensyn, som lovforslaget bygger på.Nogle af de svar, som der henvises til i samrådsspørgsmålet, viser, atder vil være tilfælde, hvor der fremover ikke vil være mulighed for at fåaktindsigt i dokumenter, hvor det i dag vil være muligt. Det har jeg al-

drig lagt skjult på vil være tilfældet, og det kan derfor ikke være enoverraskelse for nogen.Andre svar viser, at der med lovforslaget langt fra er tale om den mørk-lægning, som det har været påstået i debatten om lovforslaget.Jeg synes, at de konkrete eksempler, som der henvises til i samråds-spørgsmålet, viser, at reglerne i § 24 og § 27, nr. 2, netop ikke er etcar-te blancheeller tagselvbord for administrationen, hvilket partierne bagden politiske aftale om den nye offentlighedslov også har understregetpå ingen måde er hensigten.Det er jo netop også, hvad vi tydeligt har skrevet i den politiske aftalefra efteråret, i lovforslaget og bemærkningerne hertil og i efterhåndenen del besvarelser af spørgsmål fra udvalget.Jeg synes, at eksemplerne på mange måder er interessante i forhold tilat få belyst, at lovforslaget er langt mere nuanceret, end der fra mangesider er givet udtryk for i debatten.F.eks. viser den mail fra en statsforvaltningsdirektør til nogle kollegaer,som der henvises til i spørgsmål nr. 24 og 135, at ministerbetjenings-reglen langt fra kan bruges i ethvert tilfælde. Med det forbehold, somjeg gav udtryk for i besvarelsen, er det Justitsministeriets umiddelbareopfattelse, at lovforslagets § 24 ikke kan bruges til at undtage mailen fraaktindsigt. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 135, så de-ler Økonomi- og Indenrigsministeriet denne vurdering.Eksemplerne giver efter min opfattelse også et godt indtryk af, at selvom reglen om ministerbetjening kan bruges, så kan reglerne om ekstra-hering alligevel føre til, at oplysningerne skal udleveres.Det er besvarelserne af spørgsmål nr. 29, 130 og 131 om Energistyrel-sens notat om mulig momssvindel i CO2-kvoteregistre et godt eksem-pel på. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 29, er det Ju-stitsministeriets umiddelbare vurdering, at det pågældende notat mednogle enkelte undtagelser udgør relevante oplysninger om sagens fakti-ske grundlag, som der vil være ret til aktindsigt i efter lovforslagets al-mindelige regler. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 130,4

deler Klima- og Energiministeriet Justitsministeriets umiddelbare vur-dering af det pågældende dokument.Et andet godt eksempel på ekstraheringsreglernes anvendelse er minebesvarelser af spørgsmålene om Sundhedsministeriets notits om samar-bejdet med Rigsrevisionen i sagen om overbetaling af private sygehuse.Det er som bekendt mine svar på spørgsmål nr. 31 og 129.Det fremgår heraf, at det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, atden omhandlede notits i al væsentlighed indeholder oplysninger, som erekstraheringspligtige efter lovforslagets § 28, stk. 1, 1. pkt. Som detfremgår af besvarelsen, gælder det dog ikke navnlig notitsens næstsid-ste afsnit, som ses at indeholde Sundhedsministeriets kommentar til etkonkret forhold. Og som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr.129, deler Sundhedsministeriet Justitsministeriets umiddelbare vurde-ring af det pågældende dokument.Også sagen om brevet fra den daværende forsvarschef til den daværen-de forsvarsminister om tolke i Afghanistan viser, hvor vigtige ekstrahe-ringsreglerne er. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 128,vil lovforslagets regler om ekstrahering efter Justitsministeriets og For-svarsministeriets umiddelbare vurdering føre til, at det pågældende do-kument i al væsentlighed indeholder oplysninger, som er ekstraherings-pligtige.3.Så for at svare på den anden del af samrådsspørgsmålet:Eksemplerne lever helt op til det formål med loven, som kommer til ud-tryk både i selve lovteksten, bemærkningerne hertil, den politiske aftaleog Offentlighedskommissionens betænkning.[Spørgerunde]

