Retsudvalget 2012-13
L 144
Offentligt
1246955_0001.png
1246955_0002.png
1246955_0003.png
1246955_0004.png
1246955_0005.png
1246955_0006.png
Lovafdelingen
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
8. maj 2013ForvaltningsretskontoretChristian Hesthaven2011-7650-0001739006
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 46 vedrørende forslag til lovom offentlighed i forvaltningen (L 144), som Folketingets Retsudvalg harstillet til justitsministeren den 5. april 2013.
Morten Bødskov/Morten N. Jakobsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 46 vedrørende forslag til lov om offentlighed i forvalt-

ningen (L 144):

”Retsudvalget anmoder ministeren om at redegøre for, hvilkeovervejelser henvendelsen af 2. april 2013 fra FolketingetsOmbudsmand giver anledning til, jf. L 144 - bilag 13.”

Svar:

1.

Den pågældende henvendelse fra Folketingets Ombudsmand vedrørerspørgsmålet om inddragelse af hensyn til validitet i forbindelse med vurde-ring af meroffentlighed.Af henvendelsen fremgår det, at ombudsmanden har behandlet nogle kla-ger over, at Moderniseringsstyrelsen har givet afslag på meroffentlighed istyrelsens Indkøbsdatabase med den begrundelse, at det ikke vil være mu-ligt at indestå for oplysningernes validitet uden bl.a. at foretage en ressour-cekrævende høring af de ministerier, som dataene vedrører.Moderniseringsstyrelsens inddragelse af hensyn til oplysningernes validitetsom grundlag for at afslå meroffentlighed rejser efter ombudsmandens op-fattelse et principielt og uafklaret spørgsmål, der giver anledning til tvivl.På den baggrund og under hensyn til den igangværende proces om udar-bejdelse af en ny offentlighedslov har ombudsmanden fundet det mest kor-rekt at orientere Justitsministeriet om sagen med henblik på, at ministerietkan overveje en lovgivningsmæssig afklaring af spørgsmålet.

2.

Justitsministeriet skal i anledning af henvendelsen fra Folketingets Om-budsmand bemærke følgende:

2.1.

Som det er anført i ombudsmandens udtalelser i de medsendte klage-sager, følger det i dag af offentlighedslovens § 5, stk. 2, at retten til aktind-sigt ikke omfatter forvaltningsmyndighedernes databaser.Det samme vil gælde efter lovforslaget, jf. den foreslåede bestemmelse ilovforslagets § 10, stk. 1, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter data-baser, herunder registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor dergøres brug af elektronisk databehandling (dog bortset fra indsigt i akt-listen, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 2).
2
Det vil endvidere fortsat være således, at der, uanset at der ikke er adgangtil aktindsigt i databaser, vil være adgang til oplysninger, der er indeholdt isådanne databaser, hvis der hos myndigheden eksisterer dataudtræk mv.fra databasen, som indgår i en sag i forvaltningen, eller som på anden må-de underkastes administrativ sagsbehandling. Med lovforslaget sker der så-ledes heller ikke ændringer på dette punkt.I modsætning til i dag indebærer lovforslaget som noget nyt, at der undervisse betingelser vil være ret til sammenstilling af oplysninger i databaser(dataudtræk). Det indebærer altså, at myndighederne i et vist omfang for-pligtes til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede foreligger.Det følger således af lovforslagets § 11, stk. 1, at enhver kan forlange, aten forvaltningsmyndighed foretager og udleverer en sammenstilling af fo-religgende oplysninger i myndighedens databaser, hvis sammenstillingenkan foretages ved få og enkle kommandoer. Såfremt oplysningerne er om-fattet af §§ 19-35 (som indeholder lovens bestemmelser om undtagelser fraaktindsigt), gælder sammenstillingsretten kun, hvis de hensyn, der ernævnt i disse bestemmelser, kan tilgodeses gennem anonymisering ellerlignende, der kan foretages ved få og enkle kommandoer. Retten til at fåforetaget en sammenstilling gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er of-fentliggjort i egnet form eller format.Det er efter bestemmelsen en betingelse for, at offentligheden kan kræveen sammenstilling, at der er tale om allerede foreliggende oplysninger imyndighedens database. Det kan således ikke kræves, at en myndighed til-vejebringer (nye) oplysninger med henblik på at foretage en efterfølgendesammenstilling af oplysningerne.Er der imidlertid tale om allerede foreliggende oplysninger i en myndig-heds database, vil myndigheden være forpligtet til at udlevere en sammen-stilling af sådanne oplysninger, i det omfang betingelserne i lovforslagets §11, stk. 1, i øvrigt er opfyldt. Der er i den forbindelse ikke efter § 11, stk.1, mulighed for at nægte at udlevere en sammenstilling med den begrun-delse, at der er usikkerhed omkring oplysningernes validitet.Det skal i den forbindelse generelt bemærkes, at lovforslaget – ligesom ef-ter gældende ret – ikke åbner mulighed for, at validitetshensyn i sig selvkan være grundlag for at afslå aktindsigt i tilfælde, hvor der efter reglerne iden nye offentlighedslov i øvrigt er krav på aktindsigt. Validitetshensyn vilsåledes efter Justitsministeriets opfattelse alene kunne inddrages, hvis der i3
den konkrete situation måtte være grundlag for det efter de relevante und-tagelsesbestemmelser (i lovforslagets §§ 19-35).Om rækkevidden af bestemmelsen i § 11, stk. 1, kan der i øvrigt henvisestil bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget samt til pkt. 4.5.1.1 ogpkt. 4.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2.

