L 21 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer.

(Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oversvømmelseskort, digital fremsendelse af oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.).

Af: Miljøminister Ida Auken (SF)
Udvalg: Miljøudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-10-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 26-10-2012
Betænkning afgivet 21-11-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 29-11-2012
3. behandlet, vedtaget 06-12-2012
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Loven skal sikre, at der skabes et bedre vidensgrundlag til at vurdere risiko for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg og dermed give ejere af fast ejendom viden om, hvor udsat deres ejendom kan forventes at være ved oversvømmelser. Med loven bemyndiges miljøministeren til at fastsætte rammerne for spildevandsforsyningsselskabers pligt til at udarbejde og udlevere oversvømmelseskort og oplysninger til kommunalbestyrelserne vedrørende risiko for oversvømmelser. Den øgede viden skal give kommunerne bedre forudsætninger for at træffe beslutning om forebyggende tiltag til at hindre oversvømmelser.
Afstemning:
Vedtaget 96 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF) 13 stemmer imod forslaget (DF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget