Samrådsspørgsmål I:

”Vil ministeren redegøre for, om den sag, der kom til offentlighedensVilkendskab pga. en aktindsigt til Berlingske Tidende, og som nu fører til,at klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard modtager ennæse, ville have været kommet til offentlighedoffentlighedens kendskab, hvis reg-g-lerne i den foreslåede offentlighedslov havde været gældende, og vilministeren i forlængelse heraf redegøre for sin holdning hertil?hertil?”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (LA), PiaAdelsteen (DF) og Pernille Skipper (EL).

1.

Udvalget har bedt mig om at redegøre for, om sagen, som klima-,energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i sidste uge modtog ensåkaldt næse for, ville være kommet til offentlighedens kendskab, hvisforslaget til en ny offentlighedslov – L 144 – havde været gældende.

Som det fremgår af Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets tillægsbe-tænkning afgivet den 30. maj 2013, har udvalget givet klimaministerenden pågældende næse, fordi Folketinget ikke på rimelig måde blev ori-enteret om et hul i solcellelovgivningen i forbindelse med behandlingenaf et lovforslag på området, selv om Klimaministeriet var vidende omdette huls eksistens og om konsekvenserne heraf.

Justitsministeriet har i lyset af det stillede samrådsspørgsmål kontaktetKlimaministeriet vedrørende den konkrete sag.

Klimaministeriet har i den forbindelse oplyst, at der ikke – som forudsati spørgsmålet – har været tale om en aktindsigtsbegæring fra BerlingskeTidende. Men derimod fra en anden part, hvorefter Berlingske Businessåbenbart er kommet i besiddelse af dokumenter om sagen.

I overensstemmelse med det stillede spørgsmål tager mine svar i dagudgangspunkt i Berlingske Business’ dækning af historien, herunderden dokumentation, som Berlingske Business har fremlagt.

Hvis udvalget har nærmere spørgsmål til sagen, må jeg henvise udval-get til at rette spørgsmålene til klimaministeren.

Men jeg vil selvfølgelig gerne her på samrådet svare på spørgsmål ved-rørende L 144 – også om hvordan de foreslåede regler vil skulle anven-des i en situation som i den konkrete sag.

Ja, offentlighedenvilleogså efter forslaget til en ny offentlighedslovhave fået kendskab til det forhold, som klimaministeren modtog en næ-se for i sidste uge.

Det fremgår af de dokumenter, som er lagt frem af Berlingske Business,at Klimaministeriets departement og Energistyrelsen den 13. december2012 modtog en e-mail fra Dansk Energi, som er en privat erhvervs- oginteresseorganisation for energiselskaber i Danmark.

I denne e-mail oplyser Dansk Energi, at et medlem af organisationen erblevet kontaktet af en kunde, som ønsker at benytte sig af de regler,som senere betegnes som et hul i lovgivningen på området.

Dansk Energi spørger om, hvad der er det korrekte svar at give kunden,da Dansk Energi er ”lidt i tvivl om det er en omgåelse af reglerne”.

Henvendelsen, hvor Dansk Energi altså rejser tvivl om kundens ønskevil være en omgåelse af reglerne, sker dagen før, at lovforslaget om sol-celler – L 86 – skal 2. behandles i Folketinget.

Som det fremgår af den nævnte tillægsbetænkning af 30. maj 2013, erden næse, som klimaministeren har modtaget, altså givet, fordi Klima-ministeriet ikke hurtigt nok herefter tog hånd om problemstillingen ogorienterede Folketinget om sagen.

Den e-mail, som sagen ses at tage udgangspunkt i, er altså en henven-delse fra en ekstern privat organisation, som er sendt til Klimaministeri-ets departement og til en underliggende styrelse.

Der er aktindsigt i denne e-mail efter den gældende offentlighedslov, ogdet vil der også være efter forslaget til ny offentlighedslov.

Som jeg har redegjort for tidligere, indebærer denne bestemmelse, atretten til aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter og oplysninger,der udveksles mellem et ministeriumsdepartementog detsunderord-nede myndighederog mellemforskellige ministerierpå et tidspunkt,hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få be-hov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Da der ikke er tale om en e-mail, som er udvekslet mellem departemen-ter og styrelser eller departementer imellem, er dokumentetikkeomfat-tet af § 24.

