Spørgsmål nr. 37 vedrørende forslag til lov om offentlighed i forvalt-

ningen (L 144):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. marts 2013fra Preben Maegaard, jf. L 144 - bilag 8.”

Svar:

1.

I den henvendelse, som der henvises til i spørgsmålet, er det bl.a. anført,at forslaget til en ny offentlighedslov vil betyde, at det bliver vanskeligerefor borgerne at følge med i lovgivningsprocessen, idet offentligheden ikkekan få indsigt i de forhandlinger, der sker mellem topembedsmændene ogderes ministre. Der opfordres derfor til, at lovforslaget ikke gennemføres.Justitsministeriet går ud fra, at henvendelsen – og den heri anførte opfor-dring – har baggrund i lovforslagets § 24 om ministerbetjening.

2.

Regeringen har som bekendt den 3. oktober 2012 indgået en politisk af-tale med Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov, der skal af-løse den nugældende offentlighedslov fra 1985.Forslaget til en ny offentlighedslov indeholder en modernisering og en ud-bygning af den gældende lovs grundlæggende princip om åbenhed og de-mokratisk kontrol med den offentlige forvaltning.Lovforslaget lægger således op til en række væsentlige forbedringer afåbenheden i forvaltningen. Det kan i den forbindelse f.eks. nævnes, at dennye offentlighedslov fremover også vil gælde for selskaber, hvor det of-fentlige har en betydelig ejerandel, ligesom Kommunernes Landsforening(KL) og Danske Regioner fremover vil være omfattet af loven. Der indfø-res endvidere som noget nyt en ret til i overensstemmelse med lovens al-mindelige regler at få aktindsigt i bødeforelæg, som selskaber har vedtageti forhold til f.eks. arbejdsmiljø-, fødevare- og miljømyndighederne mv., li-gesom der som udgangspunkt også vil være adgang til aktindsigt i oplys-ninger om interne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang oplys-ningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort re-degørelse, handlingsplan eller lignende.Hvad særligt angår ministerbetjeningsreglen i § 24 foretages der – i lysetaf den debat, der har været – en nyaffattelse af denne bestemmelse, såledesat betingelserne for adgangen til at undtage dokumenter fra aktindsigt efterbestemmelsen præciseres. Dette vil tydeliggøre hensigten om, at bestem-2

melsen skal fortolkes og anvendes restriktivt, og det vil bidrage til, at be-stemmelsen ikke bliver anvendt forkert i praksis.

3.

I overensstemmelse hermed følger det af lovforslagets § 24, stk. 1, atretten til aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter og oplysninger, derudveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en mi-nister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mel-lem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder ellerforskellige ministerier.Af den foreslåede bestemmelses stk. 2 fremgår, at oplysninger om sagensfaktiske grundlag mv. efter reglerne i §§ 28 og 29 er omfattet af retten tilaktindsigt efter lovens almindelige regler uanset bestemmelsens stk. 1.Det følger af stk. 3 i den foreslåede bestemmelse, at selv om det må anta-ges, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning ogbistand i forbindelse med den pågældende sag mv., gælder bestemmelsensstk. 1 ikke i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse afen forvaltningsmyndighed, i sager om indgåelse af kontraktforhold og iforbindelse med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver.

4.

Om baggrunden for den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 24 kander henvises til pkt. 4.14.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,hvor det er anført, at der i forhold til den rådgivning og bistand, som em-bedsværket yder ministeren som led i den politiske ministerbetjening, efterJustitsministeriets opfattelse er et særligt behov for, at rådgivningen og bi-standen kan gives fortroligt, således at ministeren bl.a. kan udvikle idéer,forberede politiske initiativer, overveje forskellige politiske alternativermv., uden at disse overvejelser skal være undergivet offentlighed.Beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces er allerede i dengældende offentlighedslov anerkendt som beskyttelsesværdige hensyn, ogbeskyttelsen må anses for at være en væsentlig forudsætning for, at mini-steren – der indgår i en regering, som hviler på et parlamentarisk og demo-kratisk valgt grundlag – kan modtage en tilstrækkelig kvalificeret rådgiv-ning og bistand fra embedsværket og på hensigtsmæssig måde varetage si-ne funktioner som regeringspolitiker.I den forbindelse bemærkes, at den politiske rådgivning og bistand, somministeren modtager fra sine egne embedsfolk – det vil sige de embeds-folk, der er ansat i det pågældende departement – er beskyttet i medfør af3

