PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3195 - RIA Bilag 1
Offentligt

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Samlenotat vedrørende de sager inden for Forsvarsministeriets ansvarsområder, der

forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det

Blandede Udvalg den 25.-26. oktober 2012

Dagordenspunkt 17, orienterende debat om civilbeskyttelse

Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en

EU-civilbeskyttelsesordning KOM(2011) 934

8. oktober 2012

Revideret udgave af oversendt grund- og nærhedsnotat af 21. februar 2012. Ændringer er

markeret med kursiv. Notatet oversendes til orientering for Folketingets Europaudvalg og

Forsvarsudvalg.

1. Resumé

Kommissionen udsendte den 20. december 2011 et forslag til ny EU-

civilbeskyttelsesordning. Forslaget skal på sigt træde i stedet for det eksisterende EU-

samarbejde om civilbeskyttelse fra 2007. Kommissionen foreslår en række ændringer i

forhold til den eksisterende civilbeskyttelsesordning: Som noget nyt inkluderes i

Kommissionens forslag forebyggelsesområdet, der blandt andet omfatter, at

medlemsstaterne skal udarbejde og fremsende risikostyringsplaner til Kommissionen,

oprettelse af en europæisk beredskabskapacitet i form af en pulje af medlemslandenes

frivilligt tilmeldte kapaciteter (standby pulje) samt forslag om at opbygge og finansiere

fælles kapaciteter på EU-niveau. En række medlemsstater støtter sådanne tiltag, hvor en

række andre medlemsstater peger på, at det nuværende samarbejde om civilbeskyttelse

fungerer tilfredsstillende. Særligt forslagene om EU-finansierede kapaciteter og etableringen

af en standby pulje har delt medlemsstaterne og vil danne grundlag for en orienterende

debat på det kommende RIA-rådsmøde den 25. oktober 2012. Europa-Parlamentets udvalg,

der behandler forslaget, generelt støtter Kommissionens nye tiltag, men understreger

samtidig det nationale ansvar. I lyset af konsolideringsbehovet på nationalt niveau lægger

regeringen betydelig vægt på, at der opnås så omkostningseffektive og enkle løsninger som

muligt med henblik på at minimere omkostningerne for medlemsstaterne. Kommissionen

foreslår, at der afsættes i alt ca. 566 mio. EUR (løbende priser), hvoraf Danmark finansierer

ca. 2 pct. svarende til ca. 11,3 mio. euro. til civilbeskyttelsesinstrumentet over perioden

2014-2020. Forhandlingerne af forslaget forventes tidligst afsluttet 1. halvår af 2013 og skal

ses i lyset af forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer 2014-2020. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

HOLMENS KANAL 42

1060 KØBENHAVN K

TELEFON: 33 92 33 20

TELEFAX: 33 32 06 55

MAIL: [email protected]

WEB: www.FMN.DK

CVR: 25-77-56-35

EAN: 5798000201200

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 934 af 20. december 2011 fremsendt et forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en EU-civilbeskyttelsesordning. Forslaget er

oversendt til Rådet den 17. januar 2012 i en dansk sprogversion. Forslaget har hjemmel i

TEUF artikel 196

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forhandlingerne om forslaget

forventes tidligst afsluttet ultimo 2. halvår af 2012 og skal ses i lyset af forhandlingerne om

EU's flerårige finansielle ramme 2014-2020.

Forslaget skal på sigt træde i stedet for Rådets afgørelse om en

fællesskabscivilbeskyttelsesordning (vedrører styrket samarbejde mellem medlemsstaterne

og fællesskabsniveauet på civilbeskyttelsesområdet), og Rådets afgørelse om det finansielle

beredskabsinstrument (vedrører finansiel bistand til foranstaltninger, der gennemføres

under civilbeskyttelsesordningen, for at beskytte mod naturkatastrofer og menneskeskabte

katastrofer)

. Mens fællesskabscivilbeskyttelsesordningen ikke er tidsbegrænset, er det

finansielle beredskabsinstrument en del af EU’s flerårige finansielle rammer, der udløber

med udgangen af 2013.

Baggrunden for Kommissionens forslag er således dels, at alle sektorretsakter under den

flerårige finansielle ramme - herunder det finansielle beredskabsinstrument – udløber i

2013, dels at civilbeskyttelsesområdet med Lissabon-Traktaten har fået sin egen artikel,

TEUF artikel 196. For så vidt angår de overordnede finansielle forhold i forbindelse med

forslaget til EU-civilbeskyttelsesordning bemærkes det, at disse behandles som led i

forhandlingerne om de flerårige finansielle rammer (2014-2020).