Også efter forslaget til en ny offentlighedslov ville man altså kunne fåaktindsigt i henvendelsen fra Dansk Energi, hvoraf det som nævntfremgår, at Klimaministeriet blev gjort opmærksom på problemstillin-gen dagen før 2. behandlingen af lovforslag L 86.

Der er tale om dokumenter, som i lyset af, hvad jeg har sagt, ikke kanantages at have været afgørende for, at sagen kom til offentlighedenskendskab. Det drejer sig bl.a. om e-mailkorrespondance mellem depar-tementet og Energistyrelsen om den omhandlede problemstilling.

Det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at denne korrespon-dance ville være omfattet af den foreslåede § 24 om ministerbetjening.4

Men det er samtidig i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, atvisse oplysninger i disse dokumenter ville kunne være omfattet af eks-traheringspligten, som findes i lovforslagets § 28 og § 29.

I forhold til § 28 ville det i den her situation især være relevant at vur-dere, om der kunne være oplysninger om sagens faktiske grundlag.Dem ville der i givet fald skulle meddeles aktindsigt i. Det svarer tilreglerne i dag.

I forhold til § 29 ville det især være relevant at se på, om der i doku-menterne ville være interne faglige vurderinger i endelig form, somindgår i en sag om bl.a. et fremsat lovforslag. Sådanne vurderinger vilsom noget nyt også være undergivet aktindsigt, selv om dokumentetsom sådan er undtaget fra aktindsigt efter f.eks. § 24.

Jeg kan f.eks. nævne, at den fremlagte korrespondance mellem Klima-ministeriets departement og Energistyrelsen slutter med, at styrelsenden 24. januar 2013 sender en e-mail med to notater til departementet,som departementet har bestilt hos styrelsen. De to notater, som er hen-holdsvis en indstilling med et resumé og et fire siders notat om det om-talte hul i lovgivningen, er sendt som filer vedhæftet den pågældende e-mail.

Disse notater ses ikke at være blevet fremlagt i forbindelse med pres-sens dækning af sagen, men Klimaministeriet har oplyst, at notaterneogså blev udleveret i forbindelse med den meddelte aktindsigt.

Og der er en række oplysninger heri, som det er Justitsministerietsumiddelbare vurdering ville skulle ekstraheres efter reglerne i forslagettil en ny offentlighedslov . Det drejer sig f.eks. om faktiske oplysningerom en konkret henvendelse fra en produktudvikler og om antallet af in-stallerede solceller i Tyskland, som fremgår af det omtalte fire siders5

notat om det nævnte hul i solcelleloven, som Energistyrelsen den 24.januar 2013 sendte til Klimaministeriets departement.

Der ville med andre ord også efter reglerne i lovforslaget være adgangtil aktindsigt i en række oplysninger i dette dokument – og hermed ogsåi oplysningen om dokumentets eksistens.

5.

Samtidig er der korrespondance i denne sag, som ville være omfattetaf den foreslåede § 24 om ministerbetjening. Dén konsekvens af forsla-get til en ny offentlighedslov har vi her i udvalget drøftet flere gange.Forslaget til en ny offentlighedslov indeholder mange udvidelser af mu-lighederne for aktindsigt og nogle få indskrænkninger af mulighedernefor aktindsigt.

Som sagt mener jeg – og flertallet bag lovforslaget ikke – at det bør væ-re afgørende, om en minister får sin rådgivning og bistand fra embeds-mændene i kontoret længere nede ad gangen i departementet eller fra enstyrelse under ministeriet.

Og det er som nævnt vigtigt at huske på, at selv om et dokument kanundtages fra aktindsigt efter § 24, skal der stadig foretages en vurderingaf, om dokumentet indeholder oplysninger omfattet af ekstraherings-pligten.

De konkrete sager, som jeg skriftligt har besvaret en række spørgsmålom, og som vi også har drøftet her i udvalget, viser, hvor vigtige regler-ne om ekstrahering er. Lad mig nævne et par af de såkaldte sager, der erganske illustrative for, at konsekvenserne af vedtagelsen af forslaget tilen ny offentlighedslov bestemt er mere nuanceret, end man umiddelbartfår indtrykket af ved at følge dele af debatten om lovforslaget:

Det gælder f.eks. mine besvarelser af spørgsmål nr. 29, 130 og 131 omEnergistyrelsens notat om mulig momssvindel i CO2-kvoteregistre.6

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 29, er det Justitsmini-steriets umiddelbare vurdering, at det pågældende notat med nogle en-kelte undtagelser udgør relevante oplysninger om sagens faktiskegrundlag, som der vil være ret til aktindsigt i efter lovforslagets almin-delige regler. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 130, de-ler Klima- og Energiministeriet Justitsministeriets umiddelbare vurde-ring af det pågældende dokument.

Et andet godt eksempel på ekstraheringsreglernes anvendelse er minebesvarelser af spørgsmålene om Sundhedsministeriets notits om samar-bejdet med Rigsrevisionen i sagen om overbetaling af private sygehuse.Det er som bekendt mine svar på spørgsmål nr. 31 og 129.

Det fremgår heraf, at det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, atden omhandlede notits i al væsentlighed indeholder oplysninger, som erekstraheringspligtige efter lovforslagets § 28, stk. 1, 1. pkt. Som detfremgår af besvarelsen, gælder det dog ikke navnlig notitsens næstsid-ste afsnit, som ses at indeholde Sundhedsministeriets kommentar til etkonkret forhold. Og som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr.129, deler Sundhedsministeriet Justitsministeriets umiddelbare vurde-ring af det pågældende dokument.

Også sagen om brevet fra den daværende forsvarschef til den daværen-de forsvarsminister om tolke i Afghanistan viser, hvor vigtige ekstrahe-ringsreglerne er. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 128,vil lovforslagets regler om ekstrahering efter Justitsministeriets og For-svarsministeriets umiddelbare vurdering føre til, at det pågældende do-kument i al væsentlighed indeholder oplysninger, som er ekstraherings-pligtige.

6.

Og optakten til dette samråd viser, at man skal passe på med for hur-tige og håndfaste konklusioner på enkeltsager, hvor man ikke har haftlejlighed til at vurdere sagens enkelte dokumenter.

Udtaler man sig på et uoplyst grundlag, er risikoen her – som i andresammenhænge – at man bidrager til en alt for unuanceret debat om for-slaget til en ny offentlighedslov.

Som jeg startede med at sige: Offentlighedenvillehave fået kendskabtil sagen, som klimaministeren i sidste uge modtog en næse for, også ef-ter reglerne i forslaget til ny offentlighedslov.

Dét dokument, som indeholder afgørende oplysninger om sagen, er un-dergivet aktindsigt i dag, og vil også være undergivet aktindsigt efter deforeslåede regler.

Det vil med andre ord sige, at offentligheden også fremover vil få ad-gang til oplysningerne om, at Klimaministeriet havde kendskab til detsåkaldte hul i loven mellem 1. og 2. behandling af lovforslaget.

Sagen er også et godt eksempel på, at mulighederne for parlamentariskkontrol er uberørt af forslaget til ny offentlighedslov. De mange mulig-heder, Folketinget har for at føre kontrol med regeringsmagten, er medandre ord præcis de samme og altså helt usvækkede.

Klimaministerens forklaringer til Folketinget er som bekendt sket underministeransvar. Der er udarbejdet en omfattende redegørelse om sagentil Folketinget, ligesom der også i den forbindelse er blevet udleveretoplysninger til Folketinget fra en lang række dokumenter i sagen.

Udarbejdelsen af den omfattende redegørelse, og henvisningen i denforbindelse til en række yderligere dokumenter er sket uafhængigt af of-

Læser man den omfattende redegørelse om sagen, fik Folketinget herklar besked om forholdene i Klimaministeriet og traf sin beslutning omen såkaldt næse til ministeren på baggrund heraf.

Med andre ord: Den parlamentariske kontrol gik sin gang i denne sag.Og det vil på præcis samme måde være tilfældet efter forslaget til en nyoffentlighedslov.

Offentlighedenvillehave fået kendskab til sagen, som klimaministereni sidste uge modtog en næse for, selv om lovforslaget om en ny offent-lighedslov havde været gældende.

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I (L 144)

fra Retsudvalget den 3. juni 2013

Samrådsspørgsmål I:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.