Som nævnt ovenfor under pkt. 1 var der i de konkrete sager, som om-budsmanden henviser til i sin henvendelse, spørgsmål om, hvorvidt enmyndighed kan afslå at give meroffentlighed i en database ud fra et validi-tetshensyn.Meroffentlighedsprincippet er fastsat i lovforslagets § 14. Af denne be-stemmelse følger, at det i forbindelse med behandlingen af en anmodningom aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter ogoplysninger i videre omfang, end hvad der følger af §§ 23-35. Der kan gi-ves aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med andenlovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i persondataloven,jf. § 14, stk. 1.Bestemmelsen gælder efter sin formulering ikke for sammenstilling af op-lysninger, men bestemmelsen er – som anført i lovforslagets bemærknin-ger – ikke til hinder for, at en forvaltningsmyndighed foretager en sam-menstilling af oplysninger, der f.eks. ikke kan foretages ved få og enklekommandoer.Samtidig følger det af lovforslagets bemærkninger, at en myndighed imedfør af et princip svarende til lovforslagets § 14 i almindelighed børimødekomme anmodninger om indsigt i en af forvaltningsmyndighedensdatabaser, hvis databasen kan stilles til rådighed med enkle tekniske hjæl-pemidler, som myndigheden råder over, og hvis modstående hensyn, her-under bl.a. hensynet til myndighedernes tavshedspligt mv. ikke er til hin-der herfor.Om der bør meddeles meroffentlighed vil i øvrigt generelt bero på en kon-kret vurdering i det enkelte tilfælde af, hvilke (saglige) hensyn der taler forhenholdsvis imod, at der meddeles meroffentlighed i de oplysninger, somder ønskes indsigt i. Der kan i den forbindelse nærmere henvises til lov-forslagets bemærkninger til bestemmelsen i § 14, hvor der generelt er re-degjort for, hvorledes vurderingen af, om der bør meddeles meroffentlig-hed, skal foretages.4

2.3.

Der er med lovforslaget ikke taget stilling til, om det vil være sagligtat inddrage validitetshensyn i overvejelser om, hvorvidt der bør meddelesmeroffentlighed.Spørgsmålet er ikke omtalt i forarbejderne til den nugældende offentlig-hedslov (eller i betænkningen fra Offentlighedskommissionen), ogspørgsmålet ses – som anført af ombudsmanden – ikke at være omtalt iden juridiske litteratur, ligesom der ikke ses at være offentliggjort praksisherom. Spørgsmålet kan således give anledning til tvivl.

2.4.

Om spørgsmålet om, hvorvidt der kan lægges vægt på et validerings-hensyn i forbindelse med overvejelser om meroffentlighed, skal Justitsmi-nisteriet bemærke følgende:Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at der som anført ovenforunder pkt. 2.1 som noget nyt er indført en øget adgang til indsigt i databa-ser. Med bestemmelsen i lovforslagets § 11 gives der således adgang tilunder nærmere angivne betingelser at forlange, at en forvaltningsmyndig-hed foretager og udleverer en sammenstilling af foreliggende oplysninger imyndighedens databaser (dataudtræk). Navnlig i lyset heraf er det Justits-ministeriets opfattelse, at der i praksis kun sjældent kan antages at ville op-stå spørgsmål om inddragelse af validitetshensyn i overvejelser om merof-fentlighed i en database.Justitsministeriet vurderer endvidere, at et sådant spørgsmål også kunsjældent kan antages at ville opstå i praksis, når det gælder andre formerfor indsigt efter lovforslaget. Dette hænger navnlig sammen med, atspørgsmålet om, hvorvidt der bør meddeles meroffentlighed i dokumentereller oplysninger vil bero på en afvejning af modsatrettede hensyn, somtypisk ikke isoleret vil have at gøre med validitetshensyn. Der kan hervedhenvises til bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 1, hvor det bl.a. eranført, at der på den ene side skal tages hensyn til styrken, svagheden ellerfraværet af den aktindsigtssøgendes interesse i at få indsigt i de pågælden-de dokumenter og oplysninger, og på den anden side styrken af den be-skyttelsesinteresse, der ligger bag den pågældende undtagelsesbestemmel-se og andre lovlige hensyn.I det omfang, at der imidlertid måtte opstå en sag, hvor spørgsmålet ommeroffentlighed alene vil bero på, om der kan lægges vægt på validitets-hensyn, bør udgangspunktet efter Justitsministeriets opfattelse være, at5
myndigheden ikke kan afslå at meddele meroffentlighed. Der vil imidlertidi det konkrete tilfælde kunne foreligge tungtvejende grunde, som efter Ju-stitsministeriets opfattelse gør, at det bør anses for sagligt, at en myndig-hed under henvisning til, at der er tvivl om en oplysnings validitet, afslår atmeddele meroffentlighed. Om dette er tilfældet må bero på en samlet vur-dering af sagens konkrete omstændigheder. I denne vurdering bør navnligindgå oplysningernes karakter, herunder hvor stor en risiko der er for, atoplysningerne er forkerte eller misvisende. Der bør endvidere lægges vægtpå, hvilke hensyn der ligger bag, at der i den pågældende sag ikke er kravpå aktindsigt, herunder interessens karakter samt hvad den potentielle ska-devirkning vil kunne være, hvis de pågældende oplysninger udleveres somled i meroffentlighed (og viser sig at være forkerte/misvisende).Det skal bemærkes, at der efter lovforslaget ikke følger en pligt til at vali-dere oplysninger på baggrund af overvejelser om meroffentlighed.
6