Det fremgår af forslaget, at det er baseret på Kommissionens meddelelser "Hen imod et

styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle"

(2010) og "Fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte

katastrofer"

(2009), Kommissionens evaluering i 2011 af civilbeskyttelsesordningen i

perioden 2007-2009

og erfaringer fra tidligere katastrofesituationer. Kommissionen nævner

desuden, at forslaget bidrager til Europas 2020-mål og har til formål at øge sikkerheden for

Det fremgår af TEUF artikel 196, at målene for Unionens indsats på civilbeskyttelsesområdet er at støtte og supplere

medlemsstaternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til risikoforebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af

natur- og menneskeskabte katastrofer i Unionen, at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde mellem de nationale

tjenester på civilbeskyttelsesområdet, samt at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet.

Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning

(omarbejdet) (EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9.) Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et

finansielt civilbeskyttelsesinstrument (EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9)

KOM(2010) 600 endelig.

KOM(2009) 82 endelig.

KOM(2011) 696 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

borgerne i EU og skabe større modstandskraft over for naturkatastrofer og menneskeskabte

katastrofer, hvilket er en central del af Stockholm-programmet

og Strategien for EU's indre

sikkerhed

3. Formål og indhold

Den eksisterende civilbeskyttelsesordning omfatter i dag beredskabs- og indsatselementer

såsom identifikation af medlemsstaternes indsatshold og moduler, støtte til

medlemsstaternes transport af katastrofebistand, et uddannelsesprogram og et

erfaringsopsamlingsprogram samt etablering af et monitorerings- og informationscenter

m.m. Monitorerings- og informationscenteret har særligt til opgave at formidle

katastroferamte landes, FN’s m.fl. anmodninger om assistance til de deltagende stater i

civilbeskyttelsesordningen og tilsvarende formidle de deltagende staters tilbud om

assistance til rekvirenterne.

Det overordnede formål med det nye forslag er at støtte, koordinere og supplere

medlemsstaternes foranstaltninger på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelse,

beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer af enhver

slags både inden for og uden for EU mere effektiv. Det fremgår desuden af forslaget, at et

særskilt formål er at sikre øget synlighed af og øget sammenhæng i de europæiske

civilbeskyttelsesindsatser uden for EU.

Kommissionen foreslår med den nye retsakt, at samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet

skal videreudvikles på de eksisterende samarbejdsområder, men samtidig også i højere grad

skal omfatte forebyggelsesområdet. Forslaget er overordnet set bygget op omkring fire

hovedelementer: Forebyggelse, beredskab, indsatser (henholdsvis inden for og uden for EU)

og finansielle bestemmelser. De væsentligste nye forhold i forslaget fremgår nedenfor

struktureret efter de fire hovedelementer.

Der sigtes med forslaget på:

a) at opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at forebygge eller reducere

deres konsekvenser og ved at fremme en forebyggelseskultur

b) at øge EU’s katastrofeberedskab

c) at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større katastrofer eller overhængende

fare herfor.

Forebyggelse



Medlemsstaterne skal udarbejde risikostyringsplaner

Kommissionen inden udgangen af 2016.

kommunikere

disse

til

EUT C 115 af 4.5.2010.

KOM(2010) 673 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beredskab



Oprettelse og forvaltning af et europæisk katastrofeberedskabscenter (European

Response Center (ERC)) med udgangspunkt i det eksisterende monitorerings- og

informationscenter. Centeret skal styrkes, så det har operationel kapacitet døgnet rundt.



Kommissionen skal under inddragelse af medlemsstaterne udarbejde referencescenarier,

og medlemsstaterne skal kortlægge eksisterende kapaciteter. Herefter skal

Kommissionen under inddragelse af medlemsstaterne udarbejde beredskabsplaner for

anvendelsen af kapaciteterne.



Oprettelse af en europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en pulje af

medlemsstaternes på forhånd bevilgede kapaciteter (standby pulje), som

medlemsstaterne frivilligt stiller til rådighed for indsats under civilbeskyttelsesordningen.



Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne identificere mangler i den

europæiske indsatskapacitet og udbedre disse på passende og omkostningseffektiv vis

enten ved, at enkelte medlemsstater opbygger disse kapaciteter eller ved, at der

udvikles en EU-kapacitet i de tilfælde, hvor dette er mere omkostningseffektivt.



