L 53 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love.

(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 126

Der anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag med følgende indhold: Til § 1, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Nr. 41, Ad § 70 e Løn og arbejdsvilkår i fleksjobbet Paragraffen ændres så den får følgende indhold: - Jobcentret skal kun vurdere hvor mange timer fleksjobberen kan arbejde, samt fleksjobberens skånebehov, og altså ikke fleksjobberens ”arbejdsintensitet” – som i øvrigt er et begreb der ikke eksisterer i dansk arbejdsret. - Det skal klargøres, at den fleksjobvisiterede selvstændigt kan påklage jobcentrets revurdering af arbejdsevnen - Det skal fremgå klart, at på overenskomstdækkede virksomheder ansættes fleksjobberen i henhold til overenskomsten, og at denne ikke kan fraviges med henvisning til fleksjobberens nedsatte arbejdsevne uden konkret aftale herom mellem de overenskomstbærende parter. - På ikke-overenskomstdækkede virksomheder skal fleksjobberens løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til de kollektive overenskomster der gælder inden for den pågældende branche - Det skal sikres, at fagforeningen inddrages i forbindelse med oprettelse af fleksjobstillinger og ansættelsen af fleksjobbere, samt at fagforeningernes aftaleret i forbindelse med ansættelse af personer på fleksjob skal respekteres, jf. de normale arbejdsretslige regler. - Bestemmelsen om, at enkeltpersoner og udenforstående, ikke-overenskomstdækkede virksomheder kan rejse sager ved Arbejdsretten slettes, da det grundlæggende strider imod principperne for dansk arbejdsret. - Det skal beskrives, at der skal foretages en mere præcis vurdering af fleksjobberens arbejdsevne efter 3-6 måneder, og at den fleksjobansatte selv – uden arbejdsgiverens accept – kan bede om en sådan vurdering, som arbejdsgiveren pålægges at tage højde for i lønfastsættelsen. - Stk. 5 om ansættelse på funktionærlignende vilkår fastholdes. Det tilføjes samtidig, at en ansat i fleksjob, der efter overenskomsten ville være omfattet af vilkår efter funktionærloven ved gennemsnitligt mere 8 timers ugentlig beskæftigelse, tilsvarende skal være ansat på funktionærlignende vilkår ved beskæftigelse på 8 timer eller derunder. - Der tilføjes et nyt stykke som sikrer, at fleksjobbere med 8 timer eller mindre er omfattet af lovgivningen om ansættelsesbeviser.
Dato: 03-12-2012
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 06-12-2012
Modtaget: 06-12-2012
Omdelt: 06-12-2012

L 53 - svar på spm. 126, fra beskæftigelsesministeren

BEU nr. 126 (pdf-version)
Html-version
Bilag til BEU nr 126 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 03-12-2012
Modtaget: 03-12-2012
Omdelt: 03-12-2012

Spørgsmål om tekniskbistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren

Spørgsmål 126 på L 53 (pdf-version)
Html-version