[Spørgsmål F]4.Spørgsmål F om tidsfrister er et spørgsmål, som jeg sådan set allere-de har besvaret skriftligt i forbindelse med Retsudvalgets spørgsmål nr.79 vedrørende lovforslaget.Og som der er redegjort for i denne besvarelse, er selve ordningen medtidsfrister i offentlighedsloven ikke en nyskabelse.Af § 16, stk. 1, i den nugældende offentlighedslov fremgår bl.a., atmyndigheden snarest afgør, om en anmodning om aktindsigt kan imø-dekommes.Det følger af bestemmelsens stk. 2, at – citat – ”hvis en anmodning omaktindsigt ikke er afslået eller imødekommet inden 10 dage efter, at dener modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underretteansøgeren om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forven-tes at foreligge.” Citat slut.De 10 dage beregnes som fortløbende kalenderdage, dvs. også lørdage,søndage og helligdage,Som det fremgår af ordlyden af bestemmelsen, er der altså ikke fastsaten absolut frist for sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager. Ifølge for-arbejderne til offentlighedsloven er idéen med bestemmelsen, at den isig selv må forventes at bidrage til, at sagsbehandlingstiden ikke unø-digt trækker ud.I besvarelsen af spørgsmål nr. 79 vedrørende lovforslaget nævnes også,hvordan Folketingets Ombudsmand fortolker bestemmelsen. 10-dagesfristen er nemlig ikke en absolut frist, men den har som forudsæt-ning, at en afgørelse om aktindsigt normalt træffes inden 10 dage. Hvisdette ikke kan ske, kræver det en nærmere begrundelse.5.Lovforslaget til den nye offentlighedslov viderefører med visse æn-dringer den nugældende § 16 og bygger på anbefalingerne fra Offent-lighedskommissionen.

Det følger af § 36, stk. 2, i lovforslaget, at en offentlig myndighed – ci-tat – ”snarest afgør, om en anmodning om aktindsigt kan imødekom-mes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 ar-bejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagensomfang eller kompleksitet undtagelsesvist ikke er muligt. Den, der haranmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden tilfristoverskridelsen samt om, hvornår anmodningen kan forventes fær-digbehandlet.” Citat slut.I modsætning til den nugældende lov beregnes fristen i arbejdsdagefrem for kalenderdage, men ellers er systematikken den samme.Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 36, stk. 2,nærmere beskrevet, hvad der skal forstås med bestemmelsens formule-ringer som f.eks. ”snarest” og ”undtagelsesvist”. Det fremgår også,hvad det er for forhold, som konkret kan begrunde, at fristen på 7 ar-bejdsdage ikke overholdes.I bemærkningerne opregnes en række forskellige situationer med angi-velse af, inden for hvilke frister myndighederne bør tilstræbe at få af-gjort aktindsigtssager i de forskellige situationer.Jeg vil tillade mig i øvrigt at henvise til min besvarelse af spørgsmål nr.79 vedrørende lovforslaget, hvor der er redegjort grundigt for lovforsla-get på dette punkt.6.Det vil med lovforslaget – ligesom i dag – være den enkelte myndig-heds ansvar at leve op til forudsætningerne om en hurtig behandling afaktindsigtsanmodninger.Og som jeg tidligere har oplyst, er det Justitsministeriets vurdering, aten kort frist for, hvornår aktindsigtssager som udgangspunkt skal værefærdigbehandlet, generelt medvirker til, at aktindsigtssager behandlesog afgøres så hurtigt som muligt.Jeg mener ligesom Offentlighedskommissionen, at man bør opretholdeordningen, hvorefter der på den ene side er egentlige sagsbehandlings-frister og på den anden side er undtagelser, så der tages højde for de

forhold, som med rimelighed kan begrunde en længere sagsbehand-lingstid.Og det er også det, vi gør, med dette lovforslag.7. For så vidt angår det anførte i spørgsmålet om, at 10-dagesfristenoverskrides i ca. 60 pct. af tilfældene, vil jeg også henholde mig til mitsvar på spørgsmål nr. 79.Spørgsmålet tog udgangspunkt i en opgørelse, som dagbladet Informa-tion havde udarbejdet om 12 ministeriers sagsbehandlingstider i forbin-delse med behandling af aktindsigtsanmodninger.Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 79, har Ju-stitsministeriet ikke kendskab til grundlaget for den pågældende opgø-relse. Og jeg har heller ikke grundlag for at vurdere sagsbehandlingsti-derne i konkrete aktindsigtssager, som behandles af andre ministerier.Som sagt kan konkrete forhold føre til, at den nugældende 10-dagesfristikke kan overholdes. Og sådan vil det også kunne være med den fore-slåede nye frist på 7 arbejdsdage.Tak for ordet.