Styrkelse af de eksisterende initiativer inden for uddannelse på civilbeskyttelsesområdet,

herunder

ved

etablere

uddannelsesnetværk

diversificere

uddannelsesprogrammet.



Styrkelse af det eksisterende program for erfaringsopsamling.



Mulighed for udsendelse af EU eksperthold til tredje land for at yde vejledning til landet

om forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger.



Mulighed for at medlemsstater kan oplagre indsatskapacitet i logistiske knudepunkter i

EU, dvs. placering af medlemsstaters kapaciteter i fælles lager.

Indsatser inden for EU



Mulighed for at medlemsstaterne kan anmode om bistand i form af midlertidig oplagring

af kapacitet (forud placering af kapaciteter) i situationer, hvor der er en forventning om,

at konsekvenserne af en hændelse overstiger kapaciteten af de nationale

indsatskapaciteter.



Medlemsstater, der anmoder om assistance, skal yde støtte som værtsnation til den

indkommende bistand.

Indsatser uden for EU



Kommissionen skal samarbejde med FN og andre relevante aktører med henblik på at

maksimere synergi, sikre komplementaritet og undgå duplikation, ligesom det

katastroferamte land, FN, FN’s agenturer eller andre relevante internationale

organisationer kan rette anmodning om bistand gennem det europæiske

katastrofeberedskabscenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kommissionen underretter den Fælles Udenrigstjeneste for at kunne sikre konsistens

mellem civilbeskyttelsesoperationer og EU's overordnede forbindelser med det berørte

land.

Finansielle bestemmelser



Der lægges fra Kommissionens side generelt op til øget EU-(med)finansiering på

civilbeskyttelsesområdet, herunder på følgende områder:



Medlemsstaternes udarbejdelse af nationale risikostyringsplaner.



Opretholdelse af det europæiske katastrofeberedskabscenter og dets funktioner.



Etablering og opretholdelse af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet

(standby pulje af medlemsstaternes kapaciteter, som medlemsstaterne frivilligt har

tilmeldt). Identificering af mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet

og udbedring af disse mangler, dvs. kapacitetsanskaffelser.



Logistik- og transportudgifter i forbindelse med indsatser, herunder i visse tilfælde

mulighed for fuld EU-finansiering af transportomkostninger (f.eks. ved udsendelse af

kapaciteter tilmeldt den europæiske katastrofeberedskabskapacitet) samt i nogle

tilfælde forskellige satser for EU-medfinansieringen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Miljøudvalg (ENVI) har endnu ikke fremsendt deres rapport.

Den 28. november 2012 forventes ordførerens rapport afsluttet efter intern drøftelse og

afstemning. Det fremgår af udkast til ordførerens rapport, at Europa-Parlamentet generelt

støtter Kommissionens nye tiltag, men understreger samtidig det nationale ansvar for

civilbeskyttelse og fra enkelte MEP udtrykt bekymring om det budgetmæssige tiltag i

Kommissionens forslag.

Der er endnu ikke påbegyndt trialogmøder med EU-formandskabet, men forventes at kunne

påbegynde forhandlinger i starten af 2013.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, fordi forslagets mål ikke i

tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater. Kommissionen begrunder dette

med,

civilbeskyttelsesområdet

indebærer

håndtering

situationer

tværnational/multinational karakter, som kræver overordnet koordinering og fælles handling

ud over det nationale niveau.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, når der

med udgangspunkt i medlemsstaternes ansvar for beskyttelse af egne borgere, lægges op

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til initiativer, der kan styrke den europæiske evne til på solidarisk vis at håndtere situationer

og hændelser, der har grænseoverskridende karakter.

6. Gældende dansk ret

Beredskabsloven fastlægger rammerne og opgaverne for redningsberedskabet og omfatter

endvidere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab.

Efter beredskabslovens § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet skal

indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller

udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Efter beredskabslovens § 24 skal de enkelte ministre hver inden for deres område

planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker

og katastrofer. Det fremgår desuden, at forsvarsministeren koordinerer planlægningen

vedrørende den civile sektors beredskab og rådgiver myndighederne, samt at

forsvarsministeren gennemfører

den del af planlægningen, der ikke påhviler andre

myndigheder.

Det følger af beredskabslovens § 25, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal udarbejde

en samlet plan for kommunen henholdsvis regionens beredskab (beredskabsplaner), samt at

disse planer skal indsendes til Beredskabsstyrelsen. I henhold til beredskabslovens § 27

fastsætter de enkelte ministre hver inden for deres område vejledende retningslinjer for

regionernes og kommunernes beredskabsplanlægning.

På en række områder er der endvidere gennemført implementering af EU-direktiver, som

indeholder beredskabselementer

i forhold til specifikke sektorer.

7. Konsekvenser

Konsekvenserne vil afhænge

civilbeskyttelsesordning.

den

endelige

ordlyd

forslaget

til

EU-

Lovmæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan medføre behov for justeringer af beredskabsloven afhængigt

af forslagets endelige ordlyd.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Herunder samarbejdet vedr. europæisk kritisk infrastruktur (EPCIP-direktivet), virksomheder med risiko for større uheld med farlige

stoffer (Seveso-direktivet) og oversvømmelses-direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse af Kommissionens forslag i dens nuværende form indebærer en udgift på

EU's flerårige finansielle ramme 2014-2020 på ca. 566 mio. EUR hvoraf Danmark finansierer

ca. 2 pct. svarende til ca. 11,3 mio. euro.

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er hørt i EU-specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er gennemført en lang række justeringer til Kommissionens forslag, hvor de fleste går i

retning af større inddragelse af medlemsstaterne og nedtoning af Kommissionens rolle. I

Kommissionens forslag lægges op til en styrkelse af samarbejdet bl.a. gennem en række

EU-finansierede tiltag. En række medlemsstater støtter sådanne tiltag, hvor en række andre

medlemsstater peger på, at det nuværende samarbejde om civilbeskyttelse fungerer

tilfredsstillende. Særligt påpeger en række lande, at beskyttelse af borgeren er et nationalt

ansvar og at tiltag bedst sker på nationalt niveau, men kan støtte visse EU-finansierede

tiltag. Disse kan omfatte fælles rammer for et tættere samarbejde, erfaringsudveksling,

øvelser og lignende. Der er af en række lande udtrykt stor skepsis til Kommissionens nye

forslag om etablering af deciderede EU-kapaciteter på områder, hvor der er identificeret

mulige kapacitetshuller (lav sandsynlighed og stor konsekvens), som finansieres fuldt ud

over EU-budgettet. Disse lande mener bl.a., at der er risiko for, at det kan fjerne

incitamentet for effektiv national forebyggelse af store ulykker i medlemsstaterne, som EU

etablerer og finansierer. Metodemæssigt er den største del af medlemsstaterne imod at

indsende nationale risikoplaner til Kommissionen, som ønsker at bruge planerne for at

danne basis for at identificere kapacitetsmangler.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et effektivt samarbejde på civilbeskyttelsesområdet. Danmark har

bidraget til og været tilfreds med den nuværende civilbeskyttelsesordning, som er blevet

gradvist udviklet over de sidste 10 år. Regeringen finder det generelt hensigtsmæssigt, at

der støttes op om eksisterende roller og mandater, f.eks. i forhold til FN’s overordnede

koordinerende rolle i forbindelse med internationale humanitære katastrofer og indsatser,

og at der bygges ovenpå eksisterende systemer og instrumenter for at undgå duplikering,

samt at der på behørig vis tages højde for sektoransvarsprincippet. I lyset af

konsolideringsbehovet på nationalt niveau lægger regeringen betydelig vægt på, at der

opnås så omkostningseffektive og enkle løsninger som muligt med henblik på at minimere

omkostningerne for medlemsstaterne. Dette gælder både den del af omkostningerne, der

finansieres af medlemsstaterne via EU's budget, og de omkostninger der finansieres direkte

af medlemsstaterne. Regeringen finder endvidere, at indsatser i forbindelse med katastrofer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør basere sig på en behovsdrevet tilgang og analyse af de præcise behov i det

katastroferamte land frem for en kapacitetsdrevet tilgang

. Regeringen ser frem til, at det

konkrete indhold af en række forhold i forslaget afklares nærmere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev oversendt som grund- og nærhedsnotat den 21. februar 2012 til Folketingets

Europaudvalg.

Jf. principperne for ”Good Humanitarian Donorship” (GHD), som en række små og store donorer – herunder Europa-Kommissionen

og en række EU-lande - har tilsluttet sig.