Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Samlenotat vedrørende de sager inden for Forsvarsministeriets ansvarsområder, der
forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det
Blandede Udvalg den 25.-26. oktober 2012
Dagordenspunkt 17, orienterende debat om civilbeskyttelse
Kommissionens forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en
EU-civilbeskyttelsesordning KOM(2011) 934
8. oktober 2012
Revideret udgave af oversendt grund- og nærhedsnotat af 21. februar 2012. Ændringer er
markeret med kursiv. Notatet oversendes til orientering for Folketingets Europaudvalg og
Forsvarsudvalg.
1. Resumé
Kommissionen udsendte den 20. december 2011 et forslag til ny EU-
civilbeskyttelsesordning. Forslaget skal på sigt træde i stedet for det eksisterende EU-
samarbejde om civilbeskyttelse fra 2007. Kommissionen foreslår en række ændringer i
forhold til den eksisterende civilbeskyttelsesordning: Som noget nyt inkluderes i
Kommissionens forslag forebyggelsesområdet, der blandt andet omfatter, at
medlemsstaterne skal udarbejde og fremsende risikostyringsplaner til Kommissionen,
oprettelse af en europæisk beredskabskapacitet i form af en pulje af medlemslandenes
frivilligt tilmeldte kapaciteter (standby pulje) samt forslag om at opbygge og finansiere
fælles kapaciteter på EU-niveau. En række medlemsstater støtter sådanne tiltag, hvor en
række andre medlemsstater peger på, at det nuværende samarbejde om civilbeskyttelse
fungerer tilfredsstillende. Særligt forslagene om EU-finansierede kapaciteter og etableringen
af en standby pulje har delt medlemsstaterne og vil danne grundlag for en orienterende
debat på det kommende RIA-rådsmøde den 25. oktober 2012. Europa-Parlamentets udvalg,
der behandler forslaget, generelt støtter Kommissionens nye tiltag, men understreger
samtidig det nationale ansvar. I lyset af konsolideringsbehovet på nationalt niveau lægger
regeringen betydelig vægt på, at der opnås så omkostningseffektive og enkle løsninger som
muligt med henblik på at minimere omkostningerne for medlemsstaterne. Kommissionen
foreslår, at der afsættes i alt ca. 566 mio. EUR (løbende priser), hvoraf Danmark finansierer
ca. 2 pct. svarende til ca. 11,3 mio. euro. til civilbeskyttelsesinstrumentet over perioden
2014-2020. Forhandlingerne af forslaget forventes tidligst afsluttet 1. halvår af 2013 og skal
ses i lyset af forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer 2014-2020. Sagen er ikke
omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.