Spørgsmål nr. 88 vedrørende forslag til lov om offentlighed i forvalt-

ningen (L 144):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. april 2013fra Jesper Tynell, Erik Valeur og Lars Rugaard, jf. L 144 - bi-lag 18”

Svar:

1.

Journalisterne Jesper Tynell, Erik Valeur og Lars Rugaard har ved brevaf 18. april 2013 til Retsudvalget (bilag nr. 18 vedrørende lovforslaget)fremsendt et udkast til, hvordan lovbestemmelserne i en ny offentligheds-lov efter deres opfattelse kan udformes, og nogle kortfattede forklaringertil de enkelte bestemmelser i udkastet.Det fremgår af brevet til Retsudvalget, at de pågældende journalister selvhar udarbejdet det nævnte alternative forslag til en ny offentlighedslov.De tre journalister har desuden anført, at formålet med deres forslag førstog fremmest er at forsøge at sætte en stopper for, at ministre og embeds-mænd, uden at det får konsekvenser, kan se stort på de gældende lovkrav.Det er anført, at de vil fjerne fortolkningsmuligheder ved at skrive græn-serne for aktindsigten ind i selve lovteksten og indføre mulighed for sank-tioner over for myndigheder og i særlige tilfælde ansatte, hvis de ulovligtsøger at hindre borgerne i at få aktindsigt. Det er desuden anført, at forsla-get ikke indeholder de undtagelsesbestemmelser, som fremgår af Offent-lighedskommissionens forslag med hensyn til korrespondance mellem mi-nistre og embedsmænd i ministerierne og deres underliggende myndighe-der, med hensyn til ministres og embedsmænds kalendere og med hensyntil ministres og folketingsmedlemmers brevveksling.

2.

Regeringen har som bekendt den 3. oktober 2012 indgået en politisk af-tale med Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov, der skal af-løse den nugældende offentlighedslov fra 1985.Det fremsatte lovforslaget til en ny offentlighedslov indeholder på denbaggrund en modernisering og en udbygning af den gældende lovs grund-læggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentligeforvaltning. Lovforslaget lægger således op til en række væsentlige forbed-ringer af åbenheden i forvaltningen. Det kan i den forbindelse f.eks. næv-nes, at den nye offentlighedslov fremover også vil gælde for selskaber,hvor det offentlige har en betydelig ejerandel, ligesom Kommunernes2

Landsforening (KL) og Danske Regioner fremover vil være omfattet af lo-ven. Der indføres endvidere som noget nyt en ret til i overensstemmelsemed lovens almindelige regler at få aktindsigt i bødeforelæg, som selska-ber har vedtaget i forhold til f.eks. arbejdsmiljø-, fødevare- og miljømyn-dighederne mv., ligesom der som udgangspunkt også vil være adgang tilaktindsigt i oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, i detomfang oplysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en of-fentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende.Det fremsatte lovforslag er baseret på Offentlighedskommissionens anbe-falinger i betænkning nr. 1510/2009, og lovforslaget er udformet på bag-grund af det lovudkast, som findes i betænkningens kapitel 27.Hvad særligt angår ministerbetjeningsreglen i § 24 er der dog – i lyset afden debat, der har været – på baggrund af den nævnte politiske aftale sketen nyaffattelse, således at betingelserne for adgangen til at undtage doku-menter fra aktindsigt efter bestemmelsen præciseres. Dette skal tydeliggø-re hensigten om, at bestemmelsen skal fortolkes og anvendes restriktivt, ogdet vil bidrage til, at bestemmelsen ikke bliver anvendt forkert i praksis.

3.

Med det formål at understrege, at ministerbetjeningsreglen i lovforsla-gets § 24 skal fortolkes og anvendes restriktivt, og at den såkaldte folke-tingspolitikerregel i lovforslagets § 27, nr. 2, skal have et snævert anven-delsesområde og kun kan anvendes i bestemte, afgrænsede tilfælde, har re-geringen, Venstre og Konservative i tilknytning til den nævnte politiske af-tale om en ny offentlighedslov supplerende aftalt, at der skal foretages etgrundigt eftersyn af de to nævnte regler, når den nye offentlighedslov harværet i kraft i tre år.Det følger således af supplementet til den politiske aftale, at aftaleparterneer enige om, at der skal gennemføres en evaluering af de nævnte reglermed henblik på at få belyst, om praksis er i overensstemmelse med lovenshensyn til at beskytte den interne, politiske beslutningsproces, herunderom at reglerne som forudsat skal anvendes og fortolkes restriktivt.Aftaleparterne vil derfor via Folketingets Retsudvalg, når de pågældenderegler har været i kraft i tre år, anmode Folketingets Ombudsmand om – påbaggrund af de sager ombudsmanden har behandlet i den pågældende pe-riode – at redegøre for, om praksis er i overensstemmelse med de nævnteregler i den nye offentlighedslov.

På baggrund af ombudsmandens udtalelse vil Justitsministeriet udarbejdeen redegørelse til Folketinget om erfaringerne med ministerbetjeningsreg-len og folketingspolitikerreglen. Redegørelsen vil omfatte bestemmelser-nes anvendelse i praksis samt i forlængelse heraf, om der er behov for æn-dring af reglerne.Redegørelsen vil i øvrigt mere generelt belyse de hidtidige erfaringer medloven, herunder de regler der indebærer mere åbenhed i den offentlige for-valtning.Justitsministeriet vil i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen hørerelevante organisationer som f.eks. Dansk Journalistforbund og DanskeMedier.Justitsministeriets redegørelse vil efter de nærmere regler herom i Folke-tingets Forretningsorden kunne sættes til debat i Folketinget.

4.

Det alternative lovudkast til en ny offentlighedslov, som er fremsendt tilRetsudvalget, indeholder – som det også er anført i henvendelsen fra de trejournalister – på en række punkter en væsentlig anderledes regulering endden, som følger af lovforslag nr. L 144, den politiske aftale mellem rege-ringen, V og K samt Offentlighedskommissionens betænkning, som lov-forslag nr. L 144 som nævnt er udformet på baggrund af.Regeringen kan ikke støtte det alternative lovudkast.Det skal i den forbindelse bemærkes, at Justitsministeriet ikke finder an-ledning til at kommentere på enkelte bestemmelser i det alternative lovud-kast – og herunder heller ikke på, hvad betydningen af disse bestemmelsermåtte være i bestemte sammenhænge. Da det alternative lovudkast ikke erudarbejdet af Justitsministeriet, har ministeriet bl.a. ikke noget kendskab tildet grundlag, som lovudkastet er udarbejdet på baggrund af, ligesom mini-steriet heller ikke er bekendt med, hvilke forudsætninger mv. udkastet hvi-ler på. Det bemærkes i øvrigt, at der til udkastets enkelte bestemmelseralene er udarbejdet kortfattede forklaringer.Justitsministeriet finder derfor ikke grundlag for at udtale sig om, hvorvidtf.eks. nærmere angivne dokumenter eller oplysninger måtte kunne undta-ges fra aktindsigt efter det alternative lovudkast. Justitsministeriet kan så-ledes alene påtage sig at udtale sig om, hvad der følger af justitsministe-rens lovforslag nr. L 144.4