den gældende bestemmelse i offentlighedslovens § 7, hvorefter retten tilaktindsigt ikke omfatter interne arbejdsdokumenter. Derimod er de bidragtil den politiske rådgivning og bistand af ministeren, som stammer fra”eksterne” embedsfolk, herunder embedsfolk i styrelser på ministerietseget område, i almindelighed ikke beskyttet.Der skal i den sammenhæng peges på, at styrelser og direktorater i langtvidere omfang end ved offentlighedslovens gennemførelse i 1985 vareta-ger og deltager i behandlingen af ministerrelaterede opgaver, herunder sa-ger om udvikling og fastlæggelse af regeringens politik og i sekretariatsbe-tjeningen af ministeren. Dette var opgaver, der tidligere i meget vidt om-fang alene blev varetaget af departementerne.Der kan herudover henvises til, at der under hensyn til kompleksiteten afde problemstillinger, der præger den politiske dagsorden, er sket en nød-vendig udvikling i samarbejdet mellem de enkelte ministerier om sager ogbeslutninger af politisk karakter. Der kan i den forbindelse henvises til side595ff. i Offentlighedskommissionens betænkning, hvor kommissionen an-fører, at en tilfredsstillende behandling af de komplekse problemstillingernødvendiggør en sammenhængende indsats inden for flere forskellige mi-nisteriers ressort, hvilket indebærer, at koordination og samarbejde er på-krævet mellem ministerierne indbyrdes. Som eksempel nævnes, at en inte-gration af indvandrere og flygtninge alene kan lykkes, hvis der sker ensammenhængende og koordineret indsats på forskellige ministeriers res-sort. Overvejelser om politiske initiativer og tiltag inden for dette områdevil således efter omstændighederne kræve et samarbejde med hensyn tilbolig-, erhvervs-, arbejdsmarkeds-, undervisnings-, social-, rets- og ud-giftspolitik.Der kan også peges på, at beskyttelsen i den gældende offentlighedslov afden politiske beslutningsproces til dels bygger på, at denne proces foregår iforbindelse med et lovgivningsprojekt, jf. offentlighedslovens § 2, stk. 1,2. pkt., og § 10, nr. 2. Den politiske beslutningsproces er imidlertid i dag ihøjere grad end i 1985 knyttet til andet end lovgivningsinitiativer, og denpolitiske beslutningsproces indledes af bl.a. den grund i videre omfang endi 1985, før der foreligger et egentligt lovgivningsprojekt.Den gældende offentlighedslov findes på denne baggrund ikke (længere)at yde den fornødne beskyttelse af den interne og politiske beslutningspro-ces på ministerielt niveau.

Det er imidlertid samtidig af væsentlig betydning, at offentlighedslovenfortsat sikrer størst mulig åbenhed i forvaltningen, hvilket bl.a. skal ses ilyset af, at offentlighedsloven er et centralt redskab for pressen i dens ar-bejde med at kontrollere den offentlige forvaltning og formidle informati-oner herom til offentligheden, og for befolkningen i almindelighed i for-hold til at kunne få indsigt i forvaltningens virke.Den foreslåede bestemmelse om beskyttelse af den interne og politiske be-slutningsproces på ministerielt niveau bør derfor alene omfatte de tilfælde,hvor politiske interesser i praksis gør sig gældende, og lovforslagets § 24,stk. 3, hvorefter ”ministerbetjeningsundtagelsen” i stk. 1 ikke gælder i for-hold til sager om konkrete forvaltningsafgørelser, indgåelse af kontrakterog udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver, er således affattet i overens-stemmelse hermed.

5.

Med det formål at understrege, at ministerbetjeningsreglen i lovforsla-gets § 24 skal fortolkes og anvendes restriktivt, og at den såkaldte folke-tingspolitikerregel i lovforslagets § 27, nr. 2, skal have et snævert anven-delsesområde og kun kan anvendes i bestemte, afgrænsede tilfælde, har re-geringen, Venstre og Konservative i tilknytning til den politiske aftale omen ny offentlighedslov, som blev indgået den 3. oktober 2012, supplerendeaftalt, at der skal foretages et grundigt eftersyn af de to nævnte regler, nården nye offentlighedslov har været i kraft i tre år.Det følger således af supplementet til den politiske aftale, at aftaleparterneer enige om, at der skal gennemføres en evaluering af de nævnte reglermed henblik på at få belyst, om praksis er i overensstemmelse med lovenshensyn til at beskytte den interne, politiske beslutningsproces, herunderom at reglerne som forudsat skal anvendes og fortolkes restriktivt.Aftaleparterne vil derfor via Folketingets Retsudvalg, når de pågældenderegler har været i kraft i tre år, anmode Folketingets Ombudsmand om – påbaggrund af de sager ombudsmanden har behandlet i den pågældende pe-riode – at redegøre for, om praksis er i overensstemmelse med de nævnteregler i den nye offentlighedslov.På baggrund af ombudsmandens udtalelse vil Justitsministeriet udarbejdeen redegørelse til Folketinget om erfaringerne med ministerbetjeningsreg-len og folketingspolitikerreglen. Redegørelsen vil omfatte bestemmelser-nes anvendelse i praksis samt i forlængelse heraf, om der er behov for æn-dring af reglerne.5

Redegørelsen vil i øvrigt mere generelt belyse de hidtidige erfaringer medloven, herunder de regler der indebærer mere åbenhed i den offentlige for-valtning.Justitsministeriet vil i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen hørerelevante organisationer som f.eks. Dansk Journalistforbund og DanskeMedier.Justitsministeriets redegørelse vil efter de nærmere regler herom i Folke-tingets Forretningsorden kunne sættes til debat i Folketinget.Der vedlægges kopi af supplement til politisk aftale af 3. oktober 2012mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslovsamt kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse herom.